Syditaliens kyst og kulturskatte

Italien | Vandreferie på egen hånd | Sværhedsgrad 2-3

Glæd dig til en storslået vandreferie til Syditalien, hvor fascinerende kulturer, smukke naturperler og livsnyderi går hånd i hånd. Find vandrestøvlerne frem og tag ud på et ægte italiensk eventyr.

In stock
Travel Code
VAI-078
Rejsens højdepunkter
blue encircled checkRejs til området med 13 kultursteder på UNESCOs verdensarv
blue encircled checkVandr gennem uberørte naturperler og smukke, gamle landsbyer
blue encircled checkNyd den eventyrlige udsigt over Amalfikysten og Calabrien
calendar iconIndividuel afrejsedag
transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png Egen transport
clock icon7 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Der er noget magisk og sensuelt over Syditalien. Her er ruinerne ældre, frokostpauserne længere og landskaberne vildere. Syditalien har været et krydsningspunkt for flere gyldne tidsaldre, og dette område bærer derfor præg af en græsk, saracenisk, normannisk, spansk og sydamerikansk indflydelse. Desuden er den sydlige del af Italien hjemsted for ikke mindre end 13 kultursteder på UNESCO's verdensarvsliste, som hver især er fyldt med historier om sejr, fiasko og kærlighed.

På denne vandreferie i Italien vandrer du gennem uberørte naturperler og smukke landskaber med kulturelle skatte såsom historiske kapeller, gamle bondehuse og vandmøller samt fortryllende middelalderbyer. Er himlen skyfri, kan du nyde en fantastisk udsigt over Amalfikysten, Kap Palinuro og Calabrien. Under rejsen besøger du desuden en række fiskerbyer såsom Agropoli, Santa Maria, San Marco og Marina di Camerota. Hver aften kan du glæde dig til at nyde et lækkert måltid eller et glas vin i landsbyernes adskillige, delikate restauranter.

Kort

down v arrow

*Vi gør opmærksom på, at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1. Ankomst til Paestum
Du ankommer til Paestum med tog, hvor du bliver indkvarteret på dit hotel, som ligger få hundrede meter fra nogle fantastiske græske templer, som er blandt de bedst bevarede i Europa. Ankommer du tidligt har du god tid til at udforske dette arkæologiske område. 
Du overnatter i Paestum.

Dag 2. Fra Agropoli langs Punta Tresino til Santa Maria di Castellabate
Vandring: 13 km, ca. 4-5 t, +150/-200 m
I dag tager du først en kort togtur til Agropoli, hvor en vidunderlig vandretur langs Punta Tresino starter, som er en af de sidste tilbageværende strækninger af uberørte kyststrækninger. Du går gennem et ægte Middelhavslandskab, gennem skove og buskads, langs fantastiske strande samt en gammel romersk havn, hvor du har en fremragende udsigt over det azurblå hav. Herefter kommer du til den forladte landsby San Giovanni, hvor der stadig produceres hvidvin den dag i dag. Lidt senere går du ned til den store sandstrand i Castellabate, indtil du når frem til den lille, charmerende fiskerhavn Santa Maria. Her kan du få en drink eller en is på havnen, inden du går den sidste korte strækning til landsbyen Santa Marco, hvor du kan slå dig ned på det komfortable, familiedrevne hotel.
Du overnatter i San Marco.

Dag 3. Punta Licosa, Cilentos Finis Terrae
Vandring: 15 km, ca. 4-5 t, +/-400 m
Dagens vandretur starter direkte fra dit hotel gennem typisk Middelhavsnatur og videre op på Monte Licosa-landtoppen. Det er her, Cilento strækker sig længst ud til havet som en miniaturekopi af Monte Stella-halvøen. Dette er et fortryllende sted, hvor havbrisen får de omkringliggende træer til at danse. Desuden er stedet forbundet med Odysseus’ myte: det siges, at Sirenen Leucosia druknede sig selv efter at have forsøgt at forhekse Odysseus. Efter en lille pause går du nu op til højderyggen gennem en smuk fyrreskov, og herfra har du en vidunderlig udsigt over kysten, indlandet, Salernobugten og endda Calabrien. Dernæst går du ned mod kysten nær Ogliastro Marina og følger en kyststi til spidsen af forbjerget. Langs kysten kan du se ruinerne af flere, gamle vagttårne. Undervejs vil der være adskillige bademuligheder, så her er det en god ide at have badetøjet ved hånden. Fra Punta Licosa fortsætter du derefter langs kysten, hvor en smuk sti bringer dig tilbage til den hyggelige havn Santa Marco. Om aftenen kan du selv arrangere din middag fra et bredt udvalg af restauranter i området.
Du overnatter i San Marco.

Dag 4. Langs Velia til Pisciotta og Palinuro
Vandring: 18 km, ca. 5 t, +/-450 m (mulighed for forkortelse)
I San Marco bliver du hentet af din private taxa og transporteres til Pisciotta, som tager lidt over en time. Du kører forbi Acciaroli og Pioppi, som er vuggen for Middelhavsdiæten, feriebyen Casalvelino samt græske udgravninger i Velia, hvor du kan stoppe for et kort besøg (Hvis du ønkser at besøge Velia vil der være et ekstragebyr på kr. 330,- pr. person). Herefter kører du gennem imponerende olivenlunde op til Pisciotta, en af de smukkeste middelalderbyer i området, som ligger lige ud til Middelhavet. Du bør spadsere en tur i den gamle bydel, få en drink samt købe ind til frokost, inden dagens vandretur starter. Du vandrer gennem skove og olivenlunde, som fører dig ned til Palinuro, en fantastisk smuk kystby, som ligner noget der er taget ud af et postkort. På den sidste strækning vandrer du langs stranden, hvor der selvfølgelig vil være plads til en dukkert eller to, inden du tjekker ind på hotellet. Om aftenen har du mange muligheder for at spise noget godt, lige fra enkle pizzeriaer til 3-retters menuer.
Du overnatter i Palinuro.

Dag 5. Rundvandring Palinuro
Vandring: 18 km, ca. 5 t. +/-450 m (mulighed for forkortelse)
Dagens vandretur starter direkte fra dit hotel og fører dig til Cape Palinuros mytiske forbjerg, som er opkaldt efter en af Æneas’ (trojansk helt) kammerater, som druknede her. Først går du ned til den lille fiskerhavn, hvorfra du derefter går op til fyrtårnet på toppen af Capo Palinuro. Du går gennem skyggefulde fyrreskove og duftende Middelhavsbuskmarker ad velholdte stier og grusveje. Når du ankommer til fyrtårnet har du en pragtfuld udsigt over landsbyen Palinuro, Cliento-kysten, en del af indlandet og måske helt til Punta Licosa og Monte Stella. Lidt senere går du ned til den smukke sandstrand Marinella, som er en favorit blandt de lokale, hvor du kan spise frokost og bade. Entusiastiske vandrere bør overveje at forlænge Capo Palinuro-turen til også at omfatte Molpa-bakken, hvor du støder på ruinerne af en prægtig middelalderborg. Du kan også vælge at forlænge dagen til en heldagsvandretur for så har du nemlig mulighed for at opleve den episke klippebue Arco Naturale. Er dette ikke noget for dig, bør du overveje at tage en bådtur til Grotta Azzura (den blå grotte) – den er ikke lige så kendt som grotten på Capri, men den er meget smukkere og billigere!
Du overnatter i Palinuro.

Dag 6. Fra Palinuro til Marina di Camerota
Vandring: 16 km, ca. 4-5 t, +450/-500 m
I dag skal du selv sørge for transport til den næste indkvartering i den charmerende kystby Marina di Camerota. Fra dit hotel går du først en kort strækning gennem olivenlunde langs floden, hvorefter du bestiger de første bakker over kysten mellem Palinuro og Marina di Camerota. Dette er en fantastisk vandretur, som er præget af Middelhavets skønhed. Den næste strækning er præget af ruiner fra gamle gårde indtil du når middelalderkapellet San Cono. Afslutningsvis går du langs kysten til du ankommer til den idylliske landsby Marina di Camerota, som rummer mange, dejlige strande. Da landsbyen er meget påvirket af Sydamerikas charme, bør du ikke snyde dig selv for en gåtur i Marina di Camerota.
Du overnatter i Marina di Camerota.

Dag 7. Langs Costa degli Infreschi
Vandring: 7 km, ca. 3,5 t, +/-200 m
Du vandrer langs en fantastisk kyststi, som er en af de mest uspolerede kyststrækninger i hele Syditalien, hvor du kan glæde dig til at beundre det krystalklare hav. Du ankommer til den såkaldte Costa degli Infreschi, opkaldt efter den romerske havn Porto degli Infreschi, hvor du kan finde en grotte, der rummer en ferskvandskilde. Selve vandreturen starter fra Marina di Camerota. Her kan du tage en lille kaffepause, købe picnicmateriale og arrangere din (valgfrie) hjemrejse med båd. Senere på dagen er der sightseeing på den gamle sti, som forbinder Marina di Camerota med den gamle romerske havn. Når du ankommer til Porto degli Infreschi, kan der tilberedes en frokost af de lokale fiskere. Herefter vender du tilbage til Marina di Camerota, enten til fods eller med båd. Om aftenen kan du nyde en delikat aftensmad på en af de lokale restauranter.
Du overnatter i Marina di Camerota.

Dag 8. Hjemrejse
Hjemrejse, medmindre du har bestilt ekstra nætter. Efter morgenmaden bliver du kørt til togstationen; Pisciotta Station, herfra tager du toget tilbage til Napoli, Salerno eller Rom.

Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.

Sværhedsgrad 2-3

down v arrow

Dette er en moderat let tur, som er velegnet til dem, der har en vis erfaring med vandring. Almen god kondition anbefales. Vandreruterne består for det meste af gode stier, og den gennemsnitlige vandringstid er 4-5 timer hver dag.

Indkvartering

down v arrow

Under dit vandreeventyr bliver du indkvarteret på 3-stjernede hoteller og gæstehuse, hvor alle værelser har eget badeværelse. Opholdet er inklusiv morgenmad samt aftensmad på dag 1. På de øvrige aftener har du selv mulighed for at arrangere din aftensmad blandt det store udvalg af restauranter i området. Du overnatter første nat i Hotel Villa Rita i Paestum. Herefter går turen videre tiil San Marco di Castellabate, hvor du overnatter i 2 nætter på La Magnolia Bed & Breakfast . Efter 2 skønne nætter i San Marco di Castellabate fortsætter du mod Palinuro, hvor du tilbringer 2 nætter på Hotel Albergo Santa Caterina . De sidste 2 nætter bliver brugt i Marina di Camerota på La Casa di Paolo .

OBS: disse er ikke en garanti, ved udsolgt på de nævnte hoteller, bookes andre af samme standard.

Vejr og klima

down v arrow

Hvordan kommer jeg frem?

down v arrow

Fly:
Det nemmeste er at flyve til Napoli. Turen starter i Paestum, og der kan arrangeres transport til byen (ikke inkluderet) fra Capaccio togstation, tæt på lufthavnen i Napoli.

OBS:
Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen. 
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere 

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Syditaliens kyst og kulturskatte
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejsers nyhedsbrev
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Mulige ankomstdage:

  • Hver dag i sæsonen

Inkluderet i prisen:

  • 1 overnatning på hotel i Paestum
  • 2 overnatninger på hotel i San Marco
  • 2 overnatninger på hotel i Palinuro
  • 2 overnatninger på hotel i Marina di Camerota
  • 7x morgenmad
  • Rutebeskrivelser og turistinformation
  • Kort
  • GPX filer
  • Assistance døgnet rundt
  • Bagagetransport
  • Al programsat transport

Ikke inkluderet i prisen:

  • Transport fra/til Danmark
  • Rejseforsikring
  • Turistskatter
  • Drikkevarer og måltider, som ikke er angivet i programmet
  • Valgfrie ekstra ture eller aktiviteter
  • Drikkepenge
  • Personlige genstande

Agentforbehold:
Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Portugal Genius Loci Travel og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Genius Loci Travel. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejser’s medlemskab af rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.

Gå til toppen af siden