Medoc, Pineau, Cognac

Frankrig | Cykelferie på egen hånd | Sværhedsgrad 2-3

Nem cykeltur gennem en overflod af Frankrigs største og smukkeste vinmarker, og mere kuperede cykelruter i ren idyl og smuk natur på Girondeflodens østbred.

In stock
Travel Code
CYF-357
Rejsens højdepunkter
blue encircled checkCykl langs slotsvejen og forbi berømte og flotte slotte
blue encircled checkBesøg den historiske badeby Royan, og nyd en frisk dukkert
blue encircled checkOvernat på hotel og i smagfulde franske gæstehuse
calendar iconIndividuel afrejsedag
transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png Egen transport
clock icon7 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Medocs vinmarker og kendte vinslotte som Giscours, Margaux, Pauillac, Lafite Rotchild, Latour og Mouton Rotschild er blandt højdepunkterne på denne afvekslende cykelferie i Frankrig. Man cykler først ad "vinvejen" langs Girondeflodens vestside, forbi imponerende vingårde og slotte samt små havne, hvorfra vintønderne i gamle dage blev udskibet. 
Jorden bliver mere mager og nærigsfattig, efterhånden som man kommer mod nord på Medochalvøen, og du møder Atlantens klitter og brede strande, inden du skal med færgen til den gamle badeby Royan. Herfra går turen ned langs Girondeflodens modsatte bred til området Charente. Kystlinien veksler mellem flade engdrag og klinter, bakker og små naturhavne. Cyklerne skal ned i gear nogle steder, men belønnigen venter i form af flotte udsigter og stribevis af spændende byer og listige caféer og restauranter.

Kort

down v arrow

*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

down v arrow

1. dag. Ankomst til Bordeaux lufthavn eller banegård
Ankomst i Bordeaux lufthavn eller banegård og transfer med taxa til Pian Medoc. Husk at oplyse ankomsttidspunkt samt fly/tognummer.

2. dag. Til Margaux/Moulis / Listrac. 25-40 km

Fra Pian Medoc følger man ”slotsvejen” langs Gironde-floden. Man cykler gennem Margaux, Haut-Médoc og Moulis-en-Médoc vinmarkerne, forbi nogle af de kendte vinslotte. Tag en pause ved den lille havn i St. Julien. Herfra sejlede man i gamle dage vintønderne afsted til bl.a. Bordeaux. 

3. dag. Til Saint Seurin de Cadourne / Saint Yzans en Medoc. 50-60 km
I dag fortsætter du ad slotsvejen forbi det ene fantastiske chateaux efter det andet, nogle er berømte for deres fine vine, andre for deres særprægede arkitektur. Man cykler gennem Paulliac, Medoc’s hovedby, smukt beliggende ved Girondeflodens bred. Omkring byen findes ikke mindre end 18 ”grands Crus Classees”, berømte chateaux fra Latour til Lafite Rothschild og den charmerende lille havn gør byen nærmest uimodståelig. 

4. dag. Til Royan. 55-60 km
Først følger man flodbreden i det ”vilde Medoc”, som er rig på fisk og fugle. Hold pause i de små charmerende fiskerbyer Saint-Christoly eller la Marechale, hvor bådene står på havbunden. Fra fyret ”the Richard Lighthouse” er der en fantastisk udsigt over flodmundingen. Nu går turen ind i landet og ud mod havet til Soulac, med hvide sandstrande og grønne fyrreskove. Cykeldagen afsluttes med en lille sejltur med udsigt til Royan, Courdouan fyrtårnet og skrænterne ved Meshers. Husk selv at tage din bagage med færgen og videre til hotellet i Royan, få et overblik over sejltider her. 

5. dag. Til Mortagne sur Gironde. 35 km
Da dagens etape er kort, bør man tage sig tid til et kig i Royan. Byen har været badeby i to århundreder med sit behagelige klima og sine hvide sandstrande. I slutningen af 2. Verdenskrig blev Royans centrum sønderbombet, men heldigvis overlevede de fleste af de smukke ”Belle Epoque” huse, som lå og stadig ligger langs strandpromenaden. Efter krigen blev Royans centrum genopbygget, bl.a. af én af Corbusiers elever, arkitekten Claude Ferret, i moderne 50’er stil. Bedste eksempler er Notre Dame de Royan, Palais de Congress og markedshallen.  Fra Royan cykler man langs kysten forbi klinter og østersbanker, gennem små fyrreskove til idylliske havnebyer, for til sidst at møde vinbønderne omkring Mortagne. Man er nu i området for Pineau, Cognac og Charentes vinene. 

6. dag. Til Saint Palais/Soubran. 35-45 km
Flodbredden forlades og man cykler ind i landet igennem Pineau og Cognac området. Et smukt landskab af vinmarker, gamle vindmøller, solsikkemarker, mondæne huse og prægtige slotte. De små veje fører tilbage til flodbredden og sydpå langs hvedemarker til Bordeauxvinenes marker, først ved Cotes de Blaye og senere ved Cotes de Bourg. 

7. dag. Til Virsac/Bourg sur Gironde. 50-60 km
Langs flodmundingen til Blaye, en spændende by med et berømt citadel bygget af Napoleon arkietekt Vauban. Fra citadellet er der en fantastisk udsigt over Gironde. På cykel fortsætter man nu ad den smukke kystvej med palmer, lauerbær- og egetræer til Bourg sur Gironde. Her er en hyggelig lille havn mens den gamle velbevarede bydel ligger på en klippetop.
Aflevering af cykler.

8. dag. Hjemrejse
Transfer til togstationen Saint Andre de Cubzac efter morgenmaden (inkl.). Herfra tager man toget til Bordeaux, eller der kan tilkøbes transfer efter morgenmaden fra sidste indkvartering tilbage til Pian Medoc (ved kør-selv) eller til lufthavn/banegård i Bordeaux.

Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen udleveres ved ankomst.

Sværhedsgrad 2-3

down v arrow

En nem tur i et stort set jævnt terræn. Man cykler ad cykelstier og små, fredsommelige biveje. Ved ankomst til første hotel får man udleveret udførlig turbeskrivelse på engelsk samt detaljerede kort.

Indkvartering

down v arrow

Du bor 2 nætter på små, gode 3* hoteller og 5 nætter på smagfulde 3* chambre d’hôtes (guesthouse). Alle værelser har bad og toilet. Turen er inklusiv 2x morgenmad samt 5x halvpension. Aftensmaden serveres enten på indkvarteringen eller på en nærliggende restaurant. Aftensmad og drikkevarer i Pian Medoc og Royan er ikke inkluderet.

Cykel og cykeludstyr

down v arrow

Udlejningscyklerne har 21 gear og håndbremser. Herrecykler til mændene og damecykler til kvinderne.

Cyklerne er udstyret med bagagebærer, 1 sæt bagtasker, styrtaske eller kortholder.
Mindst én cykel pr. værelse vil endvidere være udstyret med lås, pumpe samt reparationssæt.
Cykelhjelm er inkluderet.

Det er også muligt at leje elcykel med håndbremser

Hvordan kommer jeg frem?

down v arrow

Fly:
Det letteste er at flyve til Bordeaux. Alternativt kan du flyve til Paris og tage toget til Bordeaux. Se mere hos De Franske Jernbaner og Deutsche Bahn.  
Ved ankomst er der transfer inkluderet fra enten Bordeaux lufthavn eller banegård.

Kør selv:
I bil er der cirka 1800 km. fra Danmark. Bilen kan parkeres ved starthotellet i Pian Medoc. Parkering arrangeres med hotellet ved ankomst og kan ikke bestilles hjemmefra.

Ved hjemrejse er der inkuderet transfer kl. 10 fra sluthotel til togstationen Sain Andre de Cubzac, hvorfra man kan tage tog til Bordeaux.
Alternativt kan der arrangeres transfer fra sluthotel til starthotellet (ved kør-selv) eller fra sluthotel til lufthavn/banegård i Bordeaux.

OBS:
Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere.

Vejr og klima

down v arrow

Klima

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
   

1 person. Enkeltværelse

Fra 12.398,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse

Fra 9.098,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Mulige ankomstdage:

  • Hver dag i sæsonen

Prisen inkluderer:

  • 7x overnatning inkl. morgenmad
  • 5x aftensmad (Pian Medoc og Royan kun med morgenmad)
  • Detaljerede kort og rutebeskrivelse på engelsk
  • Bagagetransport
  • Bådturen til Royan
  • Transfer fra Bordeaux banegård eller lufthavn til første hotel
  • Transfer (ca kl. 09.30) fra sluthotel til banegård i Saint André de Cubzac

Ikke inkluderet i prisen:

  • Drikkevarer til aftensmaden
  • Transport fra og til Danmark

Mulige tilkøb (Se priser for tilkøb under "Bestil")

  • Cykelleje
  • Aftensmad i Pian Medoc
  • Transfer fra sluthotel til Bordeaux kl. 10
  • Transfer fra sluthotel til hotel i Pian Medoc kl. 10 (ved kør selv)
  • Ekstra nat inkl. morgenmad i Bordeaux

Agentforbehold:

Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Evazio, og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Evazio. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejsers medlemskab af Rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.

Gå til toppen af siden