Magisk sommer i Marokko

Marokko | Vandreferie med lokal guide | Sværhedsgrad 4-5

Det majestætiske Toubkal bjerg, der er Nordafrikas højeste, danner rammerne for dette vandreeventyr i Marokko. Glæd dig til at opleve den fascinerende berberkultur, smuk natur og autentiske landsbyer. 

In stock
Travel Code
VAI-085
Rejsens højdepunkter
blue encircled checkUdforsk farverige Marrakesh iført et par vandrestøvler
blue encircled checkBestig Nordafrikas højeste bjerg, Toubkal
blue encircled checkOplev autentiske marokkanske landsbyer og fantastisk natur
calendar iconIndividuel afrejsedag
transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png Egen transport
clock icon7 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Nordafrikas højeste bjerg, Mount Toubkal med sin sølvfarvede sne, er det centrale element på denne fantastiske vandreferie i Marokko, som starter i storbyen Marrakech. Du kan glæde dig til at opleve uforlignelig natur, autentiske marokkanske landsbyer og den fascinerende berberkultur, når du camperer under åben himmel i fantastiske omgivelser, omringet af Atlasbjergene. Dette fantastiske vandreventyr kommer til at overgå dine vildeste fantasier og får dig til at tænke tilbage til fortællingerne i 1001 Nats Eventyr. Find vandrestøvlerne frem og glæd dig til at udforske Arabiens drøm i Marokko. 
Hvis du ønsker at rejse i vintermånederne er det også muligt: Vintervandring i Marokko

Kort

down v arrow

* Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1. Ankomst til Marrakech:
Du bliver hentet i lufthavnen i Marrakech og bliver transporteret til din riad, en traditionel marokkansk indlogering, hvor du vil tilbringe natten.
Måltider inkluderet: aftensmad

Dag 2. Vandring fra Imlil til Tacheddirt:
Vandring: ca.4 timer
Efter morgenmaden forlader du Marrakech og bliver kørt til landsbyen Imlil i Atlasbjergene (1740 m) via Asni. Imlil er et meget populært udgangspunkt for vandrere fra verden over. I Imlil møder du dit muldyrshold, som vil følge dig under hele rejsen, og når alt udstyret er læsset, begynder du at gå langs dalen til Tacheddirt, som ligger ca. 8 km fra Imlil. Når stien begynder at stige, klatrer du op til passet ved Tizi ’n Tamatert (2279 m). Herefter går du ned til den smukke landsby Ouaneskra (2200) og fortsætter yderligere ca. en halv time til du når dagens endestation, Tacheddirt. Her slår du lejr ved floden.
Måltider inkluderet: morgenmad, frokost og aftensmad

Dag 3. Vandring fra Tacheddirt til Azib Likemt:
Vandring: ca. 5 timer
Tidligt næste morgen skal du ud på en lang, langsom opstigning til passet ved Tizi Likemt (3555 m). På toppen kan du glæde dig til at nyde en fantastisk flot udsigt over Toubkal-massivet, som ligner noget, som er taget ud af en billedbog. Herefter går du ned til landsbyen Azib Likemt (2200 m), hvor du slår lejr for natten.
Måltider inkluderet: morgenmad, frokost og aftensmad

Dag 4. Vandring fra Azib Likemt til Amsouzert:
Vandring: ca. 6 timer
Dagen byder på en lang, men let vandredag, hvor du passerer mange forskellige og smukke landskaber, som kendetegner Marokko. Når du når Tizi ’n Ououraine (3120 m) har du igen muligheden for at nyde den smukke udsigt over Toubkal-massivet, herunder toppen, østvæggen og Ifni-kuplen (3876 m). Herefter fører stien dig videre mod Amsouzert (1700 m), en autentisk marokkansk landsby, som er et populært sted for vandrere. Her overnatter du i en lokal gite, en traditionel indkvartering.
Måltider inkluderet: morgenmad, frokost og aftensmad.

Dag 5. Vandring fra Amsouzert til Ifni-søen:
Vandring: ca. 4 timer
Vest for Amsouzert ligger der flere små landsbyer, som du har fornøjelsen af at udforske i dag mens du vandrer mod Ifni-søen, som er den eneste sø i massivet. Den er helt klart et mindeværdigt syn, for søen er nemlig omgivet af fantastiske klippebjerge samt gigantiske bunker af murbrokker, og derudover er den også usædvanlig dyb. Du ankommer til søen omkring frokosttid og her tilbringer du eftermiddagen med at slappe af ved bredden. Du slår lejr ved søen.
Måltider inkluderet: morgenmad frokost og aftensmad

Dag 6. Vandring fra Ifni-søen til Nelther Refuge:
Vandring: ca. 6 timer
Efter et par spændende og udfordrende vandredage er du nu klar til at tage fat på den hårdeste dag på dit vandreeventyr. I dag vandrer du langs en stejl sti, der fører dig op ad en tilsyneladende endeløs grusskrænt. Til sidst når du passet ved Tizi n’Ouanoums (3664 m), en smal afsats mellem to klippeskafter. Herfra er der en lang zigzagnedstigning til Nelther Refuge (3200 m), hvor du overnatter i et telt.
Måltider inkluderet: morgenmad, frokost og aftensmad

Dag 7. Vandring fra Nelter Refuge til Marrakech:
Vandring: ca. 9 timer
Din næste vandretur starter før daggry, hvor du følger en velkendt rute til Toubkal-toppen (4167 m). Hvis forholdende er gode, tager det højst 2-3 timer at nå toppen, hvorfra du har fornøjelsen af at nyde den smukkeste udsigt over hele Atlaskæden samt Marrakech-sletterne. Derefter vender du tilbage til basen og går ned til de to landsbyer Sidi Chamharouch og Aremd, inden du følger Mizane-floden ad en velbevokset sti til Imlil. Herfra bliver du kørt tilbage til Marrakech, hvor du overnatter i en riad.
Måltider inkluderet: morgenmad, frokost og aftensmad

Dag 8. Hjemrejse:
Du bliver transporteret til lufthavnen i Marrakech, hvor du rejser hjem.

Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.

 

Sværhedsgrad 4-5

down v arrow

”Vandringen er krævende og der vil være stejle passager. Det anbefales at man har god kondition og vant til at vandre for at kunne klare turen. Underlaget kan være ujævnt med mange sten, derfor er det en god ide med gode vandrestøvler. Man ender på toppen af Toubkal i 4.167 meter og derfor skal man have mod på at gå i højden. Man er i trygge hænder med en lokal guide, som kender området godt. Du har følgeskab af en lokal guide/kok/muldyrsdriver, som tager sig af vejvisning, kommunikation med overnatningssteder, bagagetransport og madlavning.”

Indkvartering

down v arrow

Under din rejse i Marokko, bliver du indkvarteret i telte og i traditionelle, marokkanske indlogeringer.

I Marrakech bliver I indlogeret på en riad, som er navnet på traditionelle marokkanske huse. Eksempelvis Riad Bahia eller lignende. Her bliver I indlogeret på dobbeltværelser med bad og toilet. Hvis du rejser alene vil du blive indlogeret på et enkeltværelse.

I løbet af sommersæsonen overnatter I udelukkende i telt på hele vandreturen i Atlasbjergene. Derfor anbefales det også at medbringe lagenpose eller sovepose til trekket. Grundet det dejlige klima i sommerperioden udgør overnatning i telt den perfekte mulighed for at suge hele charmen ved vandreturen ind.

Vejr og klima

down v arrow

Hvordan kommer jeg frem?

down v arrow

Fly:
Der er gode flyforbindelser til Marrakech året rundt. I Marrakech lufthavn bliver du hentet af en chauffør, og efter turen bliver du ligeledes kørt retur til lufthavnen.

OBS:
Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen. 
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere 

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
   

1 person. Enkeltværelse

Fra 7.998,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse

Fra 4.698,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Mulige ankomstdage:

  • Alle dage i sæsonen

Prisen inkluderer:

  • Lokal bjergguide, muldyrsførere og kok
  • Alle måltider: morgenmad, frokost og aftensmad (undtagen i Marrakech)
  • 2x nætter i Marrakech
  • 5x nætter i telt/traditionel indkvartering 
  • Alle programsatte transporte

Ikke inkluderet i prisen:

  • Transport fra/til Danmark
  • Rejseforsikring
  • Sovepose
  • Vandrestave
  • Ikke planlagte måltider
  • Drikkepenge
  • Drikkevarer og måltider, som ikke er med i programmet

Agentforbehold:

Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Toubkal Guide, og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Toubkal Guide. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejsers medlemskab af Rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.


Gå til toppen af siden