INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Vandreferie i Dolomitterne

Italien | Dansk vandreguide fører dig rundt i de skønne bjerge

Kom til den ideelle vandredestination og udforsk en af UNESCO's Verdensarv. Oplev smuk natur og ren idyl når du vandrer gennem fyldige nåletræsskove og besøger Dolomitternes imponerende toppe.

In stock
Travel Code
VAG-092

Det kan du glæde dig til

Dette charmerende naturområde har tiltrukket mange turister gennem årene både om sommeren, men også i vinterperioden, hvor de snedækkede bjerge byder på et enestående terræn for skiløbere. De spidse bjergtoppe der ved solnedgang lyser op i en brændende rød farve for derefter at skifte til lilla, inden de falmer ud om natten.

Bjerglandskab i Dolomitterne blev i 2009 registreret af UNESCO, som et naturarv og er en ideel destination for aktiv ferie.

Vores base er den smukke bjergby Moena, som ligger lige i hjertet af Dolomitterne og er en af Fassa-dalens mest charmerende byer. Byen ligger i en højde på 1.100 meter over havets overflade og er om sommeren omgivet af grønne og blomstrende græsgange. Byen har fået tildelt Green Destinations Awards, for bæredygtig turisme og udover udendørs aktiviteter i området, finder man i byen flere lokale håndværksbutikker og typiske markeder i centrum, hvor man kan smage på adskillige specialiteter dyrket i området.

Vi skal på fem alsidige og ikke mindst smukke vandreture i de italienske alper, hvor der venter alt fra smukke udsigter over Dolomitterne, vandring igennem fyldige nåletræsskove, transport med svævebane, smukke grønne græsgange og vi skal selvfølgelig også på en af Dolomitterne smukkeste udflugter igennem Catinaccio-gruppen med den helt fantastiske udsigt over Vajolet tårnene. 

Glæd dig til en imponerende og veltilrettelagt vandreferie med smukke naturoplevelser, vandring på flotte vandreruter og fred og idyl.

Dagsprogram

Alle vandringer ledsages af en italiensk lokalguide (engelsktalende) samt en dansk vandreguide.

Rejsen arrangeres som en grupperejse med max 20 deltagere og med fokus på det hyggelige fællesskab og alle er velkommen - dette uanset om du rejser alene eller sammen med andre.

Vi sørger for frokost på alle udflugter, som vil være en variation af picnic i det fri og i bjerghytter.

Dag 1: Rejsedag / ankomst til Italien
Transfer mod Dolomitterne med ophold undervejs i det skønne vindistrikt Valdobbiadene, som er kendt for produktion af Prosecco. Vi gør stop på Borgo Luce vingården, hvor vi har mulighed for at se både vin- og osteproduktion.
Herefter serveres en let frokost af gårdens egne produkter: salami, ost, panna cotta, mineralvand, Espresso og naturligvis Prosecco

Vi spiser fælles aftensmad på hotellet kl. 19:00

Dag 2: Trekking Pera Ciampedie Gardeccia Pera
Vi bliver hentet på hotellet og kørt med bus til Pera di Fassa (min 15), hvor vi starter vandreturen til Ciampedie - og derefter videre til Gardeccia. Turen går gennem nåletræsskove med fantastisk udsigt over Catinaccio-gruppen og Val di Fassa Dolomitterne
Madpakke nydes i naturen og herefter går turen tilbage via Pian Pecei til Pera.

Fælles aftensmad på hotellet kl. 19:00

Distance: ca. 6 km
Aktiv vandretid: ca. 4 ½ time
Sværhedsgrad: Let
Opadgående højdeforskal: 680 m

Dag 3: Trekking Passo Sella – Val Duron – Campitello
Alpinguiden møder op på hotellet og vi kører med bus til Campitello (min 40)
Fra Campitello hvor vi skal med svævebane op til Col Rodella. Her starter vandreturen mod den charmerende bjerghytte Friedrich August. Herfra videre i de grønne græsgange af stien nr 557 for foden af Sassolungo mod bjerghytten Pertini og videre til bjerghytten Sasso Piatto for frokost. Fantastisk udsigt over de østlige Dolomitter samt til Marmolade-gletcheren.
Efter frokost fortsætter turen til bjerghytten Micheluzzi og herfra ned mod Campitello, hvor bussen venter og vi kører retur til hotellet.

Fælles aftensmad på hotellet kl. 19:00

Distance: ca. 12 km
Aktiv vandretid: ca. 5 timer
Sværhedsgrad: Let
Opadgående højdeforskal: 150 m

Dag 4: Trekking Pera Val Jumela – Col Valvacin – Buffaure - Pera
Vi kører til Pera di Fassa (min 15) og følger stien gennem Val Jumela til Malga Jumela og videre til Sella Brunech passet. Herfra fortsætter vi mod Cal de Valvacin til hytten Zedron hvor der holdes frokostpause, inden vi fortsætter videre mod Pera Pera. Turen starter i skovlinjen og forsætter herefter til græsgang med fantastisk udsigt over Catinaccio. Et spændende område også for de geologiske aspekter.
Mulighed for at returnere med stolelift + svævebane.

Fælles aftensmad på hotellet kl. 19:00

Distance: ca. 10,5 km
Aktiv vandretid: ca. 6 timer
Sværhedsgrad: Middel
Opadgående højdeforskal: 1104 m

Dag 5: Fridag
Dagen er uden program og kan bruges til at udforske den hyggelige by, slappe af i de smukke omgivelser eller hvad man nu ellers har lyst til.

Aftensmad på hotellet kl. 19:00

Dag 6: Trekking Pordoi passet – Sass Pordoi – Piz Boe´- Sass Pordoi
Alpinguiden møder os på hotellet og vi kører derefter med bus op til Pordoi passet (min 40).
Herfra tager vi svævebanen op til Sasso Pordai (m 2.871), hvor vi bliver mødt af en enestående udsigt 360 grader over Dolomitterne og den berømte Marmolada gletcher. Et månelandskab over et af de mest populære områder i Dolomitterne. Herefter vandrer vi ad stien til Forcella del Pordoi og videre op til Capanna Fassa på Piz Boé (3152 m) inden vi kommer frem til hytten Boé hvor vi skal have frokost.
Vi går retur af stien og tager svævebanen det sidste stykke ned til Pordoi passet, hvor bussen venter og kører os retur til hotellet.

Fælles aftensmad på hotellet kl. 19:00

Distance: ca. 7 km
Aktiv vandretid: ca. 4 ½ time
Sværhedsgrad: Middel
Opadgående højdeforskal: 400 m

Dag 7: Trekking Gardeccia – Passo Principe - Gardeccia
Vi afslutter vores vandreferie med en af Dolomitternes smukkeste udflugter. Traditionen tro bliver vi hentet på hotellet og kørt med bus til Pera di Fassa (min 15), hvorfra vi skal med lift op til vandrestien ved bjerghytten Vajolet. Herfra begiver vi os videre fra Passo Principe ned mod Vajolet hytten for at spise frokost, inden vi fortsætter mod Passo Coronella og videre til Gardeccia. Vandreturen går gennem hjertet af Catinaccio-gruppen og byder på fantastisk udsigt over Vajolet tårnene, Catinaccio D’Antermoia og det brætte mur på den centrale del af Catinaccio.

Fælles aftensmad på hotellet kl. 19:00

Distance: ca. 8 km
Aktiv vandretid: ca. 5 timer
Sværhedsgrad: Let
Opadgående højdeforskal: 600 m

Dag 8: Hjemrejse
Vi bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen hvor vi, rig på oplevelser og hyggeligt fællesskab, flyver retur til Danmark

GLÆD dig til en uforglemmelig vandreferie med naturoplevelser i verdensklasse!

Programmet er med forbehold for ændringer.

Indkvartering

Central Hotel ligger perfekt placeret på det centrale torv i Moena og rummer en hyggelig og ægte italiensk atmosfære.
Der tilbydes gratis spa med sauna, oplevelsesbrusere og tyrkisk bad samt komfortable værelser med hyggelig indretning og eget bad og toilet.

Foruden restaurant er her også en lille hyggelig vinbar, som i dén grad danner rammen for mange hyggelige stunder.

Sådan bor du

Komfortable dobbeltværelser (2 personer eller som enkeltværelse).

Morgen- og aftensmad spiser vi sammen i hotellets restaurant, som byder på velsmagende italienske specialiteter.

Enkeltværelse alle 7 nætter kan tilkøbes

Sværhedsgrad 2-4

De fem vandreruter er på imellem 5 og 12 kilometer og kategoriseres som lette til middelsvære. 

Vandringerne foregår i varieret terræn, men typisk på godkendte vandrestier med fast under (grus/skov).

Med en god form og mod på op- og nedstigninger, kan du sagtens deltage på denne vandrerejse.

Vi anbefaler at du medbringer vandrestave, gode vandresko/støvler med skridsikre såler samt en fornuftig kondition, så du får mest muligt ud af vandreturene.

Den aktive vandretid er på imellem ca. 3 og 6 timer. 

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Vandreferie i Dolomitterne
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejsers nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Fly fra Billund* og Kastrup t/r
  • Transfer til og fra hotellet samt på alle 5 udflugtsture
  • 1 stk bagage + 1 stk håndbagage
  • 7 x middag på hotellet med ½ flaske vin og mineralvand
  • 7 x morgenmad på hotellet
  • Frokost 5 dage
  • 5 smukke vandreture
  • Lokal italiensk guide på alle vandreture (engelsktalende)
  • Dansk vandreguide hele ugen
  • Svævebane/lifte som beskrevet i programmet
  • Besøg på vingård incl. let frokost

* Forbehold for kort mellemlanding fra Billund

Mulige tilkøb:

  • Enkeltværelse:
  • Evt. rejse- og afbestillingsforsikring

Gå til toppen af siden