Schweiz er en herlig smeltedigel af schweizisk, tysk og italiensk indflydelse, som hver især bidrager til landets unikke kultur. Tilsæt dertil en enestående natur med blanke søer, høje bjerge og tyste skove, og bind det hele sammen med et netværk af togskinner og gennemtænkte panoramatogbaner af høj ingeniørkunst. Så har man alle ingredienser til en perfekt togferie. På denne rejse bevæger I jer fra storbypuls i Lucerne via sydlandsk stemning ved Luganosøen til alpeidyl i St. Moritz og Zermatt. Undervejs inviterer Gotthard Express og Glacier Express jer med på nogle imponerende panoramarejser, hvor I oplever det bedste af Schweiz´ grandiose landskaber og scenarier. Rejsen rundes af med én nat i nattog med kurs mod Danmark.
Schweiz i panorama - fra søer til sneklædte tinder
Gotthard Express, Glacier Express og Alpernes vidundere
Velkommen ombord på en mageløs rundrejse med tog i Schweiz. Undervejs oplever I pulsende storbyer, den skønne Lugano-sø og ikke mindst de majestætiske alper. Glæd jer til et af Europas smukkeste lande.
Det kan du glæde dig til
Kort
*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.
Dagsprogram
Dag 1: Danmark - Mannheim
Afrejse fra København, Odense, Kolding med flere til Hamborg. Gratis tilslutning fra andre danske stationer er mulig. I Hamborg har I tid til at strække benene, inden turen går videre med højhastighedstog gennem Tyskland til Mannheim, hvor I ankommer først på aftenen. Der er restaurantvogn i toget og store vinduer, hvorfra man kan følge med i de skiftende landskaber. Fremme i Mannheim indkvarteres I på et trestjernet hotel nær togstationen.
Dag 2: Videre til Lucerne
Efter en god nats søvn stiger I atter på toget med kurs mod Schweiz. I kører fra Mannheim via Olten til Lucerne, hvor I ankommer ved frokosttid. I Lucerne bliver i indkvarteret på et godt hotel i én nat og har resten af dagen til at udforske den fantastiske by. Spadser f.eks. en tur over den overdækkede kapelbro fra 1300-tallet, nyd stemningen ved Vierwaldstättersøen med udsyn til bjergene Pilatus og Rigi eller besøg Löwendenkmal, der er er et kunstværk hugget ind i klippen og tegnet af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen i 1819.
Dag 3: Gotthard Panorama Express til Lugano
I dag skifter I Lucernes storbypuls ud med Luganos sydlandske stemning. I starter med en smuk sejltur over Lucernesøen til Flüelen. Her stiger I ombord på den historiske Gotthard Panorama Express, som tager jer langs den smukke Gotthard-rute. I kan se frem til en bjergtagende tur mellem klippevægge, over broer og igennem bl.a. Gotthardtunnellen, der forbinder det tysktalende Schweiz nord for Alperne med det italiensktalende Schweiz syd for. Fremme i Lugano bliver I indkvarteret i tre nætter.
Dag 4-5: Luganosøens mange herligheder
Selvom Lugano officielt er schweizisk, så kunne den lige så godt være italiensk, for hovedsproget i Lugano er italiensk og overalt kan man købe Italienske delikatesser, vine og andre specialister, der er så lækre, at tænderne løber i vand. Flere gange om ugen afholdes der også udendørsmarkeder, bl.a. tirsdage og fredage i gaderne mellem Via Carducci, Piazza San Rocco og Via Canova, hvor lokale sælger håndværk, fødevarer, delikatesser og andet godt.
Omkring Lugano er der også mange vandreruter, bl.a. Sentiero dell’olivo, Oliventræsstien, på ca. 3,5 km. som snors sig langs søbredden. Endestationen er den gamle fiskerlandsby Gandria, der synes at kline sig op ad klippesiden lige ved vandkanten. Naturligvis må man heller ikke snyde sig selv for en sejltur på Luganosøen. Omkring havnefronten ligger flere rederier, som tilbyder cruises af forskellig varighed. Har man mod på flere eventyr, så kan man besøge Morcote ca. 10 km. syd for Lugano, der er blevet udnævnt som Schweiz’ smukkest landsby. Om aftenen kan det anbefales at spise middag på en af de mange gode restauranter langs søbredden.
Dag 6: Lugano til St. Moritz
I dag skifter scenarierne endnu engang. I sætter nemlig kursen mod de schweiziske alper, som kun kan betegnes som noget af de smukkeste bjerge i vores del af verdenen. Men Palmeekspressen, en unik busforbindelse, kører I i ca. 3,5 time fra Lugano til St. Moritz. Undervejs kommer I bl.a. gennem de smukke landsbyer Silvaplana og Sils samt over Maloja bjergpasset og langs Comosøen. I når frem til St. Moritz, hvor I indkvarteres centralt i byen i to nætter.
Dag 7 - St. Moritz
I kan tilbringe hel dagen i St. Moritz, som ligger i 1.855 meters højde, og derfor kaldes ”Europas tag”. Byen, som er kendt som Schweiz’ solskinsby med hele 322 solskinsdage om året, tiltrækker grundet sin skønhed og unikke beliggenhed masser af filmstjerner, kunstnere og andre berømtheder fra hele verden. Der er desuden flere kabelbaner i St. Moritz, som fører op til smukke vandreruter.
Dag 8 - Glacier Express til Zermatt
Verdens vel nok mest berømte togrejse er på menuen i dag. Fra St. Moritz rejser I med Glacier Express til Zermatt. På den fascinerende togrejse gennem de schweiziske alper krydser I hele 291 broer og kører gennem 91 tunneller og over Oberalp-passet. I kommer også forbi den smukke Rhône-gletsjer, som ligger midt i de skybeklædte tinder. Turen tager ca. 8 timer. Fra din komfortable plads i toget kan I igennem de ekstra store panoramavinduer opleve de absolut smukkeste naturscenarier i Schweiz og med selvsyn opleve, hvorfor folk fra hele verdenen flokkes om denne togrejse. Lette retter og snacks kan købes ombord på toget. Velankommet i Zermatt indkvarteres I i to nætter i den skønne by.
Dag 9: Gornergrat-panoramaen
Gornergrat-panoramaen er et must, når du befinder dig i Alperne, og det er præcis, hvad I har mulighed for at opleve i dag. I Zermatt kan I stige på Gornergrat Bahn, som tager jer op til udsigtspunktet beliggende i en højde af 3.089 meter. Turen tager 33 minutter med en stigning på 1.469 meter og går over broer, gennem tunneller og forbi bjergsøer og fyrtræsskove. Vel fremme mærker I straks, at luften er tyndere, og at temperaturen er dalet. Panoramaudsigten herfra er ganske enkelt enestående. I kan blandt andet nyde Monte Rosa-bjergmassivet med hele 29 bjerge over 4.000 meter, naturligvis inklusive Matterhorn i al sin pragt. I kan også se Schweiz’ højeste punkt, Dufourspitze (4.634 meter), inden I kører retur til Zermatt. Gornergrat Bahn kører cirka hver halve time. Se priser på www.gornergrat.ch
Dag 10 - Zermatt til Zürich
Det er tid til at tage afsked med Alperne, men det schweiziske eventyr slutter ikke her. Med tog kører I via Visp eller Brig til Zürich. Turen varer ca. 3 ½ time. I kan nå at udforske Zürich, som er Schweiz’ største by, og beliggende skønt ved Zürichsøen. I kan f.eks. spadsere en tur ned ad en af verdens dyreste indkøbsgader, Bahnhofstrasse, hvor mærkebutikkerne ligger side om side med gallerier og juvelbutikker. Ved aftenstid er det blevet tid til at tage afsked med Schweiz efter en fantastisk rundrejse i det bjergtagende land. I stiger ombord på nattoget mod Hamburg, hvor I indkvarteres i sovekupé med 1 eller 2 senge.
Dag 11: Hjemkomst
Efter en let morgenmad på toget ankommer I til Hamborg. Herfra tager I toget tilbage til Kolding, Odense, København, m.fl. Der er på hjemkomstdagen gratis tilslutningsbillet til alle danske togstationer, dog uden pladsreservation.
Indkvartering
I Mannheim bor I på et 3-stjernet i nærheden af togstationen. I Lucerne bor I på det centralt beliggende Hotel De La Paix eller tilsvarende. I Lugano bor I på et godt turistklassehotel I Paradiso-bydel i stil med Acquarello Swiss Quality Hotel eller tilsvarende. I St. Moritz bliver I indkvarteret på det 3-stjernede hotel Hauser Hotel eller tilsvarende. I Zermatt bor I på et godt turistklassehotel i stil med Hotel Alphubel Zermatt eller tilsvarende. Alle værelser er med bad og toilet.
På nattoget indkvarteres I i en sovekupé med 1-2 senge. Der er dyne og pude med sengelinned, læselampe, strømstik og håndvask i kupéen. Toilet på gangen.
Transport
Forventede togtider (forbehold for ændringer)
Dag 1:
København - Hamburg 06:08-11:03
Hamburg - Mannheim 13:29-17:57
Dag 2:
Mannheim - Olten 08:37-11:25
Olten - Lucerne 12:06-12:55
Dag 3:
Lucerne - Lugano 11:12-16:41 (båd + tog)
Dag 6:
Lugano - St. Moritz 14:40-18:00 (bus)
Dag 8:
St. Morits - Zermatt 09:38-18:07
Dag 10:
Zermatt - Zürich 09:37-12:58 (via Visp eller Brik)
Zürich - Hamborg 20:59-07:59+1
Dag 11:
Hamburg - København 08:53-13:38
Man kan rejse fra ens foretrukne togstation, men det er gæstens eget ansvar, at være rettidig fremme i København, Ringsted, Odense, Kolding eller Padborg til påstigning af toget til Hamborg. Der er ikke pladsreservationer på tilslutningstog. Tilslutningstog er kun gældende på afrejse- og hjemkomstdag
Påstigning tog
København
Ringsted
Odense
Kolding
Padborg
Vejr og klima
![]()
Bestil
Antal rejsende Vælg antal af rejsende | Afrejsedato Vælg afrejsedato |
1 person. Enkeltværelse | Fra 28.498,- DKK |
2 personer. Dobbeltværelse | Fra 18.998,- DKK |
Praktiske informationer
Inkluderet i prisen
- Tog Danmark - Mannheim via Hamburg
- Tog Mannheim - Lucerne via Zürich
- Gotthard Express fra Lucerne til Lugano
- Bus Lugano - St. Moritz
- Glacier Express fra St. Moritz til Zermatt
- Tog Zermatt til Zürich via Visp eller Brig
- Nattog Zürich - Hamburg
- Tog Hamburg - Danmark
- Pladsreservationer på alle tog 2. klasse (dog ikke tilslutningstog i Danmark)
- 1 overnatning i Mannheim
- 1 overnatning i Lucerne
- 3 overnatninger i Lugano
- 2 overnatninger i St. Moritz
- 2 overnatninger i Zermatt
- 1 overnatning i privat liggekupé på nattog
- 9 x morgenmad på hoteller
- 1 x let morgenmad på nattog
Mulige tilkøb:
Afbestilling- og rejseforsikring
Prinsen inkluderer ikke:
Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK










