”Provence” - alene navnet leder tankerne hen på noget sydlandsk, smukt og ikke mindst velsmagende. I denne solrige del af Frankrig går livet sin stille gang rundt omkring i de charmerende byer, som på hver sin måde har spillet hovedroller i Frankrig historie. Og i selv den mindste flække finder man en god restaurant, hvor den franske gastronomi stortrives. På denne vandreferie i Frankrig vandrer du i de åbne vidder i Provences' bagland, kommer til tops i Frankrigs måske smukkeste landsby og mærker historiens vingesus i de berømte byer Avignon og Arles.
Vandreferie fra Avignon til Arles
Frankrig | Individuel vandreferie på egen hånd | Sværhedsgrad 1-2
I Sydfrankrigs østlige hjørne, hvor Rhônefloden snor sig gennem lavendelmarkerne og olivenlundene, har et utal af kunstnere fundet inspiration i de smukke landskaber og sandfarvede middelalderbyer.



Det kan du glæde dig til

Kort

*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser
Dagsprogram

Dag 1 - Avignon
Efter ankomst til pavebyen Avignon kan du gå på opdagelse i den spændende by ved Rhôneflodens bred. Avignons absolutte højdepunkt er den gamle UNESCO-bydel, som er omsluttet af et langt fæstningsværk med 7 porte og 39 tårne samt det gotiske Pavepalads, hvor du kan tage på rundvisning. Derudover rummer Avignon masser af kunstgallerier, flotte arkader med fashionable butikker og et hav af gode restauranter, hvor du kan nyde fransk gastronomi.
Overnatning i Avignon.
Dag 2 - Saint Rémy de Provence
Du har formiddagen til rådighed i Avignon til at opleve byens overdækkede marked, som finder sted alle dage på nær mandage, inden du over middag bliver transporteret til St. Rémy de Provence. Byen ligger for foden af den lille bjergkæde Alpillerne og har gennem årene inspireret et utal af kunstnere, bl.a. Vincent van Gogh. Netop van Gogh kan du stifte mere bekendtskab med på den 90 min lange van Gogh-walk rundt i byen, hvor du vil se flere lokationer, som den berømte maler har afbilledet på sin helt egen måde. Du kan også besøge det tidligere kloster fra middelalderen, St. Paul de Mausole, som også har fungeret som sindssygehospital. Det var her van Gogh blev indlagt, og levede sin sidste tid, efter at have skåret sit eget øre af.
Overnatning i St. Rémy de Provence.
Dag 3 - Rocher des deux trous
Vandretid ca. 3 timer, ca. 10 km, +250/-250 højdemeter
Onsdage og lørdage kan du opleve St. Rémys charmerende udendørs marked. Dagens vandretur går forbi St. Paul de Mausole-klostret, hvorefter du kommer ind på en naturskøn sti, som fører op til toppen af Alpilles-bjergene og udsigtspunktet Rocher des deux trous - klippen med de to huller. Nyd den enestående udsigt ud over Provences’ frodige landskaber, inden turen fortsætter ned igen. Nedstigningen kan foregå af to ruter. Du kan vælge den lette spadseretur ned via en velpræpareret sti/vej, eller du kan tage den lidt mere udfordrende sti, som følger en klippekam. Den udfordrende sti er den smukkeste, men kræver lidt erfaring med vandring.
Overnatning i St. Rémy de Provence.
Dag 4 - St. Rémy de Provence til Maussane
Vandretid ca. 4 timer, ca. 13 km, +270/-290 højdemeter
På en bjergryg følger du en sti gennem skøn natur med duftende timian-planter og farverige cistusblomster (soløje) og med udsigt over bjergene mod nord og fladlandet mod syd. Herefter følger et stykke på en snoet skovsti, samt gennem et par olivenlunde til du når ned til den charmerende landsby, Maussane-les-Alpilles. Byen har stolte traditioner inden for produktion af olivenolie, og du vil få rig lejlighed for at smage på de gyldne dråber. På Maussanes centrale torv kan du sætte dig med et køligt og velfortjent glas og betragte livet omkring dig. Så kan man virkelig mærke, man er i Sydfrankrig!
Overnatning i Maussanes.
Dag 5 - Les Baux de Provence
Vandretid ca. 4,5 timer, ca. 12 km, +250/-250 højdemeter
Torsdage er der marked i Maussanes. På dagens vandring følger du en skjult sti ud af byen, til du når frem til opstigningen til Les Baux de Provence. Opstigningen foregår med en overkommelig stigning, og når du kommer frem til toppen, venter en fantastisk oplevelse! Les Baux de Provence er ganske enkelt mageløs smuk. Trods sin beskedne størrelse og kun knap 400 indbyggere er byen kendt, som værende en af de smukkeste i hele Frankrig. Byens vartegn er det 5 hektar store borgområde Château des Baux, der troner over byen, og som er et besøg værd. I Les Baux er der også masser af gode restauranter - faktisk kommer mange franskmænd fra nærområdet til byen blot for at spise. Nyd en god frokost, de smukke udsigter til bl.a. Arles og Carmague-deltaet og besøg Carrieres de Lumieres, som er et gammelt stenbrud, der er omdannet til et indvendigt lysshow, inden du vender retur til Maussanes.
Overnatning i Maussanes.
Dag 6 - Les Baux de Provence til Chapelle St Gabriel og Arles
Vandretid ca. 5,5 timer, ca. 16 km, +100/-350 højdemeter
Fra morgenstunden bliver du transporteret til Les Baux, hvor dagens vandreetape begynder. Langs højderyggen går du en smuk rute langs den vestlige kant af bjerget, hvorefter du når et slettelignende område. Her finder du det romanske kapel St. Gabriel fra det 12 århundrede. Herfra bliver du transporteret til Arles. Arles kaldes også ”Galliens lille Rom” på grund af de mange romerske bygninger, det store amfiteater og de romerske bade. Giv dig god tid til at udforske de smalle gader og nyd en god frokost ved Rhôneflodens bred. Van Gogh var særlig begejstret for Arles, bl.a. andet er Café Nuit malet på byens Place du Forum i 1888. Kan du ikke få nok af Van Gogh, så kan du også besøge udstillingerne Fondation van Gogh og Espace van Gogh.
Overnatning i Arles.
Dag 7 - Hjemrejse
Mættet af indtryk er det er tid til at tage afsked med Arles og Provence, medmindre du har bestilt ekstra nætter.
Sværhedsgrad 1-2

En lettere tur, hvor almindelig god kondition anbefales. Dagsetaperne er mellem 9-11 km. Du vandrer både på veje, asfalterede stier og ad mindre grusstier.
Indkvartering

Du bor på gode 2-3* hoteller. Alle værelser har bad og toilet. Det er også muligt at opgradere til kun 3* mod et tillæg. Turen er inkl. morgenmad.
2-3 stjernede hoteller | |
Dag 1: | Hotel Boquier |
Dag 2 & 3: | Le Chalet Fleuri Hotel |
Dag 4 & 5: | Hotel Les Magnanarelles |
Dag 6: | Brit Hotel Acacias |
3-4 stjernede hoteller | |
Dag 1: | Hotel Central |
Dag 2 & 3: | Hotel Gounod |
Dag 4 & 5: | Hotel Val Baussenc |
Dag 6: | Hotel du Forum |
OBS: disse er ikke en garanti, ved udsolgt på de nævnte hoteller, bookes andre af samme standard.
Vejr og klima

Hvordan kommer jeg frem?

Fly:
Man kan flyve til Paris, Montpellier, Marseilles, Nice eller Lyon. Herfra fortsætter man med tog til Avignon.
Tog:
Du kan også tage toget via Paris. Se mere på De Franske Jernbaner eller Deutsche Bahn.
Kør selv:
I bil er der knap 1.400 km fra den dansk-tyske grænse til Avignon. Parkering er muligt i parkeringshus nær hotellet i Avignon.
OBS:
Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere.
Bestil
Antal rejsende Vælg antal af rejsende | Afrejsedato Vælg afrejsedato |
1 person. Enkeltværelse 3-4* | Fra 10.498,- DKK |
1 person. Enkeltværelse 2-3* | Fra 9.198,- DKK |
2 personer. Dobbeltværelse 2-3* | Fra 6.498,- DKK |
2 personer. Dobbeltværelse 3-4* | Fra 6.998,- DKK |

Praktiske informationer

Mulige ankomstdage:
- Hver dag i sæsonen
Prisen inkluderer:
- 6 nætter på hoteller i Provence inkl. morgenmad
- Kort og rutebeskrivelse på engelsk
- Bagagetransport fra dag 2 til dag 6
- Transfer i forhold til dagsprogrammet
- Nødtelefon
Prisen inkluderer ikke:
- Transport fra/til Danmark
- Frokoster og middage
- Drikkevarer
- Entré til museer
- Forsikring
- Tillæg for solorejsende: 2000 kr.
Tillæg: (se pris under "bestil")
- Ekstra nætter i Avignon eller Arles
Vigtig information vedr. enkeltværelsesbestillinger:
Den angivne enkeltværelsespris er baseret på, at min. 2 personer rejser sammen. Rejser du alene, og derved f.eks. skal have egen transport og egen bagagetransport undervejs på rejsen, tillægges enkeltværelsesprisen et gebyr for solorejsende.
Agentforbehold:
Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Walk Inn, og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Walk Inn. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejsers medlemskab af Rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.