Grønland er et af naturens allerstørste mesterværker og et land som intet andet i verdenen. Helt heroppe i det kolde Arktis bliver vi budt varmt velkommen af den venlige lokalbefolkning, som stolt viser deres smukke land frem. Fra isbjergenes Ilulissat rejser vi ud på kanten af verdenen og går i land på den fjerntliggende Diskoø. Her går vi i dybden med det lille samfund og oplever livet og hverdagen på nærmeste hold. Senere oplever vi den lille storby, Nuuk, som er Grønlands kulturelle højborg og hovedstad. Som prikken over i’et runder vi rejsen af med en overnatning i en vildmarkscamp midt den vilde natur med højt til himlen og plads til at puste ud. Glæd dig til et land og et besøg du aldrig vil glemme på denne rejse til Grønland!
Grønland fra første parket
Grønland | Rejs med dansk rejseleder
På denne rundrejse med dansk rejseleder, kommer vi helt ud i krogene af det enorme Grønland og går bl.a. i land på Diskoøen samt overnatter i glampingtelt midt i den storslåede grønlandske vildmark.
Det kan du glæde dig til
Dagsprogram
Dag 1 - Velkommen til Ilulissat
Fra Danmark flyver vi direkte til Nuuks nye internationale lufthavn, hvorfra vi flyver videre med indenrigsfly til Ilulissat. I lufthavnen bliver I mødt af en chauffør, som kører os til Hotel Icefjord, hvor vi har rejsens første to overnatninger. Hotellet har en hel unik beliggenhed ud til den fantastiske isfjord, også kaldet Diskofjorden, hvor tusindvis af isbjerge i forskellige størrelser og former flyder rundt.
Efter indkvartering går vi en lille orienterende byrundtur i Ilulissat, hvor vi bl.a. kommer forbi polarforsker Knud Rasmussens barndomshjem og det flotte Isjordscenter. Alt efter ankomsttidspunkt, kan byrundturen også finde sted senere i opholdet. Om aftenen er der to-retters velkomstmiddag på hotellet.
Dag 2 - Eqi-gletsjeren
Efter morgenmad på hotellet, stikker vi til søs. Målet - den smukke gletsjer Eqi Sermia - befinder sig ca. 80 km nord for Ilulissat. I selskab med en lokal guide sejler vi forbi Bredebugt, bygden Oqaatsut og det store fjordsystem Paakitsoq, hvor vi kan være heldig at se hvaler og sæler boltre sig. Turen går videre op igennem Ataa Sund, som omkranses af høje, stejle fjelde med fugleliv og vandfald. Fremme ved Eqi ligger skibet i ca. 2 timer i passende afstand foran gletsjeren, så vi kan se og ikke mindst høre de enorme brag der opstår, når isfjelde brækker af og vælter ud i vandet. Vi bliver desuden budt på en lækker grønlandsk frokost, inden vi sejler retur til Ilulissat, hvor vi ankommer om eftermiddagen. Resten af dagen er til fri afbenyttelse.
Dag 3 - Sejltur til Diskoøen og vandring til vandfald
Fra morgenstunden sejler vi fra Ilulissat til Qeqertarsuaq, turen tager ca. 2 ½ time. Mens vi sejler, kan vi nyde den fantastiske udsigt over havet med de gigantiske isbjerge, inden Diskoøens klippefyldte kyster dukker op i horisonten. Vi går i land i Qeqertarsuaq og bliver indkvarteret i én nat på byens eneste hotel, Hotel Disko Island. Hurtigt bemærker man, at Diskoøen er meget anderledes end resten af Grønland, og man fornemmer straks den vulkanske oprindelse. Her er sorte sandstrande med smukke isfragmenter, frodig vegetation, multiformede basaltformationer og høje sort-røde bjerge. Selve byen er hjem for ca. 850 indbyggere og utrolig hyggelig og autentisk. Her finder man bl.a. Vorherres Blækhus, som er en karakteristisk ottekantet kirke og verdens måske smukkest beliggende fodboldbane, som vi ser på en orienterende byrundtur. Om eftermiddagen tager vi på en skøn vandretur til ”det store vandfald” Qorlortorsuaq. Undervejs ser vi bjerge af basalt, frodige skråninger og farverige blomster - alt sammen noget, som er meget atypisk for Grønland. I takt med at vi nærmer os, kan vi begynde at høre vandfaldets brusende lyde. Fremme ved vandfaldet holder vi en pause og nyder udsigten og omgivelserne. Man kan også fylde sin drikkedunk i en ren ferskvandsflod, inden vi vender retur til Qeqertarsuaq. Turen er ca. 2 timer i alt. Om aftenen er der 2-retters middag på hotellet.
Dag 4 - Isfjordssejlads under midnatssolen
Midt på formiddagen sejler vi tilbage til Ilulissat, hvor vi ankommer ved 13-tiden. Vi vender tilbage til Hotel Icefjord, hvor vi skal overnatte. Vi har resten af dagen til at udforske byen og landskaberne. Om aftenen venter en sidste oplevelse i Ilulissat, og hvilken en! Vi sejler ud i isfjorden og kommer helt tæt på de smukkeste isbjerge i Grønland. Ilulissats isbræ Sermeq Kujalleq blev i 2004 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Dagligt strømmer der millioner tons is fra isbræen gennem isfjorden, hvilket gør at fjorden konstant er i bevægelse. At sejle blandt de enorme isbjerge under midnatssolens gyldne lys (maj til juli) er en oplevelse for livet.
Dag 5 - Afsted mod Nuuk
I dag tager vi afsked med Ilulissat. Vi flyver med indenrigsfly til hovedstaden Nuuk, hvor vi indkvarteres i én nat på Hotel Hans Egede i hjertet af byen. I selskab med rejselederen tager vi dernæst på en to timers byrundtur til fods i Nuuk, hvor vi hører om byens historie, som er både unik, barsk og finurlig. Vi hører også mere om Grønland generelt og om de enorme omvæltninger landet står overfor. Vi kommer desuden forbi udsigtspunktet ved Hans Egede statuen, hvor gamle farverige huse ligger smukt med Sermitsiaq-bjerget som baggrund samt spadserer på den nyligt anlagte boardwalk langs Nuuks kystlinje. Om aftenen er der to-retters velkomstmiddag på hotellet.
Dag 6 - Camp Kangiusaq
Først på formiddagen stikker vi igen til søs. I selskab med kaptajnen og det dansktalende personale, sejler vi ud i verdens næststørste fjordsystem. De næste ca. to timer kan vi nyde en skøn sejltur forbi dramatiske bjerge, småøer og isbjerge. Undervejs vil der være gode muligheder for at opleve sæler, fugle og sågar pukkelhvaler. Personalet ombord er trænet i at spotte dyrene. Dybt inde i fjorden ligger Camp Kangiusaq, en glampingplads med luksustelte omringet af bjerge og smuk natur. Hvert telt er udstyret med komfortable senge, lys, varmeovn, terrasse med udsigt og toiletter. Her er til gengæld hverken tv, radio eller WiFi, så Camp Kangiusaq er med andre ord det perfekte sted at gå offline og bare nyde nuet og naturen. Opholdet i campen er inklusive frokost, aftensmad og morgenmad samt lån af fiskestænger, kajakker og paddlebord. Derudover er der mulighed for at deltage i smukke vandreture i området i selskab med campens guider.
Dag 7 - Retur til Nuuk
Efter morgenmaden og frokost er det tid til at vende tilbage til civilisationen. Endnu engang kan vi nyde en sejltur i Nuuks flotte fjordsystemer og spejde efter dyr, inden vi går i land i Kolonialhavnen i Nuuk midt på eftermiddagen. Vi går op til Hotel Hans Egede, hvor vi bliver indkvarteret en sidste nat. Om aftenen mødes vi i kulturhuset Katuaq, hvor vi nyder en afskedsmiddag og hinandens selskab, mens vi reflekterer over de seneste dages mange oplevelser.
Dag 8 - På gensyn Grønland
Det er tid til at sige på gensyn til Grønland. Fra Nuuk flyver I retur til Danmark.
Indkvartering
Under rejsen bor vi på komfortable og stemningsfulde steder, der afspejler Grønlands unikke atmosfære. I Ilulissat indkvarteres vi på Hotel Icefjord , smukt beliggende ved kysten med udsigt til isfjorden. På Diskoøen bor vi på Hotel Disko Island , et hyggeligt hotel med en autentisk grønlandsk stemning og nærhed til naturen. I Nuuk indlogeres vi på det moderne Hotel Hans Egede , der byder på høj standard, god service og byens bedste beliggenhed. Eventyret rundes af i Camp Kangiusaq , hvor vi oplever naturen på nært hold i komfortable rammer midt i den grønlandske vildmark.
Forbehold for ændring til indkvartering på tilsvarende hoteller.
Transport
Forventede flytider:
| Fra København | |
| København → Nuuk → Ilulissat | Kl. 10.00-15.50 |
| Nuuk → København | Kl. 07.45-15.30 |
| Fra Aalborg | |
| Aalborg → Nuuk → Ilulissat | Kl. 08.00-14.45 |
| Nuuk → Aalborg | Kl. 09.00-16.30 |
Vigtigt at vide:
Der kan forekomme ændringer i flyruter og -tider. Sker dette, så informerer vi dig hurtigst muligt.
Alle angivne tider er lokale. Bemærk, at Grønland er 3 timer bagefter dansk tid.
Lufthavnstransfer i Nuuk:
Ved ankomst til Nuuk Lufthavn kan man tage shuttlebussen til hotellerne i Nuuk og tilsvarende tilbage til lufthavnen. Turen tager ca. 15 minutter og koster 95 DKK pr. person pr. vej. Shuttlebussen holder foran terminalsbygningen. Se mere på https://www.greenlandexcursions.net/
Taxa fra lufthavnen til centrum koster ca. 180 DKK.
Vejr og klima
![]()
Dansk rejseleder
Rejselederen møder jer i enten Aalborg Lufthavn, København Lufthavn eller Nuuk Lufthavn. Rejselederen er med på hele rejsen i Grønland. I Camp Kangiusaq vil det dog være stedets lokale dansktalende guider, som forestår udflugter og aktiviteter.
Bestil
Antal rejsende Vælg antal af rejsende | Afrejsedato Vælg afrejsedato |
Uge 24: Startdato 09.06.2026 varighed 7 nætter | Fra 32.998,- DKK |
Uge 30: Startdato 21.07.2026 varighed 7 nætter | Fra 34.998,- DKK |
Uge 33: Startdato 11.08.2026 varighed 7 nætter | Udsolgt |
Praktiske informationer
Prisen inkluderer:
- Direkte fly t/r fra København eller Aalborg (tilllæg) til Nuuk
- Indenrigsfly t/r fra Nuuk til Ilulissat
- 20+5 kg. bagage på flyrejser
- Mad ombord på udenrigsfly
- 3x nætter på hotel i Ilulissat
- 1x nat på hotel på Diskoøen
- 2x nætter på hotel i Nuuk
- 1x nat i Camp Kangiusaq i glampingtelt
- 7x morgenmad
- 3x frokost (Eqi udflugt og i Camp Kangiusaq)
- 4x middag (hoteller og Camp Kangiusaq)
- 1x afskedsmiddag i Kulturhuset
- Byrundture i Ilulissat og Nuuk
- Sejltur fra Ilulissat til Qeqertarsuaq og retur
- Dagsudflugt til Eqi-gletsjeren
- Isfjordssejlads
- Smukke sejlture i Nuuk-fjordsystemet
- Guidet vandretur i Camp Kangiusaq (med lån af stave)
- Guidet kajaktur/SUP-tur i Camp Kangiusaq (med lån af tørdragt og redningsvest)
- Guidet fisketur i båd i Camp Kangiusaq (med lån af redningsvest og fiskeudstyr)
- Transfer mellem lufthavn og hotel i Ilulissat og Nuuk
- Dansk rejseleder
OBS:
I Camp Kangiusaq er der mulighed for at låne fiskestænger. Har I gyldigt kajak- eller paddleboard-bevis, kan I desuden låne kajak eller paddleboard uden for de guidede ture. I har også mulighed for at vandre på egen hånd med lån af GPS, kommunikationsudstyr og evt. vandrestave samt få turanbefalinger og oplæring i udstyret.
Mulige tilkøb:
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
Prisen inkluderer ikke:
Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK
Minimumstilslutning:
Deltagerantal er minimum 10 personer og maximum 21 personer, der alle skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen - vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.
I Grønland bestemmer naturen og vejret
Sommeren i Grønland er ofte tør og med meget sol, mens vinteren er kold at klar med masser af sne. Men vejret i Grønland er også lunefuld og omskiftelig. Det er ikke unormalt, at solen det ene øjeblik skinner højt på himlen, hvorefter en tåge pludselig ildhyller alt i en grå dis, eller en storm melder sin ankomst. Dette kan forstyrre flytrafikken og udflugter.
Det er derfor vigtigt, at man som besøgende i Grønland har forståelse for, at rejseplanenerne kan ændre sig. Nogle gange må man ty til plan B eller sågar plan C. Det kan kræve tålmodighed og forståelse, men det er samtidig en del af charmen og oplevelsen, når man rejser i Arktis.










