INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Spanien - gruppevandreferie med dansk vandreleder

El Hierro - den grønne vulkanø ved verdens ende

PIONERTUR

Denne gruppevandretur er intet mindre end en dansk rejsenyhed. Som det eneste danske rejsebureau tilbyder vi en unik gruppevandretur på El Hierro med kyndig dansk vandreleder. 

11.198,00 kr
In stock
Travel Code
VAG-075
Den grønne vulkanø ved verdens ende

Hvis du ikke har hørt om El Hierro før er der måske en god forklaring. Øen er nemlig den mindste af de spanske Kanariske øer og her har man i den grad fravalgt masseturismen som man oplever den på de større øer. Til gengæld satses her på bæredygtig udvikling og øen er stort set selvforsynende med grøn energi.

El Hierro er en ø, hvor man kan opleve en afslappet livsstil med en kultur, der ikke har oplevet de negative følgeeffekter af turismen. Gæster er dog meget velkommen på øen. Og de få vandregæster, som finder frem til øen bliver i den grad belønnet med en fantastisk rå vulkanø med helt perfekte vandreruter i en ganske frodig natur. Spaniens største produktion af ananas kommer bl.a. fra El Hierro.

El Hierros største attraktion er helt enkelt naturen. Her er alt fra ufremkommeligt lavaland som man finder det på Island til grønne græsænge som man finder det i det skotske højland. Der bor knap 10.000 indbyggere på hele øen, hvilket er lidt mindre end de ca. 11.500 geder man kan støde på. Som de øvrige Kanariske øer er El Hierro af vulkansk oprindelse, hvilket øen tydeligt bærer præg af. Øen er opdelt af en øst-til-vest gående højderyg, der markerer den enorme kraterkant fra en gammel vulkan. 

Dagsprogram

Dag 1. Afrejse 

At El Hierro er en ø, der har fravalgt masseturismen finder vi allerede ud af på ankomstdagen, da det kræver lidt mere rejsetid at komme til øen. Dagen starter med afrejse fra Kastrup til Tenerife Syd lufthavnen. Herfra har vi ca. 45 min. i bus til Tenerife Nord lufthavnen. Herfra skal vi videre med et indenrigsfly til El Hierro. Flytiden er ca. 35. min. Fra lufthavnen på El Hierro har vi ca. 20 min i bus til vores første hotel. Vi anbefaler at du pakker så let og praktisk som muligt, da du skal håndtere din bagage flere gange i forbindelse med de forskellige transporter. En god rygsæk og en mindre rullekuffert vil være en fin løsning.

Efter ankomst til hotellet har vi resten af dagen til rådighed på egen hånd, hvor man kan slappe lidt af inden vi samles til fælles aftensmad.

Dag 2. Rundtur fra Valverde til det hellige træ El Garoé.
Dagen starter fra vores hotel og følger til en start Camino de la Virgin. Et af vores mål for turens første vandrerute er Det Hellige Træ, El Garoé. I perioder med tørke tog urbefolkningen på El Hierro (bimbaches) hen til Laurbærtræet El Garoé for at drikke vand. Bladene på træet suger fugt ud af de lavtliggende skyer og kunne dengang samle vand nok til at forsyne hele øens befolkning. Det blev derfor til et helligt træ og er i dag et symbol på øens identitet. Det oprindelige træ væltede i en storm i 1610 og blev først erstattet i 1949 af det nuværende mindre lauerbærtræ. De små vandhuller i jorden er der dog stadig. Stedet gør ikke meget væsen af sig, men er bestemt et besøg værd, når man er på El Hierro. Undervejs passerer vi landsbyerne Tinor og San Andres og vil naturligvis gøre et cafestop inden vi returnerer tilbage til Valverde.


3


670m


670m


5-6 t

Dag 3. Vinmarker og lavavandring
Dagen byder på en ny tur i området omkring Valverde. Turen starter med en nedstigning i sort lavagrus, hvor vi passerer forbi flere vinmarker. Kort før opstigningen til landsbyen Echedo bemærker vi, hvordan lavaen har skiftet til rødlige farver. Turen op til Echedo belønnes med en fantastisk udsigt. Den kompakte lille landsby ligger på en skråning med panorama over Atlanterhavet og er omkranset af frugtplantager og vinmarker. Vi fortsætter turen videre til næste landsby El Mocanal, hvor vi bl.a. ser den lille Skt. Peters kirke, der er dateret helt tilbage til 1400-tallet. El Mocanal er centrum for det omgivende landbrugsområde, der har bevaret dets gamle charme. Turen fortsætter videre frem til Valverde, hvor vi kan slappe af resten af dagen og ser nærmere på den by vi bor i.


3


700m


700m


5-6 t


Dag 4. Montana de la Fuente til El Pinar.  (flyttedag)
Fra hotellet kører bussen os op til Montana de la Fuente 1380 moh. Her starter vi dagens vandring ved Fuente de la Llania. Vi vandrer ad en meget behagelig og sikker sti med lavagrus på kanten af det store krater med en fantastisk udsigt til begge sider. Ruten følger kraterkanten de næste ca. 5 km helt frem til udsigtspunktet ved Malpaso 1501 moh, der er det højeste punkt på El Hierro. Punktet byder på den skønneste udsigt mod nord over hele El Golfo bugten. Vi har nu en længere nedstigning til byen El Pinar 850 moh. Vi starter nedstigningen fra Malpaso ad kørevejen inden vi ender ud på en smuk skovvej med store fyrretræer. I El Pinar finder vi en café på byens torv og nyder en forfriskning inden vi bliver hentet. Bussen har vores bagage med og bringer os frem til næste hotel på turen.


3


270m


750m


4-5 t


Dag 5. Langs kraterkanten til de berømte Sabinartræer.
Vi starter dagen med at tage bussen op til landsbyen Sabinosa. En ganske kort tur på 5. min, men turen sparer os for 300 højdemeter op, så vi kan have friske ben til resten af dagen. Fra Sabinosa skal vi op i landskabet. Vi skal op og vandre langs kraterkanten mod vest. Udsigten herfra er helt ubeskrivelig. Vi passerer flere udsigstpunkter på vej mod de berømte Sabinartræer. Aldrig har et simpelt enebærtræ værest så fascinerende. Århundreders kraftig blæst har fået trækronen til at kysse jorden. Der er flere enebærtræer i området, nogle helt op til 800 år gamle, og alle er blevet vredet rundt efter vinden. Vi vandrer videre mod vores slutmål, Ermita de Los Reyes. Det er her El Hierros skytsengel hører til "La Virgin de Los Reyes". Hver 4. år bæres hun i procession fra by til by, hvor øen står på den anden ende. Traditionen stammer fra 1740, da øen led under en voldsom tørke. Man besluttede at gå i procession med jomfruen for at bede om regn, og inden hun nåede Valverde i øst begyndte det at regne. For vores skyld må det dog godt vente med regn til vi kommer hjem til hotellet igen. 


3


700m


300m


4-5 t

Dag 6. Fra Punta Grande gennem annanasplantager til Tigaday   
Vi starter dagen med en kort køretur til Punta Grande. Helt yderst på molen ligger verdens mindste hotel med kun 4 værelser. Til gengæld er udsigten helt i top. Herfra vandrer vi de første km langs kysten i et månelandskab skabt af lavaen. Vi begynder efterhånden at vandre op i landskabet og passerer et landbrugsområde med en del annanasplantager. Der høstes 3 gange årligt i den frugtbare dal, så El Hierro er det sted i Spanien der produceres flest annanas. Turen slutter i byen Tigaday, hvor vi finder cafeer os supermarkeder, så der er rig mulighed for at slutte turen af med en lille forfriskning inden vi kører retur til hotellet, hvor der vil være tid til at nyde mere af hotellets kur-muligheder.


2


320m


100m


4-5 t

Dag 7. Fra Tigaday til udsigtspunktet Jinama og San Andrés  (Flyttedag)
Dagen rute starter ved busstationen i Tigaday. Vi vandrer op til kirken i Fronterra, hvor stien starter. Vi følger de næste par timer en bred velanlagt sti med brosten op gennem frodig vegetation til kraterkanten ved Mirador de Jinama 1250 moh. Fra kraterkanten skal vi videre ned til byen San Andrés. Landskabet ændrer sig dramatisk efter kraterkanten. Nu er der gærdestensomkrandsede marker hvor der går køer, geder og får. San Andrés (1050 moh) er El Hierros højst beliggende by og er centrum for øens landbrug. Vi samles ved en café i byen. Her kan man få en særpræget oplevelse ved at spise sen frokost sammen med de lokale bønder. Man kan også vælge at medringe madpakke og forlænge vandredagen med at gå en rundtur omkring San Andrés på en times tid. Herefter er det tid til at komme videre til Tenerife.

Vi siger farvel til den dejlige ø med de mange udsigter. Vi kører til lufthavnen på El Hierro og flyver til Tenerife Nord, hvor vi har den sidste aften i Santa Cruz de Tenerife.


3


1000m


200m


4-5 t

Dag 8. Hjemrejse
Vi har en kort bustur sydpå til lufthavnen på Tenerife Syd. Herfra afgår vores fly hjem til Danmark.

Sværhedsgrad 3

Vi gør opmærksom på at dette er en pionertur. Højdemeter og vandretider kan derfor variere en smule ift det angivne. Det kan også forekomme små ændringer i vandreprogrammet, hvis vores vandreleder vurderer at dette er nødvendigt.

Som udgangspunkt er der tale om sværhedsgrad 3. Det er altså en, til tider, krævende vandretur, hvor det vil være bedst at have en vis vandreerfaring med i rygsækken. Der vil være en del højdemeter op og ned på nogle af dagene (se dagsprogrammet).  

Vi vandrer mellem 8-16 km om dagen og 4-6 timer effektivt, når man fraregner pauserne. Du skal altså påregne nogle lange dage med mange km i vandrestøvlerne. Stierne er velanlagte og godt vedligeholdt med et fornuftigt underlag. (asfalt, grus, klippe).

Vores danske turleder har mange års erfaring med vandring på El Hierro og kan altid være behjælpelig med alternative ruteforslag. Kan du således ikke overskue en enkelt dags vandring pga længde eller højdemeter vil vores turleder kunne hjælpe med at anvise alternative løsninger med lokalebuser mm.

Som udgangspunkt ønsker vi dog, at alle deltagere er indforstået med at vandre alle dagene.

Alle programsatte vandringer vil blive gennemført, så længe vejret tillader det.

Indkvartering

Vi bor 3 forskellige steder i løbet af ugen.

De første 3 nætter bor vi på Hotel Boomerang i Valverde, hovedstaden på El Hierro. Hotellet er beliggende i et roligt område med kort afstand til de nærmeste cafeer. Alle værelser er med eget bad/toilet, telefon, TV og hårtørrer.

De næste 3 nætter bor vi nær Sabinosa på Balneario Pozo de la Salud***. Et charmerende 3-stjernet kurhotel med 22 værelser i 2 planer. Hotellet ligger helt ud til vandet ved en klippekyst, så der er ingen bademuligheder i havet. Der er udendørs swimmingpool på hotellet. Enkelte værelser har små terrasser. Vi kan desværre ikke garantere værelser med terasse ved bestilling. Der mulighed for at benytte hotellets mange kur-tilbud for egen regning.

Sidste overnatning har vi på Tenerife på Hotel Silken Atlantida****. Et stort og moderne 4-stjernet hotel, centralt belligende i Santa Cruz tæt på butikker, den botaniske have og havnepromenaden. 

Forplejning

Der er inkluderet halvpension (morgenmad of aftensmad) alle dage. Forplejningen starter med aftensmad på ankomstdagen og slutter med morgenmad på afrejsedagen.

De første tre dage i Valverde spiser vi morgenmad på hotel Boomerang og aftensmad på en lokal restaurant i nærheden af vores hotel. De næste tre dage spises, der morgenmad og aftensmad på hotel Balneario Pozo de la Salud.  Den sidste aften spiser vi aftensmad på hotellet.

Frokost er for egen regning. Vores turleder vil informere mere om mulighederne for frokost undervejs. Nogle dage skal man have en madpakke med, andre dage kan man evt. købe frokost undervejs på turen.

Klima

Klimaet er oceanisk: sommerligt, behageligt om vinteren og lidt varmere om sommeren. Der hvor passatvinden presses op ad bjergryggen, regner det mere end i den tørre sydlige del. Takket være øens afveklsende topografi og begrænsede udstrækning kan man opleve skifte fra regnvejr til høj sol inden for en halv times kørsel.

Fra YR.no

Rejsefakta

VALUTA

Der betales med Euro på El Hierro. Vi anbefaler at have kontanter med hjemmefra. Der er hæveautomater i de større byer på øen (Valverde, Tigaday, El Pinar). 

TIDSZONE

Uret skal stilles 1 time tilbage på El Hierro.

Flyinformation

Flytider er med forbehold for ændringer fra flyselskabets side.

Afrejsedato Flyselskab Afrejse info Ankomst info Transfer
26-01-2019 Norwegian Kastrup kl. 06:00 Tenerife Syd kl. 10:20 Bus, Fly og bus. I alt ca 2,5 timers transport fra lufthavnen til hotellet.
02-02-2019 Norwegian Kastrup kl. 06:00 Tenerife Syd kl.10:20 Bus, Fly og bus. I alt ca 2,5 timers transport fra lufthavnen til hotellet.



Hjemrejsedato Flyselskab Afrejse info Ankomst info Transfer
02-02-2019 Norwegian Tenerife kl. 08:00 Kastrup kl. 14:10 Ca. 1 time med bus
09-02-2019 Norwegian Tenerife kl. 08:00 Kastrup kl. 14:10 Ca. 1 time med bus

 

Bestil rejse

1 person. Enkeltværelse, bad/toilet - pris pr. person

UgeAnkomstdatoHjemrejsedatoVarighedPris 
526-01-201902-02-20197 nætter12.398,- DKKBESTIL
602-02-201909-02-20197 nætter12.398,- DKKBESTIL
UgeAnkomstdatoVarighed
(nætter)
Pris 
526-01-2019712.398,- DKKBESTIL
602-02-2019712.398,- DKKBESTIL

2 personer. Dobbeltværelse, bad/toilet - pris pr. person

UgeAnkomstdatoHjemrejsedatoVarighedPris 
526-01-201902-02-20197 nætter11.198,- DKKBESTIL
602-02-201909-02-20197 nætter11.198,- DKKBESTIL
UgeAnkomstdatoVarighed
(nætter)
Pris 
526-01-2019711.198,- DKKBESTIL
602-02-2019711.198,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Rabat ved egen transport - kr. 1.500

Deltagerantal min. 12 - max. 20 pers.

Inkluderet i pris/person:

  • Flyrejse fra Danmark til Tenerife Syd tur/retur
  • Flyrejse fra Tenerife Nord til El Hierro tur/retur
  • 7 overnatninger i dobbeltværelse med morgenmad
  • 7 x aftensmad 
  • Alle programsatte transporter og entreer
  • Dansk vandreleder
  • Dækning af Rejsegarantifonden

Vandreleder: Jørgen Pedersen, der bl.a. er vandreleder på La Gomera og Andorra.

Gå til toppen af siden