Denne vandreferie i Frankrig, i hjertet af Côtes de Rhöne-regionen, er ideel for vin- og vandreelskere, der ønsker at beundre smukke landskaber. På denne vandretur kan du opleve stierne langs de berømte klipper, Dentelles, der rejser sig majestætisk i landskabet, storslåede udsigter over hele regionen samt Mont Ventoux. Du vandrer gennem bakker, mellem fyrtræer, frugtplantager, oliventræer, små landsbyer og historiske kapeller i Sydfrankrigs varme farver. Undervejs smager du på en god årgang af Côtes du Rhône-vinen.
Côtes de Rhône-regionen til fods
Frankrig | Individuel vandreferie på egen hånd | Sværhedsgrad 3
Find vandrestøvlerne frem og tag med på en pragtfuld vandreferie på egen hånd i Sydfrankrig, hvor du bl.a. kan opleve skøn natur, historiske byer og smagfulde vine. Mere fantastisk bliver det ikke!
Det kan du glæde dig til
Kort
*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser
Dagsprogram
Dag 1 - Vaison la Romaine
Du ankommer til Vaison la Romaine, hvor du har mulighed for at besøge det berømte marked, som har åbent tirsdage, torsdage og lørdage. Ved ankomst til Vaison la Romaine, kan du gå en tur gennem byen, mens du beundrer de gallo-romerske ruiner fra det 5. århundrede, som er det største arkæologiske område i hele Frankrig. Efter en oplevelsesrig dag overnatter du i Vaison la Romaine.
Dag 2 - Séguret - Gigondas - Vacqueyras
Vandring: 17 km, ca.5,5 time, +350/-450 højdemeter
Dagen starter med en kort køretur fra Vaison la Romaine til Séguret, som er særdeles kendt for sine gode vine. Fra Séguret vandrer du til Gigondas, en malerisk landsby, som ligger blandt de berømte vinmarker af samme navn og har et ikonisk kapel fra det 11. århundrede. Derefter vandrer du for foden af Dentelles Sarrazines, som er nogle klipper, som rejser sig majestætisk i landskabet. Du overnatter i Vacqueyras.
Dag 3 - Vacqueyras - Beaume de Venise - Le Barroux
Vandring: 15 km, ca. 5,5, +450/-250 højdemeter
I dag tager du til Beaume de Venice, hvor du vandrer for foden af Dentelles de Monmirail, nogle særdeles flotte klipper. I Beaume de Venise finder du et lille marked (har åbent tirsdage), vinmarker, frugtplantager og oliventræer. Den højtliggende landsby Le Barroux rummer stille, hyggelige gader og domineres af et fantastisk slot fra det 12. århundrede. Efter en dag fyldt med oplevelser overnatter du i Le Barroux.
Dag 4 - Mont Ventoux - Le Barroux - Malaucene
Vandring: 13 km, ca. 4,5, +/-500 højdemeter
Du har fornøjelsen af at vandre ved den sydlige del af Mont Ventoux, et bjerg, der ligger i smukke omgivelser. På turen vandrer du gennem fyrre- og cedertræskove, som står i kontrast til bjergets nøgne top, der kulminerer i 1912 meters højde. Efter denne smukke vandretur bliver du indkvarteret på et hotel i Malaucene.
Dag 5 - Mount Ventoux - Malaucene
Vandring: 17 km, ca. 5 timer, +/-400 højdemeter
På dagens vandretur passerer du den nordlige del af Mont Ventoux, hvor du bl.a. finder hyggelige byer og historiske kirker. Under vandreturen krydser du en række pilgrimssteder, som kan dateres tilbage til det 12. århundrede. I de helt gamle dage var pilgrimsstederne ceremonipladser, hvor befolkningen bad guderne om at sende mere regn. Efter denne vandredag i historiens tegn overnatter du i Malaucene.
Dag 6 - Malaucene - Vaison la Romaine - Afrejse Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Vandring: 18 km, ca. 5,5 time, +400/-280 højdemeter
Din sidste dag starter i Malaucene, hvor du har mulighed for at opleve endnu et marked (markedet har åbent onsdage). Efter du har forladt Malaucene, tager du mod Vaison la Romaine igen, hvor du går blandt dale og skove, mens du har fornøjelsen af at blive akkompagneret af de flotte klipper, Dentelle de Montmirail. I dag har du desuden mulighed for at opleve middelalderbyen Crestet, som tilbyder maleriske udsigter. Eftermiddagen kan bruges på at suge de sidste oplevelser ud af de gallo-romerske ruiner.
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.
Sværhedsgrad 3
Sværhedsgraden på denne tur er moderat, da dagene byder på 4-5 timers vandring på markerede stier. Du møder en højdeforskel på op til +650m/-550m. Alle der har en almindelig god kondition, kan være med.
Indkvartering
Du kan vælge at bo på 2-3* hoteller. eller opgradere til 3* hoteller med pool. Morgenmad er inkl. på de 5 overnatninger.
2-3* hoteller | 3* hoteller med pool | |
Dag 1: | Hotel Eveche | Hotel le Beffroi |
Dag 2: | Hotel Le Pradet | Hôtel Montmirail |
Dag 3: | Hotel Les Geraniums | L'Iris de Suze |
Dag 4 & 5: | Hotel Blueberry |
OBS: disse er ikke en garanti, ved udsolgt på de nævnte hoteller, bookes andre af samme standard.
Vejr og klima
Hvordan kommer jeg frem?
Fly:
Lufthavnen tættest på området er Marseille, herfra kan du evt. booke en privat transfer til Vaison la Romaine.
Alternativer:
Flyv til Marseille, tag tog til Avignon (1 time) og videre med bus til Vaison la Romaine (1 time).
Flyv til Nice, tag tog til Avignon (3 timer) og videre med bus til Vaison la Romaine (1 time).
Flyv til Paris, tag tog til Orange (3 timer) og videre med bus til Vaison la Romaine (1 time).
Hvis I skal med toget, skal togbilletter købes på forhånd, dette kan gøres her: TGV.
OBS:
Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere.
Bestil
Antal rejsende Vælg antal af rejsende | Afrejsedato Vælg afrejsedato |
1 person. Enkeltværelse 3* | Fra 12.198,- DKK |
1 person. Enkeltværelse 2-3* | Fra 9.198,- DKK |
2 personer. Dobbeltværelse 2-3* | Fra 5.098,- DKK |
2 personer. Dobbeltværelse 3* | Fra 6.598,- DKK |
Praktiske informationer
Mulige ankomstdage:
- Hver dag i sæsonen
Prisen inkluderer:
- 5x overnatning inkl. morgenmad
- Transport fra Vaison la Romaine til Séguret
- Rutebeskrivelser
- Bagagetransport
- Hotline
Prisen inkluderer ikke:
- Transport fra/til Danmark
- Transport til og fra Vaison la Romaine
- Frokoster og middage
Mulige tilkøb: (Se priser for tilkøb under "Bestil"):
- Ekstra nætter
- Privat transfer
Vigtig information vedr. enkeltværelsesbestillinger:
Agentforbehold:
Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Walk Inn, og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Walk Inn. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejsers medlemskab af Rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.