Valmalenco - På trægrænsen i Norditalien

Italien | Gruppevandreferie med dansk rejseleder | Sværhedsgrad 2-3

Glæd dig til at opleve det bedste af Valmalenco-området i Norditalien på denne fantastiske gruppevandreferie. Under rejsen har du base på det charmerende og familiedrevne Hotel Tremoggia.

In stock
Travel Code
VAG-050
Rejsens højdepunkter
blue encircled checkVandring i "Tusindårsskoven" og se Valmalenco-dalen
blue encircled checkMulighed for at vandre i trætoppenes skær og bade i bjergsøer
blue encircled checkIndkvartering på 4* hotel med udsigt over bjergene
calendar icon2 afrejser
transport_icon/images/i/c/ico_plane.png Fly fra København eller egen transport
clock icon7 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Glæd dig til en uforglemmelig gruppevandrerejse i det smukke Valmalenco-bjergpas i Norditalien, midt i det charmerende Lombardiet! Vi skal udforske den storslåede natur i Valtellina-regionen, hvor Bernina-massivet med majestætiske tinder som Pizzo Bernina (4049 m), Piz Roseg og Piz Palu danner en imponerende grænse mod Schweiz. Oplev små alpebyer, idylliske sætere og et landskab fyldt med uberørt vild natur. Vores base bliver den hyggelige by Chiesa i Valmalenco, kendt for sin særlige charme, tæt på Sondrio og ikke langt fra den berømte Comosø.

Se frem til at opleve en geologisk perle, hvor kontinentalskellernes bevægelser har skabt en usædvanlig rigdom af bjergarter, mineraler og krystaller - hele 300 forskellige typer! Den store variation i flora og fauna gør hvert skridt på vores vandreture endnu mere spændende.

Undervejs vil vi møde de venlige lokale, som med glæde deler ud af deres traditioner og livsstil. Vi får måske endda mulighed for at besøge en kostald og smage hjemmelavet smør og ost. På flere af turens etaper kan vi tanke frisk vand fra naturlige kilder, og nogle dage bliver vi forkælet med frokost eller en kop vandrekaffe i en autentisk bjerghytte.

Kort

down v arrow

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Afrejse
Der er afrejse fra Danmark med fly til Milano. Efter ankomst til Milano lufthavn kører vi i bus frem til vores hotel i Valmalenco, hvor vi indkvarteres og samles igen til fælles sen aftensmad.
Hvis du har valgt selv at komme frem, starter turen i dag med check in på hotellet. Her møder du guiden i receptionen.

Dag 2 - Funivia al Palu / Lago Palu
Aktiv vandretid: 4 timer +400m/-400m, Sværhedsgrad 2
Vi går fra hotellet til den store kabinelift, Funivia al Palu, og bliver med liften på 4-5 min løftet til 1000 højdemetre. Herfra kan vi se ned over dalen og hovedbyen Chiesa, hvor vi bor, og helt ned til Sondrio i den store dal i 350 meters højde. Vi kan også beundre den majestætiske Piz Bernina, der rager op i 4049m. På de andre sider ser vi imponerende bjerge som Monte Disgrazia 3678m og byens vartegn Pizzo Scalino 3323m. I skoven på Palu er ét af mange steder, hvor de lokale finder ”porcini”, Karl Johan-svampe. Vi går i delvis skov og delvist åbent terræn, på gode stier ned til Lago Palu. Måske dypper vi tæerne i søen inden en pause i bjerghytte enten Rifugio Lago Palu med yderligere udsigt til søen eller Rifugio Barchi længere nede i skoven. Dermed tilbringer vi det meste af dagen i knap 2000 m højde, hvor vi kan nyde en overflod af fantastiske udsigter, både på nært hold og i det fjerne. Vi afslutter dagen med en tur tilbage til kabineliften.

Dag 3 - Rifugio Ventina og "Tusindårsskoven"
Aktiv vandretid: 4-5 timer, +550m/-550m, sværhedsgrad 3
Vi tager bus til Chiareggio. Chiareggio er en hyggelig lille by eller samling af huse og et par hoteller. Engang var det toldstation for folk, der krydsede grænsen til eller fra Schweiz. Fra Chiareggio går vi med flot udsigt til Val Sissone, geologernes paradis, op til Ventina. Den første time byder på en dejlig markvej med en jævn stigning, der fører os gennem lærkeskoven. Her kan vi nyde en række smukke udsigter undervejs. Når vi efter en god times tid kommer op i Ventina-dalen flader terænnet næsten helt ud til et sæteromræde og vi har udsigt til Ventinagletscheren yderligere et par timers vandring væk. Fra det flade sæterområde i Ventinadalen har vi 30-45 minutters vandring til ”Tusindårsskoven”. I Tusindårsskoven finder vi velbevarede 4-700 år gamle lærkestammer, men også flere hundrede år gamle, og meget smukke træer. Ældste levende træ i Tusindårsskoven, et kæmpe lærketræ, spirede og satte rod for tusind år siden. Fra Tusindårsskoven har vi ydermere fantastisk udsigt til Ventina-gletscheren og Ventinadalen. Efter vores besøg i Tusindårsskoven går turen tilbage til Rifugio Ventina, hvor vi måske nyder en kop kaffe hos Oreste og hans familie. Derefter fortsætter vi ad en charmerende sti, der snor sig tæt under Val Sissones dramatiske landskab, og fordi en masse flot vand tilbage til bjerglandsbyen Chiareggio.

Sti og markvej fra Chiareggio er trods stigningen rigtig god. Sti mellem Ventina og Tusindårsskoven er regulær sti, hvor der er flere høje trin.

Dag 4 - Chiesa og de gamle håndværk
Aktiv vandretid: 3 timer +200m/-500m, Sværhedsgrad 2
I dag er tænkt som en vandremæssigt lettere dag, og alligevel masser at opleve; natur, kultur og historie. Vi har kort transport til vores lille naboby, Primolo, hvor vi lige må ind for at se dens smukke kirke, Madonna delle Grazie, inden vi vandrer ad meget fin sti gennem et rekreativt område og videre på én af de meget gamle stier, tidligere handelsvej i overordnet samme højde hen ad bjergsiden. Herfra har vi udsigt til de store og imponerende stenbrud nede i dalen. Sten til byggematerialer, blandt andet naturtagsten er en af de ting Valmalenco er særligt kendt for overalt i alperne. Vi vandrer til en anden lille by, San Giuseppe, hvor vi kan besøge ”Bottega della Nonna Patricia”, altså Bedstemor Patricia’s dagligvarebutik. Mon ikke vi kan spørge om vi kan smage bresaola (tørret oksekød), salami og måske ost. Fra San Giuseppe vandrer vi først tilbage ad stien vi kom fra og derfra en afstikker ned gennem gammelt mineområde, hvor ”malenchierne” i gamle dage tog halvfabrikata tagsten ud af bjerget. En smule længere nede kommer vi til asfaltvejen og de store stenbrud. Imellem stenbruddene ligger små og store værksteder, der videreforarbejder de halvrå sten med hammer og mejsel til de fineste og smukkeste tagsten. Formentlig er vi tilbage først på eftermiddagen, så for dem, der har lyst, er der mulighed for en ekstra tur senere på dagen. Vi kan tage en hyggelig eftermiddags- eller aftentur ad de gamle, charmerende contrade-stier - de små bydelsstier, der snor sig gennem områdets historiske kvarterer.

Dag 5 -  Alpe Campascio og Musella
Aktiv vandretid: 4-5 timer +200m/-800m, sværhedsgrad 3
Vi går igen fra hotellet til kabineliften, Funivia al Palu og tager op til Palu. Herfra går vi denne gang ned i den anden af de to ”dalender” via Musella til Franscia. Selvom vi går på dét, der om vinteren er skipister, så er det frodigt og grønt med masser af udsigter. Vi finder ind på en gammel minesti, hvor de lokale i gamle dage transporterede sten fra minerne længere oppe i terrænet. Turen ind til Alpe Campascio går på rigtig fin sti gennem skiftevis åben og lukket lærkeskov med masser af blik mellem trætoppene til klippetoppene og ind i mellem med blik til den rivende bæk oppe fra Scerscen-gletscheren indtil skoven åbner sig ved engen ved Alpe Campascio. Hvis benene er friske, tager vi en kort, men lidt stejl opstigning på en god sti, som fører os til Rifugio Musella på omkring en halv time. Efter pause ved Musella går det igen let nedad på en rigtig god sti gennem smuk skov. Den sidste time byder dog på en lidt stejlere nedstigning, hvor vi går på store, flade og solide sten hele vejen til Franscia. Fra den lille samling huse i Franscia tager vi bussen hjem.

Dag 6 - Alpe Pirlo’s klare vand
Aktiv vandretid: 3-4 timer + pauser +400m/-400m, sværhedsgrad 3
Vi starter igen i Primolo lige over hovedbyen Chiesa, hvor vi bor. Fra Primolo går vi gennem skoven, hvor vi har enkelte kig ud over dalen, og krydser nogle små og mellemstore bække. I det område, vi vandrer op til, findes der mange miner, hvor man i århundreder - og stadig den dag i dag - udvinder "pietra ollare", som på dansk kaldes "grydesten". Denne stenart minder i struktur om fedtsten og bliver hentet direkte ud af bjergene. Vi har mulighed for at se en lille hytte, hvor man med vandkraft drejede gryder af grydestenen og måske en af de gamle miner. Dagens hovedmål er den charmerende lille sæter, Alpe Pirlo, og dens kilde med det smukkeste irgrønne, krystalklare vand. I Alpe Pirlo står tiden stille og hvis vejret er fint, lægger det op til en god lang frokostpause. Når vi kan løsrive os fra Alpe Pirlo, vandrer vi gennem skoven tilbage til Primolo. Her kan vi måske nyde en kaffe eller is på den lokale bar, inden vi begiver os ud på den sidste halve times vandring ned til hotellet. Turen i dag er ikke en lang tur. Undervejs vandrer vi både på markveje og stier. På nogle sektioner af skovstien vil vi støde på områder med mange trærødder, men det er stadig en regulær og tilgængelig vandresti.

Dag 7 - Alpe Prabello
Aktiv vandretid 4 timer + pauser +400m/-400m, sværhedsgrad 3
Hvilket sted er dit favoritsted eller favoritudsigt i Valmalenco? I dag skal vi på opdagelse i området, hvor vi bliver kørt et godt stykke ind i dalen, over Franscia til Campo Moro, som er en af de store dæmninger og søer, der forsynes med smeltevand fra gletscherne til vandkraft. Fra Campo Moro vandrer vi under lodrette klatreklipper. Her har vi måske held til at se klatrere udfolde sig på de udfordrende ruter, mens vi færdes trygt på en bred og sikker sti. Efter at have passeret gennem skoven kommer vi til et stort sæterområde fyldt med frodige bjergenge, farverige blomster og græssende køer, der klirrer med klokkerne. Vi fortsætter ad sti og markvej til Rifugio Christina, som ligger i den smukke Alpe Prabello. Dette sted er et af de mest fotograferede i dalen og tilbyder en fantastisk udsigt, især under Pizzo Scalino, som vi kan se fra hotellet. Selvom der er yderligere 1000 højdemetre til toppen, vil vi holde os i området omkring hytten, hvor vi kan nyde den friske luft og udsigten over skovgrænsen. Hvis vejret er med os, kan vi vinke til de tre imponerende bjergmassiver i dalen: Pizzo Scalino (3323 m), Monte Disgrazia (3678 m) og Berninamassivet med den majestætiske Pizzo Bernina (4049 m).

Dag 8 - Hjemrejse
Dagen er til fri disposition indtil bustransfer til lufthavnen i Milano. Fra Milano flyver vi hjem til Danmark.

Bemærkninger
Programmet er med forbehold for ændringer i udflugter og rækkefølge. Det er valgfrit om du ønsker at deltage på alle turene, så hvis du har lyst til en dag på egen hånd, skal du blot give guiden besked, så han ikke står og venter forgæves på jer.

Sværhedsgrad 2-3

down v arrow

Denne tur er vurderet til at være sværhedsgrad 2-3. Det betyder, at du skal være i almindelig god fysisk form og sikker på fødderne, hvis du skal have glæde at af deltage på vandringerne. Hvis du er vant til at bevæge dig til daglig (cykle, løbe, vandre mm), vil du sagtens kunne gennemføre de programsatte ture. Der kan være stejle op- og nedstigninger. Underlaget er visse steder udfordrende med løst grus, glatte sten og ujævne klippestykker. Turene foregår på småveje og stier, mens enkelte strækninger er på asfalt eller beton. Landskabet er generelt middel kuperet. På flere af dagsturerne vil der oftest være mulighed for badning men dette sker under hensyntagen til vejret og sæsonen. Badning er på eget ansvar. Husk håndklæde hjemmefra, da vi ikke må fjerne håndklæderne fra hotellet. Vi forsøger som altid at gennemføre det vandreprogram, der er beskrevet. Vejret og andre faktorer kan dog spille ind og bevirke ændringer i ugens vandreruter.

 

Indkvartering

down v arrow

I Valmalenco vil du blive indkvarteret på det 4* Hotel Tremoggia  der ligger centralt og med en fantastisk udsigt ud over byen og de majestætiske bjerge. Hotellet er et familiedrevet hotel med et godt valtellinesisk køkken og med hotelfar som sommelier, så der er også mulighed for god guiding i de lokale vine.Du vil blive indlogeret på hyggelige standard dobbeltværelser, enten til enebrug eller par. Ønsker man at opgradere sin værelsesoplevelse på hotellet, så kan man opgradere til både Superior dobbeltværelse eller Juniorsuite. Superior værelserne er mere rummelige og komfortable end standard dobbeltværelse. Rummet er ca. 25 kvadratmeter. (Vi kan tilbyde få værelser af denne type). Juniorsuites værelserne er bestående af 2 sammenhængende værelser med et badeværelse. Juniorsuiterne er ca. 30 kvadratmeter. (Vi kan tilbyde få værelser af denne type).

Vejr og klima

down v arrow

Klima

I Valmalenco befinder vi os næsten 1.000 m.o.h. Det betyder, at der kan være store udsving i den daglige temperatur. I juli ligger dagtemperaturerne normalt på 20-25 grader, men noget køligere om aftenen. Der kan dog også komme en regnbyge. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vejret i højderne kan ændre sig meget i løbet af dagen. I høj solskin kan temperaturen hurtigt blive over 20 grader, men i overskyet vejr kan det blive ned til 5-7 grader.

Transport

down v arrow

Der tages forbehold for ændringer i flyruter og -tider. 
De endelige flyruter og -tider sendes sammen med flybilletten senest 3 dage før afrejse.
Bemærk at flytider er i lokaltid.

Forventede flytider uge 27:

København → Milano   Kl. 12.20 - 14.25

Milano → København   Kl. 15.15 - 17.15

Forventede flytider uge 36:

København → Milano   Kl. 16.10 - 18.15

Milano → København   Kl. 19.05 - 21.05


Bro-rabat til rejsende vest for Storebælt

Bor du vest for Storebælt og rejser fra Kastrup? Så tilbyder vi en "bro-rabat" på 250 kr. pr. person!

Du vælger rabatten i bookingprocessen ved at markere boksen "bro-rabat", hvorefter beløbet automatisk fratrækkes rejsens samlede pris.

OBS: Gælder kun for rejsemål, hvor vi ikke tilbyder afgang ud af Jylland.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
       

Uge 27: Startdato 28.06.2025 varighed 7 nætter

Fra 12.998,- DKK

Uge 36: Startdato 30.08.2025 varighed 7 nætter

Fra 11.998,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Inkluderet i prisen:

  • Flyrejse til Milano fra valgte lufthavn t/r (se mulige lufthavne under ”Bestil”)
  • 1 stk bagage + 1 stk håndbagage
  • Transfer og transporter som beskrevet
  • 7 overnatninger på 4-stjernet hotel
  • 7 x halvpension
  • Alle programsatte entréer
  • Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen:

  • Frokoster - guiden vil informere om frokostmulighederne ved velkomstmøde. Medbring evt. en madkasse

  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)

  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)

Mulige tilkøb:

  • Opgradering til Superior dobbeltværelse og Juniorsuite - få værelser

Fradrag:

  • Fradrag for egen transport (se fradraget under "Bestil")

Rejseleder:

  • Jesper Berth

Minimumstilslutning:
Deltagerantal er minimum 12 personer og maximum 24 personer, der alle skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen - vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Gå til toppen af siden