Frodige Madeira med fly fra Aalborg
INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Portugal - gruppevandreferie med dansk vandreleder

Frodige Madeira med fly fra Aalborg

Opgraderet version.

Skønne og alsidige vandringer på blomsterøen i Atlanterhavet. Vi vandrer langs levadaer, gennem landsbrugsland, på højsletten, i regnskoven og over vulkansk terræn. I 2019 har vi opgraderet rejsen med direkte flyforbindelse, nyt hotel og middage på 6 forskellige restauranter i Funchal.

9.998,00 kr
In stock
Travel Code
VAG-055
Blomsterøen i Atlanterhavet

Madeira er med sin beliggenhed midt i Atlanterhavet en grøn og frodig ø, hvor der altid er noget, der blomstrer. Nogle steder er landskabet vildt med forrevne klipper og størknet lava i mange farvenuancer. De nemme vandringer langs levadaerne (vandingskanaler) og gennem regnskoven tiltrækker mange vandrere. I de små byer på bjergskråningerne føler man sig hensat til en anden tid. Mellem byerne dyrkes jorden på små terrasser, og man oplever en kultiveret frodighed af vinstokke, frugter og grøntsager. 

Vi har sammensat et alsidigt program og i løbet af ugen besøges øen fra nord til syd og fra øst til vest. De lettere vandreture er kombineret med sightseeing på vejen hjem til hotellet. Vi vandrer både langs levadaer, på højsletten, gennem regnskoven og i det forunderlige vulkanske landskab på østspidsen.

Vi har gået turen efter i sømmene og tilbyder nu denne vandrerejse med direkte fly fra Danmark t/r. Vi har fundet et nyt moderne hotel med fantastisk udsigt fra morgenbordet. Derudover har vi udvalgt 6 forskellige restauranter i Funchal, så vi hver aften tilbydes nye spændende gastronomiske retter. De 6 middage er naturligvis inkluderet i prisen

Oversigtskort

* Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser

Dagsprogram

Dag 1. Afrejse 

Flyrejse fra Danmark til Funchal på Maderia. Vi bliver afhentet i Funchal Lufthavn og kører den korte tur ind til vores dejlige hotel i Funchal, som er vores base under hele turen.

Dag 2. Vandring fra landsbyen Prazeres i den vestlige del af Madeira
Vi kører langs sydkysten og har storslåede udsigter til både Madeiras rå bjerge og de frodige landskaber, som ligger her midt i det dybblå Atlanterhav. Målet er den fredelige og meget maleriske landsby Prazeres på den sydvestlige del af Madeira. 
Vandrestien er langs en af Madeiras velkendte levadaer dels gennem skyggefuld skov og dels gennem landbrugsarealer. Området kaldes Madeiras kornkammer, da en stor del at øens kornafgrøder dyrkes her.
Efter vandreturen besøger vi Madeiras vestligste punkt, Ponta do Pargo, hvor de gulligt brune og røde klipper stiger brat op af havet. Det næsten 100 år gamle fyrtårn ligger her 290 meter over havets overflade med en fantastisk udsigt. 
På tilbagevejen mod Funchal stopper vi ved havklippen, Cabo Girão, med et direkte fald på 580 m. Her er for nylig bygget en udsigtsplatform af glas. De modige kan gå ud på den og se direkte ned gennem det klare vand til havbunden. 
Om aftenen spiser vi aftensmad sammen.


3


350m


350m


3-4 t


Dag 3. Vandring langs Levada do Rei på Madeiras nordkyst

I dag skal vi til nordkysten, nærmere bestemt São Jorge ved Santana– igen et frugtbart område, hvor bjergsiderne er skovklædte eller lavet i terrasser og opdyrkede med mange forskellige afgrøder. Efter en kort og let opstigning, når vi op til "Kongens vandingskanal" Levada do Rei og får vandets rislende lyd i ørerne. Dette er en af Madeiras smukkeste stier. En stor del af turen vandrer vi i laurisilvaskov – Madeiras urskov. Laurisilva er en unik vegetation, som udelukkende findes på steder med høj fugtighed og stabil mild temperatur. Vi følger jordstien langs levadaen og skal igennem et mindre vandfald. Man kan vælge mellem at blive lidt våd eller medbringe regnjakke.
Hvis tiden tillader det, besøger vi den barokke kirke i São Jorge. Udefra er kirken ganske uanselig men indvendig funkler guldet i store mængder omkring alteret. Til påske er en del af udsmykningen dækket til med lilla klæde, så Jesus-figuren får maksimal opmærksomhed. 
På vej tilbage til hotellet gør vi et kort stop i Santana, der er kendt for sine stråtækte A-huse, der var de oprindelige boliger for farmere med opholdsrum for neden og soverum oppe under loftet. 
Om aftenen spiser vi aftensmad sammen. 


2


230m


230m


3-4 t


Dag 4. Fridag på egen hånd i hovedstaden Funchal i syd

Dagen er afsat til aktiviteter på egen hånd. Det kunne være en nærmere udforskning af Funchal med sine fine regeringsbygninger, den gamle domkirke eller de mange mindre kirker. Besøg det farverige marked Mercado dos Lavradores, hvor bønder, fiskere, blomsterdyrkere og kurveflettere kommer for at sælge deres varer. 
Tag en slentretur langs den nye havnepromenade eller betragt livet gå forbi på en af de mange caféer mens du nyder den lokale Madeiravin. Tæt på byen findes den spændende botaniske have Jardim Botanico med planter fra hele verden samt Monte Palace tropiske have, som er en flot blanding af natur og kunst. 
Middag på egen hånd.

Dag 5. Vandring på Madeiras højslette 
Vi kører op på toppen af Madeira til den flade højslette Paul da Serra, som forsyner mange levadaer med vand. Landskabet og vegetationen her oppe midt på øen er helt anderledes end de forrevne klipper på den øvrige del af Madeira. Vi fortsætter til Fanal området, hvor vi oplever den store kontrast af regnskoven mod nord og det mere åbne landskab med lavere bevoksning af lyngtræer mod syd.
Efter endt vandring kører vi til den smukke landsby Ribeira da Janela i det nordvestlige hjørne af Madeira og følger den imponerende smukke nordkyst til landbrugsbyen São Vicente. Herfra går turen tværs op over Madeira retur mod Funchal. Vi fletter et kort stop ind undervejs for at prøvesmage Madeiras nationaldrink Poncha, der primært er lavet på sukkerrørsbrændevin, citron og bihonning (lille betaling). 
Om aftenen spiser vi aftensmad sammen. 


3


160m


350m


3 t


Dag 6. Vandring langs Levado do Castelejo i den nordøstlige del af Madeira

Vi kører den nemme vej udenom og gennem bjergenes tunneller til Cruz, der ligger lige ovenfor byen Porto da Cruz på den nordøstlige del af Madeira. I starten går vi op ad en sti i ca. 10 minutter, hvorefter vi kommer til Levada do Castelejo. Herefter fortsætter vi i niveau med landskabet. Det meste af turen går gennem et næsten ubeboet område i et smukt landskab med bjergene, der tårner sig op om ørerne på os. Vi fortsætter helt ind i bunden af den grønne kløft, hvor udgangspunktet for levadaen er. Vi returnerer samme vej langs levadaen, så man kan gå med så langt som man har lyst til. 
Om aftenen spiser vi aftensmad sammen. 


3


520m


520m


4 t


Dag 7. Vandring mod Ponta de São Lourenco, Madeiras østlige spids

Madeiras østligste spids byder på et helt anderledes landskab end de foregående dage. Det er et tørt måneagtigt område med nogle klippeformationer og farver, som er helt unikke, og som får dig til at gribe kameraet og tage utallige billeder i alle retninger. De imponerende udsigter akkompagneres af Atlanterhavets buldren mod klipperne. Her kan til tider være ret blæsende, men det forhindrer ikke de små vilde blomster i at trives her. Vandrestien bugter sig op og ned det meste af tiden, men vi går tilbage samme vej, så du bestemmer selv hvor langt du vil gå med. Der er steder med fald ned til havet, men der er rækværk.
Landtangen er udlagt som naturreservat, og hvis vi når helt ud til Casa de Sardinha (Sardinhuset), kan vi besøge det lille museum med plancher og billeder. 
Bagefter besøger vi Madeiras næststørste by Machico, hvor der bliver tid til en kop kaffe og en slentretur i byens hyggelige centrum. Dagens sidste stop bliver ved Kristus statuen fra 1927 i Garajau, som måske var forbillede for Kristusfiguren i Rio de Janeiro og i Lissabon. Her findes også Madeiras sidste hvalfanger-udsigtspost.
Om aftenen spiser vi afskedsmiddag sammen. 


3


460m


460m


3 t

Dag 8. Hjemrejse

Bussen bringer os til lufthavnen, hvor der afgår direkte fly hjem til Danmark.

Sværhedsgrad 2-3

Sværhedsgrad 2.Vi har udvalgt lettere vandringer med meget få stigninger og fald, men du skal være i en fysisk form, der gør dig i stand til at vandre i længere tid af gangen. Stierne er generelt gode faste jord- og skovstier samt stenbelagte stier. Der kan være korte passagerer, hvor der er smalt eller langt ned til siden. Som regel er der beskyttende hegn. Nogle dage går vi fra A til B og andre dage går vi ud til et givet punkt og retur samme vej, så der vil her være mulighed for at afkorte turen.

På vandredagene kører vi afsted ca. kl.9.00 og vil være tilbage på hotellet i Funchal sidst på eftermiddagen. Vandringerne tager ca. 3-4 timer. Den øvrige tid er afsat til transport, pauser og sightseeing - vi stopper 1-2 steder undervejs tilbage til hotellet.

Vi forsøger som altid at gennemføre det vandreprogram, der er beskrevet. Vejret og andre faktorer kan spille ind og bevirke ændringer i ugens vandreruter.

Indkvartering

Vi overnatter på Hotel Orquidea***, som er et indbydende 3-stjernet hotel lige i hjertet af Funchal med seværdigheder, butikker og banker tæt ved.

Værelserne er moderne indrettet med Air conditioner, TV, telefon, hårtørrer og eget badeværelse.

Hotellet har egen restaurant, hvor vi hver dag får serveret morgenmad. Restauranten er placeret på øverste etage, så man kan nyde udsigten over Funchal, bjergene og havet fra morgenbordet.

I stueplan finder du baren. På taget er der den skønneste tagterasse med 360graders udsigt til hele byen, bjergene, havnen og Atlanterhavet.

Forplejning

Der er inkluderet halvpension (morgenmad og aftensmad) alle dage undtagen på fridagen, hvor der kun er morgenmad inkluderet. Forplejningen starter med aftensmad på ankomstdagen og slutter med morgenmad på afrejsedagen.

Første aften spiser vi velkomstmiddag på hotellet. Herefter skal vi ud i byen og spise hver aften. Vi har i samarbejde med vores lokale samarbejdspartner udvalgt i alt 5 forskellige restauranter, så vi hver aften tilbydes nye spændende retter. Alle restauranter ligger inden for 5-10 minutters gåafstand fra hotellet. Hver restaurant tilbyder os en 3 retters-menu, hvor man kan vælge mellem en fiskeret, kødret og vegetarret. Som ekstra supplement vil vi én aften opleve en fado sanger til middagen.

Frokost er for egen regning. Vores turleder vil informere mere om mulighederne for frokost undervejs. 

Klima

Normalt vil der være en behagelig vandretemperatur med et gennemsnit på 15-19 grader om foråret og 20-24 grader om efteråret. Det kan være køligere morgen og aften. Topografien på Madeira har også en stor indvirkning på klimaet. Det er køligere på nordkysten end på sydkysten, og det er køligere i højderne end nede ved kysten.
Madeira er en grøn ø, og der kan komme regnbyger alle tider på året, så regntøjet skal med i rygsækken hver dag.
På Ponta Sao Lourenco er det ofte ret blæsende.

Fra yr.no

Rejsefakta

VALUTA

På Madeira er valutaen Euro. Der er banker og hæveautomater i Funchal.

TIDSZONE

Du skal stille uret 1 time tilbage på Madeira.

Flyinformation

flytider er med forbehold for tidsændringer fra flyselskabet.

Afrejsedato Flyselskab Afrejse info Ankomst info Transfer
04-04-2019 Primera Air Aalborg kl. 08.45 Funchal kl. 12.45 Ca. 30 min. med bus
11-04-2019 Primera Air Aalborg kl. 08.45 Funchal kl. 12.45 Ca. 30 min. med bus
18-04-2019 Primera Air Aalborg kl. 08.45 Funchal kl. 12.45 Ca. 30 min. med bus



Hjemrejsedato Flyselskab Afrejse info Ankomst info Transfer
11-04-2019 Primera Air Funchal kl. 13.45 Aalborg kl. 19.45 Ca. 30 min. med bus
18-04-2019 Primera Air Funchal kl. 13.45 Aalborg kl. 19.45 Ca. 30 min. med bus
25-04-2019 Primera Air Funchal kl. 13.45 Aalborg kl. 19.45 Ca. 30 min. med bus

Funchal kl. 12.45

Bestil rejse

1 person. Enkeltværelse, bad/toilet - pris pr. person

UgeAnkomstdatoHjemrejsedatoVarighedPris 
1504-04-201911-04-20197 nætter10.998,- DKKBESTIL
1611-04-201918-04-20197 nætter10.998,- DKKBESTIL
1718-04-201925-04-20197 nætter10.998,- DKKBESTIL
UgeAnkomstdatoVarighed
(nætter)
Pris 
1504-04-2019710.998,- DKKBESTIL
1611-04-2019710.998,- DKKBESTIL
1718-04-2019710.998,- DKKBESTIL

2 personer. Dobbeltværelse, bad/toilet - pris pr. person

UgeAnkomstdatoHjemrejsedatoVarighedPris 
1504-04-201911-04-20197 nætter9.998,- DKKBESTIL
1611-04-201918-04-20197 nætter9.998,- DKKBESTIL
1718-04-201925-04-20197 nætter9.998,- DKKBESTIL
UgeAnkomstdatoVarighed
(nætter)
Pris 
1504-04-201979.998,- DKKBESTIL
1611-04-201979.998,- DKKBESTIL
1718-04-201979.998,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Deltagerantal min.12 - max.20 pers.

Inkluderet i pris/person:

  • Flyrejse fra Danmark til Funchal tur/retur
  • 7 overnatninger i dobbeltværelse med morgenmad
  • 1 x aftensmad på hotellet
  • 5 x 3-retters middag på udvalgte restauranter i Funchal 
  • Alle programsatte transporter 
  • Dansk vandreleder
  • Parkering i Aalborg lufthavn
  • Dækning af Rejsegarantifonden

Rabat:

  • Rabat ved egen transport til Madeira - kr. 1800

Gå til toppen af siden