Velkommen til det sydlige Italien, som har været et eftertragtet område lige siden romertiden, da det omfatter storbyen Napoli, smukke landskaber, romerske ruiner, små øer og spektakulære kyststrækninger. Denne vandreferie bringer dig ind i Cilento-regionens hjerte, som gemmer på en enorm arv af fantastiske, skjulte naturskatte, charmerende middelalderbyer og selvfølgelig gamle stier. Cilento er stort set uforstyrret af det 21. århundrede, og du vil derfor stadig kunne mærke Italiens, traditionelle atmosfære. Udover dette kommer du desuden til at udforske gamle muldyrstier, små kirker og fantastiske grotter, som ligner noget, der er taget ud af Tolkiens fantasiunivers. Undervejs vil der være en række bademuligheder, så det er derfor en god ide altid at have badetøjet ved hånden.
Syditaliens charme til fods
Italien | Vandreferie på egen hånd | Sværhedsgrad 2-3
Oplev det autentiske Syditalien, som kan prale af smukke landsbyer fra middelalderen, spektakulære naturlandskaber og den ægte, italienske atmosfære, hvor livsnyderi og tradition går hånd i hånd.



Det kan du glæde dig til

Kort

*Vi gør opmærksom på, at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.
Dagsprogram

Dag 1 - Ankomst til Paestum og transfer til Monteforte:
Du ankommer til Capaccio togstation i Paestum, hvor du kan besøge nogle fantastiske græske templer, inden du bliver kørt til den maleriske landsby Monteforte.
Dag 2 - Fra Capizzo til Magliano Vetere:
Vandring: 7-11 km, ca. 4-5,5 timer, +500/-650 højdemeter
Den første vandredag byder på vild natur og skjulte kulturskatte! Fra den lille landsby Capizzo går du først op ad de famøse middelalderlige trapper til San Mauro-kapellet, hvorfra du har en imponerende udsigt over Salernobugten og Amalfikysten. Efter et besøg i kapellet kan du vælge at gå en kort tur længere op ad højderyggen for at få en endnu smukkere udsigt, der spænder fra Capri og Amalfikysten til Cilento. Herefter følger du en naturskøn sti, først gennem skoven og derefter over højderyggen, til du når Santa Lucia-kapellet, en smuk kirke fra middelalderen. Herfra følger du den gamle pilgrimsvej ned til centrum af Magliano Vetere, hvor du kan nyde en drink på den lokale bar, inden du vender tilbage til din indkvartering.
Dag 3 - Fra Magliano Nuovo til Calore Canyon:
Vandring: 6 km, ca. 4 t, +250/-400 højdemeter
I dag går du op til Magliano Nuovo, en gammel befæstet by, der tårner sig højt op over Calore-flodens smukke, grønne kløft, hvorfra du kan glæde dig til at beundre en blændende udsigt over Cilento Nationalpark. Dernæst følger du en gammel sti ned til floden, hvor du går gennem maquis, derefter gennem skoven og ind i et af de mest uspolerede områder i nationalparken. Hvis du er heldig, kan du se oddere og ørreder i vandet, hvor du også kan tage en dukkert. Hernæst ankommer du til en smuk bro (her er det muligt at gå ned i kløften, helt ned til flodlejet). Fra broen fører en let sti til en lille kunstig sø, og her er der gode picnic- og svømmemuligheder. Efter en kort pause går du langs en gammel akvædukt ind i en anden kløft, som ligger under den lille middelalderby Felitto. Nu følger du en sti, som fører op til byens torv, hvor du vil blive hentet, eller du kan vælge at gå det sidste stykke til din indkvartering.
Dag 4 - Rundvandring Felitto og Calore Canyon:
Vandring: 12 km, 4-5 t, +/-350 højdemeter
I dag går du ned i Calore-flodens fantastiske kløft igen, direkte fra bytorvet i Felitto. Den smukke sti langs den gamle akvædukt fører dig først til et hyggeligt picnicområde ved en lille kunstig sø, og derefter går du ind i den vildeste del af kløften, som uden tvivl vil få dig til at måbe. Stien har mange fremragende udsigtspunkter, så du har god tid til at beundre den smukke kløft. Undervejs støder du på grotter og ruiner fra vandmøller. Under de høje, farverige klipper ankommer du til den berømte middelalderbro, som er en af de bedst bevarede i området. Herfra har du flere muligheder for at gå tilbage til landsbyen Felitto gennem skoven og det smukke landskab. Har du kræfter til det, kan du gå hele vejen tilbage til din indkvartering langs akvædukten, hvor du passerer endnu en smuk middelalderbro.
Dag 5 - Grava di Vesalo - fra Laurino til Piaggine:
Vandring: 15 km, ca. 5-6 t, +800/-550 højdemeter
I dag begynder dagen med en kort køretur fra Felitto til Laurino. Du kan allerede se byen fra afstand, for den tårner sig højt op over floden. Din vandring starter lige under byen, hvor du følger en kløft under Laurino. Efter ca. 30 minutters vandring når du frem til en lille middelalderbro, som fører dig til den lille autentiske kirke Sant'Elena. Herfra fører en god muldyrsvej ind i de "rigtige" bjerge, hvorfra den spektakulære grønne Soprana-dal følges. Gennem tætte skove kommer du til en smuk bjergegn med nogle ekstensive græsningsarealer og ruiner af huse. Lidt længere fremme kan du opdage et af de mest interessante karstfænomener i området: en stor flod, der forsvinder på magisk vis ned i jorden. På tilbagevejen støder du på adskillige udsigtspunkter. Hvis du ønsker det, kan du tage på et valgfrit besøg til Sankt Michaels Grotten, som er bevogtet af en ærkeengel. Herfra følger du en let rute ned til den smukke lille landsby Valle dell'Angelo, hvor du kan få en drink på den charmerende landsbyplads. Du overnatter enten her i en "locanda" lige over landsbytorvet eller i Piaggine. Om aftenen spiser du på en berømt "Slow Food"-restaurant.
Dag 6 - Fra Sammaro-kløften til ”spøgelsesbyen” Roscigno Vecchia:
Vandring: 14 km, ca. 5 t, +/-500 højdemeter
Du begynder din vandring fra Valle dell'Angelo i retning af Piaggine, hvor du vandrer ned i en smuk, grøn dal, prydet med olivenlunde og frugtplantager. En ældgammel sti fører dig til den smukke lille by Sacco, hvis katedral helt sikkert er et besøg værd. Herefter går du ad en middelalderlig muldyrssti ned til Sammaro-flodens kilde, som kommer op til overfladen efter at have løbet flere kilometer under jorden. Her er det ideelt at spise frokost. Stien fortsætter derefter på den anden side af floden og fører dig til "spøgelsesbyen" Roscigno Vecchia, som også kaldes "det 19. århundredes Pompeji". Den lille landsby blev forladt i det 20. århundrede på grund af risikoen for jordskred, men byens oprindelige bygninger står stadig i dag som et eksempel på det italienske samfund i det 19. århundrede. Fra Roscigno Vecchia vandrer du nu op til det ”nye” Roscigno, hvor du tilbringer natten.
Dag 7 - På opdagelse i Monte Pruno:
Vandring: 14 km, ca. 5 t, +500/-550 højdemeter
Fra Roscigno klatrer du op til Monte Pruno, et arkæologisk område, hvor du kan beundre imponerende stenmure fra det 4. århundrede f.Kr. samt en række grave. Du kan også finde et udsigtspunkt, hvor du har en spektakulær udsigt over hele dette historiske område. Herfra går du ned til den maleriske lille landsby Corleto Monforte, et befæstet bjerg med en smuk bykerne i middelalderstil. Herefter går du ad en smuk gammel mulddyrsvej, forbi gamle vandmøller og gennem olivenlunde til Sant'Angelo a Fasanella, en af de mest interessante landsbyer i området. Her kan du besøge den imponerende kirke i St. Michaels Grotte, som helt sikkert er en af de smukkeste kirker, du nogensinde kommer til at se. Herefter går du tilbage til byens centrum, hvor du har tid til en lækker drink på torvet, inden du bliver hentet og kørt tilbage til din indkvartering.
Dag 8 - Hjemrejse:
Hjemrejse, medmindre du har bestilt ekstra nætter. Efter morgenmaden bliver du kørt til togstationen; herfra tager du toget tilbage til Napoli, Salerno eller Rom.
Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.
Sværhedsgrad 2-3

Turens vandreruter er forholdsvis lette, men nogle af dem går op ad bakke og nogle gange med stier med ujævnt terræn. På nogle dage er det muligt at forlænge turen eller tage genveje. Almindelig god kondition anbefales, da du skal kunne gå i op til 5-6 timer om dagen på en varm sommerdag.
Indkvartering

Du indkvarteres på forskellige, indbydende bondehuse eller kroer, som alle er små, familiedrevne overnatningssteder. Alle værelser har eget badeværelse. Opholdene er med halvpension og alle aftensmåltider er inkluderet.
Picnic-madpakker er ikke inkluderet i turens pris, men de kan tilberedes til dig af overnatningsstederne, eller der kan købes mad til frokost i de landsbyer, hvor du skal bo. Nogle dage har du mulighed for at spise din frokost på en restaurant undervejs.
Vejr og klima

Hvordan kommer jeg frem?

Fly:
Det nemmeste er at tage flyet til Napoli. Vandreferien starter i Monteforte. Der er arrangeret en opsamlingsservice fra Capaccio-Roccadaspide togstation (inkluderet), som nemt kan nås fra Napoli, som er den nærmeste by med en international lufthavn.
OBS:
Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere
Bestil
Antal rejsende Vælg antal af rejsende | Afrejsedato Vælg afrejsedato |
1 person. Enkeltværelse | Fra 7.098,- DKK |
2 personer. Dobbeltværelse | Fra 6.098,- DKK |

Praktiske informationer

Mulige ankomstdage:
- Hver dag i sæsonen
Inkluderet i prisen:
- 2x nætter i Monteforte
- 2x nætter i Felitto
- 1x nat i Valle dell’Angelo
- 2x nætter i Roscigno
- Halvpension (morgenmad og aftensmad)
- Omfattende rutenotater med beskrivelsen af ruten og turistinformationer
- GPS-spor for hver dag
- Assistance året rundt på turen
- Bagagetransport
- Alle programsatte transfers
Ikke inkluderet i prisen:
- Transport fra/til Danmark
- Visum
- Rejseforsikring
- Drikkevarer og måltider, som ikke er angivet i programmet
- Valgfrie ture eller aktiviteter
- Drikkepenge
- Personlige genstande
- Tillæg for solorejsende: 500 kr.
Vigtig information vedr. enkeltværelsesbestillinger:
Den angivne enkeltværelsespris er baseret på, at min. 2 personer rejser sammen. Rejser du alene, og derved f.eks. skal have egen transport og egen bagagetransport undervejs på rejsen, tillægges enkeltværelsesprisen et gebyr for solorejsende.
Agentforbehold:
Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Portugal Genius Loci Travel og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Genius Loci Travel. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejser’s medlemskab af rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.