Fællesrejse for alle - Lundegard Lejligheder

Velegnet til børnefamilier i fantastisk langrendsområde

Fællesrejse i de moderne Lundegard lejligheder på Venabygdsfjellet. Tag med på en uforglemmelig fællesrejse for alle hvor ski, sne og fællesskab er i centrum for dit ophold.

In stock
Travel Code
F-VE02
Rejsens højdepunkter
blue encircled check Langrendsløjper til alle niveauer lige udenfor døren
blue encircled check Bo i lejligheder med fælles storkøkken og fællesstue
blue encircled check Få hjælp fra instruktør til langrend og vinteraktiviteter
calendar icon2 afrejser
transport_icon/images/i/c/ico_bus.png Bus eller kør selv
clock icon9 nætter
clock iconFællesrejser

Det kan du glæde dig til

down v arrow

En af vores seneste rejsetilføjelser er denne familie-fællesrejse - ideel til børnefamilier, der vil kombinere fællesskab med ro og privatliv. På Venabygdsfjellet - midt i et af Norges smukkeste højfjeldsområder - bor vi i de nybyggede og moderne Lundegard Lejligheder. Her er det muligt at få sin egen lejlighed/værelse med plads til hele familien, men vi samles omkring i de rummelige fællesarealer, hvor der hurtigt opstår hyggeligt samvær på tværs af generationer.

Det er den perfekte ramme for en uformel og nærværende fællesrejse, hvor børnene finder nye legekammerater, og de voksne kan dele erfaringer, måltider og måske en varm kop kaffe efter dagens tur.

Venabygdsfjellet er kendt for sit åbne landskab og flotte løjpenet, der starter lige uden for døren. Her kan du tage på rolige dagsture i præparerede spor - eller gå på opdagelse uden for rutenettet i det bløde højfjeldsterræn. Området egner sig både til begyndere og øvede, og der er rig mulighed for at finde præcis det tempo og den ro, du søger.

Indkvartering

down v arrow

På Lundegard bor du lige midt i den fantastiske natur, i en lejlighed bestående af 2 soveværelser, 1 bad, samt et lille køkken med spisebord, med en forlængelse til en lille stue med sofa med store vinduer til at nyde udsigten. Lejlighederne har plads til 2-6 personer. Sovepladserne er fordelt på to soveværelser, et med to senge på 90 cm + enkeltkøje på 90 cm, og det andet med en 120 cm seng samt en 90 cm enkeltkøje. Ud over de to fine soveværelser rummer lejlighederne også en rummelig stue/køkken med alle tænkelige faciliteter. Heriblandt sofa, TV og spiseplads. I køkkenet finder du køleskab, opvaskemaskine, komfur, kaffemaskine m.m.

Lundegard er et moderne lejlighedsbyggeri der består af 10 lejligheder, med fælles storsal til spisning og hygge om aftenen med spil, samt planlægning af næste dags skiture i området. Alle lejligheder og storsalen har adgang ud til et indhegnet område hvor det b.la. er muligt at udfolde sig i sneen, bygge snemænd eller kælke en tur. Du har også fri adgang til træningsrum, saunaområde samt rum til smøring af ski. Lundegard ligger i kort afstand til Lundes Handel med cafeteria, bar og supermarked.

Rejser man 1-3 (max 2 voknse) sammen vil man have eget værelse i en delt lejlighed med andre rejsende.
Rejser man 4-6 (max 4 voksne) sammen på egen booking har man en lejlighed for sig selv.

Fællesrejse - Rubys rejseform

down v arrow

Fællesrejser er Ruby Rejsers helt egen rejseform, hvor du som gæst er medansvarlig for en god skiferie. "All inclusive" på Rubys helt egen måde. 
På en fællesrejse laver I maden sammen. Alle kommer på madhold - normalt en til to dage på en uge. I resten af ugen nyder du dine medrejsendes tryllerier i køkkenet. Du holder dit eget værelse pænt og deltager i den fælles rengøring på hotellet, så alt er rent og indbydende. Rammerne er afslappede; du kan altid lave en kop kakao, tage en mad eller bage en kage, når du kommer hjem fra skitur. Du medtager egne drikkevarer, men der er dog mælk, saft, juice, kaffe, te og kakao.

Ruby Rejser har sørget for menuer, opskrifter og levering af råvarer. Rubys madkoordinatorer sammensætter madgrupper og hjælper igang. 
Fællesskabet er uformelt og gruppen finder hurtigt sammen, snakken går og skituren næste dag planlægges. Man mødes om hygge, spil, musik, konkurrencer, diskussioner - det er helt op til deltagerne. Har du lyst, sætter du noget i gang. Det er også i orden at trække sig tilbage til et hyggeligt hjørne med en bog.

Specialuger

down v arrow

Uge 7 og 8: Kørekort til sneen

I uge 7 og uge 8 tilbyder Ruby Rejser 'Kørekort til Sneen' - en temauge for dig, der er ny på ski eller ønsker en blid introduktion til vinteraktiviteter. Vores erfarne instruktører hjælper dig med at blive komfortabel i sneen, særligt med fokus på langrend. Der er også mulighed for mere avancerede oplevelser som små topture og ture uden for løjperne. På hotellet tilbyder vi desuden instruktion i skismøring og brug af outdoor-udstyr, så du er godt klædt på til vinterens udfordringer. Det er ikke en traditionel skiskole, men en uformel og sjov måde at lære sneens magi at kende, hvor dagene slutter med samvær, afslapning og måske hygge ved bålet.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
             

Uge 7: Startdato 12.02.2027 varighed 9 nætter

Fra 7.098,- DKK

Uge 8: Startdato 19.02.2027 varighed 9 nætter

Fra 6.898,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Bemærk:
Yderligere prisinformation samt eventuelle rabatter, tillæg, transportformer, tilvalg og fravalg findes i selve bookingproceduren.

Bookingproceduren kan derfor også blot benyttes til at beregne prisen på din rejse. (Nogle rabatter og tillæg afhænger af den rejsendes alder. Vær derfor opmærksom på at indtaste fødselsdato).

Prisen inkluderer:

  • Bustransport tur/retur
  • Ophold i lejlighed
  • Fuldpension på fællesrejsemanér
  • Fælles madlavning i fælleslokalet, morgenmad på ankomstdagen og aftensmad på hjemrejsedagen.

Mulige tilkøb:

  • Leje af sengelinned inkl. 2 håndklæder: 180 kr. pr sæt. Skal forhåndsbestilles sammen med rejsen hjemmefra, og senest 4 uger inden afrejse. Du er også velkommen til at medbringe selv. 
  • Børn 0-1 år er gratis, men skal betale for eget bussæde og skal medbringe autostol. Bussen har kun hofte sikkerhedssele.
  • Afbestilling- og rejseforsikring

Prisen inkluderer ikke:

  • Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK

Børnerabat:
Hvis man er 2 fuldt betalende pr. værelse får man følgende børnerabat:
2 - 12 år: 700 kr rabat
13 - 17 år: 500 kr rabat

Deleværelse:
Ved booking af et delt værelse kan vi ikke garantere, at du kommer til at bo med den person, som du evt. har ønsket. Samtidig forbeholder vi os retten til at opgradere dig til et enkeltværelse mod evt. tillæg, i det tilfælde at du har booket en plads i et delt værelse, og det ikke går op med rejsens totale antal af bookinger.

Bustransport:
Hvis du ikke vælger selv at sørge for transport, kommer du frem til din skiferie med en 4-stjernet hvilebus. Busserne har hvilestole med ekstra god benplads, da sædeafstanden er hele 74 cm. 

Husk at du med bus har 8 skidage på en uges skiferie og hos Ruby Rejser kan du gratis medtage et sæt skiudstyr/snowboard.
Priser og informationer finder du under Vinterbus til Norge.

For at se køreplan og opsamlingssteder; Busopsamling Norge

NB: Vil du ændre stedet for din påstigning på bussen, mindre end 2 uger inden din afrejse, så koster det 500,- per person.


Færgetransport ved transport i egen bil:

Færgetransport:

Go Nordic Cruiseline

Tidspunkter kommer engang i august.

Vi tilbyder bilpakke med Go Nordic Cruiseline fra København.Ved booking pålægges et gebyr 600 kr. pr. booking på den dagsakutelle pris.

Gå til toppen af siden