INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Vin og vandring omkring Dourofloden

Portugal | Gruppevandreferie i Nordportugals bedste vindistrikter

Vi bevæger os ind i Portugals skønneste og smukkeste vinregioner omkring Dourofloden. Vi har daglige vandringer gennem natur, vinmarker og småbyer, og vi har vinsmagninger på udvalgte vingårde.

In stock
Travel Code
VAG-028

Det kan du glæde dig til

Vi starter i portvinens hovedstad Porto, hvorfra turen går mod syd til de fantastiske rødvine i Dão-distriktet. Vi bor og vandrer på Portugals højeste bjerg: Serra de Estrela og prøver ”bjergvinene” fra Beira Interior, inden at vi ankommer til Portugals mest berømte vindistrikt: den betagende Douro-dal. Her dyrkes druerne til de lækre, lokale portvine. Dalens landskaber er blevet formet af vindyrkningen gennem mere end tusinde år og ligger i dag på UNESCO kulturarv-liste.

De tre distrikter ligger tæt på hinanden, men er meget forskellige, hvad angår klima og landskab. Det sætter sit tydeligt aftryk på vinene og det lokale køkken. Vi skal prøve det hele, mens vi vandrer i de smukke og varierede landskaber.

Velkommen til en aktiv juni-rejse, hvor vi kommer tæt på natur, vin og kultur i tre af Portugals bedste vindistrikter: Dão, Beira og Douro.

Kort

Dagsprogram

Dag 1. Afrejse fra Danmark til Porto
Vi flyver fra Danmark og ankommer til Porto lufthavn. Der er flyskifte undervejs. Efter en kort transfer til vores hotel i byens centrum er der frokost på egen hånd og tid til afslapning.
Om eftermiddagen går vi tur i Portos historiske UNESCO-beskyttede bycentrum. Vi besøger bl.a. São Bento-stationen, der med sine 20.000 blåfarvede, traditionelle kakler viser begivenheder fra Portugals historie og folkeliv. Vi skal også nyde den smukke udsigt over byen og floden fra Domkirken. Herefter går vi gennem de smalle gader ned til Douro-floden og over den berømte bro ”Dom Luís I” til den anden side af floden, hvor de mange portvinshuse befinder sig. Her får vi en rundvisning hos en lokal portvinskælder og får en smagsprøve på et par gode portvine. Om aftenen spiser vi fælles aftensmad i Porto centrum.


1


200 m


200 m


2½ t


Dag 2. Dão-vine ved foden af Serra da Estrela
Efter morgenmad kører vi fra Porto og sydover og ind i landet til Dão-vindistriktet. Dagens vandring foregår ved foden af Portugals højeste bjerg: Serra da Estrela – på dansk: Stjerne-bjerget.
Turen går gennem vinmarker og forbi kirker og gamle oldtidsgrave. Undervejs spiser vi frokost på en god, lokal restaurant. Vores vandring slutter på den herskabelige vingård Quinta da Ponte Pedrinha, hvor vinmageren Patricia viser os rundt og giver os smagsprøver på Dão-distriktets udsøgte rød- og hvidvine.
Sidst på eftermiddagen kører vi til vores hotel i bjergbyen Manteigas, som ligger i 800 meters højde på Serra de Estrela. Aftensmad på egen hånd.


2


280 m


280 m


4 t


Dag 3. Serra da Estrela – Portugals højeste bjerg
Vi begynder dagens tur ved hotellet og er hurtigt på vej op ad dagens udfordring ”Rota do Carvão”. Det meste af bjerget er i dag naturpark. Kulruten, som er det danske navn for Rota do Carvão, har masser af historie bag sig med kvæghold, skovbrug og dyrkning af især rug. Vi skal udforske den smukke rute omgivet af græssende kvæg og imponerende granitklipper. Ruten præsenterer os desuden for et væld af forskellige planter, som blot er med til at gøre vores vandretur endnu mere farverig.
Undervejs på bjerget møder vi fårehyrder, som passer deres græssende dyr. Vi har inkluderet en picnic-frokost i dag.
Tilbage på hotellet efter rejsens længste vandring er der mulighed for at forfriske sig med et køligt dyp i byens friluftsbad.


3


900 m


900 m


7 t

Dag 4. Beira Interior –middelalderby og ”bjergvine" 
Efter morgenmad kører vi ad Serra de Estrelas østlige bjergside til den smukke middelalderby Belmonte. Tilbage i det 16 århundrede var Belmonte et tilflugtssted for forfulgte jøder, og der er stadig spor af den jødiske kultur i byen. Vi går en smuk rute, der fører os forbi byens gamle bygninger og ud i de omliggende bjerge. Tilbage i byen er der frokost og mulighed for at besøge borgen og det jødiske museum.
Herefter kører vi til vingården Quinta dos Termos, som er en spydspids i den opadstræbende vinregion: Beira Interior. Regionen udmærker sig ved at dyrke vin på højtbeliggende marker (500-800m), og det udmunder sig i særligt komplekse og aromatiske vine.
Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores næste hotel, som ligger i landlige omgivelser i Douros-distriktets østligste sub-region: Douro Superior. 


2


300 m


300 m


3 t

Dag 5. Douro Superior – vandring, vin og termal-bad
Vi begynder dagens vandring fra hotellet og går gennem det smukke landskab med bjerge, vandløb og vinstokke og kun få spredte stenhuse. Efter et hvil med udsigt over bjergene fortsætter vi i retning af Méda, hvor vi besøger den moderne vingård Quinta Vale d'Aldeia, Foruden Douro-vin og portvin, producerer man her rom! Vi får en introduktion til produktionen og spiser en god tapas-frokost med tilhørende vine. På turen tilbage til hotellet går vi forbi kirken og middelalderborgen i Longroiva.
Tilbage på hotellet er der mulighed for at nyde pool med termal-bad. Aftensmad på egen hånd.


2


580 m


580 m


5½ t

Dag 6. Portvin i hjertet af Douro-Dalen
Efter morgenmad kører vi gennem bjergene til hjertet af Douro-distriktet: vinbyen Pinhão, Undervejs gør vi stop i São João de Pesqueira og besøger det flotte, nybyggede vinmuseum, der fortæller, hvorledes den hårde og dramatiske vindyrkning har formet Douro-dalen gennem 1000 år.
Vi bliver indkvarteret på vores landhotel ****, der selv er producent af rød- og portvin. Hotellet ligger i bjergene nord for Pinhão med en storslået udsigt over Dourolandskabet. Efter frokost vandrer vi ad små stier ned mod Pinhão med fantastisk udsigt over vinmarker og Douro-dalen. Det er en vandring på knap 8 km, hvor vi undervejs gør vi holdt ved et af Douro-dalens smukkeste udsigtspunkter.
I Pinhão beundrer vi togstationen, som er kendt for sine flotte billeder udformet i kakler, der beretter om livet i vinregionen og går derefter til den statelige vingård ”Quinta Bonfim”. Den er ejet af Symington, en af de engelske familier, som i flere århundrede har præget portvinsproduktionen i Porto og Douro-dalen. I dag ejer Symington 27 vingårde i Douro-dalen. Vi får en introduktion til portvinsproduktion og smager på de fine vine. Dog næppe DOW 2011-portvinen, som i 2014 blev kåret til verdens bedste vin.
Resten af eftermiddagen er fri til at nyde Pinhão på egen hånd. Herunder mulighed for at sejle på Douro-floden.


2


620 m


620 m


3 t

Dag 7. Douros moderne vine
Formiddagen er fri til at vandre med bjergudsigt eller blive og nyde naturen og poolen på vores skønne landsted.
Efter frokost går vi til det nærtliggende vinprojekt ”Wine & Soul”, som er startet af det unge ægtepar Sandra & Jorge Borges. Her er tale om Douro- og portvine af høj international klasse. Vi smager vinene og hører om Sandra og Jorges vision for moderne vine med udgangspunkt i Dourodalens traditionelle druer og dyrkningsmetoder.
Tilbage på vores landsted er der tid til at slappe af, inden at vi spiser afskedsmiddag med udsigt over Douro-landskabet.
Under middagen kårer vi ugens smukkeste vandring og den bedste vin. Er de mon fra Dão, Beira Interior eller Douro-distriktet?


2


220 m


220 m


2 t

Dag 8. Hjemrejse

Efter morgenmad kører vi mod Porto. Undervejs gør vi stop og går tur i Amarantes charmerende, historiske bymidte, hvor der også mulighed for at gøre indkøb og spise frokost. Herefter tager vi til lufthavnen i Porto og flyver tilbage til Danmark med skønne Douro i vores sanser.

Sværhedsgrad 2-3

Denne tur er vurderet til at være sværhedsgrad 2 til 3. Det betyder, at du skal være i almindelig god fysisk form, hvis du skal have glæde at af deltage på vandringerne. Hvis du er vant til at bevæge dig til daglig (cykle, løbe, vandre mm), vil du sagtens kunne gennemføre de programsatte ture. Som altid, når man vandrer i bakkede og bjergrige egne, skal man være forberedt på, at der kan komme enkelte krævende/stejle passager i løbet af turen.

Vandringer foregår på mærkede stier og grusveje med enkelte hårde stigninger undervejs. Der er ikke udsatte eller eksponerede passager på ruterne. Terrænet er bjergskråninger, vinområder, skov og blomsterenge. Nogle dage er der mulighed for at afkorte turen og selv tage lokal transport hjem, hvis man ønsker det. Vi har tid til at se på floraen og de smukke landskaber, mens vi går, og vi stopper flere gange undervejs ved et vandløb, et vandfald eller en særlig smuk udsigt. Se mere om sværhedsgrader, vandretider og højdemetre på dette link.

Indkvartering

Rejsens første nat foregår på HF Ipanema Hotel i Porto, som ligger i byens trendy Boavista-kvarter. Porto er en skøn kombination af nyt og gammelt og de kringlede, stejle gader gemmer på skønne overraskelser. I den gamle bydel få kilometer væk finder du gode restauranter og lækre vinkældre, hvor du kan smage Douro-områdets unikke portvine.

I hjertet af Manteigas i Serra de Estrella-bjergene ligger Hotel da Vila, hvor du har 2 overnatninger. Fra værelserne er der en flot udsigt til floden og resten af den hyggelige bjergby. Området er gjort til en naturpark og er perfekt til vandring blandt imponerende bjergsider, græssende køer og fine stenhuse.

De næste to nætter bor du i det moderne Longroiva Hotel Rural, som ligger i det østlige Douro blandt frodige vinmarker. Der er mulighed for at gå i både indendørs og udendørs pool, som har termisk varmt vand. Hotellets restaurant serverer et udvalg af lækre portugisiske retter, og du kan smage områdets dejlige vine til maden eller i hotellets bar.

På rejsens sidste to nætter får du fornøjelsen at bo på det charmerende landsted Hotel Rural Quinta do Silval, der er kendt for sine særligt gode vine. Fra værelserne har du en spektakulær udsigt over de omkringliggende vinmarker.  Du finder også en fristende pool, hvorfra du kan nyde de smukke omgivelser. Restauranten på hotellet byder på lækre portugisiske specialiteter.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Enkeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
2304-06-202211-06-20227 nætter13.498,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
2304-06-2022
-
11-06-2022
713.498,- DKKBESTIL

2 personer. Dobbeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
2304-06-202211-06-20227 nætter10.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
2304-06-2022
-
11-06-2022
710.998,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse fra København eller Billund til Porto t/r
  • Alle beskrevne transporter
  • 7 overnatninger på gode 3- eller 4-stjernede hoteller
  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag
  • Vinsmagninger på udvalgte vingårde
  • Dansk turleder

Fradrag:

  • Fradrag for egen transport

 

Minimumstilslutning:
Deltagerantal er minimum 12 personer og maximum 24 personer, der skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

 

Turleder:
Rasmus Forman

Gå til toppen af siden

Loading...