Dag 1 - Nattog til Lapland
Om formiddagen tager I toget fra København til Stockholm. Fremme i Stockholm har I tid til at proviantere og få et måltid, inden I stiger ombord på nattoget til det nordlige Sverige. I indkvarteres i liggekupé til 6 personer med mulighed for at tilkøbe tomsenge, så I får kupeen for jer selv. I et behageligt tempo går det op langs den svenske østkyst, alt imens I falder i søvn til togets vuggende bevægelser.
Dag 2 - Ankomst i Luleå og nordlysjagt
Fra morgenstunden triller toget ind på Luleå station. Jeres hotel ligger kun få minutter fra stationen og tæt på centrum af byen. Efter indkvartering kan I se nærmere på nærområdet, inden I ved 20-tiden bliver hentet på hotellet af en lokal nordlysguide. I bil/minivan kører I på jagt efter det fascinerede nordlys. I kommer langt væk fra byen og lysforureningen, så forholdene for at se nordlys er optimale. Den præcise rute afgøres først på selve dagen, da vejr- og nordlysudsigter er afgørende. Turen varer ca. 3 timer og inkluderer også varme drikke.
Ekstraudflugt: Sneskoudflugt
En vandretur på snesko er en sjov og smuk måde at opleve de fantastiske vinterlandskaber rundt om Luleå. I går gennem et af Luleås naturreservater, hvor nogle af stierne er mere end 140 meter over havniveau. Undervejs holder I en pause, hvor guiden laver bål og I nyder noget varmt at drikke. Turen, som varer ca. 3 timer (1,5-2 km) og er i selskab med en lokalguide, koster kr. 798,- pr. person inkl. transport og lån af vinterudstyr.
Dag 3 - Hundeslædetur
Efter morgenmaden venter en sjov og anderledes oplevelse. Med hundeslæde kører I en smuk tur gennem de sneklædte, lappiske skove. Man kører to personer på én slæde, og man kan skiftes til at styre. De energiske husky-hunde er både søde og charmerende og nyder at løbe foran slæden. Turen varer ca. 90 min og er i selskab med en lokalguide.
Ekstra udflugt: Snescootertur
For de med hestekræfter i blodet, kan det anbefales at tilkøbe en snescooterudflugt. Turen, som varer ca. 2 timer + transport, går gennem de smukke sneindhyldede skove, over frosne søer og vandløb, og ud i de enorme åbne vider, hvor I har mulighed for at se et unikt dyreliv. Snescooterturen koster kr. 1.398,- pr. person (2 personer på én snecooter) og kr. 2.398,- pr. person (1 person på én snescooter). Turen inkluderer transport, lokalguide, sikkerhedskursus, kørerdragt, hjelm og varme drikkevarer. Chauffør skal kunne fremvise gyldigt kørekort (ej app) til bil.
Dag 4 - Besøg på samisk rensdyrfarm
I dag lærer I mere om Laplands oprindelige befolkning, de sagnsomspunde samere. I besøger en rensdyrfarm, som er drevet af en samisk familie. Sammen med samerne er I med til at fodre det imponerende og venlige dyr, som er skabt til den arktiske natur. Samerne vil også fortælle mere om deres historie og ikke mindst traditioner, som er flere hundrede år gamle. I får også mulighed for at prøve kræfter med at kaste lasso, inden I nyder en varm drik i et traditionelt lavu-telt. Transporten til rensdyrfarmen sker med lokalbussen (ej inkl., ca 33 SEK pr. vej som betales med kreditkort), turen tager ca. 20 minutter hver vej.
Ekstra udflugt: Isbrydercruise
En ekstraordinær stor oplevelse er på dagens program. I bliver kørt til Piteå, hvor den enorme Artic Explorer isbryder venter. I går ombord og stævner ud i det isdækkede farvand. I et roligt tempo glider isbryderen gennem vandet, mens I kan høre lyden af den solide is, der brydes af skibets stærke stævn. I løbet af det to timer lange isbrydertogt får I mulighed for at se maskinrummet og kaptajnens bro. Der vil også være et stop, hvor I kan træde ud på isen samt iført specialdragt, tage en dukkert i den brudte sejlrende bag skibet. Turen varer i alt ca. 4 timer inkl. transport og koster kr. 3.198,- pr. person
Flere oplevelser i Luleå
Udover at være en populær nordlysdestination, så byder Lulueå også på et rigt forretningsliv og kulturliv med shoppingcenter, mange gode restauranter, mikrobryggerier, kulturhus med koncerter og meget andet. Desuden kan vi anbefale følgende:
Besøg Gammelstad Kirkeby
Når I i løbet af rejsen har et par ledige timer, kan et besøg i Gammelstad Kirkeby anbefales. Den lille landsby blev grundlagt helt tilbage i det 15. århundrede omkring den imponerende middelalderkirke Nederluleå Kirke. I 1996 blev Gammelstad Kirkeby en del af UNESCOs Verdensarvsliste - og med rette, for man føler sig virkelig henlagt til historien, når man spadserer mellem de ældgamle huse. Fra Luleå går der jævnligt busser til Gammelstad Kirkeby, turen tager ca. 30 min.
Spadser en tur på Isen
Om vinteren forvandles skærgården omkring Luleå til en gigantisk ispark. Isparken betyder meget for den lokale befolkning, som motionerer, går ture, lufter kæledyr, skøjter og sågar kører i bil på isen. Rundt om på isen er der desuden gratis slæder, som må benyttes. Nyd en dejlig spadseretur på isen og søg evt. lidt væk fra byen så chancerne for at opleve nordlyset bliver større.
Dag 5 - Afrejse fra Lapland
I har det meste af dagen til fri afbenyttelse, inden I sidst på eftermiddagen stiger på nattoget mod Stockholm. I indkvarteres i liggekupé til 6 personer med mulighed for at tilkøbe tomsenge.
Dag 6 - Stockholm til Danmark
Først på morgenen triller I ind på Stockholm centralstation. Her har I tid til en hurtig snack eller lidt morgenmad, inden I sætter jer i toget mod København.
Forbehold for ændring af udflugtsrækkefølge