Togrejse til Dolomitterne - Blandt verdens smukkeste bjerge

Italien | Gruppevandreferie med dansk rejseleder | Sværhedsgrad 2-3

Tag med på en fantastisk vandreuge til Dolomitterne i Italien, der anses af mange for at være verdens smukkeste bjergkæde. Turen krydres med vinsmagning, cykelture, kulinariske oplevelser og meget mere.

In stock
Travel Code
VAG-057
Rejsens højdepunkter
blue encircled check Meranos vandingskanaler og Europas største Sæter, Alpe di Siusi
blue encircled check Kør med veterantog på smalsporsjernbane og svævebaner
blue encircled check Smag lokale vine, og nyd udsigten over vinmarkerne
calendar icon4 afrejser
transport_icon/images/i/c/ic_tog_eller_fly.png Tog eller kør selv
clock icon9 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Bjergkæden Dolomitterne er blandt de smukkeste i verden med deres karakteristiske forrevne og savtakkede tinder, der skinner i hvide og gule nuancer. Man finder næppe et bedre sted at holde vandreferie end her på sydsiden af Alperne, hvor solen skinner 300 dage om året. Og så er der jo også det kulinariske. Efter en dejlig dag med vandreture er det skønt at sætte sig til bordet, hvor der diskes op med lækre italienske retter.

Vi har i samarbejde med Preben Hansen, som har skrevet "Turen går til Venedig & Norditalien" sammensat et spændende program, hvor vi skal vandre i området omkring Bolzano. Vandreturene er meget forskellige, og bevæger sig især gennem kulturlandskabet med fantastiske udsigter til Dolomitterne. Hvad siger du til at vandre på Europas største sæter, cykle ned gennem Brennerpasset, vandre langs vandingskanaler fra 1700-tallet gennem æbleplantager og vinmarker, vandre forbi lamaer og jordpyramider eller følge labyrintstien for foden af Latemar-massivet?

Kort

down v arrow

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1-2. Afrejse og ankomst Chiusa
Vi stiger på toget i enten Høje Taastrup, Odense eller Kolding. Efter et stop i Hamburg kører toget gennem natten non stop til München, hvor vi er fremme næste morgen. Turen fortsætter ind i Østrig forbi bl.a. Zell am See og Kitzbühl til Tyrols hovedstad, Innsbruck, hvor vi ankommer lige over middag. Herfra bliver vi transporteret til vores hotel.

Vi mødes alle på hotellet om aftenen til fælles middag.

Dag 3. Europas største sæter
Aktiv vandretid: 4 timer, +450/-450 højdemeter, sværhedsgrad 3
Vi starter første vandredag lidt senere end sædvanligt, så vi er udhvilet til dagens oplevelser. Vi skal vandre på Europas største sæter Alpe di Siusi, der er et 52 km² stort plateau i ca. 2000 m's højde. Vi kører en kort tur med bus til landsbyen Siusi (998 m.o.h.), hvorfra der er en flot svævebanetur til Compaccio (1844 m.o.h.). Her vandrer vi mellem spredte sæterhytter på grønne græsmarker med køer, får, geder, heste og masser af vilde blomster. Fra sæteren er der udsigt ned i Isarco- og Gardena-dalene, og bedst af alt er der udsigt til Dolomitter-massiver som Sciliar, Catinaccio og Sasso Lungo. På vandreturen kommer vi også forbi Heksebænken. Bænken ligner mere en stor stol, der er sat sammen af blokke af porfyr. Måske et sted til dyrkelse af en hedensk gud, men i hvert fald en guddommelig udsigt til dale og Dolomitbjerge. Ved bjerghytten Puflatsch kan udsigten kombineres med den lokale Forst pilsner på terrassen.

Dag 4. Meranos vandingskanaler
Aktiv vandretid: 5 timer, -150 højdemeter, sværhedsgrad 2
Vi tager toget til kurbyen Merano. Merano-området har et netværk af vandingskanaler - de såkaldte Waale - som leder den rigelige mængde vand fra bjergene frem til marker og plantager på bjergskråningerne. Det regner forholdsvis lidt i Merano-dalen, og vandingskanalerne er en både genial og enkel måde at udnytte vandets fald på.
Vi vandrer langs den længste vandingskanal, som det tog karteuser-munke 19 år at bygge før den stod færdig i 1756. Vi starter i Tel, hvor kanalen henter vandet fra Adige-floden, og bringer det videre til æbleplantager og vingårde på skråningerne over landsbyerne Marlingo, Cermes og Lana. Stierne langs vandingskanalerne er nogle steder kun 50 cm til 1 m. brede. Mens vi følger vandets snørklede vej langs bjergskråningerne, har vi en smuk udsigt over Merano, bjerge og dale med talrige slotte og borge. Stierne krydser mange små caféer og restauranter, hvor der serveres forfriskninger udendørs med panorama-udsigt.

Dag 5. Cykeltur gennem Brenner-dalen
Vores rejseleder cykler forrest på en stille og rolig cykeltur på godt 30 km fra Chiusa (523 m.o.h.) til Bolzano (262 m.o.h.). Mange af os har sikkert kørt i bil over Brenner-passet, hvor man svæver hen over landsbyer og kun glimtvis øjner gamle slotte og borge, fordi øjnene er fast naglet til motorvejen. Nu får du lejlighed til at opleve dalen i cykel-tempo. Der er asfalteret cykelsti hele vejen, og cykelstien kommer kun sjældent i kontakt med den øvrige trafik. Cykelstien følger den brusende Isarco-flod, som krydses på cykelbroer, og vi cykler forbi middelalderborgen Trostburg og gennem nedlagte jernbanetunneler i en stadig mere snæver kløft, indtil Bolzano folder sig ud som en fantastisk cykelby med mange cykelstier og cykelpromenader langs floden. Vi har et par timer til frokost på egen hånd i en af de mange udendørsrestauranter eller på det hyggelige marked på Piazza Erbe, inden vi mødes igen for at tage den lokale bus til en af de mange vingårde i området, hvor vi skal nyde en vinsmagning af lokale vine. Sidst på dagen tager vi sammen toget tilbage til Chiusa.


Dag 6. Fridag på egen hånd
Du har gratis transport og adgang til over 90 seværdigheder i hele provinsen. Brug fx dagen til en nærmere udforskning af Chiusa eller Bressanone. Eller oplev det imponerende bjergmuseum Firmian, der er skabt i en renoveret fæstning fra år 1000 af den verdensberømte bjergbestiger Reinhold Messner. Dagen kan også bruges i Bolzano med shopping eller museumsbesøg – f.eks. den verdensberømte stenaldermand Ötzi – en 5300 år gammel mumie – der blev fundet i 1991. Han kan ses gennem glasruden i et stålfryser-mausoleum, men museet har også en mere hyggelig model af ismanden, hvor man får et indtryk af, hvordan han så ud i levende live med skindtøj, græskappe, pile og spyd.


Dag 7. Jordpyramider og smalsporstog
Aktiv vandretid: 5 timer, +300/-300 højdemeter, sværhedsgrad 3
Vi tager toget til Bolzano, og fortsætter direkte videre med svævebane. Den røde kabine svæver fem km opad over stejlt skrånende vinmarker og over en lang dal. Fra landsbyen Soprabolzano vandrer vi gennem skove og typiske landbrugsområder, hvor der satses stort på økologisk produktion. Mest malkekvæg og kødkvæg, men nogle forsøger sig også med lamaer. Til sidst når vi frem til det største område med de såkaldte jordpyramider, der er op til 10-15 m høje jordsøjler med pudsige stenhatte på toppen. Forklaringen er, at når regnvandet langsomt eroderer moræne-skråningerne, kommer de store sten til at fungere som en hat, der holder jorden nedenunder tør og hård. Og derved bliver de stående som søjler i forskellige højder. Vi fortsætter til landsbyen Collalbo, hvor vi kører 7 km med veterantog på smalsporsjernbane. Banen blev indviet i 1907 med en sporbredde på blot 1 meter. På vandreturen er der mange flotte udsigter til forrevne Dolomitbjerge.

Dag 8. Labyrint-vandring
Aktiv vandretid: 3,5 timer, +250/-400 højdemeter, sværhedsgrad 3
Sidste vandredag har vi en udflugt med egen bus til en helt anden del af Dolomitterne. Vi starter turen med en længere men meget smuk køretur henover passene Ortisei, Selva og Canazei indtil vi kommer til passet Costalunga, 1745 m. Herfra starter vores vandretur, hvor vi starter med at bevæge os op til trægrænsen, hvorfra vi får en smagsprøve på at vandre i et mere vildt landskab over over trægrænsen. Vi vandrer ned igen til den smukke blågrønne bjergsø Lago di Carezza. På turen følger vi labyrint-stien, der vitterligt siksakker sig gennem et klippelandskab for foden af det næsten 3 km høje Latemar-massiv. Fra vandrestien kan vi se evig sne, og vi har en pragtfuld udsigt til Catinaccio-massivet (også kaldet Rosenhaven). Efter vandreturen og en sen frokost ved søen bringer bussen os sikkert hjem til Chiusa.

Dag 9-10. Hjemrejse
Det er tid til at sige farvel til Dolomitterne for denne gang. Om eftermiddagen bliver vi transporteret til Innsbruck, hvor vi først på aftenen stiger ombord på toget. Lige før midnat gør toget holdt i München inden det går nonstop til Hamburg, hvor vi ankommer næste dag ved 9-tiden. Forventet hjemkomst i Danmark hen på eftermiddagen.

Bemærkninger
Programmet er med forbehold for ændringer i udflugter og rækkefølge. Det er valgfrit om du ønsker at deltage på alle turene, så hvis du har lyst til en dag på egen hånd, skal du blot give guiden besked, så han ikke står og venter forgæves på jer.

Sværhedsgrad 2-3

down v arrow

Vandreturens sværhedsgrad ligger på 2-3. Stigningerne og nedstigningerne er for de fleste tures vedkommende ikke voldsomme, men underlaget er til tider ret ujævnt. Denne vandretur er velegnet til en familieferie, hvor også de yngre medlemmer kan deltage, hvis de er friske på traveture. Bemærk, at vi vandrer i dale og på sætere op til godt 2000 m.o.h., men ikke på de meget krævende vandreruter over trægrænsen.

Se mere om sværhedsgrader, vandretider og højdemeter her.

Indkvartering

down v arrow

Klausen, Sydtyrol, vil du blive indkvarteret på det centrale 3-stjernede Parkhotel Post . Hotellet er familie drevet og byder fin restaurant, hvor kokken ved hvad han taler om, når han siger Italiensk madlavning. Hotellet har endvidere et wellnessområde og en pool i den smukke have, som ligger mellem hotellet og Isarco-floden.

Parkhotel Post byder på en skøn morgenmadsbuffet og om aftenen er der middag på hotellets egen restaurant. Middagen består af en lækker 4-retters menu med salatbar.

Klima

down v arrow

Klima

I juni og juli ligger dagtemperaturerne normalt på 18-26 grader, men noget køligere om aftenen. Der kan dog også komme en regnbyge. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vejret i højderne kan være noget køligere end i selve byen vi bor i.

Transport

down v arrow

Som noget helt nyt med Ruby Rejser, så kan vi nu helt ekstraordinært tilbyde vores gæster at stige på toget i Danmark og køre hele vejen til Østrig uden togskifte. Undervejs på rejsen overnatter vi i vores komfortable sovekupéer, så I ankommer frisk og veludhvilet klar til at opleve, udforske og nyde ”Bjerglandet over dem alle”, som Tyrol også kaldes.

Togrejsen til Østrig sker med det svenske Snälltåget . Toget har en ældre indretning, men er ellers funktionelt og komfortabelt. I rejser i 6-personers kupeer med kombinerede siddepladser og senge.

Man kan stige på toget i Høje Taastrup, Odense og Kolding. Se Køreplan til Østrig .

 

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
   

Uge 28: Startdato 04.07.2025 varighed 9 nætter

Fra 11.998,- DKK

Uge 29: Startdato 11.07.2025 varighed 9 nætter

Fra 11.998,- DKK

Uge 30: Startdato 18.07.2025 varighed 9 nætter

Fra 11.998,- DKK

Uge 31: Startdato 25.07.2025 varighed 9 nætter

Fra 11.998,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Inkluderet i prisen:

  • Nattog fra Danmark til Innsbruck tur/retur
  • 2 overnatninger i 6 pers. togkupé
  • Bustransfer fra Innsbruck til Chiusa tur/retur
  • 7 overnatninger i Chiusa
  • Daglig morgenmad på hotellet
  • 6 x 4-retters aftensmad på hotellet
  • Alle programsatte transporter og entréer
  • Cykelleje som beskrevet inkl. cykelhjelm
  • Vinsmagning som beskrevet
  • Museumobil card (gratis transport i Sydtyrol og adgang til over 90 attraktioner og museer)
  • Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen:

  • Frokost - guiden vil informere om frokostmulighederne ved velkomst møde. Medbring evt. en madkasse
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)

Rejseleder:

  • Dorte Vistrup Madsen

Minimumstilslutning:
Deltagerantal er minimum 12 personer og maximum 24 personer, der skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

 

Gå til toppen af siden