Dag 1 - Danmark - Bruxelles
Afrejse fra København, Odense, Kolding m.fl. til Hamborg. Gratis tilslutning fra andre danske stationer er muligt. I Hamborg har I tid til at strække ben, inden det går med højhastighedstog gennem Tyskland med et skift i Köln til Bruxelles, hvor I ankommer først på aftenen. Der er restaurantvogn i toget og store vinduer, hvorfra man kan følge med i de skiftende landskaber. Fremme i Bruxelles indkvarteres I på et 3-stjernet hotel nær Bruxelles Midi togstation.
Dag 2 - Gennem Kanaltunnelen til York
Fra morgenstunden stiger I på det ikoniske højhastighedstog Eurostar, som forbinder Storbritannien med Europa via tunnellen under den engelske kanal. Toget kører op i mod 300 km/timen, så på kun 2 timer er I fremme ved London St. Pancras togstationen. Turen fortsætter med tog fra Kings Cross station, som ligger lige overfor St. Pancras, til York, hvor I ankommer over middag. I bliver indkvarteret på et centralt beliggende 3-stjernet hotel i to nætter og kan nu udforske den spændende by.
Dag 3 - I vikingernes fodspor i York
Nyd dagen i York. Et besøg på det prisbelønnede museum Jorvik, som på en indlevende måde fortæller om vikingerne, kan anbefales. York Minister - Nordeuropas største kirkebygning og det smalle stræde The Shamble - er et par andre attraktioner i York, som er værd at besøge. Den søde tand kan blive tilfredsstillet på Chocolate Story, hvor I se, dufte og smage den berømte York-chokolade.
Dag 4 - York - Edinburgh
Efter morgenmaden sætter I kursen mod nord. Med tog kører I igennem det nordlige England og krydser grænsen til Skotland. Efter ca. 2 ½ time er I fremme i Skotlands fascinerende hovedstad, Edinburgh. Her bliver I indkvarteret i to nætter på et centralt beliggende 3-stjernet hotel. Edinburgh er rig på attraktioner, hyggelige gader og flotte bygningsværker, så der er rigeligt at foretage sig.
Finder opholdet i Edinburgh sted ifm. showet Edinburgh Military Tattoo kan der forekomme tillæg på prisen. Billetter til showet kan købes på www.edintattoo.co.uk
Dag 5 - Edinburgh
Edinburgh ligger for jeres fødder. Se St. Giles katedralen, spadser en tur på The Royal Mile, der huser Parlamentet og naturligvis Edinburgh Castle, som er et absolut must at besøge, når man befinder sig i den skotske hovedstad. På Princes Street ligger butikkerne på stribe og på Scotch Whisky Experience med 4000 flasker whisky, kan I lære om de gyldne dråber, som Skotland er så berømt for.
Dag 6 - Sidste dag i Edinburgh og nattog til London
I har hele dagen til rådighed i Edinburgh. Sidst på aftenen stiger I ombord på Caledonian Sleeper nattoget med kurs mod London. I indkvarteres i en sovekupé med 2 senge (køje), sengelinned, vask, strømstik og læselampe. Toilet forefindes på gangen. På toget kan der købes snacks og drikkevarer, og inden ankomst til London kan der købes morgenmad.
Dag 7 - Ankomst til London
Om morgenen triller i ind på London Euston station. I indkvarteres herefter på et 3-stjernet hotel i Kensington/Paddington-bydelen i to nætter. I kan nu begynde at udforske den levende storby.
Dag 8 - Metropolen London
London behøver næppe nogen introduktion. Byen er et sand overflødighedshorn af verdenskendte seværdigheder som Tower of London, Buckingham Palace og Westminster Abbey. Melder tørsten sig, så er den nærmeste pub og en velskænket pint aldrig langt væk, ligesom man heller ikke må snyde sig selv for afternoon tea med scoones, som er en engelsk klassiker.
Dag 9 - Hjemrejse med fly eller tog
I kan i dag vælge at afslutte rejsen med at flyve retur til Danmark (ikke inkluderet, men kan tilkøbes ved Ruby Rejser).
I kan også stige på Eurostar-toget og endnu engang kører under den engelske kanal til Bruxelles, hvor I skifter til tog mod Köln. Fremme i Köln bliver I indkvarteret i én nat på et 3-stjernet hotel nær togstationen. I kan herefter spadsere en aftentur i Kölns gamle bydel, hvor den imponerende Kölner Dom dominerer bybilledet.
Dag 10 - Ankomst til Danmark
Fra Köln går det med højhastighedstog til Hamburg, hvor I skifter til toget mod Danmark. Om eftermiddagen eller om aftenen er I atter tilbage på jeres foretrukne togstation og kan se tilbage på en begivenhedsrig rejse til Storbritannien.