I inuitternes spor i Ilulissats vildmark

Grønland | Rejs på egen hånd

En unik oplevelse venter i Ilulissat nord for polarcirklen, når I drager på eventyr i baglandet. Gå i inuitternes fodspor og oplev hundeslædekørsel, nordlys, isfiskeri og ophold i en grønlandsk vildmarkshytte.

In stock
Travel Code
GRØN-012
Rejsens højdepunkter
blue encircled check Bo midt i vildmarken i autentisk hytte
blue encircled check Kom tæt på de lokale fiskere og lær om inuitkulturen
blue encircled check Hundeslæde- og snescootertur er inkluderet
calendar icon3 afrejser
transport_icon/images/i/c/ico_plane.png Fly fra København
clock icon6 nætter
clock iconIndividuel rejse

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Denne rejse til Grønland er noget ganske særligt. For oveni de store oplevelser, der er i vente i isbjergenes hovedstad, Ilulissat, så kommer I også helt ud i baglandet i den grønlandske vildmark. Helt herude, hvor kun få finder vej, og hvor nærmeste nabo er den rå og utæmmede natur, venter et ophold i en autentisk vildmarkshytte. Hytten fungerer som base for arktiske eventyr, der både inkluderer hundeslædetur, snescooter og et møde med lokale, som fortsat lever efter inuitternes ældgamle traditioner og skikke. Det hele tilsættes et friskfanget måltid, som I selv hiver op fra havet og en nattehimmel oplyst af klare stjerner og dansende nordlys. 

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Velkommen til Ilulissat
Fra Danmark flyver I direkte til Nuuks nye internationale lufthavn, hvorfra I flyver videre med indenrigsfly til Ilulissat. I lufthavnen bliver I mødt af en chauffør, som kører jer til Hotel Icefjord, hvor I har rejsens første tre overnatninger. Hotellet har en hel unik beliggenhed ud til den fantastiske isfjord, også kaldet Diskofjorden, hvor tusindvis af isbjerge i forskellige størrelser og former flyder rundt. På hotellet kan der tilkøbes deluxe-værelser med balkon og skylight. Om aftenen er der 2-retters velkomstmiddag på hotellet.

Dag 2-3 - Oplevelser i Ilulissat
I har god tid til at udforske Ilulissat, som er hjem for ca. 4500 fastboende, samt de omkringliggende landskaber. I kan f.eks. besøge Isfjordcenteret, som åbnede i 2021. Her er spændende udstillinger om området og Arktis. Polarforsker Knud Rasmussens barndomshjem er i dag indrettet som Ilulissat Museum, hvilket klart er et besøg værd, lige som Kunstmuseet også er.

Området omkring Ilulissat byder også på nogle fine vandreruter. Gul rute på ca. 3 km. følger pynten rundt ved Isfjeldsbanken og når ud til mundingen af isfjorden. En flot tur med den ene panoramaudsigt efter den anden.

Den blå rute på 7 km. går gennem Ilulissats smukke bagland og følger isfjorden med udsigt til isbjerge og fjelde. Turen kommer også forbi den historiske bosættelse Sermermiut, hvor inuitterne har boet i mere end 4000 år.

Den orange rute på 22 km er den mest krævende. Turen går forbi lufthavnen til bygden Oqaatsut. Turen kan evt. afsluttes med en sejltur tilbage til Ilulissat. Husk aldrig at tage på vandretur alene. Hotellet kan henvise til organiserede vandreture med guide.

I løbet af opholdet kan I desuden tilkøbe følgende udflugter:

(Vi anbefaler at tilkøbe udflugterne hjemmefra, da vi ellers ikke kan garantere plads)

- Isfjordssejlads - ca. 2 timer
Skøn sejltur i Diskobugten blandt de smukkeste isbjerge i Grønland. Ilulissats isbræ Sermeq Kujalleq blev i 2004 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Dagligt strømmer der millioner tons is fra isbræen gennem isfjorden, hvilket gør at fjorden konstant er i bevægelse. At sejle blandt de enorme isbjerge er en oplevelse for livet.

Sejlturen er med guide og inklusiv en forfriskende cocktail, koster kr. 695,- for voksne og 348,- for børn (2-11 år).

- Nordlys på vandet - ca. 2 timer
Smuk aftensejltur i Diskobugten, hvor I sejler blandt de majestætiske isbjerge på jagt efter nordlyset. Der er stor set ingen lysforurening ude i bugten, så mulighederne for nordlys er gode. Skulle vejret være overskyet, og man derfor kan konstatere at chancer for at se nordlys er dårlige, så aflyses og refunderes turen.

Sejlturen er med guide og inklusiv varm kakao, koster kr. 695,- for voksne og 348,- for børn (2-11 år).

- Helikoptertur til Sermeq Kujalleq (Ilulissat Isbræ) - ca. 1 ½ time
Tag med på en spektakulær helikoptertur til den grønlandske indlandsis og oplev naturens kræfter helt tæt på. I flyver ud mellem de gigantiske isfjelde og lander ved Sermeq Kujalleq, den imponerende gletsjer, der er en af de mest aktive og produktive på den nordlige halvkugle.

Under flyvningen vil I få en enestående udsigt til de dramatiske isformationer og det episke landskab. Sermeq Kujalleq er ikke kun et naturvidunder - det er også et vigtigt forskningsområde for klimaforskere, der undersøger, hvordan gletsjeren bidrager til indlandsisens massetab.

Når vi lander ved kanten af indlandsisen, åbner sig et betagende panorama over gletsjerlandskabet, hvor I får 30 minutter på fastlandet til at tage oplevelsen ind. Her vil I få indsigt i gletsjerens betydning for klimaet, mens I nyder den friske og rene luft og den helt unikke atmosfære.

En helikoptertur er en oplevelse i sig selv, og sammen med den storslåede natur gør det denne tur til en sand klassiker. Pris pr. person kr. 4.495,-

Dag 4 - På eventyr i baglandet
Om eftermiddagen sætter I kursen mod Ilulissats eventyrlige bagland. Med snescooter kører I igennem de snebeklædte vinterlandskaber, til I når frem til en charmerende vildmarkshytte beliggende midt i den storslåede natur og med udsigt til Isfjordens mange isbjerge. Her er kun 6 soveværelser og en fælles stue, hvor der om aftenen bydes på en velkomstmiddag. Om aftenen er der ekstragode muligheder for at se nordlyset danse over den mørke polarhimmel, da I befinder jer langt væk fra byens lysforurening.   

Dag 5 - I fodsporene på inuitterne
I dag får I et autentisk indblik i, hvordan Grønlands oprindelige folk, de stolte inuitter, har levet og forsørget sig selv i generationer. I starter med at kører snescooter til fangstpladsen. Her skifter I til hundeslæde og fortsætter ud over den frosne fjord. Undervejs vil I se lokale fiskere, som giver indblik i deres dagligdag og traditioner. I kan også selv prøve kræfter med isfiskeriet, når en af fiskerne viser, hvordan man fisker gennem huller i isen. Under den frosne overflade er havet rig på fisk, så der er nærmest fangstgaranti. Dagens fangst medbringer I tilbage til hytten, hvor en lokal kok vil lære jer om grønlandsk tilberedning af de friske fisk. Som afrunding på en fantastisk dag, nyder I den lækre middag og selskabet med hyttens øvrige gæster samt (forhåbentligt) nordlysets forførende himmeldans.        

Dag 6 - Retur til Ilulissat
Efter morgenmaden er det tid til at vende tilbage til civilisationen. På snescooter kører I tilbage mod Ilulissat og kan endnu engang nyde de fantastiske vinterlandskaber og isfjorden. I Ilulissat indkvarteres i én nat på Hotel Icefjord.

Opholdet i hytten er med lokalguide og inkluderer aftensmad, morgenmad og frokost inkl. kaffe og te. På snescootertur og hundeslædetur udleveres køredragter, hjelm og støvler.

Dag 7 - På gensyn Grønland
Det arktiske eventyr lakker mod enden. I bliver kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver via Nuuk tilbage til Danmark.

Indkvartering

down v arrow

Under jeres rejse indkvarteres I på det flotte Hotel Icefjord , som har en helt unik beliggenhed ned til isfjorden. Fra dag 4 til 6 indkvarteres I en charmerende vildmarkshytte midt i den storslåede grønlandske natur.

*Forbehold for ændring af indkvartering til hotel af tilsvarende standard.

Transport

down v arrow

Forventede flytider:

Fra København  
København → Nuuk → Ilulissat Kl. 10.00-16.35
Ilulissat → Nuuk → København Kl. 09.05-19.25

Vigtigt at vide:
Der kan forekomme ændringer i flyruter og -tider. Sker dette, så informerer vi dig hurtigst muligt.
Alle angivne tider er lokale. Bemærk, at Grønland er 3 timer bagefter dansk tid.

Lufthavnstransfer i Nuuk:
Ved ankomst til Nuuk Lufthavn kan man tage shuttlebussen til hotellerne i Nuuk og tilsvarende tilbage til lufthavnen. Turen tager ca. 15 minutter og koster 95 DKK pr. person pr. vej. Shuttlebussen holder foran terminalsbygningen. Se mere på https://www.greenlandexcursions.net/

Taxa fra lufthavnen til centrum koster ca. 180 DKK.

 

Vejr og klima

down v arrow

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
     

Uge 13: Startdato 24.03.2026 varighed 6 nætter

Fra 20.998,- DKK

Uge 14: Startdato 31.03.2026 varighed 6 nætter

Udsolgt

Uge 15: Startdato 07.04.2026 varighed 6 nætter

Fra 20.998,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer:

  • Direkte fly København - Nuuk t/r
  • Fly Nuuk - Ilulissat t/r
  • 20+5 kg. bagage på flyrejser
  • Mad ombord på udenrigsfly
  • 4 x nætter i Ilulissat
  • 2 x nætter i vildmarkshytte
  • 6 x morgenmad
  • 3 x aftensmad
  • 1 x frokost
  • Snescootertur (2 pers. pr. scooter)
  • Hundeslædetur (deling af slæde)
  • Isfiskeri
  • Grønlandsk madlavnings-kursus
  • Transfers i Ilulissat

Mulige tilkøb:

  • Udflugter
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring

Prisen inkluderer ikke:

  • Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK

  • Hotelskat pr. 01.01.2026 - 30,- DKK pr. nat

I Grønland bestemmer naturen og vejret

Sommeren i Grønland er ofte tør og med meget sol, mens vinteren er kold at klar med masser af sne. Men vejret i Grønland er også lunefuld og omskiftelig. Det er ikke unormalt, at solen det ene øjeblik skinner højt på himlen, hvorefter en tåge pludselig ildhyller alt i en grå dis, eller en storm melder sin ankomst. Dette kan forstyrre flytrafikken og udflugter.

Det er derfor vigtigt, at man som besøgende i Grønland har forståelse for, at rejseplanenerne kan ændre sig. Nogle gange må man ty til plan B eller sågar plan C. Det kan kræve tålmodighed og forståelse, men det er samtidig en del af charmen og oplevelsen, når man rejser i Arktis. 

Gå til toppen af siden