Vandreferie i Umbrien

Italiens grønne hjerte

Oplev den maleriske region, hvor det frodige landskab med rullende bakker, grønne dale og unikke bjergbyer har givet Umbrien det velfortjente tilnavn, Italiens grønne hjerte. 

Oplev vandring i Umbriens skjulte perler

Lige midt i den italienske støvle finder du den skønne region Umbrien. Med sin placering midt i landet uden adgang til havet og med de populære destinationer Toscana og Lazio som naboer, er Umbrien for mange et mindre kendt rejsemål. Det er nu ikke ensbetydende med, at det er mindre interessant at bevæge sig rundt i Italiens femtemindste region.  

På en vandreferie i Umbrien finder du flotte naturoplevelser, der veksler mellem sandstrande ved Italiens fjerdestørste sø, Lago di Trasimeno, bløde grønne bakker og smukke dale, til høje bjergtoppe i Appenninerne. På en vandreferie i Umbrien kommer du helt tæt på både regionens kultur og natur. Oplev marmorevandfaldene som er en serie af menneskeskabte vandfald. For mere end 2.000 år siden blev de skabt af romerne, da man ville afvande marskområdet ved byen Terni. På en vandreferie i Umbrien kan du opleve alt fra overraskende naturscenarier, romerske ruiner og store vinkældre, der er med til at forkæle din vandreoplevelse. 

Som mange andre af de italienske regioner, er Umbrien kendt for at have et køkken i absolut verdensklasse. Lad jeres smagsløg guide jer rundt mellem lokale vingårde og gennem lokale retter med den berømte sorte svamp, trøflen. Blandt kendetegnene for det rustikke umbriske køkken er også brugen af jomfruoliven olie, vildsvin og stegte skovduer. Det er også i Umbrien, at du finder byen Norcia, der har fået navnet "norcineria", opkaldt efter sine eminente pølser og skinker, som er en betegnelse for charcuterie. 

Nedenfor kan du udforske vores udvalg af vandreferier i Umbrien. 

Læs mere
per side

2 Items

Italien | Gruppevandreferie med dansk rejseleder | Sværhedsgrad 2-3

Tag med på en vandreferie langs Umbriens historiske pilgrimsruter og oplev det frodige landskab, romerske landsbyer, imponerende kirker og lokale delikatesser som vin og pølse i denne charmerende del af Italien.


  • Ingen dato sat
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
  • 7 nætter
Forespørg
Italien | Vandreferie på egen hånd | Sværhedsgrad 3

Oplev gamle historiske pilgrimsstier i Italiens grønne hjerte. Glæd dig til at komme helt tæt på naturen på denne skønne vandreferie. Der overnattes bl.a. i Assisi og andre stemningsfulde byer. 


  • Individuel afrejsedag
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 7 nætter
Forespørg

4 interessante byer i Umbrien

Umbrien er en italiensk bjergrig region, som byder på bred variation af bakker og bjerge, der med sit kuperede terræn giver spektakulære udsigtsposter til din vandreferie i Umbrien. Regionen er en ideel destination for naturelskere og dem, der ønsker at kombinere sin vandring med kulturelle oplevelser i det gode vejr. 
 
Assisi
Assisi er hjembyen for den hellige Frans, som grundlagde franciskanerordenen. Byen optræder på UNESCOs verdensarvsliste og er en vigtig pilgrimsby med den berømte San Francesco-katedral, som blev delvist ødelagt under et jordskælv i 1997. Den danske forfatter Johannes Jørgensen boede i byen i den første halvdel af 1900-tallet og blev udnævnt til æresborger for sin biografi over Frans af Assisi. På skråningen af Monte Subasio ligger Assisi, hvilket gør bjerget til en oplagt destination for dine vandreture på en vandreferie i Umbrien. Undervejs på din opstigning af Monte Subasio åbner sig storslåede udsigter ind over Assisi og omkringliggende områder.  
 
Terni
Mellem Terni og Narni snor floden Nera sig gennem det betagende landskab, der er præget af frodige bjerge og krystalklare vandløb. Nera danner en dramatisk naturscene, når den falder 185 meter ned i en dyb dal og danner marmorvandfaldene. De menneskeskabte marmorvandfald er en af Umbriens mest imponerende naturattraktioner og et must see på en vandreferie i Umbrien. For at nå frem til vandfaldene kan du vandre en del af pilgrimsruten som løber fra Assisi til Rom.
 
Perugia
Umbriens hovedstad Perugia bliver ofte overset i snakken om centralItaliens flotteste byer. Men byen kan sagtens udfordre Firenze, Siena og andre byer, når det kommer til middelaldercharme. Byens gamle centrum er omkranset af en ca. 9 kilometer lang bymur. Her finder du den smukke plads Piazza IV Novembre. Byen er kendt for sit gamle universitet, der er blandt de 20 ældste i verden, og for at være vært for Italiens største jazz-festival hver sommer.
 
Spello
Spello er kendt som blomsterbyen i Umbrien, med sine mange blomster i gadebilledet. Spello ligger ved foden af Monte Subasio, hvilket giver adgang til mange stier, der fører op ad bjerget, som er ideelle at udforske på en vandreferie i Umbrien. Når du vandrer fra Spello til Assisi, vandres der ad olivenruten, hvor vandringen tager dig gennem fantastiske olivenlunde med udsigt ind over Assisi. Undervejs på din vandring kommer du forbi Eremo delle Carceri, som i dag er et kloster placeret på Monte Subasio, som før i tiden var stedet, hvor St. Francis og mange andre søgte åndelig lindring.

Vandreture i Umbrien på egen hånd

En vandreferie i Umbrien er for dig, som ønsker en ferie, hvor alt det praktiske er ordnet, samtidig med at du kan nyde friheden. Når du vælger en vandreferie på egen hånd, vil du have mulighed for at udforske området i dit eget tempo. Du får udleveret detaljerede rutebeskrivelser over området, så du nemt kan navigere i landskabet. Nogle steder er det nødvendigt at følge rutebeskrivelserne og orientere sig grundigt i kortet, men stor del af ruten er afmærket. 

En vandreferie på egen hånd betyder, at du vandrer fra hotel til hotel, hvilket giver dig muligheden for at nyde nye omgivelser hver dag. Under hele ferien er der inkluderet overnatning, morgenmad og bagagetransport, så du slipper for at slæbe rundt på din bagage. Du skal dog selv sørge for transporten til og fra Danmark. 

Solnedgang over by i Umbrien By i det umbriske landskab

3 gode grunde til at tage på vandreferie i Umbrien

  1. Umbriens rustikke køkken: Umbriens unikke køkken er kendt for sine gode råvarer og lokale rødvine, som produceres på lokale druer fra Montefalco og Torgiano. I Umbrien vil du typisk møde ingredienser som trøfler, svampe, pecorino ost, salami af vildsvin og olivenolie. Alt dette kan du opleve når du gør stop på lokale restauranter undervejs på din vandreferie i Umbrien.
  2. Charmerende byer: Umbrien byder indenfor i en række charmerende byer, der hver især har unikke historier og seværdigheder at byde på. På en vandreferie i Umbrien kan du besøge den historiske by Assisi med dens gamle munkekloster, hvor helgenen Frans af Assisi stiftede franciskanerordenen i middelalderen eller Umbriens hovedstad Perugia.
  3. Italiens grønne hjerte: Regionen kaldes ikke Italiens grønne hjerte for ingenting. På en vandreferie i Umbrien vil du møde en unik kombination af skove og vinmarker, som gør regionen utrolig naturskøn, og her finder du masser af muligheder for at nyde den.

Oplev andre aktive ferier i Italien med Ruby Rejser 

Er en vandreferie i Umbrien ikke noget for dig? Italien er også en oplagt destination for andre former for aktiv ferie som f.eks. cykelferier, hvor du selv har mulighed for at cykle rundt i den smukke natur. På en cykelferie i Umbrien, skal du være forberedt på, at terrænet generelt er kuperet med en del bakker. Derfor er regionen heller ikke velegnet for nybegyndere, men med en god kondition får du til gengæld nogle vidunderlige cykelture i det underskønne landskab og de mange smukke byer.

Hvis du gerne vil undersøge andre destinationer, kan vi anbefale dig at kigge nærmere på vores vandreferier til Toscana, hvor grønne bølgende bakker og historiske byer står i kø til at blive udforsket. Du kan også opleve en vandreferie i Cinque Terre, som tager dig langs den smukke liguriske kyst, hvor oplevelserne fortryller dig på stribe.

Hvis du har spørgsmål til vores vandreture i Umbrien, skal du endelig bare kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe dig, og det gælder også, hvis du har særlige behov til din ferie, så undersøger vi, om vi kan imødekomme disse ønsker.