På denne ugelange vandreferie i Kroatien, som tager sin begyndelse i middelalderbyen Buje, kan du se frem til nogle skønne dage med vandringer gennem noget af den flotteste natur, Europa kan byde på. Den veltilrettelagte rute fører dig bl.a. forbi olivenlunde, vinmarker, kunstnerparadiset Grožnjan, Istriens højeste bjerg, Učka samt verdens mindste by Hum, hvor tiden har stået stille i århundreder. Højdepunkterne er mange, udsigterne er betagende, og når du ved rejsens afslutning er nået frem til den vidunderlige by Lovran og sidder med en kølig drink i hånden, vil du med garanti sande, at Istrien er balsam for både krop og sjæl.
Istrien fra kyst til kyst
Kroatien | Individuel vandreferie på egen hånd | Sværhedsgrad 2-3
Oplev Kroatiens ubestridte ferieparadis, Istrien, til fods. Frodig natur, vinmarker, oliventræer og historiske middelalderbyer er blot lidt af det, du oplever på turen fra Buje i vest til Lovran i øst.
Det kan du glæde dig til
Kort
*Vi gør opmærksom på, at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser
Dagsprogram
Dag 1 - Ankomst Istrien
Efter ankomst til Istrien og indkvartering på hotel ved middelalderbyen Buje nær Istriens vestkyst vil du ved aftenstid få udleveret alle de praktiske informationer, du har brug for til vandreferien. Overnatning på hotel ved Buje.
Dag 2 - Brtinigla til Buje
Vandretid: 3,5 timer, 17 km, +268/-278 højdemeter
Efter morgenmaden bliver du transporteret til den lille landsby Brtinigla, som ligger omringet af vinranker og olivenlunde, så langt øjet rækker. Dagens vandring foregår i en meget varieret natur gennem skove og dale og forbi et utal af vinmarker. Indimellem ligger vingårde og olivenolieproducenter, hvor du kan holde pause og naturligvis smage på de gode varer. Her vil du også få indblik i de lokales hverdag og lære om de ældgamle traditioner omkring vin- og olivenoliefremstilling. Efter nogle timer til fods dukker Buje op i horisonten. Byen ligger på en lille bakketop og når du er fremme, kan du nyde den fantastiske udsigt over de mange terrassemarker. Overnatning ved Buje.
Dag 3 - Grožnjan til Motovun
Vandretid: 5 timer, 25 km eller 20 km, +511/-573 højdemeter
Dagens udgangspunkt er kunstnerbyen Grožnjan. Byen har inspireret et utal af kunstnere fra hele verden med sin skønhed og middelalderlige charme, og derfor rummer Groznjan også et stort udvalg af gallerier, som du kan udforske, inden vandreturen begynder. Ruten i dag følger delvist den nedlagte, smalle jernbane Parenzana, som forbandt Trieste med Poreč frem til 1935. I dag er jernbanen omlagt til vandre- og cykelsti og snor sig smukt gennem vinmarker, over broer og gennem tunneler. Efter nogle timer når du frem til Livade, hvor du kan holde en velfortjent pause, inden du fortsætter det sidste stykke til Motovun. Motovun er kendt som Kroatiens trøffelhovedstad med trøfler, der er på niveau med de franske og italienske, men med priser der er meget lavere. Overnatning i Motovun. Dagens rute kan efter ønske forkortes fra 25 km til 20 km.
Dag 4 - Motovun
Vandretid: 3 timer, 15 km.+451/-452 højdemeter
Fra dit hotel går du ned af bakketoppen til en vandresti, som fører dig til den lille landsby Brkač. Her kan du nyde en frokost på en lokal taverne, inden du går retur. På vej tilbage til Motovun følger du Parenzana-stien, som fører dig forbi en lille vingård, hvor du mod et mindre beløb kan få en herlig vinsmagning. Resten af dagen kan du tilbringe i skønne Motovun, hvor du kan gå på opdagelse i de krogede og brostensbelagte gader.
Dag 5 - Oprtajl til Buzet
Vandretid: 4 timer, 18 km eller 8 km, +496/-700 højdemeter
Efter et morgenmåltid bliver du kørt til den pittoreske landsby Oprtalj, som er udgangspunkt for Istriens bjergsti. Ruten, som går ned af bakke, fører dig bl.a. gennem landsbyerne Sveta John og Sveta Lucija, som er hjemsted for en lille, smuk kirke. Senere når du frem til et udsigtspunkt, hvorfra du kan betragte Mirna-floden og dalen. Du kommer også forbi Pietrapelosa-slottet, landsbyen Mali Mlun samt passerer en viadukt, inden byen Buzet dukker op i dit synsfelt. Du overnatter i Buzet, hvor også mange trøffeljægere har slået sig ned. Her kan du med fordel også smage den delikate spise uden at blive ruineret.
Dag 6 - Buzet - Hum - Buzet
Vandretid: 6 timer, 24 km, +343/-333 højdemeter
Stien mod Hum starter ved floden for foden af Buzet og går gennem et flot skovområde, over et lavvandet vadested og forbi små vandfald og søer. Du når dernæst frem til Kotli, hvor du finder nogle lidt større vandfald og natursøer samt en gammel vandmølle. Her kan du holde en pause og nyde den magiske stilhed, hvor kun det rislende vand høres. Via den forladte landsby Benčići når du frem til verdens mindste by Hum, hvor indbyggertallet ligger mellem kun 17 og 23 afhængig af tidspunktet på året. Byen er kendt for sin yderst velbevarede middelalderkerne og ikke mindst for en unik mistelten-grappa, som kun fremstilles i Hum. På den lokale ”konoba”, som er et lokal ord for restaurant, kan du nyde en traditionel frokost, inden du følger Mistelten-stien retur til Buzet, hvor du overnatter.
Dag 7 - Učka til Lovran
Vandretid: 4 timer, 15 km eller 6 km. +783/-1692 højdemeter
Du bliver kørt til Poklon besøgscenter, hvorfra dagens vandring begynder. Gennem Učka Naturpark vandrer du omringet af skøn natur mod toppen af Učka-bjerget, som er det højeste bjerg på Istrienhalvøen. Du når toppen og befinder dig nu i en højde af 1401 m.o.h. Udsigten over Kvarnerbugten er ubeskrivelig, og hvis sigtbarheden er rigtig god, kan du se helt til Venedig og Alperne. På vej ned af bjerget følger du en sti gennem ege- og kastanjeskov, som giver en behagelig skygge i sommermånederne. Stien fører helt ned til vandoverfladen og den dejlige by Lovran, hvor du overnatter. Om aftenen kan du besøge en af de gode restauranter i den gamle bydel, hvor du udover den gode mad også kan nyde en spektakulær udsigt over Adriaterhavet.
Dag 8 - Individuel hjemrejse
Det kroatiske vandreeventyr er forbi, og det er tid til at tage afsked med Istrien.
Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.
Sværhedsgrad 2-3
Denne vandretur er let til moderat. Dagene varierer fra 3-6 timers vandring med en generel stigning fra 100-750 meter. Med en normal kondition klarer du denne vandreferie. Vi anbefaler altid et grundlæggende godt konditionsniveau, men som udgangspunkt kan alle være med på denne tur. De fleste af vandreturene fører dig langs velskiltede stier, dog kan enkelte ture være mere udfordrende og med stejlere nedstigninger.
Indkvartering
Du kan vælge mellem at bo på 3* hoteller med god beliggenhed i forhold til vandreruterne eller opgradere til 4* hoteller. Morgenmad er inkluderet på alle hoteller. På de hoteller der ligger på landet, er der en restaurant på hotellet.
Vejr og klima
Hvordan kommer jeg frem?
Fly:
Du kan flyve til Pula Lufthavn og tage videre med forudbestilt transfer eller offentlig transport til Buje.
Du kan flyve til Venedig Lufthavn og tage videre med forudbestilt transfer eller med båd til Porec (begrænset sejlperiode), hvorfra der er bus til Buje.
Kør-selv:
I bil er der ca. 1.500 km fra den danske grænse til Istrien. Desværre er det ikke muligt at parkere campingvogn ved hotellet, hvor turen starter/slutter. Her henvises til private parkeringspladser i byen.
OBS:
Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere.
Bestil
Antal rejsende Vælg antal af rejsende | Afrejsedato Vælg afrejsedato |
1 person. Enkeltværelse 3-4* | Fra 10.198,- DKK |
1 person. Enkeltværelse 4* | Fra 14.798,- DKK |
2 personer. Dobbeltværelse 3-4* | Fra 7.198,- DKK |
2 personer. Dobbeltværelse 4* | Fra 9.298,- DKK |
Praktiske informationer
Mulige ankomstdage:
- Hver dag i sæsonen
Prisen inkluderer:
- 7 overnatninger inkl. morgenmad
- Transfer til vandreruter jf. dagsprogram
- Informationspakke (engelsk) med kort, koordinator mv.
- Bagagetransport mellem hoteller
Prisen inkluderer ikke:
- Transport fra/til Danmark
- Eventuelle turistskatter
- Tillæg for solorejsende: 1699 kr.
Mulige tilkøb: (Se priser for tilkøb under "Bestil")
- Transfers fra div. lufthavne til Buje
- Transfers fra Lovran til div. lufthavne
- Vandrestave
- GPS til vandreturen
Vigtig information vedr. enkeltværelsesbestillinger:
Den angivne enkeltværelsespris er baseret på, at min. 2 personer rejser sammen. Rejser du alene, og derved f.eks. skal have egen transport og egen bagagetransport undervejs på rejsen, tillægges enkeltværelsesprisen et gebyr for solorejsende.
Agentforbehold:
Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Fiore Tours, og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Fiore Tours. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejsers medlemskab af Rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.