INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Det uberørte Umbrien

Italien - Gruppevandreferie med dansk vandreleder

Tag med på en unik vandreferie i denne kontrastfulde bjergregion. Her vil du opleve vild natur og frodige marker, få indblik i en tusind år gammel klosterkultur og i et liv som moderne dansk munk i Assisi.

In stock
Travel Code
VAG-004
Det kan du glæde dig til

Det smukke grønne Umbrien danner baggrundstapetet for denne vandreferie, hvor Lene Brøndum er vandreleder. Lene bor i Umbrien og hendes indgående kendskab til områdets fantastiske historie, spændende lokalproducenter og vidunderlige natur, sikrer dig et unikt indblik i den italienske kultur. Lene har sammensat et ugeprogram med nogle af hendes favoritvandreture i Umbrien med udgangspunkt i den usædvanligt velholdte middelalderby Montone.

Umbrien ligger midt på den italienske halvø, halvvejs mellem Rom og Firenze. Det er en region, der er gennemsyret af historie, kunst og kultur, og som har flere bakketopbyer og gamle slotte, end du kan tælle. Regionens uovertrufne natur med bakker, dale, bjerge, floder og Italiens fjerdestørste sø, Lago di Trasimeno, har givet området tilnavnet "Italiens grønne hjerte". Desuden er Umbrien også Italiens åndelige centrum – kendt som fødestedet for to af verdens mest berømte helgener, St. Francis og St. Benedict. Det betyder, at der er et væld af kirker og klostre i regionen.

Vandrestierne på denne rejse er udvalgt, så du kommer til at opleve bjergenes vilde natur med skove, grotter og stier, hvor du måske ser spor fra vildsvin og ulve; øvandring på Polvese, en ø i søen Lago di Trasimeno; og ikke mindst en række af de smukkeste kirker og bjergklostre. I Assisi vil du desuden møde den danske munk Theodor, der har boet i kloster i mere end 30 år.

Kort

*Vi gør opmærksom på, at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

1. dag. Afrejse fra Billund eller København til Firenze
Vi flyver fra Billund eller København til Firenze. Herfra kører vi med vores bus de ca. 140 km til Hotel Fortebraccio i Montone, der er en usædvanlig smuk middelalderby i 482 meters højde. Efter indtjekning går vi en lille tur i Montone, får måske en espresso eller drink på piazza’en, inden vi går retur til hotellet til en treretters aftenmenu.

 

2. dag. Carpina Valle
Efter morgenmaden begiver vi os ud i de smukke bjerge, der omgiver Montone. Turen fører os forbi Italiens bedste araberhestestutteri, områdets ældste kirke og gennem et varieret landskab med forskelligartede skove og klipper. Vi går op og ned ad bjergene i en stemningsfyldt og dyrerig natur. Undervejs vil vi måske være heldige at se spor efter både vildsvin og ulve, der lever i området. Under turen vil Lene fortælle om livet i området, der gennem århundreder bestemt ikke har været for sarte sjæle. Den dag i dag er områdets beboere vante til at arbejde hårdt og længe, men samtidig er de utroligt varme, imødekommende og hjælpsomme. Om eftermiddagen besøger vi en lokal vingård, hvor vi skal høre om vinproduktionen og selvfølgelig smage nogle af stedets bedste vine.


3


400 m


400 m


4-4,5 t

3. dag. Gualdo Tadino
I dag går turen til Monte Serra Santa ved byen Gualdo Tardino. Bjerget, der er 1349 m højt, har den mest betagende udsigt ud over Umbrien. Fra toppen kan man se Gualdese-dalen og Apenninerne fra Sibillini-bjergene til Fabriano-dalen. Når vejret er særligt klart, kan man endda se både Adriaterhavet og Trasimeno-søen i det fjerne. På toppen findes desuden en lille kirke med et ganske specielt alter lavet af keramik. Efter at have spist vores medbragte madpakker på toppen, går turen nedad igen, indtil vi når byen Gualdo Tadino. Her er der tid til at se nærmere på de flotte bygninger og måske kigge ind i en specialforretning eller to, hvor der udelukkende sælges lokale produkter. Gualdo Tadino er dateret til før år 300 f.Kr. Byen har været belejret af både Hannibal og Totila og har derfor været genopbygget flere gange. Byen er fuld af smukke bygninger og monumenter, herunder den imponerende borg, Rocca Flea Fortressen, der er bygget i det 12. århundrede. Gualdo Tadino er også kendt for sin smukke keramik. Byen, der er også byder på 6 museer og en utrolig smuk katedral, udforskes på egen hånd. Herefter går turen hjemad. Den tre retters aftensmenu spiser vi på hotellet.


2-4


500 m


500 m


5-6 t

4. dag. Vandfald, kloster på klippevæg og traditionel umbrisk mad
I dag kører vi med bussen til Pale, hvor vi først går op til det gamle kloster Eremo di Santa Maria Giacobbe. Klostret er hugget ind i klipperne og kan kun bestiges fra den udvendige klippevæg, hvor en udfordrende, men sikker trappe, hugget ind i de naturlige klipper, leder op til den smukke bygning. Klostret tjente i århundreder som retrætepost for munke og nonner, der ønskede at leve i stilhed og derigennem komme tættere på Gud. Klostret er utroligt smukt og har fresker, der kan dateres tilbage til det 12. århundrede. Vel nede får vi en guidet rundtur i Grotte di Pale, en smuk lille grotte, der blev opdaget allerede i det 12. århundrede. Grotten er opdelt i flere rum, hvoraf det ene betragtes som en sand arkitektonisk juvel. Herefter går vi ned gennem et ganske specielt naturområde, hvor vi blandt andet følger det smukke Cascate Del Menotre-vandfald. Vi slutter dagens vandring, når vi når frem til den lille by Belfiore, hvor vores bus venter på os. Aftensmaden (med en lille rundvisning) spiser vi hos Alberto Bracchini, der er 2. generation i en stolt tradition af pølsemagere. Alberto vil servere et traditionelt umbrisk måltid for os med et udvalg af charcuteri og hjemmegrillet porchetta (helstegt pattegris).

 

5. dag. Aktiviteter på egen hånd eller tilkøbsudflugt til Perugia
I dag er der frit valg mellem to aktiviteter:

  1. Afslapning på hotellet og rundtur på egen hånd i Montone.
  2. Bustur til Perugia, hovedbyen i Umbrien, der byder på spændende museer, muligheder for shopping og masser af god mad – herunder Umbriens nok bedste hjemmelavede is.

Vi mødes på hotellet sidst på dagen til aftensmad.

Tilkøbsudflugt til Perugia
Perugia er med sine næsten 170.000 indbyggere den største by i Umbrien. Den gamle by har ca. 9 kilometer byport rundt om det historiske centrum og har siden 1973 været hjemsted for Umbria Jazz festival, der er den største af sin art i hele Italien.

Perugia er en af Italiens ældste byer og ifølge legenden grundlagt af Noah. Men det ville nok have været svært for ham at nå helt fra Araratbjerget i Lilleasien, hvor han strandede med sin ark. I virkeligheden er Perugia grundlagt af etruskerne og sikkert lige så gammel som Rom. I 295 f.Kr. blev Perugia romersk, og derfor er der overalt romerske bygningsværker oven på de etruskiske. Men i de sidste 400 år er der ikke meget, der har ændret sig. Gaderne er så smalle og stejle, at selv bilens 1. gear knap kan klare dem, og der er så mange ensretninger, at man let kommer til at køre i ring.

Universitetet i Perugia, der blev grundlagt i 1308, er et af Europas ældste. Med ca. 40.000 studerende fra hele verden – omkring en fjerdedel af byens befolkning – sætter studentermiljøet sit tydelige præg på byen i form af en ung og international atmosfære.

Perugia er med sin unikke beliggenhed på et højdedrag midt i den smukke umbriske dal en af Italiens bedst bevarede og mest stemningsfyldte middelalderbyer. Med sin rolige livsrytme og klassiske italienske charme byder byen den besøgende på en overflod af skønhed, historie, kunst, arkitektur, vin og gastronomi. Vi bruger dagen på at udforske byen på kryds og tværs. Frokosten indtages på egen hånd.

 

6. dag. Monte Subasio og den danske munk Theodor
I dag er der bjergvandring på programmet, når turen går til Monte Subasio, der på sit højeste punkt er 1.290 m.o.h. Monte Subasio byder på spektakulære kløfter, pragtfulde panoramaudsigter og gamle spøgelseshistorier. Vi vandrer op ad og rundt om bjerget, der er betagende smukt, og hvor vi kan være heldige at møde vilde heste, der lever på bjerget. Frokosten kan i dag spises i Assisi, hvor vi gør stop efter vandreturen. I Assisi mødes vi med den danske munk Theodor, der personligt vil vise os rundt i den smukke Basilica di San Francesco, der – efter Vatikanet og Peterskirken i Rom – er en af de mest søgte rejsemål blandt pilgrimme verden over. Theodor kender kirken særdeles godt, da den tilhører Fransiscanerordenen, som han har været en del af i mere end 30 år. Herefter vil der være tid til at opleve Assisi på egen hånd.


3


300 m


300 m


5 t

 

7. dag. Blåt vand, fiskerbyer og ø-vandring
I dag kører vi til Lago di Trasimeno, Italiens fjerdestørste sø. Vi gør holdt ved San Feliciano, der ligger ved søens nordøstlige bred med en gammel bykerne, der er omkranset af middelalderlige bymure. Byen er en gammel fiskerby, der ligger skønt placeret mellem grønne bakker og Trasimenosøens blå vand. Herefter sejler vi ud på Polvese – den største af søens tre øer. Her vil vi spise frokost og vandre rundt på øen, hvor der både findes et stort slot, et kloster og en stor naturpark. På vejen hjem lægger vi vejen forbi den lokale osteproducent Antonello Monni, der er 3. generation i en familiedrevet virksomhed, der gennem årtier har produceret fantastiske fåreoste. Antonello elsker at eksperimentere og være kreativ, men samtidig værner han om de gamle ostemager-traditioner. Vi får en rundvisning og skal selvfølgelig smage nogle af de fantastiske oste, som familien producerer.


2


200 m


200 m


4 t

 

8. dag. Hjemrejse
Vores bus bringer os til lufthavnen i Firenze, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark.

Sværhedsgrad 2-3

Vi har udvalgt lettere vandringer med meget få stigninger og fald, men du skal være i en fysisk form, der gør dig i stand til at vandre i længere tid ad gangen. Stierne er generelt gode faste jord- og skovstier samt stenbelagte stier. Nogle dage går vi fra A til B, og andre dage går vi ud til et givent punkt og retur samme vej, hvorfor der her vil være mulighed for at afkorte turen.

Vandringerne tager ca. 4-5 timer. Den øvrige tid er afsat til transport, pauser og sightseeing. Du skal forvente, at turene som udgangspunkt starter hver morgen efter morgenmaden og slutter tilbage på hotellet hen på eftermiddagen. Se mere om sværhedsgrader, vandretider og højdemeter på dette link.

Indkvartering

Vi bor hele ugen på det skønne og nyligt renoverede Hotel Fortebraccio*** lige uden for den middelalderlige mur, der omgiver Montone. Byen Montone er for nyligt blevet kåret til at være blandt de 100 smukkeste byer i Italien, og byen lever i den grad op til den udmærkelse! Udsigten fra hotellet er fortryllende og viser den smukke umbriske landside. På hotellet er der en terrasse med pool og panoramaudsigt. Reception, indretning og serviceydelser er alle i top – og som gæst er du garanteret et roligt og afslappende ophold. Hotellet har egen restaurant, hvor kokken tilbyder en spændende menu, der kombinerer traditionelle retter med det internationale køkken. Alle retter er lavet med friske lokale råvarer af høj kvalitet og serveret i en varm, moderne og behagelig atmosfære. Hotellet byder også på en skøn morgenmadsbuffet. Hotellet ligger kun få kilometer fra hovedvejen E45, hvilket giver os mulighed for at komme let til Assisi, Perugia og Trasimenosøen.

Faciliteter
Hotellet har handicapvenlige værelser, aircondition, Ikke-rygerværelser, minikøleskab, pengeskab, trådløst internet på alle etager, direkte telefonlinje, satellit-tv, vaskeservice, hårtørrer, parkeringsplads, garage, afhentning og drop-off-service ved lufthavnen, børnepasning, natportier og stor pool med jacuzzi.

Forplejning
Der er inkluderet halvpension alle dage på denne rejse. Forplejningen starter med aftensmad på ankomstdagen og slutter med morgenmad på afrejsedagen. Morgenmad spises på hotellet hver dag, og aftensmaden serveres i hotellets restaurant. Restauranten tilbyder en treretters menu, der blander traditionelle og internationale retter. Til hver middag er inkluderet 1/2 l vand og 1/4 l vin. Én aften spises middagen hos Alberto Bracchini, hvor der serveres et udvalg af charcuteri og hjemmegrillet porchetta (helstegt pattegris). Der er inkluderet 1/4 l vand og 1/4 l vin til denne middag. Frokost alle dage er for egen regning. Der er mulighed for at købe mad til frokosten inden vandreturens start. Vores turleder vil også fortælle om muligheden for at tilkøbe en fællesfrokost på lokale restauranter på de forskellige vandreture. Udgiften til frokost på restauranter vil typisk være 25 euro ekskl. drikkevarer.

Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Enkeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
1504-04-202011-04-20207 nætter13.998,- DKKBESTIL
2620-06-202027-06-20207 nætter12.998,- DKKBESTIL
3812-09-202019-09-20207 nætter12.998,- DKKBESTIL
4026-09-202003-10-20207 nætter12.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
1504-04-2020713.998,- DKKBESTIL
2620-06-2020712.998,- DKKBESTIL
3812-09-2020712.998,- DKKBESTIL
4026-09-2020712.998,- DKKBESTIL

2 personer. Dobbeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
1504-04-202011-04-20207 nætter11.798,- DKKBESTIL
2620-06-202027-06-20207 nætter10.498,- DKKBESTIL
3812-09-202019-09-20207 nætter10.798,- DKKBESTIL
4026-09-202003-10-20207 nætter10.798,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
1504-04-2020711.798,- DKKBESTIL
2620-06-2020710.498,- DKKBESTIL
3812-09-2020710.798,- DKKBESTIL
4026-09-2020710.798,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse fra Danmark til Firenze tur/retur
  • 7 overnatninger i valgte værelseskategori med morgenmad
  • 6 dage med 3-retters aftenmenu inkl. 1/2 l vand og 1/4 l vin
  • 1 aften med traditionel umbrisk mad hos Alberto Bracchini inkl. 1/4 l vand og 1/4 l vin
  • Besøg og smagsprøver hos osteproducent
  • Besøg og smagsprøver på vingård
  • Alle programsatte transporter og entréer
  • Dansk vandreleder lokalt bosiddende i Montone.

Minimumstilslutning:
Rejsen gennemføres ved minimum 12 deltagere, der alle skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

 

Turleder:
Journalist Lene Brøndum samt hendes mand Michael Brøndum

Gå til toppen af siden