Storbyferie og glamping ved Nuuk-fjorden

Grønland | Rejs på egen hånd

Oplev en af verdens mindste hovedstæder på denne rejse. På trods af sin størrelse er Nuuk proppet med kunst, kultur og seværdigheder. Glæd dig også til et unikt glamping-ophold ved den smukke Nuuk-fjord.

In stock
Travel Code
GRØN-001
Rejsens højdepunkter
blue encircled checkUnik glampingoplevelse i Grønlands rå natur
blue encircled checkMange aktiviteter som kajak, vandreture, byvandring eller fisketur
blue encircled checkStort udflugtsprogram i Nuuk
calendar icon15 afrejser
transport_icon/images/i/c/ico_plane.png Fly fra København eller Aalborg
clock icon4 nætter
clock iconIndividuel rejse

Det kan du glæde dig til

down v arrow

I Nuuk venter et væld af oplevelser til lands og til vands, hvor du kan dykke ned i byens fascinerende historie, rige kultur og den storslåede natur. Besøg lokale museer, kunstgallerier og nyd autentiske gastronomiske oplevelser. Den enorme Nuuk-fjord er hjem for havets konger, de enorme pukkelhvaler, som du har mulighed for at opleve på nært hold, lige som du også kan se sæler, havfugle og vandfald.

Et af rejsens højdepunkter er overnatningen i Camp Kangiusaq, hvor du bor i et luksus-glampingtelt med udsigt over den betagende Kangiusaq-bugt, dybt inde i Nuuk-fjorden. Her har du første parket til de enestående landskaber, der strækker sig ud i det uendelige. I disse imponerende omgivelser kan du virkelig mærke naturens storhed og finde ro i det smukke, barske landskab. Denne rejse til Grønland vil du aldrig glemme!

Kort

down v arrow

* Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Den arktiske metropol, Nuuk
Fra Danmark flyver I direkte til Nuuks nye internationale lufthavn. I indkvarteres i én nat på Hotel HHX Express i Nuuk med mulighed for at opgradere til Nuuks bedste hotel, Hotel Hans Egede og kan nu begynde at udforske den farverige hovedstad. Et besøg i kulturhuset Katuaq, hvis facade er inspireret af nordlyset og hvor, der er skiftende udstillinger kan anbefales, ligesom Nuuks Nationale Kunstmuseum også er et besøg værd.

Dag 2 - Glamping i Camp Kangiusaq
I dag venter et enestående møde med den unikke grønlandske natur. I selskab med kaptajnen og det dansktalende personale, sejler I ud i verdens næststørste fjordsystem. De næste ca. to timer kan I nyde den skønne sejltur forbi dramatiske bjerge, småøer og isbjerge. Undervejs vil der være gode muligheder for at opleve sæler, fugle og sågar pukkelhvaler. Personalet ombord er trænet i at spotte dyrene. Dybt inde i fjorden ligger Camp Kangiusaq, en glampingplads med luksustelte omringet af bjerge og smuk natur. Hvert telt er udstyret med komfortable senge, lys, varmeovn, terrasse med udsigt og toiletter. Opholdet i campen er inkl. frokost, aftensmad og morgenmad samt lån af fiskestænger, kajakker og paddelbord. Der er masse af flotte vandreruter i området, så man kan komme ud i den imponerende grønlandske natur, hvor der er højt til himlen og hvor stilheden er magisk. Camp Kangiusaq er med andre ord det perfekte sted at gå offline og bare nyde nuet og naturen. Overnatningen i Camp Kangiusaq kan også finde sted dag 3.

Dag 3 og 4 - Oplevelser i Nuuk
Efter morgenmaden er det tid til at vende tilbage til civilisationen. Endnu engang kan I nyde en sejltur i Nuuks flotte fjordsystemer og spejde efter dyr, inden I går i land i Kolonialhavnen i Nuuk. I går op til jeres hotel, hvor I skal bo de næste to nætter og kan nu tage på eventyr i byen.

I løbet af opholdet kan I tilkøbe følgende udflugter:
(Vi anbefaler at tilkøbe udflugterne hjemmefra, da vi ellers ikke kan garantere plads)

- Nuuk byvandring med lokalguide - 2 timer   
I selskab med en lokalguide tager I på en 2 timers byrundtur til fods i Nuuk. Guiden vil fortælle om byens historie, som er både unik, barsk og finurlig. I vil også hører mere om Grønland generelt og om de enorme omvæltninger landet står overfor. I kommer også forbi udsigtspunktet ved Hans Egede statuen, hvor gamle farverige huse ligger smukt med Sermitsiaq-bjerget som baggrund samt spadserer på den nyligt anlagte boardwalk langs Nuuks kystlinje.

Byrundturen koster Kr. 349,- pr. person

- Isfjordssejlads nord for Nuuk - 6 timer
På denne udflugt sejler I ind til Nuuks isfjord, hvorfra alt is i fjorden stammer fra. Det tager ca. 2 timer at komme ind til isfjorden, og på vejen kan I være heldige at møde hvaler, ørne og måske også sæler. Målet er at komme tæt på en masse isbjerge og nyde synet af deres mange mulige former og farver. Her midt blandt isbjergene, stopper skibet motorerne, så I kan lytte til den knitrende og smeltende is.

Turen foregår i skib med toilet, opvarmet kabine og indendørs siddepladser. Det er også muligt at gå og stå rundt på dækket samt at sidde udenfor. Ombord serveres kaffe/te og varm kakao.

Isfjordssejladsen koster 2.298,- pr. person

- Hvalsafari - 3-4 timer (juni, juli og august)
Nuuks fjordsystem er fyldt med naturlige ressourcer med alt fra fisk til hvaler og rensdyr. Som noget unikt er pukkelhvalerne her fredet, hvilket betyder at Nuuk er det eneste sted i hele Grønland, hvor man ikke må jage pukkelhvaler. Nogle steder i fjordene kan der være helt ned til 600 meters dybde, hvor det er helt perfekt for havets kæmper at lege og finde føde. På denne bådtur sejler I ud i selskab med en dygtig skipper, som har stor erfaring med at lokaliserer hvalerne.

Pukkelhvalerne er den hval man oftest ser i Nuuks fjordsystem og den er nem at kende ved dens puklede rygfinne og smukke hale. Halen fungerer lige som et fingeraftryk, og på den måde kan man kende de enkelte hvaler fra hinanden. At opleve disse giganter af havet på nært hold er næsten en spirituel oplevelse, som mange bliver overvældet af.

Hvalgaranti: Der tilbydes hvalgaranti, som går ud på at hvis ikke man ser hvaler, så kan man komme med ud gratis en anden gang. Man kan ikke få sin billet refunderet, men derimod blive ombooket til en ny tur uden merbetaling.

Hvalsafarien koster 1.249,- pr. person

- Fish ’n’ Dish i Qooqqut - 6 timer
I stævner ud i Nuuk fjorden og sætter kursen mod den forladte bygd Qooqqut, som ligger ca. 50 minutters sejlads fra Nuuk. Undervejs kan I fiske efter torsk og rødfisk. Fremme i Qooqqut ligger der en lille restaurant, som drives af den velkendte kok, Mads Bek og hans kone. Selvom restauranten er en af verdens mest afsidesliggende, så har ægteparret alligevel formået at skabe et skønt sted med et glimrende køkken, hvor man endda gror egne grønsager, kål og krydderurter. Kokken vil tilberede jeres fangst og samtidig kan I se med, når fisken fileteres.

Selvom fjorden bugner med fisk, så gør vi opmærksom på, at vi ikke giver fangstgaranti. I disse tilfælde har restauranten ekstra fisk, som de kan tilberede. Hvis I ikke er meget for fisk, er det også muligt at vælge noget andet fra menuen. Vi anbefaler dog fisken da det ikke bliver mere friskt end dette. Vegetar ret er også en mulighed.

Fish ’n’ Dish koster kr. 1.649,- pr. person

- Vandretur rundt om Quassussuaq - ca. 3 timer
Oplev den betagende skønhed i Grønlands sommerlandskab med en uforglemmelig 3-timers vandretur rundt om Quassussuaq (Lille Malene) bjerget i Nuuk.
Turen er en unik mulighed for at tage på et vidunderligt eventyr, hvor du oplever det uberørte terræn og når en højde på 200-300 meter. Ruten er egnet til eventyrere i alle aldre, så længe du er vant til at vandre og er klar på noget ujævnt terræn.

Sporet vil udfordre dig med cirka 400 meters højdestigning. Men frygt ikke - den fantastiske udsigt, der venter dig på toppen, vil gøre hvert skridt umagen værd!
Denne tur er ikke kun en fysisk rejse, men også en chance for at lære om det lokale landskab og kultur fra en erfaren guide. På toppen kan du slappe af med en kop varm kaffe, te eller kakao, mens du nyder den fejende panoramaudsigt.

Frokost er ikke inkluderet, så sørg for at medbringe egen mad, hvis du finder det nødvendigt.

Vandreturen, som inkluderer lokalguide og varme drikke, koster 698,- pr. person.

Udflugter kan blive gennemført på dag 1,2,3 og 4.

Dag 5 - Hjemrejse
Det grønlandske eventyr lakker mod enden. Det er tid til at tage afsked med Nuuk og flyve retur til Danmark.

Indkvartering

down v arrow

Glamping-camp Kangiusaq
Camp Kangiusaq ligger dybt inde i Nuuk-fjorden. Ved ankomst til glamping-campen vil der være en ATV til at hjælpe med eventuelt tungere bagage. Frokost, middag og morgenmad serveres i messeteltet. Maden kan nydes i teltet eller ude foran på platformen med udsigt over fjorden. Det er også muligt at tage sin mad med sig til eget telt.

Teltene er kvalitetstelte med to lækre enkeltsenge. Rejser man alene, får man teltet alene. Teltene er placeret på træterrasser for maksimal komfort og står meget stabilt. På terrassen foran hvert telt findes desuden to stole og et bord så man kan sidde og nyde den smukke bugt og solnedgangen over fjeldene, måske med et godt glas i hånden.

Der følger opvarmning, dyner, puder, håndklæder, tæpper og andre almindelige fornødenheder ved hvert telt.

Hver morgen vil der være en gratis guidet vandretur op i fjeldet bag campen, som man kan melde sig på. Guiderne på stedet har desuden godt kendskab til vandremulighederne i området, og kan vejlede om hvor man skal hen for at have kig ind til isfjorden. Der er også muligt at fiske, sejle i kajak og stå på paddelboard, hvis man har lyst til det.

Hotel HHE Express
Når I vender retur til Nuuk, bliver i indkvarteret på Hotel HHE Express. Hotellet er et nyere budgethotel fra 2020 beliggende centralt i Nuuk. Hotellet råder bl.a. over en café, som serverer kaffe og snacks og det er også her morgenmaden indtages. Værelserne er små, men meget praktisk indrettet med trekvartmands senge, toilet, bad, tv, skrivebord og WiFi. Opholdet er med morgenmad.

Man skal vælge dette hotel, hvis man ikke forventer at tilbringe så meget tid på værelset og blot ønsker en god seng at sove i.

Hotel Hans Egede
Det er også muligt at opgradere til Nuuk og Grønlands bedste hotel, Hans Egede. Hotellet ligger i hjertet af Nuuk og derved også i gåafstand fra alle byens butikker, restauranter og seværdigheder. Værelserne er pæne og lyst indrettede med bad, toilet, tv med indbygget chromecast, skrivebord og gratis WiFi.

Hotellet råder bl.a. over to restauranter, steakrestauranten A Hereford Beefstouw og den anerkendte Sarfalike Brasserie, som anses som en af Grønlands førende restauranter. På hotellet finder man desuden en cocktailbar med udsigt over fjorden og byen samt fitnessrum. Opholdet er med morgenbuffet, som serveres i restauranten på 5. sal.


*Forbehold for ændring af indkvartering til hotel af tilsvarende standard.

Vejr og klima

down v arrow

Klima

Transport

down v arrow

Forventede flytider:

Fra København
København → Nuuk                                              Kl. 10.00-12.00

Nuuk → København                                             Kl. 13.45-21.25

Fra Aalborg - 12.06-28.08
Aalborg  → København  → Nuuk                       kl. 07.00-12.00

Nuuk → Aalborg                                                   Kl. 10.50-16.30

Fra Aalborg - øvrige datoer
Aalborg  → København  → Nuuk                       kl. 07.00-12.00

Nuuk → København  → Aalborg                         Kl. 08.00-18.30

Vigtigt at vide:
Der kan forekomme ændringer i flyruter og -tider. Sker dette, så informerer vi dig hurtigst muligt.
Alle angivne tider er lokale. Bemærk, at Grønland er 3 timer bagefter dansk tid.

Lufthavnstransfer i Nuuk:
Ved ankomst til Nuuk Lufthavn kan man tage shuttlebussen til hotellerne i Nuuk og tilsvarende tilbage til lufthavnen. Turen tager ca. 15 minutter og koster 95 DKK pr. person pr. vej. Shuttlebussen holder foran terminalsbygningen. Se mere på https://www.greenlandexcursions.net/

Taxa fra lufthavnen til centrum koster ca. 180 DKK.

 

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
     

Uge 24: Startdato 05.06.2026 varighed 4 nætter

Fra 10.998,- DKK

Uge 25: Startdato 12.06.2026 varighed 4 nætter

Fra 11.498,- DKK

Uge 26: Startdato 19.06.2026 varighed 4 nætter

Fra 11.498,- DKK

Uge 27: Startdato 26.06.2026 varighed 4 nætter

Fra 11.998,- DKK

Uge 28: Startdato 03.07.2026 varighed 4 nætter

Fra 11.998,- DKK

Uge 29: Startdato 10.07.2026 varighed 4 nætter

Fra 11.998,- DKK

Uge 30: Startdato 17.07.2026 varighed 4 nætter

Fra 11.998,- DKK

Uge 31: Startdato 24.07.2026 varighed 4 nætter

Fra 11.998,- DKK

Uge 32: Startdato 31.07.2026 varighed 4 nætter

Fra 11.998,- DKK

Uge 33: Startdato 07.08.2026 varighed 4 nætter

Fra 11.998,- DKK

Uge 34: Startdato 14.08.2026 varighed 4 nætter

Fra 11.998,- DKK

Uge 35: Startdato 21.08.2026 varighed 4 nætter

Fra 11.498,- DKK

Uge 36: Startdato 28.08.2026 varighed 4 nætter

Udsolgt

Uge 37: Startdato 04.09.2026 varighed 4 nætter

Fra 10.998,- DKK

Uge 38: Startdato 11.09.2026 varighed 4 nætter

Fra 10.998,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer:

  • Fly t/r fra København eller Aalborg (tilllæg) til Nuuk
  • 20+5 kg. bagage på flyrejsen
  • Mad ombord på fly
  • 1x nat i Camp Kangiusaq i glampingtelt
  • 3x nætter på hotel
  • 1x frokost (Camp Kangiusaq)
  • 1x middag (Camp Kangiusaq)
  • 4x morgenmad
  • Smukke sejlture i Nuuk-fjordsystemet
  • Guidet vandretur i Camp Kangiusaq (med lån af stave)
  • Guidet kajaktur/SUP-tur i Camp Kangiusaq (med lån af tørdragt og redningsvest)
  • Guidet fisketur i båd i Camp Kangiusaq (med lån af redningsvest og fiskeudstyr)

OBS:
I Camp Kangiusaq er der mulighed for at låne fiskestænger. Har I gyldigt kajak- eller paddleboard-bevis, kan I desuden låne kajak eller paddleboard uden for de guidede ture. I har også mulighed for at vandre på egen hånd med lån af GPS, kommunikationsudstyr og evt. vandrestave samt få turanbefalinger og oplæring i udstyret.

Mulige tilkøb:

  • Udflugt - Nuuk byvandring med lokalguide
  • Udflugt - Fish ’n’ Dish i Qooqqut
  • Udflugt - Vandretur til Kuanninnguit udsigtspunktet
  • Udflugt - Vandretur rundt om Quassussuaq
  • Afbestilling- og rejseforsikring

Prisen inkluderer ikke:

  • Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK

  • Hotelskat pr. 01.01.2026 - 30,- DKK pr. nat

Rejs til Grønland med børn

Grønland er et oplagt rejsemål for både voksne og børn, som ønsker en aktiv ferie, hvor natur- og kulturoplevelser er i fokus. Der vil være mulighed for at opnå børnerabatter, hvis barn/børn indkvarteres sammen med to fuldt betalende voksne.

Kontakt Ruby Rejser for et tilbud.  

I Grønland bestemmer naturen og vejret

Sommeren i Grønland er ofte tør og med meget sol, mens vinteren er kold at klar med masser af sne. Men vejret i Grønland er også lunefuld og omskiftelig. Det er ikke unormalt, at solen det ene øjeblik skinner højt på himlen, hvorefter en tåge pludselig ildhyller alt i en grå dis, eller en storm melder sin ankomst. Dette kan forstyrre flytrafikken og udflugter.

Det er derfor vigtigt, at man som besøgende i Grønland har forståelse for, at rejseplanenerne kan ændre sig. Nogle gange må man ty til plan B eller sågar plan C. Det kan kræve tålmodighed og forståelse, men det er samtidig en del af charmen og oplevelsen, når man rejser i Arktis. 

 

Gå til toppen af siden