Vandreferie på La Gomera

Den magiske vulkanø med frodig natur

Palmedækkede dale, vilde klippeformationer og frodige skovområder - La Gomera har det hele. Glæd dig til unikke vandreoplevelser på "den magiske ø" i rolige og smukke omgivelser. 

Et sandt paradis for vandrere og naturelskere

Der er ingen tvivl om, hvorfor La Gomera har fået tilnavnet ”den magiske ø”. På denne smukke og uberørte kanariske ø gemmer der sig utallige naturskatte, der får dig til at føle dig hensat til et naturparadis uden lige.

Med øens over 600 km vandrestier mærker du, hvordan naturen skifter fra vilde klippeformationer og dybe kløfter til eksotiske palmelunde og frodige skovområder. Vi oplever Garajonay National park, der har en fauna, du sjældent ser lignende, videre til San Sebastian, der emmer af kulturhistorie - for ikke at nævne de talrige smukke udsigter, vi får over denne magiske ø.

Gå ikke glip af en fantastisk og anderledes vandreferie til La Gomera. En ideel vandredestination for dig, der elsker naturen og som nyder at dele oplevelser i fællesskabets tegn.

3 gode grunde til at tage på vandreferie på La Gomera

  • Du vil få en spændende og kontrastrig vandreferie grundet øens afvekslende natur. Med både frodige skovområder, rå klippeformationer og goldt naturlandskab, er der med god garanti noget for enhver smag. 
  • Med vores erfarne, danske vandreleder med på turen er du sikret at opleve øens skønneste områder på nøje udvalgte vandreruter.
  • La Gomera er stadig en uberørt perle, og der er derfor få turister at spotte på øen. Det giver dig mulighed for en vandreoplevelse, hvor naturen i den grad er i centrum. 
Læs mere
View as Grid List

1 Item

per side
Spanien - gruppevandreferie med dansk vandreleder

Velkommen til en skøn vandreuge på La Gomera, den næstmindste af De Kanariske Øer. Vores turleder har efter adskillige besøg på øen udvalgt nogle af de flotteste vandreruter, øen byder på. 

  • Ingen dato sat
  • 7 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
Pris på forespørg

3 smukke destinationer du kan opleve på din vandreferie på La Gomera

San Sebastian 

Oplev skønne og rolige San Sebastian, som er La Gomeras hovedby. Byen ligger på den østlige del af øen og har et miks af gamle huse i kanarisk stil og nye bygninger. Spanierne besatte byen i 1440, og den blev eftersigende opkaldt efter spaniernes beundring for helgenen Sebastián. Der venter dig mange historiske og spændende seværdigheder i byen, hvor bl.a. Torre del Conde er et besøg værd. Det er byens ældste bygning, som fungerede som forsvarsanlæg mod pirater og fremmedes indtrængen.

Garajonay National Park

Det er med god grund, at La Gomera er et sandt paradis for vandrere. Denne frodige og smukke nationalpark ligger midt inde på øen og byder på uendelige skove med laubærlignende træer og med tæt løvværk i stærke grønne farver. På vandreturene får du også flere idylliske vandfald at se, som har rent, rindende vand, der er lige til at drikke. 

Los Roques

Et af La Gomeras vidundere, som du ikke må snyde dig selv for at se, er de 5 såkaldte "vagtmænd" af klipper, der vogter over indgangen til Garajonay National Park. De rustikke, enorme klippeformationer er dannet af varm stenmasse og stikker prægtigt op af det grønne og frodige dække på La Gomera. Du vil få uforglemmeligt smukke udsigter over hele øen oppe fra disse klipper, ikke mindst når solen maler klippeformationerne røde. 

Udsigt til La Gomeras mægtige, grønne bjerge Vandrere på tur op af bjerg med rødt sand Roque de Agando helt tæt på

5 sjove fakta om La Gomera

  1. Øen er den næstmindste blandt De Kanariske Øer og er ca. lige så stor som Mors. Den er skabt af vulkaner og formet af vind og vejr.
  2. Selveste Christopher Columbus provianterede på La Gomera, inden han drog ud på sine rejser over Atlanterhavet. Du kan gå i Columbus fodspor i byen San Sebastian og bl.a. se den brønd, han hentede vand fra samt det hus, han boede i på øen - i dag er det et gratis museum.
  3. Har som det eneste sted i Verden et fløjtesprog. Det lokale fløjtesprog, Silbo, blev skabt af Guanche-folket (de første indbyggere på La Gomera) for at kommunikere hen over kløfter og skrænter uden at skulle bevæge sig. Det siges, at omkring 22.000 kan fløjte sproget korrekt, og det har været en del af UNESCO's verdensarvsliste siden 2009. 
  4. Den smukke ø har over 600 km legendariske vandrestier med fantastiske udsigtspunkter.
  5. UNESCO erklærede øen til at være biosfærereservat i topkategorien. La Gomera har derfor natur i verdensklasse, og lokalbefolkningen anerkendes for at arbejde i samspil med naturen.

Alternativer 

Selvom La Gomera giver dig en vandreferie i verdensklasse med naturskønne omgivelser, kan det være, at du ønsker et alternativ. Her kan vi anbefale dig en af vores andre vandreferier til de spanske øer, som Tenerife, Mallorca eller Gran Canaria