Bestil

Vandring ved Sognefjorden

Vandreferie på egen hånd i Norge | Sværhedsgrad 3-4

Udforsk Norges storslåede natur på en vandreferie ved Sognefjorden. Rejsen tager dig blandt andet forbi Bergens hyggelige gader, langs mægtige, dybe fjorde og hen til Europas største gletsjer.

In stock
Travel Code
VAI-065
Rejsens højdepunkter
blue encircled checkPanoramiske udsigter ud over Norges mest storslåede fjorde
blue encircled checkOplev Europas største og dramatiske gletsjer
blue encircled checkKryds den mægtige Årøyelven som kongen gjorde i år 1023
calendar iconIndividuel afrejsedag
transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png Egen transport
clock icon6 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Tag med til naturskønne Norge på en vandretur, der skridt for skridt tager dig med igennem de majestætiske landskaber. Undervejs bor du på charmerende hoteller, hvor du kan slå fødderne op efter en dag i vandreskoene.

Vandreferien byder på skønne vandredage med panoramiske udsigter ud over nogle af landets mest storslåede fjorde. Desuden vil du blive mødt af et unikt landskab med bjergtoppe og gletsjere, der står smukkere end nogensinde.

Kort

down v arrow

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1. Ankomst til Bergen
Velkommen til Bergen, som er Norges næststørste by. Her kommer du ikke til at kede dig, for der er masser at give sig til, og steder du bare er nødt til at opleve. Byen er velkendt for Bryggen – en række historiske bygninger af træ, der ligger side om side langs byens ikoniske kaj. Det er også her, du finder Bergenhus – en af Norges bedst bevarede fæstninger. Har du en kærlighed for historiske oplevelser, må du heller ikke gå glip af Håkonshallen, som tilbage i 1250 var en middelalderlig kongebolig.

Vi vil også i høj grad anbefale, at du tager på udflugt til Fløyen Bjerg. Her venter der en ubeskrivelig udsigt over den smukke by. Du kan tage svævebanen derop eller tage turen til fods. Har du medbragt en madpakke, kan du stoppe ved Skansedammen, som er et smukt sted til en picnic.

Starten på Ulriken nås via en af byens busser fra centrum.

Dag 2. Bergen – En eftermiddagstur til Balestrand, ca. 4 km
Ombord på Sogneekspressen sejler du på Sognefjordens blå vand med kurs mod de vestlige øer. Når du står på skibets dæk, kan du nyde det naturparadis, du befinder dig i, imens skibet sejler forbi fjordlandsbyer og mægtige bjerge.

Dagen nydes i Balestrand, hvor du kan gå ture langs den smukke fjord, beundre områdets huse eller tage på cidersmagning i Ciderhuset. Du kan også tage Pilgrimsruten fra Kallestad til Kvamsøy, som byder på et varieret terræn langs vandet og mange gode muligheder for dejlige hvilesteder.

Dag 3. Raudmelen, ca. 8 km
Dagens vandretur starter ved Belehalli sportshal. Den afmærkede sti går herfra og op til Orrabenken, hvor du kan stoppe og få pusten, imens du nyder den storslåede udsigt ud over Balestrand og Sognefjorden. Herfra går turen videre til Buråsi på en sti, der engang blev lavet af sherpaer. På toppen befinder du dig 972 meter over Balestrand. Det er en udsigt og en oplevelse, du sent glemmer. Der er mange muligheder for at tage kortere ture.

Dag 4. Årøy, ca. 9 km
I dag går du i Kong Sankt Olavs fodspor. I 1023 gik kongen med sine mænd fra enden af Barsnesfjorden og krydsede den mægtige Årøyelven, og det skal du også nu. Herefter fortsætter du fra Hafslovatnet ad den gamle trafikvej, der fører dig ned til idylliske Solvorn. Den gamle landsby var tidligere bindepunktet for handel, rejser og forretninger. I dag hviler Solvorn i sin hyggelige atmosfære, omringet af æbletræer og hvide træhuse. Nyd roen på den lokale strand, og iagttag når færgen til Urnes sætter af fra kajen.

Dag 5. Molden, ca. 10 km
Molden er et af de fineste udsigtspunkter ved Sognefjorden. Den uimodståelige panoramaudsigt over fjordene og de høje fjelde i Jotunheimen, er ikke til at komme udenom. Du følger stien fra Mollandsmarki igennem skoven til Svarthiller, hvor du bliver blæst bagover ved synet af det norske landskab – der har Ornes på den ene side og Lusterfjorden med Nes og Høyheimsvik foran dig. Nyd en medbragt madpakke ved stenhytten på toppen, inden turen går ned igen.

Dag 6. Jostedalsbreen, ca. 5 km
I dag går turen igennem den vilde og smalle Jostedalen. Det er en ikonisk attraktion i sig selv, da det er den største gletsjer på det europæiske fastland. Den letteste tur op til Nigardsbreens spektakulære udsigt tager cirka 45 minutter. Før eller efter din tur kan du besøge Nationalparkcenteret for Breheimen og Jostedalsbreen. Her finder du både cafeteria, souvenirbutik, informationscenter og museum.

Du kan også supplere med et eventyr til Tunsbergdalsbreen. Det er en krævende vandretur, men det er det hele værd at besøge denne mindre besøgte kæmpe.

Du kan også tage færgen til Urnes for at besøge stavkirken og gå langs fjorden til Nyre eller Legene.

Dag 7. Hjemrejse
Det er tid til at vende hjem. Du sejler tilbage til Bergen eller Oslo. Du kan også nå at få en sidste oplevelse ved at tage en tur med Flåmsbanen, som er den mest populære attraktion i Sogn.

Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.

Sværhedsgrad 3-4

down v arrow

Denne vandreferie ved Sognefjorden har en sværhedsgrad på 3-4. Turene undervejs har nogle korte men stejle etaper, som kræver at du har en god kondition. Der kommer til at være omkring 5-7 timers vandring dagligt - selvfølgelig med pauser og masser af tid til at stoppe op og beundre det norske landskab.

Indkvartering

down v arrow

Undervejs indkvarteres du på 3-4* hoteller. Turen er inkl. 6x morgenmad, 4x madpakke og 2x aftensmad (Kviknes).

I Solvern er det muligt at opgradere til Walaker Hotel, inkl. aftensmad.

Vejr og klima

down v arrow

Vejr og klima

Hvordan kommer jeg frem?

down v arrow

Fly:
Man kan flyve til Bergen eller Oslo. Vælger du Oslo, må du tage den berømte Bergensbane til Bergen, der er en oplevelse i sig selv.

Færge:
Man kan også tage færge fra Hirtshals til Bergen.

Tog:
Der er også tog fra København via Gøteborg til Oslo. Herfra med Bergensbanen til Bergen. 

OBS:
Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Vandring ved Sognefjorden
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejsers nyhedsbrev
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Mulige ankomstdage:

  • Hver onsdag i sæsonen
  • Øvrige startdage kan arrangeres på forespørgsel

Prisen inkluderer:

  • 6x overnatning på gode hoteller inkl. morgenmad
  • 4x madpakke til frokost
  • 2x aftensmad i Kviknes
  • Kort og GPS-filer
  • Bagagetransport
  • Transfer fra Solvorn til Molden

Prisen inkluderer ikke:

  • Transport til og fra Danmark
  • Drikkevarer
  • Færge Solvorn-Urnes
  • Flåmsbanen

Tillæg (se priser under "bestil"):

  • Hurtigbåd Bergen-Balestrand (dag 2) og Sogndal-Bergen (dag 7)
  • Hurtigbåd Bergen-Balestrand one way (dag 2)
  • Det er muligt at opgradere til følgende:
    • Hotel Walaker i Solvorn for 2 nætter inkl. 2x aftensmad

Agentforbehold:

Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Fjord Cycling, og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Fjord Cycling. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejsers medlemskab af Rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.

Gå til toppen af siden