Nordkaplinjen - Sydgående

Specialrejse fra Tromsø til Oslo | 2025 og 2026

Se Norges smukke kyst - fra det nordligste punkt til det sydligste punkt. Tag med, når Hurtigruten sejler fra Tromsø, "Porten til Arktis", og til Norges hovedstad. Det er et minde for livet.

In stock
Travel Code
HR-021
Rejsens højdepunkter
blue encircled checkSejl med fra Tromsø til Oslo, i jagten på det magiske nordlys
blue encircled checkMærk forskellen mellem Nord- og Sydnorge over 9 dage
blue encircled checkNyd livet ombord på luksuriøse og nyrenoverede MS Trollfjord
calendar iconIndividuel afrejsedag
transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png Egen transport
clock icon8 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Forbered dig på en uforglemmelig specialrejse med Hurtigruten på Nordkaplinjen, hvor du får mulighed for at opleve Norges mest betagende landskaber og kulturelle højdepunkter. På denne ni dage lange rejse fra Tromsø i nord til Oslo i syd vil du opleve den fantastiske kontrast mellem Nord- og Sydnorge, fra de majestætiske fjelde og fjorde til de charmerende byer og landsbyer langs kysten. Ombord på det luksuriøse og nyrenoverede MS Trollfjord kan du slappe af og nyde livet, mens vi navigerer gennem Norges smukkeste farvande. Undervejs er du måske endda heldig at opleve det magiske nordlys, der danser på nattehimlen. Denne sørejse vil efterlade dig med minder for livet og en dybere forståelse af Norges storslåede natur og kultur.

Kort

down v arrow

Rejseplan

down v arrow
Dag Sted Overnatning
1 Tromsø På skib
2 Honningsvåg På skib
3 Alta På skib
4 Narvik På skib
5 Brønnøysund På skib
6 Åndalsnes På skib
7 Bergen På skib
8 Kristiansand På skib
9 Oslo -

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Porten til Arktis - Tromsø
Velkommen til Tromsø og rejsens begyndelse.

Før man finder sig til rette i kahytten på M/S Trollfjord, er der masser af tid til at udforske Tromsø. Den urbane by 372 km nord for polarcirklen summer af liv med alt fra trendy restauranter og caféer til butikker, der sælger kunsthåndværk, råvarer og endda haute couture. Man kan besøge Polarmuseet, der fortæller om byens arv efter generationers arktisk jagt og handel. Besøg Polaria, der er et akvarium med arktiske havdyrearter som sæler. På den modsatte side af vandet over for Polaria ligger Ishavskatedralen, der skiller sig ud i bybilledet på grund af dens slående arkitektur og imponerende, farvede glasgavl.

Om aftenen begynder rejsen, og vi forlader Tromsø for at sejle forbi det nordligste punkt på det europæiske fastland.

Dag 2 - Det nordligste punkt - Honningsvåg

Med ankomst tidligt om morgenen har vi en hel dag i Honningsvåg, fra kl. 08:00 - 20:00, hvilket giver jer en god mængde tid til at udforske denne unikke destination. Så langt mod nord er vintrene lange, og snefaldet er stort, så vær forberedt på fantastiske vinterlandskaber og aktiviteter.

Mærk sneen knase under sneskoene på en vandretur over de vidtstrakte sletter sammen med skibets Coastal Experience Team. På tilkøbsudflugter kan I også prøve isfiskeri - en elsket tradition langt mod nord. Få en smagsprøve på den lokale delikatesse, kongekrabbe, som fanges i havet omkring Honningsvåg og serveres året rundt. Et absolut højdepunkt på enhver tur til Honningsvåg er en tilkøbsudflugt til Nordkap, hvor I får den imponerende udsigt over Barentshavet. Nordkap er et af de nordligste punkter på det europæiske fastland, og da vi kommer om vinteren, kan vi vælge at tage udflugten derop på snescooter.

Efter at have nået rejsens nordligste punkt vender vi om og sejler sydpå om aftenen.

Dag 3 - Nordlysets by - Alta
Alta ligger på 70 grader nord - 497 kilometer nord for Den arktiske Polarcirkel. Området er specielt kendt for, at der er gode muligheder for at se nordlyset, så hav kameraet klar. På en tilkøbsudflugt kan man finde ud af mere om dagligdagen i Alta, se forhistorisk stenkunst og besøge Nordlyskatedralen, der har en udstilling om, hvordan Alta blev knudepunktet for banebrydende forskning om Aurora Borealis i det 19. og det 20. århundrede. I har 7 timer til at udforske, fra kl. 08:00 - 15:00.

Øget snefald om vinteren giver mulighed for autentiske, arktiske udflugter såsom hundeslædekørsel. Man kan prøve det på hjul, når jorden ikke er dækket af sne. Altas sne og klima giver perfekte forhold til at bygge og vedligeholde Igloo Hotel. Verdens nordligste ishotel ligger på bredden af Altaelven.

Alternativt kan man tage med skibets Coastal Experience Team på en vandretur til Komsa-fjeldet. Udsigten er fascinerende.

Dag 4 - Den arktiske skønhed venter - Narvik
Narvik var oprindeligt udviklet som en havn, der var isfri hele året, til de nærliggende miner med jernmalm. Nu er den kendt for sin betydning under Anden Verdenskrig og som indgang til aktiviteter som skiløb, hundeslædekørsel og vandreture. I har 5 timer, fra kl. 13:00 - 18:00, til at udforske denne fascinerende by og dens omgivelser.

På tilkøbsudflugter kan man dykke ned i Narviks fascinerende historie på Narvik Krigsmuseum, hvor byens historie under Anden Verdenskrig bliver vakt til live med engagerende udstillinger og fortællinger. Hvis man har lyst til en tur gennem områdets hjerte, kan man rejse med Arctic Train ad den ikoniske Ofoten-jernbane med panoramaudsigt til majestætiske fjelde undervejs. Vil man se udsigten over Narvik oppefra, kan man tage svævebanen til toppen af Narvikfjeldet.

Dag 5 - Sejlads på den indre rute langs kysten - Brønnøysund
Efter Narvik sætter vi kurs sydpå langs Norges fortryllende kyst. Man kan se vindomsuste øer, beskyttede bugter og nogle af verdens smukkeste fjorde. De er også hjemsted for et rigt dyreliv - f.eks. de majestætiske havørne.

Da Hurtigruten begyndte at sejle nordpå i Trøndelag-området i 1893, var der endnu mange ukendte pletter på kysten. Men gennem årene er de blevet eksperter i området. Nu er Hurtigruten blandt de få med maritimt kendskab og maritime færdigheder til at føre alle sikkert gennem de mange skær, holme og skjulte fjorde, der kendetegner kyststrækningen.

Dag 6 - Alpin by ved fjorden - Åndalsnes

Efter vi har lagt til i bymidten om morgenen, har I fra kl. 09:00 - 17:00 til at udforske Åndalsnes, en malerisk kystby ved Isfjord, der ligger for enden af Romsdalsfjorden. De imponerende fjeldtoppe, der rejser sig over byen, er de sande højdepunkter og grunden til, at Åndalsnes er en populær destination for vandrere, klatrere, skiløbere og eventyrlystne. Trollveggen, en 1000 meter høj lodret klippevæg langs Romsdalen, tiltrækker også dem, der søger adrenalinsus.

Tag en tur gennem byen og nyd en afslappende tur i Romsdalgondolen. I foråret og efteråret kan I tage toget ad Gullruten, som Lonely Planet har kaldt "den smukkeste togtur i Europa". Uanset hvilken aktivitet I vælger, vil I få den bedste udsigt over Isfjord, Romsdalsfjord og de omgivende fjeldtoppe. I har 8 timer til at opleve alt, hvad Åndalsnes har at byde på.

Dag 7 - Smukke Bergen
Den tidligere hovedstad Bergen er omgivet af syv fjeldtoppe og havet og er et af Norges mest maleriske og historiske steder - og Norges næststørste by. Her I 6 timer, fra kl. 10:00 - 16:00.

Gå en tur gennem havnekvarteret Bryggen, der er på UNESCOs verdensarvsliste, og se de farverige træhuse fra det 14. århundrede. Bergens berømte fiskemarked er også et besøg værd. Det bliver med garanti en fest for sanserne med synet, lyden og lugten af rigelige mængder friske fisk, der kan tilberedes og spises på stedet. En af de mest kendte attraktioner i Bergen er Fløibanen-kabelbanen til toppen af Fløy-fjellet. Fra fjeldtoppen er der pragtfuld udsigt over byen, den nærliggende fjord og de andre omkransende fjeldtoppe.

Dag 8 - Fyrtårnenes by - Kristiansand
Vi tilbringer rejsens sene eftermiddag i Kristiansand, Norges femtestørste by, der ligger på landets sydspids. Fra kl. 13:00 - 17:00 har I mulighed for at udforske denne livlige by, som arbejder på at skabe Europas mest bæredygtige havn. I kan lære mere om denne imponerende mission på en tilkøbsudflugt, der inkluderer et besøg på Odderøya. Alternativt kan I dykke ned i Kristiansands militære fortid i det 20. århundrede på en tilkøbsudflugt til Batterie Vara. Batterie Vara var oprindeligt et tysk fort under Anden Verdenskrig og huser verdens næststørste kanon, der nogensinde er blevet monteret på land. I har 4 timer til at opleve byen og dens historie.

På skibet slutter vi rejsen på bedste vis med en afskedsmiddag. Benyt muligheden til at udveksle billeder og oplevelser med de andre rejsende en sidste gang.

Dag 9 - Norges blomstrende hovedstad - Oslo
Vi har sejlet på Nordkaplinjen og er blevet fortrolige med Norges byer og landsbyer på kysten hele vejen til toppen af det europæiske kontinent. I løbet af rejsen har vi oplevet Norges varierede klima, set majestætiske fjelde og fjorde og måske stirret med ærefrygt op på nordlyset en eller flere gange.

Livet ombord på MS Trollfjord

down v arrow

Det spektakulære MS Trollfjord skib er opkaldt efter den legendariske Trollfjord i Vesterålen og har vundet priser for dets design og fællesarealer. 

Kampagne: Vi gir flyrejsen

down v arrow

Oplev Norges smukke og varierede kyst på et all-inclusive cruise til og fra Oslo på Hurtigrutens signaturrejse, Nordkaplinjen. Bestiller du en rejse med Nordkaplinjen inden d. 30.05.2025 giver vi flyrejsen til og fra Københavns lufthavn. Tilbuddet gælder udvalgte afgange med Nordkaplinjen med afrejse fra september 2025 til maj 2026.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Afrejsedato:

  • 2025: 02/10, 16/10, 30/10, 13/11, 27/11, 11/12 og 25/12
  • 2026: 08/01, 22/01, 05/02, 19/02, 5/03, 19/03, 02/04, 16/04, 30/04, 01/10, 15/10, 29/10, 12/11

Prisen inkluderer:

  • Indkvartering i komfortabel kahyt
  • Valg af foretrukken kahyttype og -placering
  • Helpension med måltider hele dagen i Flora og Árran
  • Ubegrænset udvalg af udvalgte drikkevarer på Flora, Árran og i 1893 baren, serveret under restaurantens og barens åbningstider
  • Ubegrænset te og kaffe
  • Eftermiddagssnack i 1893 Bar
  • Kulinariske præsentationer og smagsprøver
  • Flersproget Coastal Experience Team 
  • Gratis Wi-Fi
  • Daglige foredrag med forskellige temaer, vejledning i fotografering, kunst og kunsthåndværk
  • Adgang til motionsområde og sauna
  • Biblioteksadgang og film on demand
  • Udvalg af udstyr til friluftsaktiviteter

Prisen inkluderer ikke:

  • Flyrejse til/fra Danmark
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Tilvalgsudflugter

Bemærkninger:
Vi tager forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute grundet vind- og vejrforhold. På en ekspeditionsrejse er det ikke altid plan A, men nogle gange den ligeså gode plan B, der iværksættes. 

Krav for deltagelse i rejsen:
Specifikke foranstaltninger kan variere fra rejse til rejse på grund af lokale forordninger, opdateringer af den seneste videnskabelige og lægefaglige rådgivning og forholdene på afrejsetidspunktet. Vejledninger fra lokale sundhedsmyndigheder og lovændringer kan også påvirke Hurtigruten Expeditions procedurer, og hvordan de specifikke sager håndteres.

Hurtigruten Expeditions forbeholder sig ret til at nægte ombordstigning for rejsende, der ikke opfylder de gældende regler for hvert land under sejladsen på tidspunktet for ombordstigning.

Læs mere om Hurtigruten Expeditions praktiske oplysninger vdr. praktisk information

Hurtigruten Expeditions fleksible prissystem:
De bedste priser og kahytter får du ved at bestille din rejse så tidligt som muligt. Priser er fleksible, hvilket betyder, at de kan variere afhængig af afrejsedato, kahytstype og tilgængelighed ombord på skibene. Prisen ændrer sig ikke, efter du har fået en bekræftelse fra os. Priser oplyses også gerne på anmodning ved at kontakte os pr. mail eller telefon.

Særlige betalingsvilkår:
Vi gør opmærksom på, at der på denne rejse er særlige betalingsvilkår, der afviger fra vores standard betalingsvilkår beskrevet i vores generelle betingelser. Depositummet er ifølge vores standardsats, mens restbetalingen forfalder 90 dage før afrejse. Er der mindre end 90 dage mellem bestillingsdatoen og afrejsedatoen forfalder hele beløbet til betaling straks.

For yderligere betalingsvilkår, som ikke er specificeret her, refereres der til vores generelle betingelser, der stadig vil være gældende.

Vi tager forbehold for ændringer til de viste priser og tilgængelighed

Nordlys
Chancerne for at se nordlys på denne tur er gode. Men naturen er uforudsigelig, så desværre kan vi ikke tilbyde nordlysgaranti.

Gå til toppen af siden