Det sagnomspundne frosne kontinent
Vi starter ekspeditonsrejsen i den romantiske by Buenos Aires, inden vi tager til Ushuaia, hvor dit hybriddrevne skib ligger i havn. Vi sejler gennem Drake-passagen og ankommer til det Antarktis’ hvide ødemark, hvor du vil tilbringe fem vidunderlige dage. Helt præcist hvor vi tager hen og hvornår, er op til havisen og vejrforholdene på dagen, men vi tager dig altid til de bedste steder, der er tilgængelige på tidspunktet.
Ligesom islandskabet ændrer sig efter sæsonerne, så gør dyrelivet det også. I løbet af november kan du se tusindvis af pingviner midt i deres kurmageri og redebyggeri. Hvaler er et sjældent syn før december og januar, som også er det tidspunkt, hvor pingvinæggene udklækkes. Senest i februar og marts begynder pingvinungerne at vokse sig store, og disse måneder er højsæson for hvalsafari. Uanset hvornår du besøger stedet, kan du tage med Ekspeditionsteamet til fascinerende foredrag, landgange og iskrydstogter.
Falklandsøernes mange charmer
De kuperede, grønne bjerge og hvide sandstrande på Falklandsøerne vil være et velkomment syn, og det vil de venlige pubber i hovedstaden Stanley også. Vi bruger tid på at tage rundt i det maleriske øhav og går måske i land for at se en række pingvin- og sælkolonier, der ligger spredt her.










