Dag 1 - Afrejse fra København med Qatar Airways
Eventyret mod Japan begynder.
Dag 2-5 - Tokyo
Efter ankomst til Tokyo starter oplevelserne i en af verdens mest dynamiske metropoler. Byen er enorm, og det anbefales at planlægge dagene, så du får mest muligt ud af opholdet.
Med metroen kommer du nemt rundt mellem byens 23 distrikter.
Oplevelser i Tokyo inkluderer bl.a.:
Shibuya Crossing - verdensberømt fodgængerfelt
Senso-ji i Asakusa - Tokyos ældste tempel ligger i Asakusa.
Tokyo Skytree med udsigt mod Fuji
Meiji Shrine omgivet af skov
Tsukiji Fish Market med frisk sushi og seafood
Dag 5-7 - Hakone
Fra storbyens tempo går turen mod roligere omgivelser i Hakone, smukt beliggende ved foden af Fuji-bjerget. Området er kendt for sine varme onsen-kilder og dramatiske natur.
I Fuji-Hakone-Izu National Park kan du sejle på Ashi-søen, tage svævebane over Owakudani-dalen og nyde panoramaudsigt til Mount Fuji
Hakone giver en fredelig pause mellem storbyoplevelserne.
Dag 7-9 - Hiroshima
Med Shinkansen ankommer du til Hiroshima, en by der i dag fremstår moderne og levende, men som bærer på en stærk historisk arv. Den 6. august 1945 ændrede byens skæbne sig for altid.
I dag er Atomic Bomb Dome bevaret som mindesmærke og står centralt i Peace Memorial Park, optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. I området finder du også Fredsmuseet og flere monumenter.
Hiroshima rummer dog også nutidigt byliv med shopping i Hondori-arkaden og restauranter i Nagarekawa-distriktet.
Dag 9-13 - Kyoto
Rejsen fortsætter til Kyoto, Japans historiske hjerte. Byen rummer 17 UNESCO-verdensarvssteder og et væld af templer og helligdomme.
Blandt højdepunkterne:
Kinkaku-ji - det gyldne tempel
Fushimi Inari-taisha kendt for sine røde torii-porte
Arashiyama Bamboo Forest
Kiyomizu-dera med udsigt over byen
Anbefalet udflugt:
Tag toget til Nara, Japans første hovedstad, hvor templer og fritgående sika-hjorte præger bybilledet.
Dag 13-15 - Osaka
Sidste stop er Osaka, kendt for sin afslappede stemning og sit berømte køkken. Osaka kaldes ofte “Nationens Køkken”, og gadekulturen er en oplevelse i sig selv.
Besøg:
Osaka Castle
Tenjinbashi-suji shoppingarkade
Byens neonlys og livlige gader giver en energifyldt afslutning på rejsen.
Dag 15-16 - Hjemrejse med Qatar Airways
Transfer til Kansai International Airport og aftenafgang mod Danmark.