Jagt nordlyset på Svalbard

Arktisk nordlyseventyr på sagnomspunden øgruppe

Tag med på en uforglemmelig arktisk rejse til den norske øgruppe Svalbard, hvor vilde nordlyseventyr venter i mørket. Middag på hotellet og to spændende udflugter er inkluderet i rejsen.

In stock
Travel Code
KA-052
Rejsens højdepunkter
blue encircled check Oplev nordlyset danse over nattehimlen
blue encircled check Autentisk nordlysaften på Camp Barentz inkl. middag
blue encircled check Mulighed for hundeslædetur gennem det arktiske landskab
calendar iconIngen dato sat
transport_icon/images/i/c/ico_plane.png Fly fra København
clock icon4 nætter
clock iconDansk rejseleder

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Svalbards hovedby, Longyearbyen, danner rammen om dette arktiske eventyr. Her, midt mellem Nordpolen og det norske fastland, vil du her opleve polarnætternes magiske stilhed, når mørket oplyses af månen, stjernerne - og ikke mindst det eventyrlige nordlys. Det er i sandhed et uforglemmeligt syn at se de sneklædte tinder og glitrende snelandskaber blive oplyst i grønne nuancer, når nordlyset danser hen over himlen.  

Under dit ophold på Svalbard kan du se frem til at høre spændende og barske historier om livet i Arktis, når vi udforsker Longyearbyen i selskab med en lokal Svalbardbeboer. Du kan også glæde dig til en stemningsfyldt nordlysaften ude midt i vildmarken.   

Du får også mulighed for at udforske Longyearbyen på egen hånd. Du kan fx besøge Svalbard Bryggeri, udforske minehistorien i en kulmine eller hvis du har hestekræfter i blodet kan du opleve de arktiske landskaber på en smuk tur med eldrevet snescooter. Vil du prøve en mere traditionel rejseform, kan du komme på en fantastisk hundeslædetur, hvor du kommer helt ud i vildmarken. Svalbard har kun ca. 2.400 indbyggere, men du finder flere tøjbutikker samt restauranter og små hyggelige spisesteder rundt omkring i byen. Derudover huser øgruppen omkring 3.000 isbjørne.

Kort

down v arrow

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Afrejsedag
Du flyver fra København via Oslo til Longyearbyen. Efter ankomst til Svalbard bliver du kørt fra lufthavnen til dit hotel, hvorefter du har nu resten af dagen til fri disposition. Vi nyder en lækker 3-retters vellkomstmiddag på hotellet.

 
Dag 2 - Sightseeingtur og mulighed for snescooter tur
Om formiddagen skal vi på sightseeingturen "Longyearbyen i en nøddeskal" med skandinavisk/engelsktalende guide. Det er den perfekte måde at lære byen bedre at kende på, og med guidens fortællinger om byens historie og største seværdigheder vil du få et spændende indblik i byen. Turen foregår i bus og går bl.a. forbi både lokale miner, research-centeret, kirken samt den globale frøbank. Der vil være stop undervejs med muligheder for at tage billeder. Undervejs besøger vi også de to museer, Svalbard Museum og Polarmuseet, hvor du kan blive klogere på Svalbards geologi, flora og hverdagslivet på øgruppen.

Eftermiddagen er til fri disposition, og vi anbefaler en populær tur på snescooter. Turen går gennem et varieret landskab, der viser den vilde og rå Svalbard-natur helt tæt på. Samtidig kommer du helt ud i de åbne vidder, hvor stilheden er nærmest magisk.  Ved turens vendepunkt holder vi en god pause med noget varmt at drikke, før kursen igen sættes hjemover. Turen har en varighed af ca. 3 timer og er i selskab med bevæbnede lokalguider. Snescooterturen skal bestilles ved tilmelding og koster kr. 1898,- (chauffør) og kr. 1198,- (passager). Gyldigt kørekort til bil er påkrævet (kun chauffør).


Dag 3 - Mulighed for hundeslædetur
På hundeslædeturen tager vi på jagt efter nordlyset samtidig med vi nyder en fantastisk tur med hundeslæde. Kombinationen af den arktiske ro og de ivrige husky-hunde energiske lyde danner rammen for en fantastisk og autentisk oplevelse, som er helt unik for Svalbard. Du oplever de snedækkede landskaber, som afspejler lyset fra månen, stjernerne og - forhåbentlig - nordlyset. Udover omgivelserne er det en fornøjelse i sig selv at være i selskab med polarhundene, som er både ivrige, kælen og legesyge. Guiden kører først og vi kører derefter to og to på hver hundeslæde. Man skiftes til at køre slæden og sidde på den, og der kræves derfor blot en almindelig fysik for at deltage. Der kan lånes ekstra tøj til udflugten. Udflugten koster kr. 1698,- og skal bestilles ved tilmelding (varighed af ca. 4 timer)


Da
g 4 - Nordlysaften i Camp Barentz og mulighed for besøg i kulmine
I løbet af dagen får du mulighed for at gå på opdagelse i Longyearbyens rige minehistorie på en spændende udflugt til Gruve 3. Vi bliver afhentet på hotellet på samme måde som minearbejderne blev hentet i fortiden. I minebussen fortælles gode historier, inden vi når til Gruve 3, hvor det snavsede mineeventyr rigtig begynder. Vi bevæger os ind i minebygningens fugtige og kolde luft, hvor arbejdsredskaber og møbler står uberørte hen. Efter at være blevet iklædt arbejdstøj og sikkerhedsudstyr, går vi ind i bjergets dyb, hvor vi både oplever komplet stilhed og totalt mørke, som dog brydes af vores pandelamper. Efter endt udforskning går vi mod lyset for enden af tunnelen og kommer tilbage til nutiden. Udflugten koster kr. 768,- og skal bestilles ved tilmelding (varighed af ca. 3 timer).

Glæd dig til en aften i nordlysets tegn med Nordlysaften på Camp Barentz inkl. middag. I polarnatsperiodens mørke er der mulighed for at se nordlys over Svalbard hele døgnet. Samspillet mellem partikler, der strømmer ud af solen, solvind og jordens atmosfære skaber det fantastiske fænomen, Aurora Borealis. Nordlyscampen, Camp Barentz, ligger ca. 10 km øst for Longyearbyen ved foden af Gruve 7-fjeldet. Lejren har en fantastisk beliggenhed, hvor du har mulighed for at opleve nordlyset væk fra al lysforurening. Det vigtigste for at se nordlyset er nemlig, at omgivelserne ikke er forstyrret af kunstigt lys. Bussen stopper lidt udenfor lejren, og vi bliver budt velkommen af vores værter, der følger os det sidste stykke vej. Værterne vil være bevæbnet med rifler for at beskytte mod isbjørne. Inde i campen er der tændt op i ildstedet, og der serveres varm mad, mens værterne holder forelæsninger og viser billeder. Forelæsningerne vil naturligvis dreje sig om nordlyset. Udflugten er med skandinavisk/engelsktalende guider.


Dag 5. Hjemrejse

Det er tid til at tage afsked med Arktis og Svalbard. Du bliver kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver tilbage til Danmark.


Alle udflugter vil blive gennemført med hensyntagen til vejrforholdene og ledig kapacitet, derfor kan rækkefølgen godt blive ændret. Vi tager forbehold for ændringer i rejseplanen og udflugtsprogrammet.
Det endelige program sendes inden afrejse.

Indkvartering

down v arrow

I Longyearbyen vil du blive indkvarteret på det 4-stjernede Radisson Blu Polar Hotel , der ligger centralt og med udsigt ud over byen, fjorden og de store bjerge. 

Vejrkort

down v arrow

Svalbard klima

Transport

down v arrow

Flytider for fremtidige datoer følger senere på hjemmesiden.

 

 

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Jagt nordlyset på Svalbard
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejsers nyhedsbrev
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer:

  • Fly fra Danmark til Svalbard t/r
  • Transfer lufthavn - hotel t/r
  • 4 nætter i dobbeltværelse på et centralt beliggende hotel i Longyearbyen inkl. morgenmad
  • 1 x 3-retters middag inkl. kaffe på ankomstdagen
  • Dansk rejseleder
    • Udflugtsprogram (OBS: alle udflugter er med skandinavisk-/engelsktalende guide): 
      • Longyearbyen i en nøddeskal (sightseeingtur) inkl. Polar og Svalbard museum
      • Nordlysaften på Camp Barentz inkl. middag

Mulige tilkøb:

  • Udflugt til kulminen Gruve 3
    OBS: Aldersgrænse for deltagelse på 12 år
  • Nordlyssafari med hundeslæde
    OBS: Aldersgrænse for deltagelse på 12 år
  • Snescootertur
    OBS: Det kræver et gyldigt kørekort til enten bil eller motorcykel for at være chauffør. Aldersgrænsen for at være passager er 8 år.
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring

    Ønsker du at tilkøbe udflugterne, anbefaler vi, at du gør det samtidig med din bestilling af rejsen.

Prisen inkluderer ikke:

  • Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK

 

Bro-rabat til rejsende vest for Storebælt

Bor du vest for Storebælt og rejser fra København? Så tilbyder vi en "bro-rabat" på 250 kr. pr. person!

Du vælger rabatten i bookingprocessen ved at markere boksen "bro-rabat", hvorefter beløbet automatisk fratrækkes rejsens samlede pris.

OBS: Gælder kun for rejsemål, hvor vi ikke tilbyder afgang ud af Jylland.

 
   

Bemærkninger

Vi tager forbehold for ændringer i rejseprogrammet, da flere af aktiviteterne er vejrmæssigt afhængige, og vi gør opmærksom på, at vi ikke kan give nordlysgaranti.

Deltagerantal er minimum 10 personer, der alle skal være tilmeldt senest 60 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen - vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Bestiller du online, trækkes depositum med det samme.

Gå til toppen af siden