1. Dag – Ankomst
Ved ankomst til lufthavnen Santa Cruz de la Palma afhentes I og køres til første hotel i Santa Cruz.
Infomøde på hotellet og udlevering af rejsedokumenter.
2. Dag – Vandring fra Los Tilos til Barlovento
Dagen starter med en kort transfer til det nordøstlige hjørne af La Palma. I følger den gamle vej op gennem kløften Barranco del Agua til naturparken Los Tilos. Efter at have forceret ca. 300 højdemeter belønnes I med flotte udsigter fra Mirador del Topo de Las Barandas. Herefter går det lidt op og ned gennem den frodige laurbærskov, inden I når frem til den kunstige sø lige ovenfor byen Barlovento. Nu er I næsten fremme ved jeres lille dejlige hotel.
Vandring: ca. 4,5 timer, 12 km +640 m/-520 m
3. Dag – Vandring fra Barlovento til Franceses
Fra hotellet vandrer I ned gennem byen Barlovento og fortsætter mod La Tosca og gennem en samling af de meget specielle drageblodstræer. I kommer gennem hyggelige landsbyer, dramatiske kløfter og nordkystens stejle klipper med dybe kløfter og imponerende udsigter over havet. Dagens vandretur slutter i Franceses, hvorfra I tager den offentlige bus retur til Barlovento, hvor I overnatter igen.
Vandring: ca. 5 timer, 10 km +650 m/-880 m
4. Dag – Hviledag eller ekstra vandredag
Dagen er tænkt som en hviledag med mulighed for at slappe af på stranden i Tazacorte eller gå på opdagelse i den hyggelige by Los Llanos de Aridane.
Der er også mulighed for en ekstra vandring, hvis benene er til det.
Vandreturen starter med en transfer til Tijarafe, hvorfra I først går ned ad en zig-zag-sti til piratbugten Poris de Candelaria. Herefter krydses kløften nede ved stranden Playa de Jurado, og så går det opad mod kapellet i El Jesus og tilbage til Tijarafe.
I tager den offentlige bus retur fra Tijarafe til Los Llanos.
Evt. vandring: ca. 5 timer, 12 km +960 m/-980 m
5. Dag – Vandring i Caldera de Taburiente Nationalpark
Dagen starter med en transfer til Los Brecitos i 1050 meters højde inde i det store vulkankrater i nationalparken Caldera de Taburiente. Det meste af vejen er turen ned ad bakke fra udsigtspunktet Los Brecitos ned til La Vina. Undervejs krydser I floden Taburiente og kommer til de kulørte vandfald i kløften Angustias. Turen slutter ved parkeringspladsen La Vina, hvor I bliver afhentet og kørt retur til hotellet.
Vandring: ca. 6,5 timer, 16 km +350 m/-870 m
6. Dag – Den klassiske vulkanvandring og retur til Santa Cruz
En transfer kører jer til den sydlige del af La Palma. I starter dagens vandring ved Refugio del Pila i 1460 meters højde. I følger GR131 de første par timer og kommer op over trægrænsen og ser de to vulkantoppe Hoyo Negro og Duraznero, der begge var i udbrud i 5 uger i 1949. Fra bjergtoppen Deseadas i 1950 meters højde går det igen nedad. I krydser vulkanen Martin og kommer igen tilbage i fyrreskoven, indtil I når frem til landsbyen Fuencaliente. I tager offentlig bus til Santa Cruz, hvor I overnatter.
Vandring: ca. 7 timer, 19 km +650 m/-1400 m
7. Dag – Vandring på Pico de la Cruz og vandring til El Paso
Fra Santa Cruz venter der jer en flot køretur ad snoede bjergveje op til Pico de la Cruz i 2350 meters højde. Herfra vandrer I rundt langs vulkanens kraterkant med imponerende udsigter både ned i krateret og til det omkringliggende landskab samt helt over til vulkanen Pico Teide på Tenerife.
Med offentlig bus til Santa Cruz, hvor I den sidste nat overnatter.
Vandring: ca. 7 timer, 19 km +600 m/-1900 m
8. Dag – Afrejse
Transfer til lufthavnen.
Forbehold: Turen kan tages hele året, men i januar-februar kan der være risiko for sne på kraterkanten. Er det tilfældet, vil en anden smuk tur blive tilbudt på dag 4 (fx bestigning af Bejenado).
Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.