Dag 1. Ankomst til Bergen
Du ankommer til Bergen på egen hånd. Såfremt du har tid, anbefaler vi, at du går en tur rundt i den hyggelige by - og særligt lægger vejen forbi de farverige huse på Bryggen, der er anerkendt som UNESCO-verdensarv.
Dag 2. Sightseeing tur i Bergen og til Lustrafjord
Efter morgenmaden er der en kort rundtur i Bergen. Herefter går turen i minibus fra Bergen til byen Voss, hvor I krydser bjergpasset Vikafjellet til Vik/Vangsnes. Herfra sejler I med færge til Hella. Fra Hella er der ca. 1 times kørsel til det gæstehus, som bliver jeres base de næste 5 dage.
Dag 3. Molden peak (1.116 m)
Vandring: 6 km, højdemeter: +620 m/-620 m
Dagen starter med en dejlig tur til Molden Peak, hvor der er en fantastisk udsigt til Sognefjord. Det er netop smukke udsigter som denne, der venter jer i løbet af ugen. I besøger også Urnes Stavechurch, der er den ældste kirke i Norge, og som samtidig er på UNESCOs verdensarvsliste.
Dag 4. Vandring i Breheimen National Park
Vandring: 13 km, højdemeter: +520 m/-600 m
I dag udforsker I Breheimen National Park, der også er kendt som ”gletsjerenes hjem”. Her vandrer I fra Vigdal-dalen til Navarsete med en smuk panoramaudsigt undervejs.
Dag 5. Til Nigardsbreen gletsjer
I dag besøger I Jostedalsbræen i Jostedal National Park, det er en af de mest storslåede oplevelser ved dette område i Norge. I besøger også Nigardsbreen-gletsjeren og tager en sejltur på gletsjersøen.
Der er også mulighed for en guidet tur på gletsjeren (mod tillæg).
Dag 6. Dagsvandring i den spektakulære Jotunheim National Park
Vandring: 12 km, højdemeter: +220 m/-220 m
Nordvest for det gæstehus, I bor i, ligger Norges højeste toppe i Jotunheim National Park. Dagen står på vandreture her i noget af Norges smukkeste bjerglandskaber.
Dag 7. Vandring til Mørkrisdalen
Vandring: 11 km, højdemeter: +350 m/-350 m
Ugen sluttes af med en vandretur i en af Norges mest naturskønne dale, Mørkrisdalen. Vandringen starter i en smal kløft domineret af et fantastisk vandfald. Sidst på dagen kommer I til en bred dal med en åben hede med vilde blomster og traditionelle, norske sommerhuse - en smuk afslutning på turen.
Dag 8. Naturskøn køretur til Bergen
I kører med minibussen til Kaupanger og tager færgen, som fører jer til den fantastiske UNESCO Naerøyfjord til Gudvangen. Turen tager cirka 2,5 time. Efter bådturen tager guiden jer med til toppen af Stalheimskleiva og for enden af en kort gåtur venter minibussen på jer.