Fjeldskitur gennem Dovrefjell og Rondane

En klassisk vinterrejse fra hytte til hytte med dansk turleder

Tag ud med fjeldski og rygsæk i de eventyrlige norske fjelde. Du bevæger dig fra hytte til hytte gennem det storslåede og smukke fjeldområder Dovrefjell, Rondane og Vulufjellet. 

In stock
Travel Code
SKI-HTH
Rejsens højdepunkter
blue encircled check Klassisk fjeldskitur gennem Rondanes højfjeldsterræn
blue encircled check Overnatning i hyggelige DNT-hytter med ægte fjeldstemning
blue encircled check Lille gruppe med dansk turleder og stærkt fællesskab
calendar icon1 afrejse
transport_icon/images/i/c/ico_bus.png Bus
clock icon9 nætter
clock iconDansk rejseleder

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Tag med på en klassisk fjeldskitur fra hytte til hytte gennem noget af Norges smukkeste vinterlandskab - fra skovklædte dale til åbent højfjeld med storslået udsigt. Glæd dig til sneknas under skiene, frisk luft i kinderne og hyggelige aftener i pejsestuen, langt fra hverdagens støj. Undervejs venter åbne vidder, ægte vinterfriluftsliv og måske et glimt af snehare, kongeørn eller vilde rener. Du rejser i en lille gruppe på maks. 10 deltagere med erfaren dansk turleder og nyder både roen i naturen og det nære fællesskab omkring dagens oplevelser.

 

Turforslag

down v arrow

Smuksjøseter

lørdag-søndag

1 nat betjent

Smuksjøseter

søndag - mandag

1 nat betjent

Rondvassbu

Mandag-tirsdag

1 nat betjent

Dørålseter

Tirsdag-onsdag

1 nat betjent

Bjørnholia

Onsdag-fredag

2 nat betjent

Eldåbu

Fredag-lørdag

1 nat selvbetjent

Mysuseter

Ankomst lørdag Mysuseter 15.00

Hjemrejse

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Afrejse

Turen starter med en busrejse fra Danmark, hvor vi ankommer til Norge næste morgen.

Dag 2 - Ankomst til Smuksjøseter og dagstur i omgivelserne

Vi spiser morgenmad i Otta. Vi klæder om til skitøj, smører madpakke, fylder termos og trimmer udstyret. Efter morgenmaden tager vi bussen til Høvringen, hvorfra vi skal gå ca. 5 km til Smuksjøseter. Efter indkvartering går vi en tur i de smukke omgivelser inden aftensmaden.

Dag 3 - Dagstur rundt om Smuksjøseter

Området rundt om Smuksjøseter lever op til navnet. Vi tager ud i omgivelserne og prøver at komme lidt i højden og nyde udsigten. Kjondalen er en mulighed i dårligt vejr, men der er flere toppe i området, som er tilgængelige i godt vejr.

Dag 4 - Smuksjøseter - Rondassbu - 16 km

Vi går mod sydøst langs Trolløypen i let terræn de første 5 Km. Forbi Peer Gynt Hytten stiger det jævnt op mod fjeldet Randen, som vi passerer i godt 1300 moh. Herfra er terrænet lidt mere varieret til vi når Jotulhogget, hvor vi skal ned gennem en vanskelig passage ved Kaldbekken. Derfra over Rondevatnet og frem til Rondvassbu.

Dag 5 - Rondassbu - Dørålseter - 18 km

Vi starter helt fladt på Rondevatnet. Vi passerer et stort frosset vandfald ved Rondholbekken og går videre mod nord. Landskabet åbner sig efterhånden mere op, men terrænet er let kuperet. Det er et landskab præget af istidsaflejringer og moræner. Et par stejle passager skal passeres før turen går over frosne sletter og moser. Mod Dørålen kommer der spredt skov.

Dag 6 - Dørålseter - Bjørnholia - 24 km

Landskabet omkring Dørålen er meget øde og for en stor del ”fladt”, men rundt om os der vi de store fjeldmassiver. Bl.a. dramatiske klippesider nedenfor Vassberget og Styggehø tinderne. Naturen er særpræget og formet af is, smeltesøer og smeltefloder fra istiden. På dagens tur kender vi første 1/3-del af etapen fra dagen før, men derefter går vi højere op til godt 1400 moh for at gå gennem Langglupdalen. Den kan være strid i vind! I bunden af Langglupdalen drejer vi mod syd og går langs skovgrænsen til Bjørnholia.  

Dag 7 - Bjørnholia - 10-15 km
Bjørnholia - hviledag eller dagstur - 10 -15 Km

Bjørnhollia ligger fantastisk. Hytten er for nyligt blevet istandsæt med bl.a. en ny pejsestue af laftet rundtømmer, som ligger med en storslået udsigt over skov og fjeld. Her falder roen nemt over en. Der er mulighed for at tage med på en dagstur eller noget af den. Vi går ud og hjem samme vej. Her er let skovterræn med sætere og dyrespor. Du kan også nå at nyde eftermiddagssolen i sofaen i pejsestuen, gå på egen hånd eller blive på hytten og læse en god bog.

Dag 8 - Bjørnholia - Eldåbu - 18 km
En storslået og middels krævende tur med en længere opstigning til vestsiden af Blåkollen. Måske får vi brug for feller. Efter opstigningen går det kortvarigt stejlt ned mod en trang passage ved Indre Vulutjønna beliggende i 1081 moh.  Resten af dagen går i jævnt let terræn, inden landskabet åbner sig og skråner let nedefter mod skovene omkring Eldåbu. Fremme ved Eldåbu laver vi selv mad, smelter sne og hygger os ved stearinlys den sidste aften.

Dag 9 - Eldåbu - Mysuseter - 23 km (Bus hejm)

Efter morgenmaden, som vi selv laver, og med beskedne madpakker i rygsækken, begynder vi hjemturen. Vi skal afsted kl. 9 for at nå frem til Mysusæter inden bussen kører os til DK. Vi følger et jævnt højfjeldsterræn i ca. 7 km hvorefter udsigten over vidderne afløses af skovterræn med gamle fyrtræer, sæter og hytter. Efterhånden kommer der opkørte skispor. Dem får vi glæde af de sidste 6 km i det let kuperede terræn frem til Mysusæter, hvor vi tager bussen til Otta og videre hjem til DK.

Dag 10 - Ankomst i Danmark

Vi ankommer til Danmark med bus søndag morgen.

Indkvartering

down v arrow

På denne gruppetur overnatter vi primært i betjente hytter tilhørende Den Norske Turistforening (DNT). Hytterne er enkelt indrettede, men hyggelige - med køjerum til 2-6 personer, som fordeles efter køn. Der kan ikke garanteres dobbeltværelser til par. De fleste hytter har bruser, vaskerum og tørrerum til vådt tøj. Aftensmaden er klassisk, solid fjeldkost med tre retter, og der er ofte mulighed for at købe øl eller vin. Morgenmaden er varieret, og du kan smøre madpakke og fylde termokanden inden afgang.
Én nat tilbringes i en selvbetjent DNT-hytte, hvor vi i fællesskab står for madlavning, brænde og smeltning af sne til drikkevand. Her bor vi enkelt og tæt på naturen - med mad fra proviantrummet og hyggelige timer i stearinlysets skær.

Sværhedsgrad

down v arrow
  • Dette er ca. 120 km udenfor løjper i varieret præpareret terræn! Udstyret er fjeldski med stålkanter og kraftige støvler og bindinger, som beskrevet i udstyrslisten nedenfor. Hytte til hytte-ture henvender sig ikke til nybegyndere på ski. Du skal mindst have været på 4 ugers langrendsskiferie. Du skal føle dig fortrolig med den grundlæggende skiteknik, og du skal have fysik og kondition til at kunne klare dagsruter på 12-30 km med 10-15 kg oppakning. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan klare at tage på hytte til hytte-tur, er du velkommen til at ringe og tage en snak med os. Der holdes et par korte pauser undervejs, hvor man kan drikke eller spise som man har behov for, og ellers en længere pause på ½ t. tid, hvor vi spiser madpakken og drikker varmt fra termokanden. Der er ikke mulighed for ly/shelters til spisepause på dagsetaperne. Det anbefales at have en lille dunjakke/varm uld/fleece til pauserne.

  • Vi går både lavt og højt i terrænet. Vi bevæger os mellem 900 til o. 1300 moh. Hytterne ligger ofte lavt og beskyttet i terrænet, omgivet af lidt buske og fjeldskov, mens dagsetaperne mellem hytterne foregår på højfjeldet med åbne vidder. Blæsten kan have stor indflydelse på underlaget og vindmodstanden, som betyder at vi hver dag må tage bestik af vindretning og vindstyrke ift. rutevalg og pauser. Terrænet på dagsetaperne er nogle steder kuperet, men der er også lange stræk med jævnt terræn over frosne søer og langs elve. Der er enkelte passager hvor vi skal ned eller op over en stejl skråning, hvor kan være en fordel at tage skiene af kortvarigt, inden vi fortsætter turen.  De åbne vidder betyder, at der på længere stræk kan forekomme skare og iset føre og derfor er det et must med stålkanter på skiene.

  • Vejret i området er kendt for at få mindre nedbør end fjeldområderne mod vest, men da temperaturerne ofte er stabilt lave, så er der ret snesikkert, da sneen ikke tøer.

  • Hvis du tidligere har gennemført en af vores hytte til hytte-ture, kan du uden videre tilmelde dig turene. Øvrige deltagere skal udfylde et skema, som vi fremsender, hvori vi gerne vil have oplysninger om dine tidligere erfaringer på ski m.v.

 

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
 

Uge 13: Startdato 20.03.2026 varighed 9 nætter

Udsolgt
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer:

  • Busrejse fra Danmark samt lokaltransport
  • Dansk turleder
  • Ophold som beskrevet inkl. helpension (morgenmad, selvsmurt madpakke m. påfyldning af termoflasketermoflaske, samt middag).

Mulige tilkøb:

  • Afbestilling- og rejseforsikring

Prisen inkluderer ikke:

  • Obligatorisk medlemskab af DNT, Den Norske Turistforening. Prisen er 835 NOK, og medlemskabet gælder fra 1. januar til 31. december. Indmeldelse via Den Norske Turistforening
  • Skileje og personligt udstyr
  • Evt. turkort: ca. 150 kr. Lilla serie.
  • Rondane Nord 1:50.000 (dækker turen - undtagen sidste del af etapen Bjørnholia-Eldåbu og første del af etapen Eldåbu-Mysuseter).
  • Rondane Syd 1:50.000 dækker sidste del, men ikke de første 2½ dagsetaper fra Hjerkinn til Dørålsseter.
  • Rondane 1:100.000 dækker hele turen.
  • Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK

 

Bemærk: 
Udrejse fra Danmark er fredag, med ankomst til Norge lørdag morgen. Og afrejse fra Norge lørdag, og retur til Danmark søndag. Se køreplan for bussen.

Alle deltagere er involveret i fælles madlavning og rengøring på de selvbetjente hytter og på Ruby Rejsers fællesrejsefjellsture. Der er begrænsede muligheder for specialforplejning. Hvis du har specielle ønsker, vil vi melde dette på de betjente hytter, som efter bedste evne vil forsøge at tilgodese dine ønsker. Dette skal oplyses ved bestilling af rejsen.

Der soves i køjerum. Ofte er der 2 til 6 køjer i et rum. Der opdeles efter mænd og kvinder. Anvisning foretages af hytteværten og der kan ikke forventes, at man kan sove sammen parvis. 

Ved booking af et delt værelse kan vi ikke garantere, at du kommer til at bo med den person, som du evt. har ønsket. Samtidig forbeholder vi os retten til at opgradere dig til et enkeltværelse mod evt. tillæg, i det tilfælde at du har booket en plads i et delt værelse, og det ikke går op med rejsens totale antal af bookinger. 

Turen forudsætter, at du selv medbringer udstyr til turen - herunder skifelder.
Her finder du udstyrsliste/forslag til medbragt udstyr. Mangler du flere råd? Vi har samlet fif til udstyret her. .

Der tages forbehold for ændringer, og skulle planlagte overnatninger ikke kunne gennemføres på grund af vind- og vejrforhold, tilbydes tilsvarende alternativer.

 

Gå til toppen af siden