Vandreferie Madeira Rundt

Portugal | Vandring på egen hånd på Madeira | Sværhedsgrad 3

Smukke kystruter, levadavandringer, lavaklipper, blomsterflor, højplateauet og ikke mindst Funchal - På denne vandreferie kommer I øen rundt og oplever det bedste af Madeira. 

In stock
Travel Code
VAI-039
Rejsens højdepunkter
blue encircled checkVandr langs Madeiras grønne bjerge og UNESCO-fredet laurbærskov
blue encircled checkOplev de traditionelle, små, trekantede madeirahuse i Santana
blue encircled checkBad i naturlige, lava-formede hav-pools i kystbyen Porto Moniz
calendar iconIndividuel afrejsedag
transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png Egen transport
clock icon7 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Madeira er en alsidig ø med meget at byde på. På denne vandreferie på Madeira får I chancen for at opleve lidt af det hele, lige fra de stejle, rå klippekyster, grønne bakker, små bugter, tætte skove, frodige bananplantager og ikke mindst et væld af blomster. Øen har et godt klima til vandring hele året rundt. Den tørre østside, det kølige nord, det høje plateau midt på øen, og den solrige sydkyst inviterer alt sammen til udforskning og eventyr. Hele året rundt er der blomster og træer i forskellige højder og lokationer, der står i fuld flor. Denne tur bringer jer rundt på hele øen, så I selv kan opleve diversiteten der pryder Madeira. 

Kort

down v arrow

*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Individuel ankomst til Porto da Cruz
Hvis I ankommer tidligt på dagen, er et afslappende besøg på den sorte sandstrand i landsbyen Porto da Cruz en god måde at komme sig over flyrejsen.
I overnatter i Porto da Cruz. 

Dag 2 - Vandring langs den vilde nordkyst
Vandring: ca. 4,5-5 timer, ca. 15 km. +/-550 m
Dagen starter med en kort transfer til kystbyen Machico. Herfra vandrer I langs den imponerende nordkyst, via en af de gamle forsyningsruter, som tidligere blev brugt i forbindelse med dyrkning af vinmarkerne. I dag er det en af de flotteste vandrestier, der beriger jer med smukke udsigter tilbage til Porto da Cruz, hvor I overnatter.

Dag 3 - Porto da Cruz - Sao Vicente, den stille nordkyst
Vandring: ca. 3 timer, ca. 10 km. +350/-350 m
Dagens vandring starter i Santana, der er særligt kendt for de små trekantede madeirahuse. Stien herfra bringer jer storslåede panoramaudsigter højt over den klippefyldte kystlinie. På turen mod São Jorge vandrer I forbi små haver med vindruer, sukkerrør, grøntsager og frugt. Herefter kommer I til et smukt udsigtspunkt. Herfra kan I på en klar dag se hele nordkysten fra Porto Moniz til Ponta de São Lourenco. Det er også muligt at se naboøen Porto Santo, der ligger nordøst for Madeira. Turen fortsætter ad den smukke Levada do rei (kongens levada), der bringer jer gennem regnskovens frodige vegetation til kilderne og vandfaldet ved Ribeiro Bonito. Fra vandringens afslutning er der en transfer til næste overnatningsted i São Vicente.

Dag 4 - Vandring på Paul da Serra højsletten til Porto Moniz
Vandring: ca. 3,5-4 timer, ca. 11 km. +150/-350 m
Dagen starter med en transfer til plateauet ved Paul da Serra. Herfra går vandringen gennem Madeiras grønne bjerge og UNESCO-beskyttet laurbærskov. I vandrer langs højruter med spektakulære udsigter, gennem skyggefulde laurbærskove til den nærmest eventyrlige skov Fanal. Her er krogede træer og grønne enge hvor højlandskvæget roligt går og græsser mens skyerne kaster en stemningsfuld atmosfære. I overnatter i kystbyen Porto Moniz. Denne by er kendt for sine naturlige hav-pools, der er formet af lava. Her kan man beskyttet mod Atlanterhavets store dønninger tage et nedkølende dyp i friluftsbadene.

Dag 5 - Vandring ad sydkysten til Calheta
Vandring: ca. 4,5-5 timer, ca. 17 km. +50/-650 m 
Turen starter med en kort transfer til landsbyen Prazeres. Her kan I få en fornemmelse af den traditionnelle livsstil, da der i dette hjørne af øen er fokus på landbruget.
Vandringen starter langs den sydvestlige kystlinje. Her vandrer I ad stier på grønne bakkeskråninger, der på imponerende vis rejser sig fra havet. Desuden kommer I igennem eukalyptusskove, hvor der langs stierne vokser vilde Calla, Amaryllis og Agapantus henover foråret og sommeren.   
I overnatter i den livlige kystby Calheta. Den har en fin lille sandstrand og en elegant marina.

Dag 6 - Vandring ad Levada do Norte
Vandring: ca. 5 timer, ca. 15 km. +250/-150 m
En transfer
bringer jer langs sydkysten inden dagens vandring går mod Levada do Norte. Denne levada er den længste og bredeste på den sydlige del af øen, og udsigterne herfra er formidable. I vandrer gennem landbrugsområder, der på traditionel vis ligger i små terrasser omkring levadaen, der forsyner området med vand. Turen går via landsbyerne Quinta Grande og Campanario til det berømte udsigtspunkt Cabo Girao. Med sine 580 meters lodrette drop ned til Atlanterhavet, giver det lidt spænding i maven at gå ud på den opførte skywalk med glasbund, der giver frit udsyn ud over klippekanten. Lader man blikket vandre ad kysten mod Funchal, kan man se terrassemarker og få et overblik over Funchals størrelse. Herfra tager I en bus ned til Funchal, hvor I overnatter.

Dag 7 - Rundvandring ved Funchal
Vandring: ca. 3 timer, ca. 8 km. +100/-550 m
Dagens vandring foregår omkring Funchal. I starter med at tage den store kabelbane op til Monte, hvorfra I kan se ned over byen og havnen. Hvis I er til kirker, er det tiden værd at kigge ind i Nossa Senhora do Monte kirken, der ligger her. Inden I påbegynder turen ned, så kig lige forbi startstedet for kælketuren ned over asfalten mod Funchal. Turen foregår i gammeldags fletkurve på træmeder, og man kan se hvordan asfalten er slidt blank på de stejle bjergveje efter mange års brug af denne aktivitet. Ikke langt herfra ligger den botaniske have, hvor man kan få et godt indblik i Madeiras eksotiske flora. I vandrer atter ned til midtbyen og har stadig en del timer til gode af dagen, hvor der er plads til at gå på egne eventyr i den livlige by. 
I overnatter i Funchal.

Dag 8 - Individuel hjemrejse
Efter morgenmad er der udcheckning.

Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.

Sværhedsgrad 3

down v arrow

Denne tur er en kategori 3. Turen går langs velholdte stier, som dog nogle steder har smalle strækninger. En del af vandringerne foregår langs kystlinjen med smukke udsigter, og langs levadaer gennem bevoksning og landbrugsområder. Alle stier er sikre, men man skal være ok med højder på nogle strækninger, hvilket også gør udsigten formidabel. Alle med en god grundform kan være med.
Se mere om sværhedsgrader, vandretider og højdemeter på dette link.

Indkvartering

down v arrow

På denne tur bor I på 4* hoteller undtagen i Porto da Cruz, hvor I har et par nætter på et hyggeligt 2* hotel. 
Turen er inkl. morgenmad og det er muligt at tilkøbe halvpension. Dog er der restauranter inden for gåafstand på alle overnatningstederne.

Frokost kan købes i lokale butikker i overnatningsbyerne og medbringes som picnic på turen.

Klima

down v arrow

Klimaet på Madeira er subtropisk og minder meget om klimaet på Kanarieøerne. Der er mildt og
behageligt og ikke de store udsving sommer og vinter. Om vinteren regner det noget mere end
om sommeren. Selv om vinteren er det som regel lunt og dejligt nede ved kysten og køligere oppe i
bjergene. I juli og august falder som regel næsten ingen regn. Herunder kan I se statistikken på den sydlige kyst.
Husk at klimaet varierer fra den ene side af øen til den anden, og at oppe i højden falder temperaturen lidt.

Klima

Hvordan kommer jeg frem?

down v arrow

Man flyver til Funchal - som regel direkte eller via Lissabon.

Fra Funchal lufthavn tager det ca. 30 minutter med bus til Porto da Cruz, eller man kan tage turen med taxa.
Fra Funchal by til lufthavnen kører der også bus, og turen tager ca. 1 time. Eller man kan tage taxa.
Tider for busserne på Madeira ses her: www.sam.pt

OBS:

Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
   

1 person. Enkeltværelse

Fra 10.298,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse

Fra 6.998,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Mulige ankomstdage:

  • Tirsdag, torsdag og lørdag i sæsonen

Inkluderet i prisen:

  • 7x overnatning inkl. morgenmad
  • Bagagetransport
  • Infomøde
  • Vandrebeskrivelser og kort på engelsk
  • Transfers nævnt i programmet (dag 2-6)
  • 1x busbillet fra Cabo Girao til Funchal (dag 6)
  • 1x billet til turen op med kabelbanen i Funchal (dag 7)
  • App til navigation og mulighed for at få tilsendt GPS-filer
  • Nødtelefon

Ikke inkluderet i prisen:

  • Transport til/fra Danmark
  • Eventuelle turistskatter

Tilkøb:

  • Halvpension
  • Ekstra nat inkl. morgenmad i Porto da Cruz og/eller Funchal

Agentforbehold:

Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Eurohike, og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om EuroHike. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejsers medlemskab af Rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.

Gå til toppen af siden