Holland Sydruten, kulturbyer og kanaler

Holland | Cykelkrydstogt i Europas største cykelnation | Sværhedsgrad 1

Sydruten går igennem Hollands smukke landskaber, små hyggelige kanaler, forbi vindmøller, gennem kulturbyer og duftende, farverige blomstermarker.

In stock
Travel Code
KR-68
Rejsens højdepunkter
blue encircled checkFordyb dig i Rotterdam og byens mange ansigter
blue encircled checkKinderdijk, de 19 vindmøller, på UNESCOs verdensarvsliste
blue encircled checkBesøg byen Gouda og smag på de berømte oste
calendar icon15 afrejser
transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png Egen transport
clock icon7 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Oplev Holland på en unik måde på en 8-dages rejse med cykel og hotelbåd. Veludførte cykelstier samt brede og omfattende vandveje garanterer et uforglemmeligt cykelkrydstogt i Holland. Hele dagen cykler du på egen hånd gennem de smukke landskaber i Rembrandts og Van Goghs land, og sidst på eftermiddagen vil dit flydende hotel, MS Normandie stå til din rådighed. Hvis du en dag ønsker at slappe af, kan du blive ombord og nyde det forbipasserende landskab. Du rejser gennem det grønne hjerte i Holland. Nogen anden provins har næppe flere facetter end det sydlige Holland. Store byer såvel som uberørt natur er så tæt på hinanden. De mange vandveje byder på utallige muligheder for at opdage de vidunderlige landskaber og kulturhistoriske højdepunkter i provinsen “Zuid-Holland”. Oplev forskellige byer som Dordrecht, Utrecht og Rotterdam, også kendt som "Manhattan ved floden Maas". Smukt landskab i Polderland, de berømte vindmøller i Kinderdijk og for ikke at forglemme den store porcelænsfremstilling i Delft med sin "Delfter Blue".

 

Kort

down v arrow

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 - Ankomst Rotterdam
Check-in kl. 15:00. Rotterdam er en by med mange ansigter: en vigtig havneforbindelse, en klassisk destination for storbyferie, en hip kunstnerby, men vigtigst af alt er arkitekturen helt speciel og det er en af de mest interessante byer i Europa.

Dag 2 - Rotterdam - Dordrecht
Cykling ca. 39 km
Du cykler langs havnefronten via Krimpen aan den IJssel til Kinderdijk, hvor du møder den mest berømte gruppe af vindmøller i Holland. De 19 velbevarede møller dateres tilbage til 1700-tallet og er føjet til UNESCOs verdensarvsliste. Ruten fortsætter gennem Polderområdet i Albwasserwaard for at nå Dordrecht. Dordrecht anses for at være Hollands ældste by. Med omkring 1000 historiske bygninger, der huser restauranter, museer eller teatre, vil byens rige historie og det forunderlige historiske havneområde fortrylle dig.

Dag 3 - Dordrecht - Gorinchem
Cykling ca. 46 - 53 km
Efter en kort færgetur når du den smukke De Biesbosch Nationalpark, hvor flere floder samles til et ferskvandsdelta på intet mindre end 8.000 hektar. Du kan nyde en vidunderlig sejltur, før du fortsætter din tur gennem Rhindelta-området og krydser over til Gorichem med vandtaxi. Gå ikke glip af den maleriske gamle bydel i denne lille, men charmerende by.

Dag 4 - Gorinchem - Utrecht
Cykling ca. 47 km
I dag venter der dig en interessant og varieret rute. Fra Gorinchem cykler du via Leerdam - berømt for Leerdammer-osten - ind i den befæstede by Vianen. Her kan du stoppe for en kort pause i en af de mange gadecaféer. Tag færgen for at krydse Lek, og fortsæt med at cykle til Vreeswijk med sine smalle gader. Fortsæt til den lille by Nieuwegein. Du tager måske en kort sidetur til Fort Jutphaas, gemt i en grøn oase i Nieuwegein, inden du når Utrecht. Utrecht betragtes som hjertet af Holland. Byen blev bygget omkring katedralen. Derfor er det næsten umuligt at miste vejen i den bilfrie by med sine maleriske kanaler.

Dag 5 - Utrecht - Schoonhoven*
Cykling ca. 41 - 52 km
Du kan tilbringe morgenen på at give dig tid til at udforske den smukke by Utrecht, før du igen sætter dig på cyklen. Cykelturen går gennem det smukke Polderlandskab via Oudewater, med dets berømte Witches' Weigh House og videre til Schoonhoven, også kaldet sølvets by i Holland.

Dag 6 - Schoonhoven* - Rotterdam
Cykling ca. 42 - 44 km
Fra Schoonhoven cykler du i ro og mag til byen Gouda, som er berømt for sine oste. Når vejret er godt, kan du tage en omvej til en forfriskende svømmetur i søen Reeuwijkse Plassen. Dagens destination er Rotterdam. Du bør ikke snyde dig selv for en havnerundtur i Rotterdams havn.

Dag 7 - Rotterdam - Delft eller Scheveningen
Cykling ca. 42 - 77 km
Der er flere muligheder for denne dag. Du kan enten cykle til Delft og besøge porcelænsfremstillingen, ”Delfter Blue”. Eller du kan tage til regeringssædet Den Haag og til Nordsøens kystby og kursted Scheveningen og så retur til Rotterdam. Alternativt kan du nyde en fridag og gå på opdagelse i Rotterdam.

Dag 8 - Hjemrejse fra Rotterdam
Det er blevet tid for hjemrejse. Check-ud efter morgenmaden.

*Afhængig af hvad de officielle myndigheder, der er ansvarlige for fordeling af fortøjninger, melder ud kan Schoonhoven blive erstattet med Vianen. Dette vil betyde at programmet på dag 5 i stedet vil hedde Utrecht-Vianen, cykling ca. 48 -59 km og programmet på dag 6 i stedet vil hedde Vianen-Gouda-Rotterdam, cykling ca. 59 km.

 

Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse. Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.

Der tages forbehold for ændringer i programmet. I tilfælde af f.eks. lav- eller højvande eller ugunstige vejrforhold forbeholder kaptajnen sig ret til at ændre rute, fortøjningssteder og tidsplan. Opdateret dagsprogram vil altid oplyses ombord. Sommetider kan det være nødvendigt at foretage nogle udflugter i bus, hvis hav eller flod ikke er sejlbar.

Sværhedsgrad 1

down v arrow

Turen kategoriseres som nem med en sværhedsgrad 1. Hele ruten i fladt område uden bakker, så alle med normal kondi kan klare alle cykeletaper uden problemer af nogen art. 
Dagsetaperne er på 40-55 km med en enkelt dag hvor man kan vælge en lang etape på 70 km. Hele ruten er på mellem 257 og 312 km afhængigt af hvilke ruter man vælger.

Ombord på båden får du udleveret rigtig gode oversigstkort og rutebeskrivelse på engelsk af dagsetaperne (de fleste ture har også materialet på tysk, så foretrækker du tysk, skal dette oplyses ved bestilling).
Holland har et særdeles veludbygget net af cykelstier. Skiltningen er fremragende med nummererede knudepunkter "Knotenpunkte" og overalt findes små 50 cm høje skilte med røde cykler, som alle henviser til specielle ruter. Cykelstierne er desuden mærket med et rundt, blåt skilt med en hvid cykel, der på hollandsk kaldes ”Fietspad”. Cyklister skal altid cykle på cykelstierne, hvor disse ”Fietspad” er angivet.

Guiden informerer hver dag på et lille informationsmøde om morgendagens cykeltape.

Indkvartering

down v arrow

Krydstogtskibet MS Normandie byder dig velkommen ombord til en fænomenal rejse til søs, hvor du straks bliver mødt af en hyggelig og uformel atmosfære. Under din rejse kan du benytte dig af skibets faciliteter, der bl.a. består af en charmerende panoramasalon med bar, en restaurant og et fantastisk soldæk. Du bliver indkvarteret i en af MS Normandies lyse og udvendige kahytter, der kommer til at fungere som din personlige base. Kom med på en formidabel sørejse, hvor du kan glæde dig til nyde restaurantes overdådige delikatesser og opleve landskabets skiftende farver fra soldækket.

Cykler og cykeludstyr

down v arrow

På denne tur kan man leje 7-gears cykler. Vælg mellem unisexcykel med kun håndbremser eller fod- og håndbremser. 
Det er også muligt at leje elcykel med 8-gear (begrænset antal). 
Sammen med cyklen udleveres en vandafvisende cykeltaske. 

Det er ikke et krav at cykle med hjelm i Holland, men vi anbefaler, at du gør det. Medbring din egen hjelm. Alternativt kan du købe en ombord.

Vejr og klima

down v arrow

Klima

Hvordan kommer jeg frem?

down v arrow

Fly:
Ankommer du med fly til Schipol lufthavn i Amsterdam, så er der togforbindelser til Rotterdam banegård.

Tog:
Fra Kolding eller København er der forbindelse til Rotterdam, beliggende i gåafstand til på kajpladsen. Kontakt DSB Udland for yderligere information.

Kør selv:
Du kan også vælge at køre til Rotterdam, hvor du også kan parkere. Parkeringsmuligheder formidles i afrejseinformationerne, der tilsendes inden afrejse fra Danmark.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
           

Uge 13: Startdato 22.03.2025 varighed 7 nætter

Fra 5.298,- DKK

Uge 14: Startdato 29.03.2025 varighed 7 nætter

Fra 5.298,- DKK

Uge 15: Startdato 05.04.2025 varighed 7 nætter

Fra 5.998,- DKK

Uge 16: Startdato 12.04.2025 varighed 7 nætter

Fra 6.798,- DKK

Uge 17: Startdato 19.04.2025 varighed 7 nætter

Fra 7.498,- DKK

Uge 18: Startdato 26.04.2025 varighed 7 nætter

Fra 7.498,- DKK

Uge 19: Startdato 03.05.2025 varighed 7 nætter

Fra 8.598,- DKK

Uge 30: Startdato 19.07.2025 varighed 7 nætter

Fra 8.598,- DKK

Uge 31: Startdato 26.07.2025 varighed 7 nætter

Fra 8.598,- DKK

Uge 36: Startdato 30.08.2025 varighed 7 nætter

Fra 8.598,- DKK

Uge 37: Startdato 06.09.2025 varighed 7 nætter

Fra 7.498,- DKK

Uge 38: Startdato 13.09.2025 varighed 7 nætter

Fra 7.498,- DKK

Uge 39: Startdato 20.09.2025 varighed 7 nætter

Fra 6.798,- DKK

Uge 40: Startdato 27.09.2025 varighed 7 nætter

Fra 6.798,- DKK

Uge 41: Startdato 04.10.2025 varighed 7 nætter

Fra 5.998,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

OBS:
Alle kahytter er på forespørgsel. Vi anbefaler derfor, at du booker turen hos os, og afventer bekræftelse på turen, før du arrangerer transport. 

Prisen inkluderer:

  • 7x overnatning
  • Helpension - morgenmad, frokostbuffet eller madpakke, 3-retters aftenmenu
  • Daglig kahytrengøring med skift af håndklæder/sengetøj ved behov
  • Velkomstdrink
  • Eftermiddagskaffe/te 
  • Rutebeskrivelse og kortbog, 1 sæt pr. kahyt (engelsk) 
  • Tysk-og engelsktalende rejseleder ombord
  • Daglig informationsmøde med gennemgang af næste dags rute
  • Havne- og slusegebyrer
  • GPS-ruter

Ikke inkluderet i prisen:

  • Transport til og fra Danmark
  • Drikkepenge

Tillæg: (se priser under "bestil"):

  • Cykelleje

Særlige betalingsvilkår:
Vi gør opmærksom på, at der på denne rejse er særlige betalingsvilkår, der afviger fra vores standard betalingsvilkår beskrevet i vores generelle betingelser.

Depositummet er ifølge vores standard sats, mens restbetalingen forfalder 90 dage før afrejse. Er der mindre end 90 dage mellem bestillingsdatoen og afrejsedatoen forfalder hele beløbet til betaling straks.

For yderligere betalingsvilkår, som ikke er specificeret her, refereres der til vores generelle betingelser, der stadig vil være gældende.

Agentforbehold:

Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er SE-Tours, og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om SE-Tours. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejsers medlemskab af Rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.

Gå til toppen af siden