Et efterår på Caminoen

Nyhed

 Vandresti på Caminoen    Katedralen i Santiago de Compostela

I min netop tilendebragte efterårsferie kastede jeg mig over pilgrimslivet i det nordvestlige Spanien. Flankeret af min mor begav jeg mig ud på den 113 km lange vandrerute fra Sarria til Caminoens bestemmelsessted: Den overdådige katedral i Santiago de Compostela. Denne rute er en del af Den Franske Camino, idet den har sit udspring i Frankrig.

Mange har siden middelalderen vandret i adskillige uger for at nå det legendariske endemål, hvor apostelen Sankt Jakob den Ældre efter sigende ligger begravet. Men når tiden er knap, må en uge gøre det - og det gjorde den. Jeg kom tæt på det autentiske landliv, nød duften fra eukalyptustræer og gylle, fik ømme stænger, trådte på kastanjer, hilste på venlige medvandrere, blev helt ør af al den friske luft og fik gode snakke med min mor. 

Vi fandt hurtigt ind i en rytme. Tåget om morgenen, solrigt om eftermiddagen, lyserødt om aftenen. Fødder der pendulerede ved siden af hinanden, som havde de aldrig tænkt sig at stoppe. Café con leche når tågen lettede, og empanada eller tunsandwich når sulten meldte sig. Forfølgelse af de solide sten med muslingesymbol og afstandsangivelse. Ingen risiko for at fare vild. God, gedigen landmad som galisisk suppe, salater med friske tomater fra haven og fisk om aftenen. Naturligvis skyllet ned med en karafel lokal rødvin.

Caroline Overnatning på rejsen

 
Vi var selvfølgelig ikke alene på ruten, men vi kom aldrig til at gå i gåsegang. Der var mange tidspunkter, hvor vi ikke kunne skimte folk hverken foran eller bagved os. Måske det skyldtes årstiden, så det kan man have med i sine overvejelser, hvis man foretrækker en mere uforstyrret ro. I så fald kan man også overveje en mindre befærdet rute som Den Portugisiske Camino. Folk var dog rigtig søde på ruten. Når man passerede hinanden, blev der hilst med et “Buen Camino”. Først forsigtigt fra vores side, og senere med mere selvtillid. Selv de lokale i landsbyerne sagde det, hvilket fik os til at føle os meget velkomne. Vi var ikke en turistmasse, der tromlede gennem landet, vi var mere som en flod, der altid har løbet samme sted og dermed hører til. Generelt virkede områderne på paradoksal vis ikke særligt turistede, selvom antallet af herberger i byerne var imponerende. Folk kunne stadig ikke engelsk på de simple, men hyggelige caféer, der var strøet langs ruten. Og landmanden gik stadig rundt med en le på marken. Autenciteten var intakt.

Jeg nød i den grad at tage stilling til så lidt som muligt. Både overnatnings- og spisesteder var planlagt på forhånd, så jeg skulle bare fokusere på det vigtigste: At gå. Og gå. Og gå. Der var dermed ingen jagt efter sengepladser og - takket være bagagetransporten - ingen tung rygsæk på ryggen. Ofte var vores bagage endda båret ind på værelset, når vi kom frem efter en lang dag i vandreskoene. Og på heldige dage kunne vi glide ned i et badekars varme vand. Det var nok lidt luksusvarianten af en pilgrimsfærd, men dét kan også noget.

Jeg kunne uden tvivl godt finde på at begive mig ud på endnu en pilgrimsrute engang, og hos Ruby Rejser har vi heldigvis flere vandreferier på Caminoen. Måske jeg endda vil gøre det på egen hånd, for jeg har på fornemmelsen, at jeg ikke vil komme til at føle mig alene. 

Caminoen er noget helt særligt. Jeg havde det som om, jeg blev båret frem, selvom jeg gik.

Smuk natur på Caminoen Gennem dybe skove

 
6 gode tips til Caminoen:

  1. Overvej at gå med vandrestave. De kan købes langs ruten og aflaster benene.
  2. Drik masser af café con leche (stærk kaffe med skoldet mælk). Det koster ingenting.
  3. Spis blæksprutte i Melide. Det skulle være lækkert, hvis man er til den slags.
  4. Husk at få stempler i dit pilgrimspas undervejs. Det er nemt og hyggeligt.
  5. Varier gåtempo og talemængde i løbet af dagene.
  6. Vær afklaret med, at det kan tage tid at få fat i dit Compostela (pilgrimscertifikat). Hent det evt. morgenen efter ankomsten til Santiago de Compostela, så dagens pilgrimme endnu ikke er nået frem.

Oplevet og skrevet af Caroline