INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Vandreferie langs Rhinen - vinmarker og slotte

Vandreferie på egen hånd i Tyskland

Utallige slotte og fæstninger samt den berømte Loreley klippe smykker Rhinens bredder. 

In stock
Travel Code
VAI-028

Det kan du glæde dig til

Rhinen er Europas længste flod og denne vandretur udfolder sig i den mest romantiske del af Rhinen, som er udnævnt til verdenskulturarv af UNESCO. Rheinland-Pfalz regionen ligger temperaturmæssigt i en lun lomme og er derfor også Tysklands største producent af vin. I løbet af turen vil I møde et utal af slotte, borge og ruiner, hvilket giver den smalle strækning med stejle skråninger sit helt specielle udtryk. Her finder du også Loreley klippen, som blev mange sømænds ulykke. Rüdesheim er en af Tysklands mest kendte og populære vinbyer med hyggelige gader og i Koblenz løber Rhinen sammen med en af de andre store floder, Mosel.

Kort

* Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser

Dagsprogram

1. dag. Ankomst
Ankomst til Rüdesheim.
Rutebeskrivelser udleveres på starthotellet.

2. dag. Til Lorch
Vandretid: 5,5 timer, 21 km, højdemeter +660/- 680m
Tag kabineliften op af flodens stejle skrænter og nyd udsigten ud over Nahe flodens udmunding i Rhinen. På modsatte side af floden ligger byen Bingen, som er fødested for den kendte Hildegard von Bingen (1098-1179), der var forud for sin tid, da hun som kvinde manifesterede sig inden for healing, filosofi og forfatterskab og blev en indflydelsesrig nonne. Vandring i vinområdet hvor flere af landsbyerne er præget af karakteristiske bindingsværkshuse. 
Indkvartering i Lorch og vinsmagning.

3. dag. Til Dörscheid/Kaub
Vandretid: 4,5 timer, 13 km, højdemeter +/-460m
Vandringen byder igen på smukke udsigter over floddalen. Kort efter afgang fra Lorch ses på modsatte bred de farverige huse i Bacharach, der spejler sig i floden. I løbet af dagen passeres en af det mest spetakulære Rhin-borge, den femkantede Pfalz, som ligger på en lille ø i flodens rivende strøm og blev bygget som toldstation i 1327. Endemålet er en af de små vinavler landsbyer Kaub eller Dörscheid, hvor der er indkvartering.

4. dag. Til St. Goarshausen
Vandretid: 6 timer, 19 km, højdemeter +590/-620m 
I dag venter et af områdets meget kendte steder, nemlig Loreley klippen. Sagnet fortæller at den smukke, lyshårede kvinde - Loreleys sang ofte var skyld i skibes forlis. Det skal dog siges, at Rhinen netop på dette sted er ret smal og med kraftig strøm. Ved klippen er der et besøgscenter, hvor man kan blive klogere på sagnet, historie, natur og geologi. På klippekanten oven over St. Goarshausen venter en formidabel udsigt ned i floddalen og ikke mindre end 3 fæstninger på udforskning. 
Indkvartering i nærheden af St. Goarshausen. 

5. dag. Til Kamp Bornhofen
Vandretid: 6 timer, 21 km, højdemeter +690/-700m
På modsatte side af floden har I kunnet betragte byen St. Goar, som kravler op ad bjergsiden med ruinerne af den store fæstning Rheinfels øverst. Vandring på idylliske stier gennem små landsbyer langs flodbredden. I kommer forbi de to borge, Liebenstein og Sterrenberg, som er to "fjendtlige brødre" fra det 12. og 13. århundrede. I Kamp Bornhofen finder I mange aktiviteter bl.a. udendørs svømmeanlæg, skibs- og historisk museum og byen er også kendt for sin pilgrimskirke og kloster for Jomfru Maria.
Indkvartering i Kamp Bornhofen.

6. dag. Til Braubach 
Vandretid: 5,5 timer, 17 km, højdemeter +/-620m  
Kort efter Kamp Bornhofen slår Rhinen en stor sløjfe og ligner på det nærmeste fire søer i stedet for en flod. Ved Boppard, som ligger på modsatte bred, er det muligt at tage en svævebane over floden. I kommer forbi Dinkelholder møllen og den nyrenoverede Marksburg fæstning. Braubach har bevaret sine bymure og bindingsværkshuse og har flere historiske ting af se på. 
Indkvartering i Braubach.

7. dag. Til Koblenz
Vandretid: 5,5 timer, 20 km, højdemeter +/-680m
Ved Lahnstein krydses en af Rhinens bifloder og opstigningen til Westerwald begynder. I løbet af dagen kommer I forbi endnu et par højdepunkter så som Ruppertsklamm, en dramatisk slugt, og det store flodkryds, hvor Mosel møder Rhinen ved Deutsches Eck. Her er det muligt at få en tur i svævebane og se hele sceneriet fra oven. Koblenz er anlagt af romerne og i den indre by kan man stadig se omridset af den romerske fæstning. En slentretur i gaderne og en kaffe eller øl på en cafe kan anbefales.
Indkvartering i Koblenz.

8. dag. Hjemrejse
Afrejse fra Koblenz, hvis I ikke har bestilt ekstra nat.

Forkortet version af turen (5 dage/4 nætter): 
VI har mulighed for at booke turen som skrevet i programmet fra dag 1-4. Derpå vil dag 5 være hjemrejsedag med udcheckning fra hotellet i St. Goarshausen.Turen vil samlet være 5 dage/4 nætter. 

Sværhedsgrad 3

Vandringerne foregår på stier mellem vinmarkerne, mere afsides vandrestier og gamle ridestier. Skråningerne ned til floden er rimeligt stejle og der vil være etaper på op til 700 højdemeter om dagen. Dagsvandringerne ligger mellem 15-24 km.
Denne tur er en individuel vandreferie og I er derfor uden turleder og skal kunne orientere jer via kort og rutebeskrivelser (fortrinsvis fotos).
Rutebeskrivelser på engelsk og kort udleveres på første hotel.
Se mere om sværhedsgrader, vandretider og højdemeter her.

Indkvartering

Ophold på turistklasse hoteller, rene og pæne af standard 2-3*. 
Turen er inkl. morgenmad.

Vandring med hund

På denne tur er det muligt at medbringe sin hund. Dette kræver dog at der er ledigt på de hoteller som velkommer hunde. Der skal betales et gebyr for hunden lokalt, som ligger på ca. 8-15 EUR pr. nat. Hunden må ikke opholde sig længere tid alene på hotelværelset, og skal føres i snor når den er med på vandringerne. Herudover skal hunden have mundkurv på ved brug af offentlig transport og evt. liftsystemer, hvor folk står tæt. Kamp- og muskelhunde er ikke tilladte at have med.

Ved booking med hund skal vi kende hundens race og højde. Dette noteres i ”bemærkningsfeltet” ved booking.

Hvordan kommer man frem

Fly:
Den nærmeste lufthavn er Frankfurt, hvorfra der går tog til Rüdesheim. En rigtig flot togtur, hvor togskinnerne på flere strækninger ligger helt nede ved floden med flotte panorama udsigter (ca. 1 time og 20 min.). Der er både direkte forbindelser og muligheder med skift i Mainz.

Tog:
Togturen til Rüdesheim kan gøres på ca. 8 timer fra den dansk/tyske grænse via. Frankfurt.
Turen hjem fra Koblenz tager ligeledes ca. 8 timer til den dansk/tyske grænse.
Der er også tog mellem Koblenz og Rüdesheim, langs Rhinen. Turen tager ca. 1 time.

Den korte version (5 dage): Der kører tog mellem St. Goarshausen og Rüdesheim, hvis man ønsker at komme retur til udgangspunktet (ca. 30 min). 

Kør selv:
Hvis I kører i egen bil har starthotellet typisk parkering. Denne kan dog ikke bestilles på forhånd. Evt. parkering ved hotellet koster ca. 5 EUR/dag. Desuden er der offentlig parkering i Rüdesheim, ligeledes til ca. 5 EUR/dag.

OBS:

Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere.

Klima

Klima

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Enkeltværelse

Fra 3.598,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse

Fra 2.698,- DKK
Praktiske Informationer

Mulige ankomstdage:

  • Hver dag fra 4. april - 10. oktober 2020
Inkluderet i prisen:
  • 7x overnatninger inkl. morgenmad
  • Bagagetransport 
  • Detaljeret rutebeskrivelse på engelsk
  • Vinsmagning i Lorch

Ikke inkluderet i prisen:

  • Transport fra/til Danmark
  • Evt. turistskatter på hotellerne

Tillæg:

  • Ekstra nat inkl. morgenmad:
    • Rüdesheim: dobbeltværelse 690 kr. pr person/enkeltværelse 720 kr. pr person 
    • Koblenz: dobbeltværelse 530 kr. pr person/enkeltværelse 795 kr. pr person

Børnerabatter:

  • 0-2 år: gratis
  • 3-10 år: 50%
  • 11-15 år: 25%

Gælder kun ved opredning og 2 fuldt betalende på værelset.

Agentforbehold:
Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er EuroHike og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om EuroHike. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejser’s medlemskab af rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.  

Gå til toppen af siden