5 gode grunde til at tage på vandreferie i Italien
- Her finder du vandreture, som opfylder lige netop dine ønsker, uanset om det er historiske pilgrimsstier, bjergvandring eller kystruter, der er øverst på ønskelisten.
- Det italienske køkken sørger for, at du får fyldt energikontoen op med lækre og delikate måltider, så du er klædt godt på til at klare vandreturene.
- Generelt er der stor variation i vores vandreferier i Italien, og derfor finder du næsten med garanti en rejse, der passer til dine evner, erfaring og kondition.
- Du kan næsten altid få en svalende dukkert undervejs på eller efter vandreturene, hvad enten det er i søer inde i landet eller i Middelhavet.
- Når du tager på en af vores gruppevandreture, sørger vores danske vandreledere for, at du får en oplevelse, som den gængse turist ikke finder frem til.
6 skønne områder på din vandreferie i Italien
Amalfikysten
Syd for Napoli finder du den berømte kyststrækning Amalfi. Her vandrer du på gamle muldyrstier langs de billedskønne klippekyster, hvor du bevæger dig igennem de sirligt anlagte terrasser med vinranker og citrontræer. Amalfikysten er en del af UNESCOs verdensarvsliste, og lige i nærheden finder du vulkanen Vesuv og den berømte by Pompeji, hvor de romerske indbyggere blev udslettet, da Vesuv i 79 f.v.t. begravede byen i aske og lava.
Cinque Terre
Længere mod nord i regionen Ligurien finder du en mindst lige så berømt kyststrækning som Amalfi, nemlig Cinque Terre. Her ligger fem små, pittoreske middelalderlandsbyer over en strækning på under 15 km, men lad dig ikke snyde af den korte distance, for vandreturene går op og ned langs kysten. De fem byer hedder Monterosso, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore, og her kan du kombinere eminent vandreferie med badning og afslapning til den store guldmedalje.
Umbrien
Italiens grønne hjerte. Det er det tilnavn, Umbrien har fået med baggrund i den fabelagtige natur, hvor der både er bjerge, bløde grønne bakker og Italiens fjerdestørste sø. Foruden den exceptionelle naturoplevelse får du på vandreture i Umbrien også mulighed for at stifte bekendtskab med etruskerne, som regerede i området før romerne. Siden hen har både romerne og særligt helgenen Frans af Assisi været prominente i regionen.
Toscana
Umbriens naboregion Toscana er yderst populær blandt turister, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Her kan du f.eks. tage på pilgrimsvandreferie ad Via Francigena mellem Lucca og Siena. Ruten er en del af den pilgrimsrute, som går hele vejen fra Canterbury i England til Rom. I Toscana finder du en overflod af historiske byer, som foruden Lucca og Siena fx tæller Firenze, Pisa og Vinci, hvor den berømte kunstner og opfinder Leonardo da Vinci blev født. Vi kan varmt anbefale en vandreferie i Toscana.
Dolomitterne
Vandreferie til Dolomitterne er en perfekt kombination af blide, bølgende sætere med græssende køer og stejle opstigende bjergrygge af kalksten, der aggressivt rager ind i himlen. Du kan forvente områder fyldt med dale, vinmarker, kløfter, lokale bjergbyer og fantastiske seværdigheder, der kan nydes både til fods, via svævebaner eller på en cykelsadel.
Piemonte
På vandreferie i Piemonte har du mulighed for at opleve alt fra flade grønne marker ved Po-floden, verdenskendte søer som Lago Maggiore, utallige rismarker, maleriske landsbyer og selvfølgelig mad og vin i verdensklasse! Med sine behagelige temperaturer er Piemonte en skøn vandredestination og en sand perle.
Alternativer til en vandreferie i Italien
Hvis vandreferie ikke er noget for dig, så er Italien også oplagt for mange andre former for aktiv ferie som fx cykelferier, hvor du selv triller rundt i den smukke natur. Du kan også kombinere cyklingen med et flydende hjem under hele rejsen på en af vores cykelkrydstogter i det støvleformede land.
Er du på udkig efter alternativer til en vandreferie i Italien, kan du kigge på andre middelhavslande som Frankrig og Spanien, hvor vi også tilbyder en lang række underskønne vandreferier til. Du kan også finde vandreture til andre dele af Europa og resten af verden.