Vandreferie i Toscana

Italiens skønneste region

Grønne bølgende bakker, historiske byer og fantastisk solskinsvejr –  Toscana har noget for enhver smag. Det er bestemt ikke mærkeligt, at regionen er Italiens mest populære rejsemål.

Italiensk charme udover det sædvanlige

Toscana er bestemt én af de italienske regioner, som har det hele. Den smukke region i den nordlige del af det centrale Italien er ikke kun hjem til fortryllende grønne bakketoppe og smukke vinmarker, men også kendte storbyer som Firenze og Pisa. På trods af at Toscana er en af de rigeste regioner i Italien, har mange historiske byer og store landområder næsten ikke ændret sig i et halvt årtusinde. Dette er uden tvivl med til at gøre Toscana til en fabelagtig vandredestination, da I vil opleve en mere autentisk side af Italien.

Vandreture i Toscana tiltrækker mange ivrige vandrere med sit skønne klima og mange solskinstimer. Udforsk bl.a. Appenninerne, som er en 1.200 km lang bjergkæde i Italien. Her kan du tage i nationalparken Corno alle Scale, som befinder sig i Appenninerne, gå på opdagelse på pilgrimsvandring fra Lucca til Siena eller smage lækre toscanske delikatesser – regionen byder på massevis af fantastiske elementer, som du vil opleve på en vandreferie i Toscana.

3 gode grunde til at tage på vandreferie i Toscana

  • Du vil opleve massevis af skønne vandreruter, og du vil få en autentisk vandreoplevelse – alt imens du er omgivet af fantastisk natur.
  • Det siges, at det er svært at finde dårlig mad i Toscana og endnu sværere at finde dårlig vin. Du vil derfor få udsøgte mad- og vinoplevelser med fokus på kvalitet og lokale råvarer.
  • Du vil i løbet af vandreturene kunne opleve flot renæssancekunst og velholdte middelalderbyer.
Læs mere
per side

3 Items

Italien | Vandreferie på egen hånd | Sværhedsgrad 3-4

Her er fredfyldte, grønne bjerge, skyggefulde kastanielunde og brusende vandfald. Skønne naturoplevelser og imponerende udsigter tilsat lækker italiensk mad og spændende kultur.


  • Individuel afrejsedag
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 7 nætter
Forespørg
Italien | Vandreferie på egen hånd | Sværhedsgrad 2-3

Du får her et udsnit af den lange pilgrimsrute Via Francigena fra Canterbury i England til Rom. På 6 dagsetaper i Toscana vandrer I fra Lucca til Siena, og får oplevet historien tæt på. 


  • Individuel afrejsedag
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 7 nætter
Forespørg
Italien | Grupperejse med dansk vandreguide | Sværhedsgrad 2-3

Oplev den perfekte balance mellem vandring i smuk natur, historiske middelalderbyer rige på kulturarv og italienske specialiteter når turen går mod Cinque Terres maleriske byer og Toscanas bølgende bakker.


  • Ingen dato sat
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København eller kør selv
  • 7 nætter
Forespørg

En sanselig vandreferie i Toscana

På grund af Toscanas stærke kulturelle identitet bliver regionen til tider beskrevet som en ”nation inden for en nation”. Den italienske renæssance tog i høj grad sit udgangspunkt her – først og fremmest på grund af byen Firenze. Her finder du storslået arkitektur, kunsthistoriske samlinger og særdeles gode shoppingmuligheder. Regionen har også mange andre spændende steder, og syv af dem er endda endt på UNESCOs liste for verdenskulturarv. De toscanske byer er fulde af charme, dufte og ekstraordinære smagsoplevelser, og mellem byerne bølger bløde, grønne bakker og snorlige vinmarker sig. Lyder det ikke skønt?
  

5 spændende steder på vores vandreture i Toscana

Monte Belvedere
Monte Belvedere er uden tvivl en oplevelse i sig selv. Det 1206 meter høje bjerg ligger på grænsen mellem de to regioner Toscana og Emilia-Romagna og byder på enestående udsigter over det omkringliggende landskab. Her er der utallige skønne vandrestier at give sig i kast med. Har du brug for en pause, er toppen et helt perfekt sted at holde frokostpause eller blot nyde stilheden og de mange indtryk. 

Lucca
Hvis du er på udkig efter en typisk toscansk by, er Lucca helt bestemt det rette valg. Den hyggelige by er med sine 88.000 indbyggere fyldt med liv og historie. På trods af at byen ikke har ligeså mange kendte seværdigheder som storbyerne Pisa og Firenze, kan Lucca prale med sin 4 km lange ringmur fra 1500-tallet, som omfavner byen. Byens centrum afslører en renæssanceperle uden lige med utallige pladser, kirker og smukke bygninger. 

Cascate Dardagna
Beliggende i den smukke nationalpark, Corno alle Scale, finder man det storslåede vandfald Cascate Dardagna. Du kan vandre gennem skoven til lyden af det brusende vandfald, tage dig en kølende dukkert eller nyde de fabelagtige udsigter i din frokostpause. Vandfaldet er uden tvivl et af parkens højdepunkter. 

La Via Francigena
En vandretur langs La Via Francigena er ikke noget du oplever hver dag. Middelalderens pilgrimsrute løber hele vejen fra Canterbury i England, igennem Frankrig og Schweiz til Italiens hovedstad, Rom. Det var her pilgrimmene rejste med apostlenes heste på den 1800 km lange rejse. Den gamle pilgrimsvandring tager dig igennem smukke skove, ikoniske toscanske bakker, idylliske vinmarker og smukke olivenlunde. 

Firenze
Firenze er Toscanas hovedstad og er uden tvivl en af Italiens mest romantiske byer. Byen er spækket med flotte renæssancepaladser og kirker og er hjem til mere end halvdelen af alt kunst i Italien. Her i byen boede kendte kunstere som Michelangelo, Leonardo Da Vinci og Sandro Botticelli, som alle har gået mellem de samme huse og på de samme pladser, som du ser i byen i dag. 

Solskinsvejr i Lucca Smuk udsigt i Appenninerne Dejlig solskinsdag over middelalderbyen San Gimignano

 

3 toscanske specialiteter

Det er ikke en hemmelighed, at italiensk mad er elsket i store dele af verden. Det kan dog være svært at skelne mellem madlavningen i de forskellige italienske regioner. Her får du tre eksempler på toscanske delikatesser, som du ikke vil gå glip af på din vandretur.

Toscansk prosciutto
Du kender helt sikkert den verdensberømte parmaskinke, som stammer fra den lille italienske by Parma. Den velkendte skinke er for indfødte toscanere meget sød, og de foretrækker derfor i stedet deres egen toscanske skinke. I modsætning til parmaskinke er den meget saltet og skæres i noget tykkere stykker. Toscanerne spiser skinken på brød, hvor parmaskinke typisk spises med melon eller mozzarella. Prøv denne delikatesse på din næste vandreferie i Toscana!

Castagnaccio
Denne lækre kastanjekage er en af de mest populære kager i efteråret. Den stammer fra de bjergrige egne i Toscana og var oprindeligt en fattigmandsspise. I dag kan man ikke passere en bager i efterårsmånederne, uden at Castagnaccio er en del af sortimentet. Kagen får sin sødme af kastanjemelen, som produceres i området. 

Fettunta
Toscanerne er helt vilde med brød, olivenolie og den traditionelle bruschetta, som i Toscana er kendt som Fettunta. Navnet på den toscanske bruschetta oversættes direkte til "olieret skive". Det er uden tvivl muligt at bestille den lækre specialitet på alle restauranter. Her vil du få serveret et lækkert stykke ristet brød, smurt ind i hvidløg og olivenolie af højeste kvalitet.

Monteriggioni Bil og cykler i Toscana By i Toscana

7 toscanske lokaliteter på UNESCOs verdenskulturarv-liste

1) Firenzes historiske centrum: Her ligger skattene side om side. Du må ikke snyde dig selv for byens mægtige domkirke, Uffizi-galleriet eller en tur over Ponte Vecchio-broen.

2) Det historiske centrum i Siena: En flot katedral, landlige omgivelser og populære seværdigheder som Piazza del Campo.

3) Pladsen til katedralen i Pisa (Mirakelpladsen): I byens vigtigste kulturelle, religiøse og turistmæssige centrum finder du blandt andet det skæve tårn i Pisa.

4) Det historiske centrum i San Gimignano: San Gimignano bliver kaldt tårnenes by. Mange af tårnene eksisterer ikke længere, men byen har stadig en imponerende profil.

5) Pienzas historiske centrum: Byen er en lille arkitektonisk juvel midt ude på landet.

6) Val d'Orcia: Dalområdet er et klassisk eksempel på et toscansk landskab med endeløse bakker, cypresser, vin- og kornmarker og vandløb.

7) Medici-villaerne og haveanlæg: Medici-villaerne er elegante bygninger uden for Firenzes bymure. De blev bygget af den velhavende Medici-familie, da renæssancen var på sit højeste.

 
Alternativer

Hvis vandreferie i Toscana ikke er den rette destination for dig, tilbyder vi mange andre fantastiske vandreture i andre dele af Italien. Du kan for eksempel nyde en vandreferie til Cinque Terre eller Umbrien. Du kan også vælge at søge mod Frankrig eller Spanien

Toscana på to hjul
Det er også muligt at tage på en dejlig cykelferie i Toscana. Begiver du dig ud på en cykelferie på egen hånd, der tager dig igennem Firenze, Siena og Chianti, får du en vidunderlig – og til tider udfordrende – tur. Du vil mærke den italienske nerve, når du er omgivet af stolte cypresser og rødkalkede huse med smukke tegltage. Turen tager dig tæt på forførende Siena og fascinerende Firenze samt op og ned ad mere eller mindre stejle bakker, så du kan nyde udsigten fra små bakketop-byer.

En lidt nemmere cykelferie tager dig på tværs af Toscana fra Pisa til Firenze. Cykelruten indeholder kun enkelte krævende stigninger, og undervejs bevæger du dig langsomt gennem Leonardo da Vincis, Puccinis og andre kunstnere og komponisters pittoreske landskaber og smukke byer. Du vil blandt andet se det legendariske skæve tårn i Pisa, cykle gennem olivenlunde og besøge dal-byen Lucca, der er en af Italiens skønneste.

På cykelferierne har du mulighed for at leje cykler, og din bagage vil blive transporteret fra hotel til hotel undervejs på ferien. Vi har udarbejdet en generel pakkeliste, der gør dine forberedelser til en cykelferie lettere, og du kan også blive klogere på sværhedsgrader og andet.