Dag 1. Ankomst til Milngavie
Individuel ankomst til den lille by, der udtales “Mull’guy”. Gå en tur i byens centrum gennem den hyggelige gågade og køb lidt provianter til den kommende vandretur.
Overnatning på f.eks. Hotel Premier Inn
Dag 2. Milngavie - Drymen
Vandring: ca. 5 timer, 20 km, +235 / -235 højdemeter
Ruten fører jer ud af byen gennem stille skove, og langsomt gør I entre i højlandet. På vej til Drymen passerer du Glengoyne Distillery. Her stopper I for at smage et glas whisky og lærer mere om produktionen af den skotske specialitet. Sidst på dagen ankommer I til Drymen, som er den sidste større by, I kommer forbi i løbet af de næste dage.
Overnatning på f.eks. Bed & Breakfast Ashbank
Dag 3. Drymen - Rowardennan
Vandring: ca. 6-7 timer, 24 km, +625 / -655 højdemeter
På dagens etape starter I med at vandre op ad “Conic Hill”, hvorfra I kan nyde udsigten over Loch Lomond - Skotlands største sø. Derfra fører stien jer til landsbyen, Balmaha, og derefter er I væk fra civilisationen i nogle få kilometer. I følger de smalle gangstier på den østlige bred af Loch Lomonds, hvor landskabet er som ren poesi.
Overnatning på f.eks. Hotel Rowardennan
Dag 4. Rowardennan - Inverarnan området
Vandring: ca. 6 timer, 19 km, +350 / -360 højdemeter
Dette er en af de smukkeste etaper på West Highland Way. I vandrer på skovveje til vandfaldet i Inversnaid, der giver associationer til et eventyr. Bagefter passerer ruten langs forbi den idylliske søbred. Ruten fortsætter varieret i de fredfyldte omgivelser, og i ny og næ får I udsyn over småøer. Ruten fører jer videre forbi skjulestedet for den skotske bandit, Rob Roy.
Overnatning på f.eks. Hotel Ardlui
Dag 5. Inverarnan området - Bridge of Orchy - Kingshouse
Vandring: ca. 5-6 timer, 16-20, +310 til +475 / -240 til -420 højdemeter
Efter morgenmaden er der transfer til Bridge of Orchy (inkl.), ca. 25 min. køretur. Derfra går ruten mod dagens destination, Kingshouse, der er en tidligere handelsby midt i højlandet. Den tidligere militærvej fører jer forbi utallige, dybe, sorte søer og et lille skisportssted.
Overnatning på f.eks. Hotel Kingshouse
Dag 6. Kingshouse - Kinlochleven
Vandring: ca. 4-5 timer, 14 km, +380 / -615 højdemeter
I passerer ved det spektakulære højdepunkt, Buachaille Etive Mòr og kommer derefter til "Devils Staircase". Soldater, der måtte krydse terrænet, navngav området. Stien fører jer ned i en lille dal og byder på en vidunderlig udsigt over de omkringliggende toppe. Den lille by, Kinlochleven, byder jer velkommen tilbage til en vis civilisation efter et par dage i det uberørte højland.
Overnatning på f.eks. B&B Forest View Guest House
Dag 7. Kinlochleven - Fort William
Vandring: ca. 6-7 timer, 24 km, +575 / -580 højdemeter
En lang etape afslutter turen på West Highland Way. I følger igen en gammel militærvej, der fører jer til et plateau. Gennem stille skove og forbi ruinerne af et lille fort, hvorefter Ben Nevis kommer til syne. Dagens rute ender i charmerende Fort William.
Overnatning på f.eks. Guest House Myrtle Bank
Dag 8. Hjemrejse fra Fort William
Udcheckning efter morgenmaden.
Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.