På cykel fra Bruxelles til Brügge

Belgien | Cykelferie på egen hånd | Sværhedsgrad 1-2

Fascinerende kulturer, flamske landsbyer og naturskønne landskaber præger denne cykelferie til alsidelige Belgien, som er en usleben diamant blandt de europæiske lande. Skal du med?

In stock
Travel Code
CYB-404
Rejsens højdepunkter
blue encircled checkSmag på Belgiens lækreste vafler, chokolade og øl
blue encircled checkByen Gent, optaget på UNESCOs Creative City-liste
blue encircled checkMulighed for fordybelse i den flamske kultur
calendar iconIndividuel afrejsedag
transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png Egen transport
clock icon7 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

På denne naturskønne cykelferie i Belgien fra Bruxelles til Brügge kan du glæde dig til at udforske de smukkeste byer. Du kommer til at opleve nogle af Belgiens mest kendte steder, men du kommer uden tvivl også til at se nogle af landets skjulte skatte. På trods af at Belgien er et af de mindre lande i Europa, har landet meget at tilbyde - alt fra historiske middelalderborge og moderne arkitektur til delikat gastronomi og flere end 1000 ølmærker. Derudover har Belgien hele 3 officielle sprog, og dette betyder, at du vil komme til at dykke ned i flere forskellige kulturer på dit cykeleventyr i dette fascinerende land. Denne fantastiske cykelferie i Belgien tilbyder dig en velfortjent pause fra den travle hverdag.

Kort

down v arrow


*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Ankomst til Bruxelles
Du ankommer på egen hånd til Belgiens hovedstad, Bruxelles. Ankommer du tidligt, har du mulighed for at opleve storbyens mange seværdigheder såsom La Grand Place, Manneken Pis, de lækreste vafler, chokolade og selvfølgelig øl. Bruxelles er en by, hvor kulturgribbe, shopaholics og rejseentusiaster hygger sig!
Du overnatter i Bruxelles.

Dag 2 - Bruxelles - Mechelen
Cykling: 65 km
Efter du har brugt en dejlig dag i Bruxelles, er det nu tid at forlade storbyen. I dag cykler du igennem de belgiske forstæder til du ankommer til Grimbergen, som er kendt for sin smukke klosterkirke. Derefter cykler du ad træbelagte landeveje, forbi en række andedamme, langs den smukkeste flod, rundt om en skov og gennem enge og kornmarker til du ankommer til Mecehelen. Denne by er ikke lige så stor som de andre flamske byer, men den er uden tvivl en af de hyggeligste. Du overnatter i Mechelen.

Dag 3 - Mechelen - Antwerpen
Cykling: 39 km
I dag besøger du byen Sint-Kathelijne-Waver, hvor der venter en uforglemmelig oplevelse. Byen huser nemlig Ursulinernes Institut, en kostskole drevet af nonner, som rummer den flotteste kunst! Her kan du beundre en vellykket blanding af art nouveau, nygotik, neo-empire og art deco, og det bedste af alt: den smukke vinterhave. Efter denne oplevelse forsætter cykelturen gennem landskabet til Duffel ved floden Nete, Mortsel og Berchem. Er du interesseret i militærarv, kan du gøre et længere stop i Mortsel for at besøge Fort nr. 4, et af de oprindelige Brialmont-fæstninger (1860-1864), som udgjorde Antwerpens forsvarslinje. Fæstningen er bygget i mursten med sandstensdekorationer og står på en ø omgivet af en grøft samt en glacis. Kron din dag af i Antwerpen, en by med en lang øl-tradition og utallige caféer. Her kan du desuden opleve den gamle bydel eller gå på jagt efter antikviteter, kuriositeter, boligdekorationer, vintagemodefund og endda diamanter! Du overnatter i Antwerpen.

Dag 4 - Antwerpen - Dendermonde
Cykling: 57 km
Mens du følger Scheldefloden det meste af ruten, står denne dag i historiens tegn. I nærheden af Kruibeke finder det prægtige slot kaldet Wissekerk, som var en såkaldt vandborg og en del af Antwerpens forsvarslinje langs floden tilbage i det 10. århundrede. Lidt længere fremme kan du krydse Scheldefloden med færgen. Fortsæt herefter til De Zilverreiger, et regionalt museum, hvis mission er at bevare viden om erhverv og håndværk såsom kurvefletning, flodfiskeri, bødkerarbejde, hørforarbejdning og træskofrestilling, der blomstrede lokalt før i tiden. Dette bliver en spændende dag, hvor du virkelig kommer under huden på den flamske kultur.
Du overnatter i Dendermonde. 

Dag 5 - Dendermonde - Gent
Cykling: 46 km
Igen i dag cykler du langs Scheldeflodens bredder, hvor du cykler forbi en række charmerende, flamske landsbyer. Når du ankommer til Laarne Slot kan du tage en velfortjent pause, inden du fortsætter mod Gent. Gent byder på et hav af skjulte skatte da byen bl.a. er optaget i UNESCO Creative City og Music, eftersom musikscenen er blomstrende. Her kan du opleve klokkespil, koncerter og musikstuderende, der synger sammen på kajerne - musikken er overalt og omfavner hele byen. Når mørket falder på er stemningen helt magisk, takket være byens geniale lysanlæg.
Du overnatter i Gent.

Dag 6 - Gent - Maldegem
Cykling: 57 km
I dag tager du vestpå og oplever den landlige Meetjesland-region, som er et rent cykelparadis med grønne skove, smukke enge og imponerende kornmarker. Dette er en let cykeltur, da du cykler gennem et fladt landskab. Snart ankommer du til Eeklo, en lille by, som er kendt for sine mange skulpturer. Derefter cykler du gennem de to naturskønne skove Het Leen og Drongengoed, hvis landskab vil få dig til at tænke tilbage til Tolkiens fantasiverden. Om aftenen kan du slappe af i Maldegem, hvor du også overnatter. 

Dag 7 - Maldegem - Brügge
Cykling: 54 km
I dag har du igen fornøjelsen af at cykle gennem det fantastiske, flade, flamske landskab. Efter at du har forladt Maldegem cykler du igennem nogle fredelige landsbyer såsom Knesselare, Maria-Aalter og Moerbrugge. På den sidste strækning følger du kanalen Gent-Bruges, som går tilbage til det 14. århundrede og er derfor en af de ældste kanaler i landet. Sammen med dens bredder danner kanalen en grøn korridor, som er vigtig for biodiversiteten. Dagens endestation, charmerende Brügge, er en sand perle i Belgien, som byder på brostensbelagte veje, en eventyrlig atmosfære og middelalderbygninger, som vækker historien til live - du er nu landet i en sand ridderroman!
Du overnatter i Brügge. 

Dag 8 - Hjemrejse
Hjemrejse, medmindre du har bestilt ekstra nætter.

Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen udleveres ved ankomst.

Sværhedsgrad 1-2

down v arrow

På denne cykelferie i Belgien, kan du forvente et nemt terræn med få bakker. Dagsetaperne er på 39-65 km, derfor kan denne tur klares af alle, som har lyst til at cykle.
En detaljeret rutebeskrivelse på engelsk og gode kort udleveres på starthotellet, så du er godt klædt på, til at cykle rundt i de hyggelige belgiske byer.

Indkvartering

down v arrow

Under din rejse bor du på 3- og 4-stjernede hoteller, der har en god beliggenhed i de byer du cykler igennem. De er nøje udvalgt for at gøre din rejse så behagelig og hyggelig som overhoved muligt. Din bagage vil blive transporteret fra hotel til hotel.

Dag 1:  Hotel NH Brussels EU Berlaymont
Dag 2:  Hotel Vé
Dag 3:  Van der Valk Hotel Antwerpen
Dag 4:  Abalona Hotel
Dag 5:  Hotel Chamade
Dag 6:  Hotel Amaryllis Maldegem
Dag 7:  Hotel Velotel

OBS: disse er ikke en garanti, ved udsolgt på de nævnte hoteller, bookes andre af samme standard.

Cykler og cykeludstyr

down v arrow

Der kan lejes almindelige cykler eller elcykler. Cyklerne er udstyret med cykeltaske, håndbremser, lås og et lille reparationssæt. Cykelhjelm kan også lejes. 

Hvordan kommer jeg frem?

down v arrow

Fly:
Det nemmeste er at flyve til Bruxelles, hvilket er muligt fra både Billund- og Københavns lufthavn.

Tog:
Du kan også vælge at tage toget fra Danmark. Fra København tager det ca. 15 timer.

OBS:
Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere.

Vejr og klima

down v arrow

Klima

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
   

1 person. Enkeltværelse

Fra 10.998,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse

Fra 6.898,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Mulige ankomstdage:

  • Hver fredag og søndag i sæsonen 

Inkluderet i prisen:

  • 7x nætter på 3- og 4-stjernede hoteller inkl. morgenmad
  • Rutebeskrivelse og kort
  • Bagagetransport
  • Turistskat

Ikke inkluderet i prisen:

  • Transport fra/til Danmark
  • Cykelleje
  • Parkering
  • Forsikringer
  • Andre måltider

Tillæg (se priser under "bestil"):

  • Cykelleje
  • Elcykel
  • Cykelhjlem 
  • Ekstra nat i Brügge eller Bruxelles
Agentforbehold:

Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Belgian Biketours, og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Belgian Biketours. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejsers medlemskab af Rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.

Gå til toppen af siden