Eventyret starter allerede, når du sætter dig til rette i dit behagelige togsæde. Du rejser gennem Skåne og Sydsveriges flotte landskaber til Stockholm, hvor du har god tid til at udforske byen, der strækker sig over 14 øer forbundet med 54 broer. Efter nogle dejlige dage i Stockholm, går turen til Turku, hvor du ankommer med en flot krydstogtsfærge, som sejler på Østersøen.
Stockholm med minicruise til Turku
Togrejse til Stockholm med minicruise til Turku
Unik rundrejse i et roligt tempo blandt Østersøens smukke byer. Rejs med tog til Stockholm og efter et dejligt ophold i den svenske hovedstad går turen videre med minicruise til Finlands historiske by, Turku.
Det kan du glæde dig til
Dagsprogram
Dag 1 - København-Stockholm
Fra morgenstunden stiger du ombord på toget til Stockholm (skift i Malmø) fra København. Over middag triller toget ind på centralstationen i Stockholm. Du indkvarteres på Thon Partner Hotel Kungsbron eller tilsvarende, og kan nu tilbringe resten af eftermiddagen og aftenen i Sveriges hovedstad. Fælles for mange af hotellerne i centrum er at værelserne ikke er de største - til gengæld er placeringen perfekt i forhold til togstationen og Stockholms centrum.
I toget mellem Malmø og Stockholm kan der bestilles bord i restaurantvognen til kl. 12.30 eller nærmest ledige tid. Bordreservation bestilles ved Ruby Rejser samtidig med rejsen og betinger køb af mad og/eller drikkevarer i restaurantvognen. Rejser man 1-2 personer, skal man være opmærksom på, at bordet deles med andre rejsende.
Dag 2 - Stockholm og minicruise
Efter morgenmad på hotellet kan du fortsætte eventyrene i Stockholm. Byen har et veludviklet og effektivt offentligt transportsystem med både metro (tunnelbana), busser, sporvogne og færger, der gør det nemt at komme rundt i byen. Du kan således besøge alle seværdighederne, såsom Gamle Stan, Abba-museet og Vasamuseet på rekordtid, og bevæge dig rundt i Stockholm ligesom de lokale.
Om aftenen kan du tage lokalbus 76 til færgeterminalen og gå ombord på færgen til Turku. Du bliver indkvarteret i en indvendig kahyt, med mulighed for at opgradere til en udvendig kahyt. Nu er der mulighed for at nyde skibets mange faciliteter og tilbud, så som taxfreebutikker, temabarer og sauna.
Dag 3 - Turku
Skibet sejler igennem den imponerende finske skærgård bestående af over 20.000 øer og lægger derefter til land i løbet af formiddagen. Nu kan du se frem til at nyde en dag i Turku.
På vej ind mod byen, bør et af de første stop være Turku Slot, som stammer fra det 13. århundrede og har spillet en central rolle i Finlands historie. Slottet er fyldt med spændende udstillinger om Finlands middelalderlige fortid og fungerer som et museum. Fra slottet er der en fantastisk udsigt over den smukke Aura-flod, som løber gennem byen. Historisk set er Turku en vigtig by i Finlands udvikling. Den var landets første hovedstad, før Helsinki overtog rollen i 1812. Byen har også en lang tradition som et kulturelt og handelsmæssigt centrum, og det er stadig tydeligt i dag, hvor du kan opleve den livlige atmosfære med både moderne og historiske elementer som for eksempel domkirken fra år 1300.
Byen er bygget på syv høje og med mange parker og oaser, hvor lokale og turister kan slappe af. Et besøg på Turkus madmarked er et must for enhver, der elsker god mad. Markedshallen er fyldt med lokale delikatesser, frisk fisk, bagværk og traditionelle finske retter. Du kan smage på lækre finske pølser, friskfanget fisk, og nyde lokale oste og syltetøj. Det er også et godt sted at finde håndlavede produkter og souvenirs. Atmosfæren på markedet er livlig, og det er et perfekt sted at opleve Turkus kulinariske traditioner.
Om aftenen går du igen ombord på krydstogtsfærgen og kan nyde endnu en hyggelig aften ombord med aftensmad og skibets faciliteter.
Dag 4 - Stockholm - København
Fra morgenstunden kan du nyde en flot indsejling gennem skærgården til Stockholm forbi småøer og holme. Efter ankomst til Stockholm er der god tid til tage tilbage til centralstationen hvor hjemrejsen starter ved 9’tiden. Ønsker du ekstra tid til et sidste museumsbesøg, shopping tur eller en god frokost, før du tager toget tilbage til København om eftermiddagen er det muligt med senere hjemrejse mod tillæg på 100 kr. pr. person.
Vælger du senere hjemrejse har Ruby Rejser en aftale med Thon Partner Hotel Kungsbroen om bagageopbevaring på hotellet mod et gebyr på 50SEK pr. kuffert. Inkluderet i prisen er en voucher på 50SEK til hotellets restaurant og bar.
I toget mellem Stockholm og Malmø kan der bestilles bord i restaurantvognen til kl. 12.30 (17.30 ved senere hjemrejse) eller nærmest ledige tid. Bordreservation bestilles ved Ruby Rejser samtidig med rejsen og betinger køb af mad og/eller drikkevarer i restaurantvognen.
Skibe og kahytter
M/S Baltic Princess
Ombord på Tallink Siljas flotte skib Baltic Princess kommer du hurtig i god stemning. Skibet har for nylig gennemgået en omfattende renovering med opgraderede passagerområder, en fornyet restaurant, en elegant cocktailbar og et moderniseret shoppingområde.
Grill House, en af skibets mest populære restauranter, er totalrenoveret med et elegant design og varme naturmaterialer. Piano Bar har fået et nyt, sofistikeret udseende med et moderne design og shoppingområdet er blevet mere åbent og tilgængeligt med selvbetjeningskasser og et smagningsområde.
Om aftenen kan du nyde livemusik, natclub-stemning eller et underholdningsshow. Har du brug for afslapning, tilbyder skibet også spabehandlinger.
Indkvartering
Her indkvarteres du på det moderne og hyggelige Thon Partner Hotel i centrum af Stockholm eller tilsvarende.
Vælger du senere hjemrejse har Ruby Rejser en aftale med Thon Partner Hotel Kungsbroen om bagageopbevaring på hotellet mod et gebyr på 50SEK pr. kuffert. Inkluderet i prisen er en voucher på 50SEK til hotellets restaurant og bar.
Forventet rejseplan tog
Forventet rejseplan mandag - torsdag:
Udrejse:
- Afgang København H kl. 07.14
- Ankomst Stockholm C kl. 13.17
Hjemrejse:
- Afgang Stockholm C kl. 09.05
- Ankomst København H kl. 15.13
Ved senere hjemrejse:
- Afgang Stockholm C kl. 16.25
- Ankomst København H kl. 22.28
Forventet rejseplan krydstogtfærger
Forventet rejseplan alle afgange:
Udrejse:
- Afgang Stockholm kl. 19.00
- Ankomst Turku kl. 10.15 (+1)
Hjemrejse:
- Afgang Turku kl. 19.30
- Ankomst Stockholm kl. 06.10 (+1)
Der tages forbehold for ændringer af rejsetiderne.
Bestil
Antal rejsende Vælg antal af rejsende | Afrejsedato Vælg afrejsedato |
Uge 13: Startdato 23.03.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 14: Startdato 30.03.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 15: Startdato 06.04.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 16: Startdato 13.04.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 17: Startdato 20.04.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 18: Startdato 27.04.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 19: Startdato 04.05.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 20: Startdato 11.05.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 21: Startdato 18.05.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 22: Startdato 25.05.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 37: Startdato 08.09.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 38: Startdato 15.09.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 39: Startdato 22.09.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 40: Startdato 29.09.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 41: Startdato 06.10.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 42: Startdato 13.10.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 43: Startdato 20.10.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 44: Startdato 27.10.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 45: Startdato 03.11.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 46: Startdato 10.11.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 47: Startdato 17.11.2026 varighed 3 nætter | Fra 3.498,- DKK |
Uge 48: Startdato 24.11.2026 varighed 3 nætter | Fra 2.998,- DKK |
Praktiske informationer
Prisen inkluderer:
- Tog fra København - Stockholm (skift i Malmø) t/r
- Pladsreservationer Malmø-Stockholm t/r
- 1x overnatning i Stockholm
- Morgenmad på hotel i Stockholm
- 2x overnatninger i indvendig B-kahyt på minicruise fra Stockholm - Turku t/r
- Morgenmad begge dage på minicruise
- Aftensbuffet inkl. drikkevarer begge aftener på minicruise
Mulige tilkøb:
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
Prisen inkluderer ikke:
- Transport til/fra København
- Tillæg mod senere hjemrejse
Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK









