Vandreferie på Mallorca

AKTIVE OPLEVELSER PÅ DEN SPANSKE FERIEØ MALLORCA

Mallorca er ferieøen over dem alle. Det lune klima gør den spanske ø til et ferieparadis året rundt, og den varierende natur skaber de perfekte forhold til at tage på vandreture.

Fantastisk natur, smukke strande og højtstående sol – en ideel vandredestination

Mallorca er en skøn feriedestination og er uden tvivl en af danskernes favoritter. Øen Mallorca har et fantastisk middelhavsklima, der byder på en gennemsnitlig temperatur på 21 grader året rundt, og de mere end 300 solskinsdage om året er mildest talt et kæmpe trækplaster for turister fra hele Europa. Vejret på Mallorca er fantastisk, og disse vejrforhold gør ikke så underligt øen til et oplagt sted for charterrejser med fokus på strand, afslapning og god mad, men rejser til Mallorca er meget mere end det.

Mallorca er den største ø i gruppen Balearerne i det vestlige Middelhav og samtidig også den største ø i hele Spanien, og Mallorca har da også fået sit navn grundet sin størrelse. ”Insula Major”, der betyder ”den større ø”, blev senere til ”Majorica”, inden øen endte med sit nuværende kaldenavn "Mallorca". De 3.640 km² ferieparadis Mallorca byder på fantastiske strande og hyggeligt byliv, men også uspolerede naturoaser med rå klippekyster, stejle bjergveje, øde badebugter og frugtbare dale venter dig. Den unikke natur kombineret med helårlige skønne vejrforhold gør Mallorca til et intet mindre end fabelagtigt sted for vandreferier.

Hos Ruby Rejser tilbyder vi både vandreferier på egen hånd, men også gruppevandring på øen det meste af året. De fleste rejser til Mallorca mellem april og oktober, men afhængig af rejsetypen kan det være en fordel for dig at rejse lidt i ydersæsonerne. Foretrækker du forårets lidt mildere temperaturer møder du blomstrende mandel- og frugttræer, mens efteråret byder på et roligt tempo og perfekte forhold til at udforske naturen i bjergene.   

Læs mere
per side

3 Items

Mallorca | Vandreferie på egen hånd | Sværhedsgrad 3

Oplev Mallorca til fods med start i Alcudia, vandring i Tramuntanabjergene og afslutning ved Palma. Den smukke spanske ø har massevis af spændende oplevelser at byde på. 


  • Individuel afrejsedag
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 7 nætter
Forespørg
Mallorca | Vandreferie på egen hånd | Sværhedsgrad 3

Smuk natur og unikke indkvarteringer i Pollenca, Orient og Soller. En kombination af aktiv ferie og selvforkælelse. Oplev det smukkeste af den spanske ø på en unik vandreferie.


  • Individuel afrejsedag
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 6 nætter
Forespørg
Spanien | Vandring og afslapning med dansk vandreleder | Sværhedsgrad 2-3

Denne vandretur er en vaskeægte bestseller - og ikke uden grund. Vi vandrer forbi majestætiske klippekyster, velduftende appelsinlunde og frodige skove og har base på det bedste hotel i Port de Sóller. 


  • Ingen dato sat
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København, Aalborg eller Billund
  • 7 nætter
Forespørg

Vandring på egen hånd eller i en gruppe?

Terrænet, landskabet, temperaturen og energien gør Mallorca til en ideel destination for vandreferier. Du kan få sat benene og pulsen på prøve i bjergene, eller du kan komme helt ned i tempo langs kysten – valget er dit. Om du er til en sommerferie med hele familien eller vil rejse i foråret eller efteråret med nogle venner, ligger dig frit for – rejser til Mallorca er en ting hele året rundt.

På en vandreferie på Mallorca kan du enten vandre i en gruppe med dansk rejseleder eller udforske Mallorcas mange skjulte skatte på egen hånd. Vælger du en grupperejse, får du en færdig feriepakke med fly, indkvartering og dansk vandreleder, der sørger for at tage dig sikkert med rundt på de daglige vandringer på Mallorca. På den individuelle rejse sørger du som udgangspunkt selv for transporten, mens vi har styr på hotellerne og fragter din bagage fra hotel til hotel. Du kan vælge en kør-selv-ferie eller lade os hjælpe dig med at booke flyet til Mallorca. 

Vandreferierne på Mallorca findes i forskellige sværhedsgrader, så der er rejser for enhver smag. Uanset om du leder efter en familieferie, der tager jer helt ned i tempo, eller du vil udfordre formen i nogle stejle bjergområder, så har vi en vandreferie, der passer til dig.

Vi har et større udvalg af rigtig interessante vandreferier til Mallorca. Gamle stier og velholdte vandreruter tager dig gennem søvnige landsbyer, skyggefulde oliven- og frugtlunde og Tramuntana-bjergenes uforglemmelige udsigter. Du bor enten fast på samme hotel – eksempelvis i Port de Soller – eller skifter hotel undervejs på din vandrerejse gennem Mallorca.

Hos Ruby Rejser har vi et stort udvalg af vandreferier rundt i hele verden. Se alle vores vandreferier her.

Vandring på Mallorca Cykelferie på Mallorca vandreferie på Mallorca

5 ting du bare skal opleve på en vandreferie på Mallorca:

  1. Serra de Tramuntana-bjergene: Bjergkæden Serra de Tramuntana, der løber parallelt med den nordvestlige kyst, er opkaldt efter de kølige norden- og vestenvinde. Bjergene er optaget på UNESCOs liste for verdensarv og utvivlsomt et besøg værd. Er du ikke til vandring, kan bjergkædens 11 bjergtoppe også nydes på afstand.
  2. Palma: Mallorcas hovedstad er hjem for næsten halvdelen af hele øens befolkning, hvilket gør Palma til et livligt og pulserende knudepunkt. Besøg Palmas katedral, gå på opdagelse i de små gader, gå på shopping, nyd de lækre caféer eller tag en tur med den karakteristiske orange-røde sporvogn.
  3. Strandene: Som Spaniens største ø er Mallorca velsignet med over 550 km kystlinje. Udover vilde klippekyster og masser af havudsigt, betyder det også et utal af paradisstrande. Mallorcas kridhvide strande er et perfekt afbræk fra en dag med aktiviteter i vandrestøvlerne.
  4. Maden: Det skønne klima på Mallorca giver fordelagtige forhold for dyrkelse af lækre råvarer. Markedspladser bugner med lokale råvarer plukket i nærliggende frugtdale, og appelsiner, citroner, mandler, tomater og bønner er blot nogle af de ting, du kan glæde dig til at smage. De mange caféer og restauranter har også et stort udvalg af lækre egnsretter, og du kan roligt se frem til at smage lokale vine og de verdenskendte tapas.
  5. Vinen: Det skønne klima gør Mallorca til et fordelagtigt sted for vindyrkning. Besøg nogle af de mange vingårde på Mallorca og smag på de læskende dråber.
Marked på Mallorca Strand på Mallorca Katedral i Palma Mallorca

Aktive ferier i Spanien

Mallorca går ofte også under navnet ”Cyklisternes Ø”, og det er ikke svært at forstå. Gode cykelstier tager dig væk fra turismens hovedstrøg og gennem hyggelige landsbyer, idylliske landskaber og dybe skove. På den tohjulede kan du roligt og uforstyrret trille forbi de hvide sandstrande og vilde klippekyster, og du kommer helt tæt på den lokale befolkning undervejs, mens du kan nyde vinden i håret og glæden i maven. Læs mere om vores cykelferier på Mallorca her.

Er du vild med Spanien, men er Mallorca er ikke just destinationen for din vandreferie – så tilbyder vi hos Ruby Rejser også vandreferier til Spanien. Vandreruterne her byder på alt fra enorme højder i Kongeriet Aragonien til hyggelig ø-stemning på fx Tenerife, El Hierro, Gran Canaria og La Gomera. Du kan opleve De Kanariske Øer med vulkansk natur, stejle klippekyster og brusende Atlanterhav. Derudover kan du også overveje at vandre ad den klassiske Camino, hvor du får en kombination af aktiv ferie med billedskøn natur og meditativ fordybelse. 

Der er også mange andre muligheder for aktive ferier. På en cykelferie i Spanien kan du nyde bilfrie cykelstier og smukke ruter i blandt andet Valencia, Catalonien og på Caminoen.

Hvis du gerne vil undersøge andre destinationsmuligheder, tilbyder vi også vandreferier til både Frankrig og Italien.