Dag 1 - Ankomst i Wien
Vi anbefaler at man kommer tidligt så man har god tid til at opleve så meget af Wien som muligt. Det er næsten et must at gå på en af Wiens berømte caféer og nyde en kop kaffe og et stykke af den berømte "Sachertorte".
Dag 2 - Til Bad Deutsch-Altenburg/Hainburg
Cykling: ca. 50 km
I dag cykler du gennem Nationalparken Donau-Auen. Smukke landskaber og mange blomster- og dyrearter. Du kommer forbi Orth med et gotisk slot og jagtslottet ved Eckartsau inden du når Bad Deutsch-Altenburg og Hainburg. Lige ud hele dagen, medmindre du som variation vil tage afstikkere for at studere fuglelivet i naturparken. Har man lyst til en svømmetur, bør man udnytte muligheden de første 6 km fra Wien langs Alte Donau.
Dag 3 - Til Bratislava
Cykling: ca. 35 km
Østrig forlades og du cykler nu ind i Slovakiet. Du kan lave en afstikker ad Römerweg til de arkæologiske udgravninger ”Carnuntum”. Senere cykler du langs jernbane til Wolfstal og ad cykesti ind til den slovakiske hovedstad, Bratislava. Dagens etape er kort, så der er god tid til at gå på opdagelse. Byen har flere oaser med parker og søer. Besøg Bratislava Castles med fire hjørnetårne, og en fantastisk udsigt over den gamle bydel.
Dag 4 - Til Mosonmagyarovar
Cykling: ca. 40 km + togtur til Györ
Efter en kort etape i Slovakiet krydser man grænsen til Ungarn ved Rajká. Nu venter der hyggelige landsbyer og opdyrkede marker. Du cykler gennem et område kaldet Szigetköz eller Schüttinsel, et stort vådområde med masser af øer og små søer og kanaler. Et paradis for fugle og fisk. Cykelruten går ikke inde i selve vådområdet, så du må liste dig til fods hvis du vil se det nærmere. Dagens cykeletape slutter i områdets ældste by Mosonmagyarovar, også kaldet de 17 broers by. Giv dig tid til en tur rundt i denne hyggelige by, før du tager toget videre til Györ. der tidligere var en af de mest betydningsfulde byer i regionen, da den ligger hvor floder og kanaler mødes.
Dag 5 - Til Komárom i Slovakiet
Cykling: ca. 40 km
Dagens strækning fører dig fra Györ til den halvt slovakiske halvt ungarske by Komárom/Komárno på en nyanlagt cykelsti. Du cykler altid tæt på Donau-floden. På din etapedestination er det værd at besøge Fort Monostor. Fortet blev bygget i midten af det 19. århundrede og er en af de største fæstninger i Centraleuropa. Du kan også slappe af i de termiske bade og nyde regionale delikatesser på de lokale restauranter.
Dag 6 - Til Esztergom
Cykling: ca. 60 km + båd- eller togtur til Visegrad
I dag cykler du gennem Donaudalen tæt på flodbredden og med vinmarkerne i baggrunden. Har du mod på lidt ekstra bakket cykling kan du lægge vejen over Tata. Er du interesseret i historie anbefaler vi et besøg på borgen Kelemantia. Men dagens højdepunkt er Esztergom. Denne flotte by ligger lige før flodens 90 graders sving, også kendt som "Donauknæet", et meget flot panorama. Esztergom kaldes også ”Ungarns Rom” og den har en af Europas flottese og største kirker (Basilika). Fra Esztergom tager man båden til dagens endemål, Visegrad. En smuk tur med udsigt til ”Donauknie”.
Bemærk:
Afhængigt af tilgængelighed ved bestilling overnattes der enten i Esztergom eller i Visegrád. De daglige cykeletaper forbliver uændrede i begge tilfælde.
Ved overnatning i Esztergom finder bådturen fra Szentendre til Budapest sted på dag 7.
Ved overnatning i Visegrád sejler du med båd fra Esztergom til Visegrád allerede på dag 6.
Dag 7 - Til Budapest
Cykling: ca. 65 km
Også i dag kan man lægge ruten på begge sider af Doanu. Ruten kan f.eks. gå via Szetendre øen gennem et par hyggelige landsbyer på ” Szentendre Insel”, inden man på højre bred når frem til byen Szentendre - en by der blev grundlagt i 1000-tallet. Dagens mål er Budapest - og en fantastisk cykelferie er slut. Giv dig tid til at gå på opdagelse i den smukke by.
Dag 8 - Hjemrejse
Hjemrejse medmindre du har bestilt ekstra nætter.
Der kan bestilles transfer med bus fra hotellet tilbage til Wien på fredage, lørdage og søndage, mod tillæg.
Bemærk at angivne km. antal kan variere op til 10%, alt efter hotelbeliggenhed og om du vælger at cykle langs Donaus højre eller venstre bred.
Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen udleveres ved ankomst.