Togrejser gennem Europas smukkeste landskaber
En togferie er en helt særlig måde at opleve Europa på, og hos Ruby Rejser har vi togrejser til enhver smag. Du kan vælge en klassisk rejse med tog til udlandet, hvor toget tager dig gennem smukke landskaber til din destination, eller en mere eventyrlig togrejse, hvor du udforsker nogle af verdens mest imponerende jernbanestrækninger – med spændende ophold og udflugter undervejs.
Forestil dig at spise aftensmad i Danmark og vågne op til morgenmaden i Østrig, mens toget tager dig videre mod nye eventyr. Med en fantastisk togrejse i Europa kan du mærke historiens vingesus fra det øjeblik, du sætter foden ombord. Undervejs kan du slappe af i komfortable sæder og lade toget gøre arbejdet, mens du nyder den rolige rytme og de fantastiske udsigter. Når toget er fremme, er du klar til at udforske nogle Europas smukkeste destinationer. Gå på opdagelse i vores mange togferier, der tager dig på fantastiske togrejser til blandt andet Tyskland, Norge, Italien, Østrig, Sverige og Schweiz med kurs mod bjergtagende landskaber og kulturrige byer. Oplev fantastiske rejsedestinationer på en ny og behagelig måde, når du rejser med tog i Europa.
På en togtur gennem Europa rejser du i det åbne landskab, hvilket betyder, at transporttiden er en rejse i sig selv. De konstant skiftende landskaber gør, at rejsen aldrig bliver kedelig, også selvom rejseformen er langsommere end f.eks. flyet. Du har her rig mulighed for at gå i dybden med historien og kulturen bag de spændende steder, du passerer forbi på den anden side af vinduet. Med togrejser fra Danmark er du klar til at hoppe med ombord på et uforglemmeligt togeventyr med fokus på vandreture og ekspeditioner i idylliske landskaber og imponerende natur og lokalkultur.
Lyder en togferie i Europa som noget for dig? Så tag et kig på vores fantastiske udvalg på denne side og find den togferie, der passer bedst til dig.
Forskellige typer togrejser
Hos Ruby Rejser tilbyder vi et varieret udvalg af togrejser i Europa, hvor transporttiden er en rejse i sig selv. Læs mere om vores forskellige pakkerejser med tog her, og find den togferie, der passer bedst til dig.
Togrejser med dansk rejseleder
Tag på nye eventyr i trygge rammer på vores togrejser til udlandet med dansk rejseleder. Oplev nye destinationer med en rejseleder ved din side, der følger dig fra start til slut og en masse aktiviteter undervejs. Denne rejsemåde lader dig nyde en komfortabel rejse til Tyskland, Norge, Sverige eller Italien, hvor transporten bliver en del af rejsen og hvor eventyret starter her i Danmark. En togferie med dansk rejseleder giver tryghed, komfort og ro på din rejse, så du kan nyde din togferie til fulde.
Find alle vores togrejser med dansk rejseleder her.
Togrejser til storbyer
Tag på en betagende togtur gennem Europas naturskønne landskaber, hvor du ankommer direkte i hjertet af fantastiske storbyer som Prag, Rom og Stockholm. Her kan du kombinere komfort og afslapning fra togrejser med spændingen og oplevelserne ved storbyferier. Stig ombord i Danmark og lad toget føre dig til fantastiske storbydestinationer, hvor nye oplevelser venter. En bekvem, mere bæredygtig og bekymringsfri rejsemåde, hvor selve transporten bliver en del af rejsen.
Du kan se alle vores togrejser til storbyer her.
Nordlysrejser med tog
Oplev nordlyset direkte fra kupéen, mens toget fører dig gennem arktiske vinterlandskaber. Vores nordlystog tager dig med på en rejse fra Danmark til nordlysets magi, hvor du undervejs kan nyde de fantastiske naturlandskaber, der glider forbi udenfor. Når du ankommer til din nordlysdestination i eksempelvis Lapland eller Nordnorge, kan du tage på udflugter i vinterlandskabet og opleve alt fra hundeslædeture og sneskovandring til elgsafari – selvfølgelig med nordlysjagt som turens højdepunkt.
Her finder du alle vores nordlysrejser med tog.
Aktive rejser med tog
Rejs med tog i Europa, oplev de smukkeste destinationer, og udforsk selv landskabet til fods med en gruppetur eller en individuel vandreferie. Drag på et mindeværdigt eventyr, hvor toget tager dig til majestætiske alper, krystalklare søer og dramatiske bjerglandskaber. Udforsk varierede landskaber til fods med stop i lokale og historiske byer, og nyd komfortable togture mellem destinationerne. Alt i alt skaber dette en berigende rejsemåde, hvor du oplever flere forskellige destinationer i Europa på én aktiv rejse.
Se alle aktive rejser med tog her.
6 populære destinationer, du kan opleve på togrejser i Europa
Europa gemmer på en lang række skønne destinationer, du kan opleve med tog. Læs mere om fire af vores mest populære destinationer, du kan opleve på en togtur i Europa herunder:
Norge
Togrejser i Norge byder på nogle af de mest spektakulære naturoplevelser, du overhovedet kan forestille dig. Uanset hvor du rejser hen, vil du blive mødt af fantastiske fjorde, majestætiske fjelde og charmerende byer på de ikoniske togstrækninger. På Flåmsbanen kan du opleve en af verdens stejleste jernbaner, der snor sig gennem tunneller og giver dig betagende udsigter over Aurlandsfjorden. Bergensbanen tager dig over den højeste jernbanestrækning i Nordeuropa og tilbyder panoramaudsigter over højfjeldet. Du kan også tage på togrejse i Norge om vinteren og opleve det magiske nordlys fra toppen af Narvikfjellet. Hertil hører også andre vinteroplevelser som hundeslædeture, sneskovandring og isfjordcruise.
Find alle vores skønne togrejser i Norge her.
Østrig
Østrigs fantastiske bjerglandskaber byder på nogle af Europas smukkeste togstrækninger. Landet har en rig jernbanehistorie og har mange ikoniske ruter såsom Semmeringbanen, som er en af verdens ældste bjergbaner. Desuden er Østrigs tog kendt for deres høje komfort. Med moderne faciliteter, rummelige sæder og store vinduer kan du læne dig tilbage og nyde rejsen.
En af vores mest populære destinationer for togrejser i Østrig er Tyrol. Rejs med tog i Tyrol og lad dig overvælde med imponerende udsigter, dramatiske bjerge, blomstrende enge, idylliske landsbyer og frodige skove.
Se alle vores togrejser i Østrig her.
Lapland
Lapland er en bemærkelsesværdig region, der strækker sig over Sverige, Finland, Norge og Rusland. På togrejse i Lapland kan du opleve dramatiske landskaber, det arktiske klima, samerkultur og det spektakulære nordlys. I Luleå, Svensk Lapland, venter en storslået togrejse med nordlys, hundeslædetur og et isbrydercruise. Eller rejs med tog til Finsk Lapland, et af de bedste steder i verden at se nordlys, og nyd det storslåede landskab fra første parket.
Drømmer du om at opleve nordlyset over det lappiske landskab, kan du finde alle vores nordlysrejser med tog her.
Schweiz
På vores togrejser i Schweiz kan du opleve nogle af verdens mest betagende landskaber samt enestående togstrækninger, der tager dig gennem bjergtinder, alpesøer og vidstrakte dale. Tag med på en vandretur i de Schweiziske Alper med base i eksklusive byer som St. Moritz, Piz Nair og Fuorcla Crap Alv. Kombinationen af komfortable togstrækninger og spektakulære vandreture gør Schweiz til den perfekte destination til en togferie fyldt med naturskønne oplevelser.
Se alle vores togrejser i Schweiz her.
Italien
Oplev skønne Italien på en ny og afslappende måde med vores togrejser, hvor du kan læne dig tilbage og nyde de betagende landskaber og charmerende byer, der langsomt ruller forbi vinduet. På en togrejse til Italien får du friheden til at udforske ikoniske destinationer som Rom, Gardasøen, Toscana og Dolomitterne uden at skulle bekymre dig om trafik eller parkering. De effektive hurtigtog forbinder de største byer på få timer, så du kan opleve både pulserende storbyer og idylliske landsbyer – alt sammen i dit eget tempo. Det er den perfekte måde at opdage Italiens kultur, natur og gastronomi på.
Er en pakkerejse med tog i Italien din næste ferie? Find alle vores togrejser i Italien her.
Sverige
Med en togrejse i Sverige kan du opleve landets storslåede natur direkte fra kupéen. Rejsen fører dig gennem dybe nåleskove, åbne vidder og langt mod nord til det arktiske vinterlandskab, hvor elge og rensdyr lever frit. I Luleå kan du kombinere byliv med vinteroplevelser som de unikke isbaner på fjorden, og lige i nærheden finder du UNESCO-verdensarven Gammelstad med sine karakteristiske røde huse. Abisko byder på nationalparken, der er kendt som et af verdens bedste steder at opleve nordlys, omgivet af fjelde og frosne søer. Og i Kiruna rejser du helt op til polarcirklen, hvor den samiske kultur, ishotellet og arktiske aktiviteter som hundeslæde og snescooter giver rejsen en særlig stemning.
Gå på opdagelse i alle vores togrejser i Sverige her.
Læs mere om 5 smukke togrejser i Europa her.
3 gode grunde til at vælge en togrejse
-
Nyd rejsens tempo og omgivelser: Togrejser tilbyder en langsommere rejseform, hvor du har tid til at slappe af og virkelig nyde landskabet, der glider forbi. Det er en mulighed for at sætte sig godt til rette, lade sanserne komme til live og måske endda møde spændende nye mennesker, mens du nyder tiden med familie eller venner.
-
Høj komfort og lokale oplevelser: Når du rejser med tog gennem Europa får du typisk høj komfort med ekstra benplads, store vinduer og mulighed for at spise på en hyggelig restaurantvogn med fantastisk udsigt. Du kan også handle lokale souvenirs og produkter undervejs, da toget ikke har de samme bagagerestriktioner som fly.
-
Bæredygtighed: Togrejser er et mere bæredygtigt valg, da de udleder mindre CO₂ end flyrejser og kan transportere mange passagerer mere effektivt end biler. Med flere tog, der kører på el, bliver togferier stadig mere miljøvenlige. Det er en rejsemåde, hvor du kan sænke tempoet og nyde rejsen med god samvittighed over dens miljømæssige fordele.
Find din næste togrejse i Europa hos Ruby Rejser
Hos os kan du finde et stort og bredt udvalg af togrejser i Europa. Vi har både pakkerejser med tog i sommerferien, der kombinerer smukke togture med aktiv vandring, og i vinterhalvåret, hvor du kan jagte nordlyset på skinner. Har du brug for hjælp til at vælge den rette rejse, så kontakt os endelig.
Hvis en togrejse ikke lige er din kop te, har du mulighed for at rejse og opleve verden med os på andre måder. Gå på opdagelse i vores store udvalg af spændende vandreferier, cykelferier og cykelkrydstogter i Europa.