Cykelkrydstogter på flotte destinationer i Europa

Nyhed

Smukke naturomgivelser, spændende kultur og massevis af aktiviteter – det er blot nogle af tingene, som du kan glæde dig til, hvis du vælger at tage med på et af vores fantastiske cykelkrydstogter

Afslapning og motion kan kombineres på vores ture, og du bestemmer selv tempoet. Båden du indlogeres på, vil være dit flydende hotel, hvor du kan nyde udsigten fra dækket. Når båden lægger til land, har du mulighed for at udforske fortryllende naturområder og hyggelige byer både sammen med resten af gruppen eller på egen hånd. 

 

Cykeleventyr i tulipanernes land

Der er god grund til at blive draget af denne tur til fantastiske Holland. Spirende tulipaner, cykelture i oplandets grønne marskområder forbi smukke og UNESCO-fredede vindmøller, og sightseeing i hjertet af Amsterdam – det er blot nogle af de ting, som er med til at gøre denne tur helt speciel. Vi besøger bl.a. verdens største blomsterpark, Keukenhof, og flere berømte kulturbyer, såsom badebyen Scheveningen og ostebyen Gouda. 

Cykeleventyr i tulipanernes land

 

Donauflodens mange muligheder

Donau gennem 3 hovedstæder
Tag med på et skønt cykelkrydstogt, som følger Donaufloden igennem fire lande. Den seniorvenlige rejse starter og slutter i Passau i Sydtyskland, og med kun 200 km cykling er der på denne tur i højere grad fokus på sejlads, og du vil have masser af tid til at gå på opdagelse i de tre hovedstæder Budapest, Wien og Bratislava. Efter en herlig uge slutter vi turen af med en 4-retters festmiddag og underholdning den sidste aften. På turen kan du også vælge at cykle på egen hånd. 

Smukke Donau fra Passau til Wien
Oplev frodige vinmarker, cykel langs bilfrie cykelstier ad Donaus flotteste strækning, og udforsk fantastiske Wien, som uden tvivl vil vinde dit hjerte! Denne seniorvenlige rejse til den skønne Donaudal er for dig, der altid har drømt om at sejle gennem den verdensberømte Donausløjfe, og som sætter pris på smuk natur og charmerende landsbyer. Turen inkluderer en 4-retters festmiddag og underholdning sidste aften. Du kan enten cykle sammen med gruppen eller på egen hånd.

Læs mere om vores cykelkrydstogter på Donau.

Donau gennem 3 hovedstæder Smukke Donau fra Passau til Wien

 

Det sydlige Dalmatiske Øhav

Tag med på eventyr til det sydlige Dalmatiske Øhav og glæd dig til at opleve de smukke bakkede landskaber og charmerende byer på to hjul! Vi tager på opdagelse på skønne øer som Brac, Hvar, Korcula og Mljet, og vi udforsker den livlige storby Split. Turen er spækket med kontraster, og du vil bestemt ikke kede dig, når vi undervejs oplever, hvad de forskelligartede øer har at byde på af flot natur, svalende badeture i det turkisblåt hav, lækre restauranter og meget mere.

Det sydlige Dalmatiske Øhav

 

Oplev floderne Mosel og Saar

Stig ombord på hotelbåden MS Patria, og få en uforglemmelig uge blandt smukt landskab langs floderne Mosel og Saar. Du cykler ad fredfyldte stier langs Mosel, imens du kan nyde udsigten af smukke vinstokke, som står i snorlige rækker. Vi besøger idylliske små byer, alle med brostensbelagte gader og charmerende cafeer – heriblandt Tysklands ældste vinby, Neumargendrohn. Du kan også glæde dig til sightseeing i Koblenz, hvor Mosel flyder ud i Rhinen ved "Deutsches Eck". 

 Oplev floderne Mosel og Saar