I weekenden var hele Ruby Rejser-banden på firmatur til Svalbard. I tre dage udforskede vi Longyearbyen, en af verdens nordligste bosættelser, og fik mulighed for at opleve Svalbards rå, arktiske natur og de unikke forhold, som kendetegner livet på Svalbard. I dette rejsebrev kan du læse om vores oplevelser på Svalbard, få gode råd til din egen rejse og måske blive inspireret til at opleve denne eventyrlige destination selv.

Dag 1: Ankomst og sightseeing i Longyearbyen

Efter at være landet i Longyearbyen, blev vi mødt af -15 grader og et mørke, som kun polarnatten kan levere. Vi rejste i slutningen af november, lige i begyndelsen af den lange polarsæson, hvor solen gemmer sig under horisonten fra midten af november til slutningen af januar. Vi blev budt velkommen og indlogeret på det 4-stjernede Radisson Blu Polar Hotel, der ligger centralt placeret i byen mellem fjeldene, der omkranser os.

Longyearbyen i en nøddeskal

Efter en dejlig frokost på hotellet, var det på med overtøjet og afsted til første udflugt: "Longyearbyen i en nøddeskal". Sightseeing-turen foregik i bus, guidet af en lokal beboer. Eller så lokal, som man nu kan blive her. Vores guide havde boet på Svalbard i 16 år, hvilket ifølge ham gjorde ham til en vaskeægte “lokal,” da de fleste kun bor her i gennemsnitligt tre år.

Guiden, som også var vores buschauffør, delte ud af sin store viden og underholdende anekdoter om livet på Svalbard. Vidste du for eksempel, at det er ulovligt at dø på Svalbard? Permafrosten gør nemlig, at ligene aldrig nedbrydes, så de døde bliver fløjet til fastlandet for at blive begravet. Og skulle man have et ønske om at få sin aske spredt her, kræver det en særlig tilladelse og tilknytning til øgruppen.

Han fortalte også, at man heller ikke må føde på Svalbard. Hospitalet (eller nærmere skadestuen) har kun begrænsede ressourcer, og derfor sendes højgravide kvinder til fastlandet for at føde, typisk til Tromsø, inden de vender tilbage til øen med deres lille nye familiemedlem.

Busturen varede et par timer og tog os rundt til nogle af Longyearbyens mest fascinerende steder. Vi besøgte alt fra byens eneste kirke, der samler folk fra alle religioner, til forskningscentret og den berømte globale frøbank. Frøbanken er en slags “backup” for verdens afgrøder – et sted, hvor frø fra hele kloden opbevares i tilfælde af en global katastrofe.

Vi kørte også forbi byens skole, hvor vi straks lagde mærke til det to meter høje hegn, der omkranser legepladsen. Det er ikke for sjov – hegnet skal beskytte børnene mod isbjørne. Svalbard er hjem for 2.500 indbyggere, men hele 3.000 isbjørne. Af og til strejfer sultne bjørne tæt på byen, og når det sker, forsøger man først at skræmme dem væk med nødblus. Hvis det ikke virker, bliver de bedøvet og transporteret væk med helikopter. Kun som en absolut sidste løsning bliver de aflivet.

Vi stoppede flere gange undervejs for at tage billeder, og især ved det ikoniske “advarsel mod isbjørne”-skilt blev kameraerne flittigt brugt. Skiltet er en af de mest fotograferede seværdigheder på Svalbard – og det med god grund. Det er en påmindelse om, hvor vild og anderledes naturen er heroppe, og det er faktisk lovpligtigt at medbringe en riffel, når man bevæger sig uden for bygrænsen.

Aftenhygge på Funken

Om aftenen gik turen til Funken Lodge, en hyggelig restaurant med en luksuriøs, men afslappet stemning. Den lå kun 20 minutters gang fra hotellet, og det var det hele værd. Vi fik serveret en udsøgt fire-retters menu, hvor vi blandt andet kunne nyde friskfanget laks og glaseret rensdyr – naturligvis akkompagneret af et godt glas vin. Efter middagen var nogle af os friske på at udforske Longyearbyens natteliv. Byen har omkring ti barer, der alle lukker klokken 02. Det var en oplevelse i sig selv at sidde i en bar så langt nordpå, bestille en Isbjørn (det hedder deres øl) og mærke den særlige stemning, som kun Svalbard kan levere.

Dag 2: Vinterbadning, shopping og hundeslædetur

Dagen begyndte med et iskoldt adrenalinkick for de mest modige af os – vinterbadning og en flydende sauna nede ved havnen. Vandtemperaturen var kun to grader, men vi er jo danske vikinger, så vi var i hele tre gange! En lidt sjov ting var, at der på væggen hang en advarsel om at holde øje med hvalrosser, som af og til dukker op i området. Men vi så ingen hvalrosser i det mørke vand.

For dem af os, der foretrak en lidt mere behagelig start på dagen, stod den på souvenir-shopping i byens hovedgade. Her kunne vi gå på opdagelse i alt fra sjove isbjørne-julekugler til uldne trøjer med Svalbard-logo. Butikkerne var små og charmerende, og vi fik rig mulighed for at finde minder til at tage med hjem.

Midt under vores shoppingtur blev vi mødt af et uventet syn: fritgående Svalbard-rensdyr, der bare spadserede rundt i byen. De er mindre og mere robuste end de rensdyr, man kender fra juleeventyr, men mindst lige så charmerende. Det var surrealistisk at se dem gå rundt blandt husene, helt uberørte af vores nysgerrige blikke – som om de var en naturlig del af bybilledet.

Nordlyssafari med hundeslæde

Efter frokosten ventede et af turens absolutte højdepunkter: nordlyssafari med hundeslæde. Allerede ved ankomsten kunne vi høre de ivrige huskies, der gøede, hylede og dansede af spænding, klar til at tage os med ud i det snedækkede polarlandskab. På stedet kunne man låne støvler, flyverdragt, handsker, hue og pandelampe til turen. Vi blev inddelt i to og to og fik en slæde hver, hvor der blev fastspændt 5-6 hunde. Guiden lærte os, hvordan man styre slæden ved at bremse med foden og få hundene til at løbe ved at råbe "yip yip". Vi skiftedes til at styre slæden og sidde foran og tage billeder ud i mørket, og det føltes som en ægte arktisk ekspedition i vintermørket. Selvom det var bidende koldt, var det svært ikke at lade sig opsluge af den magiske stemning. Nogle var endda så heldige at spotte nordlyset under turen!

Efter turen samledes vi i en lille, varm hytte, hvor duften af friskbagte vafler og varm kakao fyldte luften. Her nød vi de hjemmelavede vafler, mens vi fik varmen igen. Til stor glæde fik vi også lov til at hilse på nogle af hvalpene fra hundefarmen – små energibundter, der hurtigt stjal alles hjerter. Green Dog, som stedet hed, avler selv deres slædehunde, og hundene går typisk på pension, når de er omkring otte år gamle. Herefter bliver de adopteret af de lokale og slutter deres liv som kæledyr.

Nordlysaften i Camp Barentz

Om aftenen ventede endnu en særlig oplevelse: et besøg i Camp Barentz, en fascinerende lejr midt i vildmarken. Vi blev hentet på hotellet i bus og kørt ud til lejren, der ligger et godt stykke uden for byen. Allerede på vej derud begyndte vi at mærke den rå arktiske stemning. Campen er en tro kopi af den lejr, som Willem Barentz og hans mandskab byggede, da deres skib frøs fast i isen i 1600-tallet. Ved ankomsten blev vi budt velkommen af værterne, som bar geværer over skuldrene – en påmindelse om, at isbjørne altid kan dukke op i området.

Aftenen begyndte med lokal snaps og en rustik middag bestående af rensdyrsbidos – en traditionel gryderet tilberedt over åben ild. Stemningen i campen var helt unik. Værterne viste billeder og delte historier om Willem Barentz' dramatiske overvintring i isen, hvilket gav os et fascinerende historisk indblik.

Selvom vi desværre ikke så nordlys denne aften, var oplevelsen stadig magisk. Den autentiske atmosfære, de levende fortællinger og den lækre mad gjorde aftenen hyggelig og uforglemmelig. Med godt selskab og en varm stemning kunne vi ikke have ønsket os en bedre afslutning på dagen.

Dag 3: Besøg i kulmine og hjemrejse

Vores sidste morgen på Svalbard bød på et spændende besøg i Gruve 3, en nedlagt kulmine, der i mange år var hjertet i Longyearbyen. Iført keddeldragter og hjelme trådte vi ind i den mørke mine, mens vores guide delte fascinerende historier om livet som minearbejder. Vi lærte, hvordan Longyearbyen oprindeligt blev grundlagt som en mineby, og hvordan samfundet siden begyndelsen af 1990’erne har gennemgået en stor forandring.

Tidligere var flere miner i drift omkring byen, men i dag er kun Gruve 7 stadig aktiv. Guiden forklarede, at denne sidste aktive mine producerer omkring 60.000 ton kul om året – en relativt lille mængde sammenlignet med andre steder. Gruven forventes dog at lukke helt i 2025, hvilket vil markere afslutningen på en æra i Longyearbyens historie.

For de mest eventyrlystne (og som ikke har klaustrofobi) var der mulighed for at kravle ind i de smalle mineskakter, hvor pladsen var så trang, at man kun lige akkurat kunne komme rundt på alle fire. Det var tankevækkende at høre om et liv, hvor konstant mørke, kulstøv og hårdt fysisk arbejde var hverdagens vilkår.

Tak for nu, Svalbard

Efter en frokost på hotellet pakkede vi vores ting og sagde farvel til Longyearbyen. Med kufferterne fulde af oplevelser og minder satte vi kursen mod Danmark. Svalbard har efterladt et varigt indtryk på os alle og givet os historier, vi vil dele længe.

Vores firmatur til Longyearbyen har virkelig åbnet vores øjne for, hvordan det er at leve og arbejde nord for Polarcirklen. De dramatiske landskaber, den rige historie og den særlige kultur har ikke kun givet os inspiration, men også nye perspektiver.

Hvis du søger en rejse, der kombinerer arktiske eventyr og unikke oplevelser, så er Svalbard stedet. Her får du mulighed for at udforske en verden, der føles som noget fra en anden planet!

Drømmer du om at opleve den afsidesliggende øgruppe ligesom os? Find vores nordlysrejser til Svalbard her.