4 gode grunde til at tage på vandreferie i Østrig
- Når din ferie står på vandring i Østrig, vil du uden tvivl støde på den vældige østrigske gæstfrihed.
- Østrigs geografiske placering sikrer et behageligt vandreklima, hvor du får mange solskinstimer, uden at termometeret er ved at koge over.
- Med et veludviklet liftsystem er der mange muligheder for at tilpasse turen til lige netop dit niveau.
- På vandreferier i Østrig får du en af de smukkeste naturoplevelser i Europa med et meget varieret dyre- og planteliv.
3 spændende vandreområder i Østrig
Salzkammergut
Lige uden for storbyen Salzburg finder du det naturskønne område Salzkammergut. Her venter et utal af dybe, spejlblanke søer, bløde, grønne bakker og vilde, rå bjergtoppe. Områdets navn stammer fra de rige saltforekomster i området, der har været udnyttet siden bronzealderen. Den historiske arv har også placeret Salzkammergut på UNESCOs verdensarvsliste, og vandrestierne leder dig let igennem området.
Wildschönau
I den kendte region Tyrol finder du kommunen Wildschönau, hvor du uden tvivl vil komme til at vandre på nogle af de mange sætere eller ”Alm”, som de hedder i Østrig. Her er mere end 300 km vandreruter, og du finder omkring 50 hyggelige beværtninger ved sæterne. Et af de vandremæssige højdepunkter i området er den utrolige kløft Kundler Klamm, hvor høje klippevægge rejser sig på begge sider af vandrestien.
Saalbach Hinterglemm
Saalbach Hinterglemm er egentlig to byer, der ligger ca. 4 km fra hinanden, men da både vinterens skiområde og sommerens cykel- og vandrestier er ét stort område, benævnes byerne ofte sammen.
Alternativer til en vandreferie i Østrig
Er det Alperne, der trækker, men er du ikke helt sikker på, at Østrig er den rigtige destination for dig? Så skulle du tage at kigge på vores vandreferier i Schweiz, Frankrig, Italien og Tyskland. Særligt de to sidstnævnte destinationer byder også på en række muligheder i knap så høje luftlag.