Glæd dig til en uforglemmelig togrejse gennem Sveriges vilde og vidunderlige landskaber. Du starter i komfortable liggekupeer og bevæger dig fra hyggelige Östersund til det arktiske Gällivare via den legendariske Indlandsbanen - en 746 km lang togrejse fyldt med panoramaudsigter, skovsøer og måske endda rensdyr. Undervejs venter autentiske stop med lokale specialiteter, historiske oplevelser og midnatssolens magi. En rejse i roligt tempo med natur, kultur og komfort i centrum - og masser at fortælle om, når du vender hjem.
Spektakulær togrundrejse i Sverige
Sverige | Togrejse på egen hånd
Oplev Sveriges vilde skønhed på en uforglemmelig togrejse med Indlandsbanen - 746 kilometer gennem dybblå skovsøer, frodige landskaber og magisk natur helt op over Polarcirklen.
Det kan du glæde dig til
Kort
Dagsprogram
Dag 1 - København-Malmø- Östersund
Med afrejse midt på eftermiddagen har I rig mulighed for at tilslutte fra hele landet. I behageligt tempo og vel nok den mest komfortable rejseform med tog stiger du på nattoget fra Malmø til Östersund sidst på eftermiddagen. I rejser i 6-personers liggekupe med mulighed for at tilkøbe tomsenge så I kan have kupéen til privat brug.
Dag 2 - Östersund
Efter overnatning på toget ankommer du tidlig morgen til Östersund og har hele dagen til at opleve den flotte by i midten af Sverige. Kontrasten mellem by og bjerge er to af ingredienserne, der gør byen unik. Uanset om du kommer for at opleve byens puls, naturens ro eller maden, vil du opdage, at Östersund har masser at byde på. Tag f.eks. til Jamtli og oplev ”en rejse i tiden” På Jamtli kommer historien til live i sommermånederne på Historieland, når skuespillere skildrer livet fra fortiden i de gamle gårde fra 1785 til 1975. Med blot få skridt bevæger man sig mellem forskellige århundreder, og de mennesker, man møder, er fra en anden tid end vores egen. Det succesfulde miljø fra 1975 huser forlystelsesparken "Fem myrer er mere end fire elefanter". Inde på museet, der er åbent året rundt, er der interessante udstillinger om blandt andet samernes liv, stenalderen og vikingetiden med den 1.000 år gamle Överhogdalsbonaderna - Europas ældste billedtæpper som en enestående attraktion. På Jamtli finder du også Jamtli Nationalmuseum. En afslappet gåtur rundt om søen er også at anbefale.
Indkvartering på centralt beliggende 3* hotel fx Clarion Hotel Grand Östersund (eller tilsvarende) med morgenmad. Bagagen kan opbevares på hotellet indtil check-in er muligt.
Dag 3 - Indlandsbanen (Östersund - Gällivare)
Efter morgenmad på hotellet stiger I ombord på det legendariske tog og starter den vidunderlige rejse på 746 km fra Östersund til Gällivare. Gennem vinduet forkæles dit øje af naturskønne landskaber, brusende elve, heder og grantræer, der rejser sig stolt langs sporet. Vi krydser flere elve og chancerne for at få øje på et rensdyr - eller endda en elg!
Der bliver flere stop undervejs og i Vilhelmina er der frokoststop hvor I bl.a. har mulighed for at opleve en lokal frokost med Nordländske specialiteter af friske råvarer af højeste kvalitet på Bergmans Fisk og Vilt. Gårdbutikken har ”høstet” flere udmærkelser og priser og har bl.a. vundet 14 guldmedaljer i de svenske mesterskaber i madhåndværk. I Norrlands indland er der også indlagt et middagsstop. Et af de sidste højdepunkter på turen med Indlandsbanen er stoppet ved Jokkmokk, lige syd for Polarcirklen. Her er der mulighed for at følge jernbanesporene til fods og Cirklen er tydeligt markeret. Oplagt mulighed for rejsens bedste billede. I ankommer til slutdestinationen, Gällivare midt på aftenen. Indkvartering på centralt 3-stjernet hotel i Gällivare med morgenmad.
Dag 4 - Gällivare
Inden I om aftenen stiger på nattoget til Stockholm er der tid til at udforske byen. Lad den varme, indbydende midnatssol løfte dig op, når du besøger Gällivare om sommeren. Den lille arktiske by står med den ene fod i bjergene og den anden i skovlandskabet, med Dundret bjerget og naturreservat i direkte tilknytning til centrum. Vidt kendt for sit strålende lys i sommersæsonen, fuld af energi og liv. Vandrere i alle kategorier valfarter hertil. Den officielle periode for midnatssol i Gällivare er 3. juni - 9. juli
Gällivare er også hjemsted for to miner: den underjordiske mine LKAB Malmberget og den åbne mine Boliden Aitik. Minedrift er en vigtig industri for området, og den er nu nået til det punkt, hvor et helt samfund skal flyttes. Det er en stor og spændende social transformation, da Malmberget demonteres stykke for stykke, og et nyt Gällivare opstår.
Naturum Laponia er et spændende besøgscenter og den perfekte introduktion til UNESCO-området, Laponia. Her får du et levende indblik i samisk kultur, fjelde, skove og de store rensdyr områder. Centret fungerer som indgang til flere nationalparker og naturreservater og giver inspiration til, hvordan du selv kan udforske den storslåede natur omkring Gällivare. Åben hver dag og der er gratis entré. Der går lokal bus fra centrum til Naturum Laponia. Rejsetid ca. 1 time 45 min hver vej. Læs mere om byen og området samt find den lokale buskøreplan her: LINK
I rejser i 6-personers liggekupe med mulighed for at tilkøbe tomsenge så I kan have kupéen til privat brug.
Dag 5 - Stockholm
Velankommet til Stockholm efter en nat på toget er der god tid til at opleve byens pulserende centrum og de mange seværdigheder inden din togrundrejse i Sverige afsluttes med returrejsen til København. Skal det hele opleves i den svenske hovedstad, kan I tilkøbe én overnatning i Stockholm.
Indkvartering
Udover to komfortable overnatninger i liggekupé på nattoget med smuk udsigt, bliver I også indkvarteret på 3-stjernede hoteller undervejs på rejsen.
Forventede togtider
Forventede togtider (forbehold for ændringer)
Dag 1:
København - Malmø 15:14 - 15:55
Malmø - Östersund 16:35 - 06:05 (+1)
Dag 3:
Östersund - Gällivare 07:29 - 21:03
Dag 4:
Gällivare - Stockholm 20:04 - 10:17 (+1)
Dag 5:
Stockholm - Malmø 11:24 - 15:52
Malmø - København 16:05 - 16:39
Om nattoget
På Snälltoget Nattog fra Malmø til Østersund sover man i liggekupeer med 6 senge.
På SJ Nattog fra Gallivare til Stockholm sover man i liggekupeer med 6 senge.
Vinduet i kupeene giver jer rig mulighed for at følge med i de smukke vinterlandskaber man passerer.
Om dagen kan midterrækken foldes sammen, så man kan sidde i to sofaer og folde midterbordet ud.
Er man færre, der rejser sammen, kan man enten vælge at dele kupeen med andre rejsende eller tilkøbe tomsenge, så man har kupeen for sig selv.
Bestil
Antal rejsende Vælg antal af rejsende | Afrejsedato Vælg afrejsedato |
Uge 26: Startdato 20.06.2026 varighed 4 nætter | Fra 6.298,- DKK |
Uge 26: Startdato 24.06.2026 varighed 4 nætter | Fra 6.298,- DKK |
Uge 27: Startdato 27.06.2026 varighed 4 nætter | Fra 6.268,- DKK |
Uge 27: Startdato 01.07.2026 varighed 4 nætter | Fra 6.298,- DKK |
Uge 28: Startdato 04.07.2026 varighed 4 nætter | Fra 6.298,- DKK |
Uge 28: Startdato 08.07.2026 varighed 4 nætter | Fra 5.998,- DKK |
Uge 29: Startdato 11.07.2026 varighed 4 nætter | Fra 5.998,- DKK |
Uge 29: Startdato 15.07.2026 varighed 4 nætter | Fra 5.998,- DKK |
Uge 30: Startdato 18.07.2026 varighed 4 nætter | Fra 5.998,- DKK |
Uge 30: Startdato 22.07.2026 varighed 4 nætter | Fra 6.298,- DKK |
Uge 31: Startdato 25.07.2026 varighed 4 nætter | Fra 6.298,- DKK |
Uge 31: Startdato 29.07.2026 varighed 4 nætter | Fra 6.298,- DKK |
Uge 32: Startdato 01.08.2026 varighed 4 nætter | Fra 5.998,- DKK |
Uge 32: Startdato 05.08.2026 varighed 4 nætter | Fra 5.998,- DKK |
Uge 33: Startdato 08.08.2026 varighed 4 nætter | Fra 5.998,- DKK |
Uge 34: Startdato 15.08.2026 varighed 4 nætter | Fra 5.998,- DKK |
Uge 34: Startdato 19.08.2026 varighed 4 nætter | Fra 5.998,- DKK |
Praktiske informationer
Prisen inkluderer:
- Tog København-Östersund (skift i Malmø)
- 2x overnatninger i 6-pers. liggekupé (tomsenge kan tilkøbes)
- Indlandsbanen Östersund - Gällivare
- Tog Gällivare - Stockholm
- Tog Stockholm - København
- Pladsreservationer på alle toge (ej København-Malmø t/r)
- 1x overnatning i Östersund
- 1x overnatning på Gällivare
- Morgenmad på begge hoteller
Mulige tilkøb:
- Ekstra nætter
Afbestilling- og rejseforsikring
Prisen inkluderer ikke:
Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98,- DKK










