INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Det bedste af Umbrien

Italien - Gruppevandretur med dansk vandreleder

NYHED - NATUR OG KULTUR I ITALIENS GRØNNE HJERTE!

Vores pionerture til Umbrien i 2018 var en stor succes. Vi har i 2019 ændret lidt på indholdet af rejsen, så vi nu kan tilbyde denne nyhed i Umbrien med nye spændende vandreruter. Kom med og oplev det bedste fra betagende Umbrien. 

9.398,00 kr
In stock
Travel Code
VAG-078
Om Umbrien

Beliggende midt på den italienske halvø, halvvejs mellem Rom og Firenze ligger Umbrien. Det er en region, der er gennemsyret af historie, kunst og kultur, og som har flere bakketopbyer og gamle slotte, end man kan tælle. Regionens grønne farver, bakker, dale, bjerge, floder og skønhed har givet området tilnavnet "Italiens grønne hjerte". Overalt i regionen finder man vandrestier, der fører den vandrende gennem olivenlunde, over små og store bjerge, gennem frodige skove og forbi blomstrende marker. I regionen findes også Lago di Trasimeno, en af Italiens største søer, hvor lokale færger gør det muligt at besøge de tre små øer, der ligger midt i søen.

I Umbrien finder man generelt en traditionel landlig livsstil, men også et spændende internationalt universitet og verdensberømte festivaler. 1000 år gamle ruiner afventer de historiesøgende, mens postkort-perfekte middelalderlige landsbyer blot venter på at blive udforsket og solsikkerne på markerne drejer hovederne efter solen, som dagen går.

Vandreferie med kulturelle og kulinariske oplevelser

Vores program for turen er nøje sammensat af turleder Lene Brøndum der sammen med sin mand Michael er bosat i Montone i Umbrien. Vandreturene er nogle af de bedste i området og har alle udgangspunkt i middelalderbyen Montone. Lenes lokalkendskab er med til at gøre turen til en fantastisk vandreferie, samtidig med at man lader sig overvælde af italiensk kultur og historie. Turen byder også på kulinariske oplevelser og der er masser af mulighed for at smage på det bedste fra det umbriske landkøkken. 

Dagsprogram

Dag 1. Afrejse 
Vi flyver fra Danmark til Firenze, hvor vi møder vores turledere. Herfra kører vi med vores bus de ca. 140 kilometer frem til hotel Fortebraccio i Montone, der er en usædvanlig smuk middelalderby i 482 meters højde. 

Hvis der er tid til det efter indtjekning, går vi en lille bytur i Montone. Her får vi måske en espresso eller drink på piazza’en, inden vi går retur til hotellet til en 3-retters aftenmenu.

Dag 2. Carpina Valle
Vi starter første vandredag efter morgenmaden. Turen går til en af Umbriens smukkeste dale, Carpina Valle; et 190 km² stort naturområdet mellem Tiber-floden og højderyggen af Umbrien-Marche Appenninerne.

På turen følger vi Via del Carpina-stien, der fører os gennem et varieret landskab med små vandfald, forskelligartede skove og klippeterræn – op og ned ad bjergene i en stemningsfuld og dyrerig natur. Vi vil undervejs måske være heldige at se spor efter både vildsvin og ulve, der lever i området. På vejen kommer vi også forbi den imponerende Rocca d’aries, der dateres tilbage til år tusind, og som var en af i alt seks fæstninger i området, der beskyttede datidens befolkning mod udefrakommende fjender. Under turen vil Lene fortælle om livet i området, der gennem århundreder bestemt ikke har været for sarte sjæle – og som stadig den dag i dag har en befolkning, der er vant til at arbejde hårdt og længe, men som også er utroligt varme, imødekommende og hjælpsomme.  

Om eftermiddagen besøger vi en lokal vingård, hvor vi skal høre om produktionen og selvfølgelig skal smage nogle af de bedste af vingårdens vine.

Den tre retters aftensmenu spiser vi på hotellet.  


3


400 m


400 m


4-4,5 t


Dag 3. Monte Cucco og de store grotter
I dag kører vi med bus op til Monte Cucco (1.566 m) bag Gubbio. Monte Gubbio er fuld af klipper, slugter, blide skråninger og frodige dale. På vej mod toppen går vi ind i Monte Cuccos imponerende grottesystem, der med sine 30 kilometer tunneler og en dybde på næsten 1.000 meter er en af de største grotter i Europa. I grotten bliver vi ledt ind i den ene store ”hall” efter den anden, der vil efterlade de fleste overvældede.

Efter vandreturen kører vi ned til Gubbio, hvor der er tid til at spise frokost, se nærmere på de flotte bygninger og måske kigge ind i en specialforretning med lokale produkter.  

Gubbios historie er rig på religiøse begivenheder og personligheder, der gør den til en af de mest besøgte byer af de katolske pilgrimme. Byen som ligger majestætisk knejsende på Monte Iginos bjergskråninger, er en af Umbriens ældste byer - og måske også en af de mest kendte i regionen. Gubbio er en middelalderby præget af mørkegrå sten, snævre gader og gotisk arkitektur. En stor del af husene i Gubbio er fra det 14. og 15. århundrede og var oprindelige boliger for velhavende købmænd. Husene har ofte en ekstra dør mod gaden og ganske tæt på hoveddøren. Denne ekstradør er smallere og noget over gadeniveau. En sådan dør kaldes en porta dei morti, fordi det blev sagt, at den kun blev anvendt til at fjerne døde fra huset. Det er efter al sandsynlighed imidlertid næppe sandt, men historien lever sejlivet videre – mest af alt fordi der ikke er enighed om en alternativ forklaring på disse ekstra døre.

Den tre retters aftensmenu spiser vi på hotellet.


2


100 m


100 m


5 t


Dag 4. U
mbriens Venedig, vandfald og traditionel umbrisk mad
I dag kører vi med bussen til den charmerende middelalderby Rasiglia, ofte kaldet Umbriens lille Venedig. Rasiglia kan dateres tilbage til det 12. århundrede – og byen adskiller sig fra andre skønne umbriske byer idet at vand gennem århundreder har haft enorm betydning. Ved at udnytte tilstedeværelsen af vand startede man allerede i det 12. århundrede aktiviteter forbundet med tekstilindustrien med både vævning og fremstilling og farvning af uld, som sikrede byens overlevelse gennem århundreder.

Efter en gåtur rundt i de smukke gader med utallige små gadekær, vandløb, vandfald og vandmøller kører vi til Pale, hvor vi skal vandre ud til det smukke Cascate Del Menotre-vandfald. På vejen kommer vi forbi Eremo di Santa Maria Giacobbe, et gammel kloster, der er hugget ind i klipperne – og kun kan bestiges fra den udvendige klippevæg, hvor 77 trappetrin leder op til den smukke bygning.

Aftensmaden (med lille rundvisning) spiser vi hos Alberto Bracchini, der er 2. generation i en stolt tradition af pølsemagere. Alberto vil servere et traditionelt umbrisk måltid for os med et udvalg af charcuterie og fantastisk hjemmegrillet porchetta (helstegt pattegris).


2


100 m


100 m


3 t


Dag 5. Fridag på egen hånd 

I dag er der frit valg mellem tre aktiviteter:
1) Afslapning på hotellet og rundtur på egen hånd i Montone
2) Bustur til Perugia, hovedbyen i Umbrien, der byder på spændende museer, muligheder for shopping og masser af god mad – herunder Umbriens nok bedste hjemmelavede is.

Vi mødes på hotellet sidst på dagen til aftensmad

Dag 6. Monte Subasio og Assisi
I dag er der bjergvandring på programmet, når turen går til Monte Subasio, der på sit højeste punkt er 1290 meter højt. Monte Subasio byder på spektakulære kløfter, smukke panoramaudsigter og gamle spøgelseshistorier. Vi vandrer op og rundt om det betagende smukke bjerg. Her kan vi være heldige at møde de vildtlevende heste, der lever på bjerget. Frokosten kan i dag spises i Assisi, hvor vi gør stop efter vandreturen.

Assisi, der ses på egen hånd, er efter Vatikanet og Peterskirken i Rom en af de mest søgte rejsemål blandt pilgrimme verden over. Byen er smukt placeret midt på en bjergside og udsigten ud over Umbriens landskab er storslået. Assisi fremstår ualmindelig velholdt - grænsende til det overpolerede - og det skyldes, at byen i betydning for katolikker kun overgås af Rom. 

Den tre retters aftensmenu spiser vi på hotellet.


3


300 m


300 m


5 t


Dag 7. Blåt vand, fiskerbyer og ø-vandring 
I dag kører vi til Lago di Trasimeno, Italiens 4.største sø.
Vi gør holdt ved Passignano sul Trasimeno, der ligger ved søens nordøstlige bred. Middelalderlige bymure omkranser bykernen i den gamle fiskerby, der ligger skønt placeret mellem grønne bakker og Trasimenosøens blå vand. Området byder på fantastiske muligheder for vandrere, ryttere og cyklister. Kirken San Cristoforo har udsigt over kirkegården lige uden for det beboede område, og den gamle Pievania of Passignano går tilbage til det 19. århundrede.

Efter besøget i byen tager vi færgen til Isola Maggiore, den næststørste ø i Trasimenosøen. Det var her Frans af Assisi boede i ensomhed og tavshed i 40 dage med kun fuglene som selskab i omkring år 1207. Vi går hele vejen rundt om øen og oplever dens varierede landskab, og ikke mindst på toppen ved kirken San Michele Archangelo, hvorfra man har en fantastisk udsigt over øen og fastlandet.

På vejen hjem lægger vi vejen forbi en lokal osteproducent, Antonello Monni, der er 3. generation i en familiedrevet virksomhed, der gennem årtier har produceret fåreoste. Antonello elsker at eksperimentere og være kreativ, men samtidig værner han om de gamle ostemager-traditioner. Vi får en rundvisning og skal selvfølgelig smage nogle af de fantastiske oste, som familien producerer.

Aftensmaden spiser vi på hotellet.


2


200 m


200 m


4 t


Dag 8. Hjemrejse
Vores bus bringer os til lufthavnen i Firenze, hvor vi har direkte flyrejse tilbage til Danmark.

Sværhedsgrad 2 (3)

Vi har udvalgt lettere vandringer med meget få stigninger og fald, men du skal være i en fysisk form, der gør dig i stand til at vandre i længere tid ad gangen. Stierne er generelt gode faste jord- og skovstier samt stenbelagte stier. Nogle dage går vi fra A til B og andre dage går vi ud til et givet punkt og retur samme vej, hvorfor der her vil være mulighed for at afkorte turen.
Vandringerne tager ca. 4 timer. Den øvrige tid er afsat til transport, pauser og sightseeing. Du skal forvente, at turene som udgangspunkt starter hver morgen efter morgenmaden og slutter tilbage på hotellet hen på eftermiddagen. 

Indkvartering

Vi bor hele ugen på Hotel Fortebraccio***, i byen Montone. Montone er for nyligt blevet kåret til at være blandt de 100 smukkeste byer i Italien. Og byen lever i den grad op til den udmærkelse!

Det nyligt renoverede hotel Fortebraccio ligger lige udenfor den middelalderlige mur, der omgiver Montone. Udsigten fra hotellet ud over den smukke umbriske landside er fortryllende.  På hotellet er der en smuk terrasse med pool og panoramaudsigt. Receptionen, indretningen og servicen helt i top – og som gæst er du garanteret et roligt og afslappende ophold. Hotellet har egen restaurant samt et mindre wellness-område med bl.a. sauna og jacuzzi. Udenfor på den hyggelige solterasse finder du en swimmingpool.

Alle værelser er moderne indrettet i varme farver og har eget bad og toilet samt air conditioner, minibar, pengeskab, telefon, hårtørrer, tv og WiFi. Hotel Fortebraccio har ikke deciderede enkeltværelser, så gæster der bestiller et enkeltværelse vil blive indkvarteret på et dobbeltværelse til enkeltværelsesbrug. 

  • SUPERIOR-værelser: Rummelige værelser med  balkon/ terasse. På 2. og 3. etage.
  • COMFORT-værelser: Værelserne er mindre end superiorværelserne og er uden balkon/terasse. På 1. etage.
  • CLASSIC-værelser. Værelserne er lidt mindre end COMFORT-værelserne og er uden balkon/terasse. På 1. etage.

I restauranten tilbyder kokken en spændende menu, der kombinerer traditionelle retter med det internationale køkken, der alle er lavet med friske højkvalitets lokale råvarer og serveret i en varm, moderne og behagelig atmosfære.

Forplejning

Der er inkluderet halvpension alle dage på denne rejse. Forplejningen starter med aftensmad på ankomstdagen og slutter med morgenmad på afrejsedagen.

Morgenmad spises på hotellet hver dag, og aftensmaden serveres i hotellets restaurant. Restauranten tilbyder en 3-retters menu, der blander traditionelle og internationale retter. Hver middag er inkluderet 1/2 l vand og 1/4 l vin. 

Én aften spises middagen hos Alberto Bracchini, hvor der serveres et udvalg af charcuterie og hjemmegrillet porchetta (helstegt pattegris). Der er inkluderet 1/4 l vand og 1/4 l vin til middagen.

Frokost alle dage er for egen regning Der er mulighed for at købe mad til frokosten inden vandreturens start. Vores turleder vil også fortælle om muligheden for at tilkøbe en fællesfrokost på lokale restauranter på de forskellige vandreture. Udgiften til frokost på restauranter vil typisk være 25 € eksklusiv drikkevarer.

Klima

Klimaet i Montone, Umbrien byder på gode vandretemperaturer i foråret og efteråret. I april måned er temperaturen i gennemsnit 15-20 grader. I september måned er temperaturen generelt mellem 20-25 grader - dog væsentligt koldere om natten.

Der er i gennemsnit 5 nedbørsdage pr. måned fra juli til og med september. April og maj byder i gennemsnit på 8 nedbørsdage.

Graf fra Yr.no

Rejsefakta

VALUTA

 Valutaen er Euro. Der er hæveautomater i Montone.

Flyinformation

Flytider er med forbehold for tidsændringer fra flyselskabet.

Afrejsedato Flyselskab Afrejse info Ankomst info Transfer
04-05-2019 Vueling Kastrup kl. 14.25 Firenze kl. 16.40 Ca. 2 timer med bus


Hjemrejsedato Flyselskab Afrejse info Ankomst info Transfer
11-05-2019 Vueling Firenze kl. 11.35 Kastrup kl. 13.50 Ca. 2 timer. med bus



Bestil

1 person. Enkeltværelse - Classic - m. bad/toilet. Pris pr. person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
1904-05-201911-05-20197 nætter10.598,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
1904-05-2019710.598,- DKKBESTIL

1 person. Enkeltværelse - Comfort - m. bad/toilet. Pris per person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
1904-05-201911-05-20197 nætter10.798,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
1904-05-2019710.798,- DKKBESTIL

1 person. Enkeltværelse - Superior - m. bad/toilet. Pr. person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
1904-05-201911-05-20197 nætter10.898,- DKKUdsolgt
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
1904-05-2019710.898,- DKKUdsolgt

2 personer. Dobbeltværelse - Classic - m. bad/toilet. Pr. person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
1904-05-201911-05-20197 nætter9.398,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
1904-05-201979.398,- DKKBESTIL

2 personer. Dobbeltværelse - Comfort - m. bad/toilet. Pris per person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
1904-05-201911-05-20197 nætter9.598,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
1904-05-201979.598,- DKKBESTIL

2 personer. Dobbeltværelse - Superior - m. bad/toilet. Pris per person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
1904-05-201911-05-20197 nætter9.698,- DKKUdsolgt
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
1904-05-201979.698,- DKKUdsolgt
Praktiske Informationer

Inkluderet i prisen:

  • Flyrejse fra Danmark til Firenze tur/retur
  • 7 overnatninger i dobbeltværelse med morgenmad
  • 6 dage med 3-retters aftenmenu. Inkl. 1/2 l vand og 1/4 l vin
  • 1 aften med traditionel umbrisk mad hos Alberto Bracchini. inkl 1/4 l vand og 1/4 l vin
  • Besøg og smagsprøver hos osteproducent
  • Besøg og smagsprøver på vingård
  • Alle programsatte transporter og entreer
  • Dansk vandreleder lokalt bosiddende i Montone
  • Dækning af Rejsegarantifonden

Deltagerantal min.12 - max.22 pers.

Turleder: Journalist Lene Brøndum samt hendes mand Michael Brøndum

Gå til toppen af siden