Donau, allersmukkest i Østrig

Østrig | Cykelkrydstogt - start og slut samme sted | Sværhedsgrad 1

Dette er den flotteste strækning af Donau med smuk natur og hyggelige landsbyer. Gode bilfri cykelstier. Under opholdet bor du på et skønt sejlende hotel.

In stock
Travel Code
KR-56
Rejsens højdepunkter
blue encircled checkOplev dominerende Donau og klassiske koncerter i Wien
blue encircled checkBesøg et af verdens største orgler i barokdomkirken i Passau
blue encircled checkBilfrie cykelstier og hyggelige landsbyer, slotte og borge
calendar icon17 afrejser
transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png Egen transport
clock icon7 nætter
clock iconIndividuel rejse

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Det populære Donaukrydstogt med cykling og sejlads fra Passau eller Engelhartszell til Wien og tilbage i vidunderlige landskaber langs Donaufloden. Her oplever man fredelige, bilfrie cykelstier langs med flodbredden, hyggelige landsbyer, slotte, borge og hovedstaden Wien som sidste skønne etapemål før retursejladsen til Passau.

I alt ca. 550 km flodsejlads krydret med daglige cykeletaper på 32-51 km i de smukkeste østrigske landskaber, hvor man overalt mødes med gæstfrihed af den lokale befolkning.

Et ”mageligt aktivt” cykelkrydstogt, hvor hele dagen er til din rådighed ude på cykelstierne, med fornøjelige oplevelser som f.eks. små cykelfærger, der krydser floden flere steder. Hyggelige rastepladser der indbyder til pauser, og charmerende landsbyer med gamle krogede gader som i den lille "perle" Dürnstein i Wachauområdet, med de vidunderlige grønne vinmarker. Her kan du nyde et glas skummende øl eller den lokale vin.

Desuden oplever du en af Europas flotteste hovedstæder, valsebyen Wien, med de imponerende og flotte bygninger fra kejsertiden, som emmer af forgangen storhedstid.

Skibet MS Manon starter og slutter rejsen i Passau og MS Prinzessin Katharina i Engelhartszell.

Kort

down v arrow

*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.
OBS på at kortet er MS Manons rute.

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Ankomst til Passau eller Engelhartszell
MS Manon - Passau
Ankomst på egen hånd til Passau, byen hvor de 3 floder, Donau, Inn og Ilz løber sammen. Evt. sightseeing på egen hånd i Passau med en pragtfuld gammel bydel og barokdomkirken med et af verdens største orgler.
Check-in på båden ca. kl. 16.00 med aftensmad ombord. Skibet sejler til Engelhartszell først på aftenen.

MS Prinzessin Katharina - Engelhartszell
Individuel ankomst til Engelhartszell, ca. 30 km fra Passau - kendt for sit Trappistkloster og naturskønne omgivelser. Ombordstigning omkring kl. 16.00. Overnatning i Engelhartszell.

Dag 2 - "Great Loop"
Cykling ca. 40-47 km
MS Manon - Engelhartszell - Great Loop - Brandstatt - Linz - Tulln
Dagen begynder i Engelhartszell, hjemsted for Østrigs eneste trappistkloster, og går med færge (7 euro) mod den smukke "Great Loop" ved Donau. Skibet sejler fra Brandstatt til Linz til Tulln.

MS Prinzessin Katharina - Engelhartszell - Great Loop - Aschach - Linz - Tulln
Smag de unikke likører med ry for helbredende kræfter i Engelhartszell. Sejl videre til idylliske landsbyer og hop på den lille færge (7 euro) gennem den romantiske Schlögener-sløjfe, hvor Donau drejer skarpt 180 grader. Skibet sejler fra Aschach til Linz til Tulln.

Dag 3 - Tulln - Wien - Nussdorf
Cykling ca. 32-39km
I starter dagen med et besøg ved det imponerende Klosterneuburg, lige uden for Wien. Her oplever I det historiske kloster og nyder den smukke barokarkitektur. Turen går videre til Kahlenbergerdorf, hvor I gør stop ved en traditionel vinstue. Dagen afsluttes med en let vandretur gennem vinmarkerne op til Kahlenberg, hvor en storslået udsigt over Wien venter.

Dag 4 - Wien - Nussdorf - hviledag
I dag udforsker I Wiens mest ikoniske seværdigheder som Stephansdom og Hofburg. Langs den smukke Ringstraße passerer I Burgtheater, Statsoperaen og rådhuset, der emmer af historie. Om eftermiddagen er der tid til en gåtur eller et besøg på en klassisk wienercafé. Om aftenen sejler skibet videre mod Krems i den naturskønne Wachau-dal.

Dag 5 - Krems - Melk
Cykling ca. 37 km
Glæd jer til en skøn cykeltur gennem en af Europas smukkeste floddale. De bløde bakker i Wachau-dalen byder på idylliske landsbyer, velholdte vinmarker, historiske borge, klostre og romantiske ruiner. I Dürnstein hilser det blå baroktårn jer velkommen på lang afstand, og i Melk troner det storslåede benediktinerkloster højt over Donau.

Dag 6 - Melk - Grein
Cykling ca. 51 km
I dag cykler I gennem smukke flodenge og små idylliske byer. Strudengau byder på skovklædte skråninger og dramatiske flodbredder. I Grein kan I opleve Greinburg Slot - Østrigs ældste beboede slot - på en spændende guidet rundvisning.

Dag 7 - Grein - Mauthausen
Cykling ca. 36-40 km
MS Manon - sejlads til Passau
Dagens rute går gennem de frodige marker og fredelige stier i Machland-regionen. Undervejs kan I besøge den keltiske landsby i Mitterkirchen og opleve en svunden tid. Ved ankomst til Mauthausen anbefales et besøg ved mindestedet for den tidligere koncentrationslejr - et sted til eftertanke og historisk ansvar. Om aftenen venter en festlig afslutningsmiddag ombord. Natten over sejler skibet mod Passau.

MS Prinzessin Katharina - sejlads til Engelhartszell
Dagens etape fører jer gennem Machlands frodige landskaber og rolige stier. Undervejs kan I gå på opdagelse i den keltiske landsby i Mitterkirchen og få et unikt indblik i fortiden. Ved ankomsten til Mauthausen anbefales et besøg ved mindestedet for den tidligere koncentrationslejr - et stærkt sted til refleksion og historisk eftertanke. Om aftenen runder vi rejsen af med en festlig afslutningsmiddag ombord, inden skibet sætter kursen mod Engelhartszell natten over.

Dag 8 - Hjemrejse Passau eller Engelhartszell
MS Manon - Passau
Ved morgenmaden kan I nyde den sidste skønne sejlads gennem Donaudalen, inden I ankommer til Passau omkring kl. 10.00. Afstigning en halv time senere.

MS Prinzessin Katharina - Engelhartszell
Efter morgenmaden ankommer i til Engelhartszell ca. kl. 9.00, med afstigning en halv time senere.


Der tilbydes forskellige udflugter i ugens løb. Guidede ture i Wien enten på cykel eller i bus samt den populære koncertaften i Wien med bl.a. Straussmusik. Udflugterne beskrives i jeres afrejseinformationer men bestilles og betales først om bord på båden efter check-in og informationsmøde. Udflugterne er med tysk-/engelsktalende guide.

Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse. Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.

Der tages forbehold for ændringer i programmet. I tilfælde af f.eks. lav- eller højvande eller ugunstige vejrforhold forbeholder kaptajnen sig ret til at ændre rute, fortøjningssteder og tidsplan. Opdateret dagsprogram vil altid oplyses ombord. Sommetider kan det være nødvendigt at foretage nogle udflugter i bus, hvis hav eller flod ikke er sejlbar.

 

Sværhedsgrad 1

down v arrow

Dagsetaperne er fra ca. 32 til 51 km afhængigt af hvilke ruter I vælger. I cykler i virkelig nemt og fladt terræn langs med floden, og det er kun hvis I vælger ruter væk fra floden at terrænet bliver kuperet. Cykelstierne er på næsten hele strækningen asfalteret og helt uden biltrafik. Kun få steder deler I vejen med biler. 
Der udleveres gode, detaljerede cykelkort (1 sæt pr. kahyt), så det er nemt at finde vej på egen hånd. Desuden er der hver aften gennemgang på engelsk og tysk af morgendagens cykeletape af bådens rejseleder. 

MS Manon:
Den samlede cykelstrækning er på ca. 200-214 km.

MS Prinzessin Katharina:
Den samlede cykelstrækning er på ca. 196 - 210 km.

Indkvartering

down v arrow

MS Prinzessin Katharina
2026: Alle uger

Krydstogtskibet MS Prinzessin Katharina fungerer som dit flydende hjem under din pragtfulde rejse til søs. Skibet er indrettet med 71 udvendige kahytter, og de er præget af et klassisk og elegant design, hvilket skaber en hyggelig og charmerende atmosfære ombord. Udover et lækkert design tilbyder krydstogtskibet flere forskellige faciliteter såsom en overdådig panorama-restaurant, bar, et hyggeligt boghjørne, et soldæk m.m. MS Prinzessin Katharina tilbyder dig en gloriøs pause fra den travle hverdag.

MS SE-Manon
2026: 24/07, 31/07, 28/08 og 04/09

Du kommer til at bo på det eventyrlige krydstogtskib, MS SE-Manon , der kommer til at fungere som din base under rejsen, og det er det perfekte skjulested fra dagligdagens travlhed. Skibet er udstyret med 74 udvendige kahytter, der alle har et indbydende og hotellignende design. Derudover har MS SE-Manon en lang række skønne faciliteter såsom en spa, en hyggelig læsestue med bibliotek, en panoramarestaurant, et soldæk og meget mere. Glæd dig til en storslået sørejse, hvor mulighederne er uendelige.

Cykel og cykeludstyr

down v arrow

På denne tur kan man leje 7-gears cykler. Vælg mellem unisexcykel med kun håndbremser eller fod- og håndbremser. 
Det er også muligt at leje elcykel (begrænset antal - book i god tid). 
Cykellejen inkluderer forsikring og lån af vandafvisende cykeltaske. 
Pga. den sparsomme plads ombord er det kun muligt at medbringe egen cykel i begrænset omfang. Skal bekræftes ved bestilling. 

Cykelhjelm er ikke inkluderet i lejen. Det anbefales at man medbringer sin egen. Alternativt kan man købe en ombord.

Vejr og klima

down v arrow

Klima

Hvordan kommer jeg frem?

down v arrow

Fly:
München er den nærmeste lufthavn. Videre transport med bus og tog til Passau (ca. 2 timer).
Alternativt kan man flyve til Wien. Fra Wien til Passau er der ca. 3 timers transporttid. Fra Passau hovedbanegård til Engelhartszell findes der shuttle busser.

Tog:
Muligt at tage toget fra Danmark, det tager cirka 15-18 timer afhængigt af antal skift undervejs. Se mere hos Deutsche Bahn eller DSB Udland.

Kør selv:
Der er ca. 10 timers kørsel til Passau fra den dansk-tyske grænse.
Før afrejse fremsender vi afrejseinformationer, med information om parkeringshus i Passau, hvorfra bustransport og bagagetransfer til båden er inkluderet i parkeringsafgiften.

I Engelhartszell findes der både udendørs og indendørs parkering tæt på kajpladsen. Prisen er omkring 75-95 euro for 8 dage.

OBS:
Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
               

Uge 17: Startdato 18.04.2026 varighed 7 nætter

Fra 5.998,- DKK

Uge 19: Startdato 02.05.2026 varighed 7 nætter

Fra 7.498,- DKK

Uge 21: Startdato 16.05.2026 varighed 7 nætter

Fra 7.498,- DKK

Uge 23: Startdato 30.05.2026 varighed 7 nætter

Fra 7.498,- DKK

Uge 24: Startdato 06.06.2026 varighed 7 nætter

Fra 7.498,- DKK

Uge 28: Startdato 04.07.2026 varighed 7 nætter

Fra 7.498,- DKK

Uge 29: Startdato 11.07.2026 varighed 7 nætter

Fra 7.498,- DKK

Uge 30: Startdato 18.07.2026 varighed 7 nætter

Fra 7.498,- DKK

Uge 31: Startdato 24.07.2026 varighed 7 nætter

Fra 8.998,- DKK

Uge 32: Startdato 31.07.2026 varighed 7 nætter

Fra 8.998,- DKK

Uge 33: Startdato 08.08.2026 varighed 7 nætter

Fra 7.498,- DKK

Uge 34: Startdato 15.08.2026 varighed 7 nætter

Fra 7.498,- DKK

Uge 35: Startdato 22.08.2026 varighed 7 nætter

Fra 7.498,- DKK

Uge 36: Startdato 28.08.2026 varighed 7 nætter

Fra 8.998,- DKK

Uge 37: Startdato 04.09.2026 varighed 7 nætter

Fra 8.998,- DKK

Uge 38: Startdato 12.09.2026 varighed 7 nætter

Fra 7.498,- DKK

Uge 40: Startdato 26.09.2026 varighed 7 nætter

Fra 6.798,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

OBS:
Alle kahytter er på forespørgsel. Vi anbefaler derfor at du booker turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.

Prisen inkluderer:

  • Ophold i udvendig dobbeltkahyt med klimaanlæg og eget bad/toilet
  • Daglig kahytrengøring
  • Helpension - morgenmad, frokostbuffet eller madpakke, 3-retters aftenmenu
  • Daglig kaffe og kage
  • 4-retters festmiddag og underholdning sidste aften
  • Velkomstmøde og velkomstdrink
  • Udførlig afrejseinformation på dansk
  • Detaljerede cykelkort
  • Engelsk-/tysktalende rejseleder ombord
  • Daglige informationsmøder
  • Havnegebyrer for personer over 12 år
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • GPS-ruter

Mulige tilkøb:

  • Cykelleje
  • Afbestilling- og rejseforsikring

Prisen inkluderer ikke:

  • Transport til og fra Danmark
  • Flodbåde når du skal krydse floden. Beregn omkring 6 EUR pr. overfart
  • Drikkepenge
  • Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK

Særlige betalingsvilkår:
Vi gør opmærksom på, at der på denne rejse er særlige betalingsvilkår, der afviger fra vores standard betalingsvilkår beskrevet i vores generelle betingelser.

Depositummet er ifølge vores standard sats, mens restbetalingen forfalder 90 dage før afrejse. Er der mindre end 90 dage mellem bestillingsdatoen og afrejsedatoen forfalder hele beløbet til betaling straks.

For yderligere betalingsvilkår, som ikke er specificeret her, refereres der til vores generelle betingelser, der stadig vil være gældende.

Agentforbehold:

Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er SE-Tours, og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om SE-Tours. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejsers medlemskab af Rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.

Gå til toppen af siden