INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Skønne Amalfi, Vesuv og Pompei

Italien | Gruppevandreferie med dansk vandreleder

Vi vandrer på Amalfikysten, en af Europas smukkeste kyststrækninger og på UNESCO’s verdensarvsliste. Vi skal også vandre til toppen af  vulkanen Vesuv, og vi besøger den romerske ruinby Pompei.

In stock
Travel Code
VAG-044-1

Det kan du glæde dig til

Gudesmukt landskab

”Gudernes Sti” er Amalfikystens mest berømte vandresti, og den skal vi selvfølgelig vandre på. Her kan vi møde muldyr og heste, som stadig bruges som transportdyr i landbruget på terrasserne, hvor der høstes vindruer, citroner m.m. Og vi har en svimlende flot udsigt mellem himmel og hav langs Salerno-bugten til øen Capri, inden stien fører os ned til en vidunderlig strand i den maleriske landsby Positano. Men der er smukt over alt på Amalfikysten, og vi har udvalgt nogle af de bedste og smukkeste vandreruter i et imponerende kulturlandskab med terrasser og utallige små landsbyer, der klæber sig til de stejle skråningerkulturelle steder i området omkring Amalfi og Ravello. Som noget særligt sejler vi turen fra Positano til Amalfi og får en ny vinkel på "Gudernes Sti". Vi skal også vandre til toppen af Vesuv, og vi besøger den romerske by Pompei, der blev begravet ved et vulkanudbrud for næsten 2000 år siden.

Rejseleder på turen er Preben Hansen, som har skrevet flere rejseguider – bl.a. ”Turen går til Italien”.

Kort

* Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser

Dagsprogram

Dag 1. Afrejse
Når vi ankommer med fly til Napoli, venter der en bus, der kører os til Hotel Risorgimento i den lille bjergby San Lazzaro, der ligger på et plateau i 600 m’s højde og med udsigt over Salerno-bugten. 

Dag 2. Langs grotter og kløfter til udsigter og vinsmagning
På vores første vandredag kører bussen os til piazzaen i nabobyen Bomerano. Herfra vandrer vi ned gennem kløften – forbi Santa Barbara-grotten – til landsbyen San Michele. Landskabet er fyldt med små vingårde med vinranker bundet op i pergola. Nogle steder bæres høsten på skuldrene, andre steder er der små monorail-baner til transport af druerne. Fra San Michele bliver landskabet mere vildt og stien mere uvejsom, når vi vandrer ind i en kløft og følger de lodrette skråninger tilbage til San Lazzaro, hvor vi får den første smagsprøve på Amalfikystens mange trapper, når der skal tages ca. 600 trin opad. Belønningen er til gengæld en fantastisk udsigt fra Castello Lauritano over Amalfi og Ravello, hvor vi vil gå senere i løbet af ugen. Vi slutter vandreturen med et besøg hos vinbonden Pasquale, som serverer små antipasti og smagsprøver på hvidvin og rødvin, der er helt uden tilsætningsstoffer og sulfitter. Til sidst områdets berømte citronlikør, limoncello.


3


400m


400m


5 t



Dag 3. Vesuv og Pompei

Vi kører på heldagsudflugt. Pompei blev nærmest balsameret af Vesuv i år 79, hvor et 7 m. tykt lag af pimpsten dækkede den romerske by med ca. 20.000 indbyggere. Derfor kan vi opleve en forbavsende velbevaret by, der giver et fantastisk indblik i livet for 2000 år siden. Brolægningen er intakt med hjulspor fra vogne slidt ned i belægningen, og der er ruiner af villaer, badehuse, bagerier og bordeller med velbevarede kalkmalerier, mosaikker og statuer. Især mysterie-villaen er helt fantastisk. Det 135 m. lange amfiteater, hvor der var gladiatorkampe, står der endnu, og brugt af Pink Floyd til koncerten ”Live at Pompeii”. Naturligvis ser vi også de berømte gipsafstøbninger af byens indbyggere.

Vi spiser frokost i Pompei og kører så langt op ad Vesuvs stejle skråninger som muligt. Fra en parkeringsplads i 1000 meters højde går vi de sidste 200 højdemeter gennem rødt lavagrus til kraterkanten. Fra kraterkanten har vi en imponerende udsigt 500 meter på tværs og 300 meter ned i dybet. Enkelte steder kommer der damp op, og vi kan måske dufte svovl. Til den anden side kan vi se Napoli, Napolibugten og øen Capri. Vesuv har haft flere udbrud siden år 79. Da H.C. Andersen var her stod der en karakteristisk røgsøjle op ad krateret, men siden et mindre udbrud i 1944 har Vesuv været tavs. 


3


170m


170m


3 t

Dag 4. Gudernes Sti til Positano og sejltur til Amalfi

I dag er flyttedag, men vi kombinerer det praktiske med det behagelige. Vi vandrer på den fabelagtige Gudernes Sti til Positano. Stien lever op til sit navn med en unik natur og uovertrufne udsigter. Vi går gennem skove og terrassemarker, forbi gamle stenhytter og på tværs af stejle bjergskråninger og smalle afsatser med udsigt til havet. I landsbyen Nocelle spiser vi en sen frokost enten hus Julios lille bjergcafé med lækre bruschetta og friskpressede citrusjuicer. Eller måske en pastaret serveret på en af flere restauranter med en flot udsigt.

Herfra sætter vi kursen ned mod billedskønne Positano – den smukkeste by på Amalfikysten. Vi krydser Vallone Porto - en dyb kløft med vilde kalkstensvægge – og fra landsbyen Montepertuso går det ad gode trappestier direkte ned til Positanos fashionable forretninger og gallerier, samt farverige huse dækket af bougainvillea planter.

Efter et par timer nær stranden sejler vi fra Positano til Amalfi. Fra båden har vi en ny vinkel på Gudernes sti, og vi ser tydeligt de stejle skråninger og dybe kløfter, vi har passeret til fods. Fra havnen i Amalfi går vi den korte tur op til vores nye hotel, hvor vores bagage står parat.

Vi spiser på restaurant i Amalfi.


3


600m


1100m


5t



Dag 5. Ravello
Vi vandrer op ad smalle, hyggelige stier med trapper til den smukke landsby Ravello, som er verdensberømt for sin festival med opera og friluftskoncerter i Villa Rufolo, hvor pinjer, byzantinske klokketårne og Amalfikysten bruges som bagtæppe.  På turen kommer vi også forbi den engelske rigmand Ernest Becketts Villa Cimbrone med det berømte udsigtspunkt Evighedsterrassen.

Vi spiser en lækker pizza til frokost i Ravello, og tager den lokale bus tilbage til Amalfi, så vi får tid til at lære Amalfi bedre at kende. Byens hovedgade er bygget ovenpå floden, som man flere steder kan høre bruse nedenunder, mens dufte og lyde fra de mange specialbutikker kommer en i møde. Det er populært at sætte sig med en espresso, et glas vin eller en hjemmelavet isanretning ved bordene foran domkirkens gigantiske trappe. Her kan man sende tankerne 1000 år tilbage, hvor Amalfi var en af Middelhavets stærkeste sømagter.


3


400m


50m


3t

 

Dag 6. Fridag

Nyd dagen efter dig eget ønske. Du kan bl.a. tage en afslappende dag på stranden i Amalfi eller se nærmere på byens mange specialforretninger med lokale produkter. Du kan tage bussen til Sorrento, hvor Susanne Biers film, Den skaldede frisør, blev optaget. Eller du kan tage en båd direkte fra Amalfi til Capri, hvor romerske kejsere havde deres sommerresidens. Capri har også mange smukke vandrestier, og det er muligt at få en sejltur ind i Den blå grotte.
Middag for egen regning denne aften.

Dag 7. Gennem Møllernes dal til naturparken Jernværksdalen

Dagens vandretur følger vandløbet gennem Møllernes dal bag Amalfi. Vi går forbi talrige citronlunde og hist og pist ser vi ruinerne af de gamle vandmøller, der i 1200-1800-tallet producerede papir. Til sidst når vi ind i naturreservatet Jernværksdalen. Her blev der engang produceret jern af jernmalm sejlet hertil fra øen Elba, men nu er det først og fremmest et meget frodigt skovområde med smukke vandfald og en sjælden art af kæmpe bregner.

Vi fortsætter ad stierne til landsbyen Pontone, hvor vi kan få en kop kaffe eller et glas limonade på den lokale café, inden det går stejlt ned ad en trappesti til Amalfi. Her er der mulighed for at besøge byens papirmuseum, hvor en guidet tur giver et virkelig godt indtryk af, hvordan vandkraft gennem et sindrigt system har drevet maskiner og forvandlet slidt bomuldstøj til papir.

Vi spiser en lækker afslutningsmiddag på restaurant i Amalfi.


3


400m


400m


5t

Dag 8. Hjemrejse
Vores bus bringer os til lufthavnen, hvorfra flyet afgår hjem til Danmark.

Sværhedsgrad 3

Udfordringerne på vandreturene langs Amalfikysten er ikke turenes længde, men antallet af trapper. De fleste trappetrin er velbyggede stentrapper med samme højde, men vi vandrer også ad gamle muldyrstier med trappetrin i forskellige højder og tilfældige former, hvor man skal se sig for. Et par vandrestave kan være en hjælp. Vi giver os god tid til at nyde naturen og udsigterne, og vi holder pauser, så alle kan være med.

Se mere om sværhedsgrader, vandretider og højdemeter.

 

Indkvartering

De første 3 nætter overnattes der på Hotel Risorgimento i San Lazzaro, som ligger på højsletten inde midt på halvøen. Det er et familiehotel med gamle rødder og god atmosfære, vi har benyttet gennem mange år. Værelserne er forskellige, og nogle mere enkle end andre. Hotellet byder på en god morgenmad og en lækker 3-retters menu hver aften (inkluderet). De tilbyder også en frokostpakke til vandreturene, som tilkøbes på stedet. Alternativt er der mulighed for at handle ind til madpakker hos den lokale købmand Gaetano 50 m. fra hotellet.

De sidste 4 nætter bor vi i Amalfi by på turistklasse hotellerne Antico Convitto, Pallazzo Pisani og/eller Hotel Flodidiana. Hotellerne ligger centralt ca. 100 m fra domkirkepladsen. Alle 3 hoteller ligger i samme bygning og er små familiedrevne hoteller med få værelser, så derfor vil gruppen være fordelt på hotellerne. Hotellerne er stemningsfyldte på hver deres måde, og de har alle en tagterrasse. Værelserne er meget forskellige, selv på det enkelte hotel.

Denne rejse er med halvpension (morgenmad og aftensmad), undtaget dagen til Capri, hvor der kun er inkluderet morgenmad. Pensionen starter med aftensmad på ankomstdagen og slutter med morgenmad på hjemrejsedagen. I San Lazzaro spises de inkluderede måtider på hotellet. I Amalfi vil de inkluderede middage om aftenen være på lokale restauranter. Vi bestiller bl.a. bord på Restaurant A´Paranza i nabobyen Atrani (i kort gåafstand fra hotellet). A´Paranza serverer rigtig god mad og vin, der lever op til den Michelinanbefaling restauranten har fået. Et sikkert hit hos vores gæster hvert år. Frokost er for egen regning. Vandrelederen vil informere om frokostmulighederne på de forskellige indkvarteringer.

 

Vejr og klima

Klima

Temperaturerne i oktober ligger omkring 19-23 grader om dagen og køligere om natten, samt i højderne (hvilket bl.a. gælder for vores første indkvarteringssted). Der kan dog også komme en regnbyge eller bare være mere køligt pga. skydække. 

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Uge 40: Startdato 01.10.2022 varighed 7 nætter

Fra 11.498,- DKK
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse til Napoli tur/retur
  • 7 overnatninger på turistklasse hoteller
  • 7 x morgenmad
  • 5 x aftensmad
  • 1 x pizza-frokost på Ravello
  • 1 x vinsmagning
  • Alle programsatte transporter
  • Entréer til Vesuv og Pompei
  • Entré til Valle delle Ferriere Nature Reserve
  • Bådtur fra Positano til Amalfi
  • Dansk vandreleder

Fradrag:

  • Fradrag for egen transport

Minimumstilslutning:
Deltagerantal er minimum 12 personer og maximum 24 personer, der alle skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Deleværelse:
Ved bestilling af deleværelse bliver du sat sammen med en anden rejsedeltager af samme køn. Hvis du på forhånd har aftalt deleværelse med en anden, skal du i din bestilling angive navnet på vedkommende i bemærkningsfeltet. Hvis antallet af personer til deleværelse ikke går op, forbeholder vi os retten til at opkræve enkeltværelsestillæg. Det vil ske senest 30 dage før afrejse.

Turleder:
Preben Hansen

Gå til toppen af siden